-
81 screw
skru: 1. noun1) (a type of nail that is driven into something by a firm twisting action: I need four strong screws for fixing the cupboard to the wall.) skrue2) (an action of twisting a screw etc: He tightened it by giving it another screw.) skruing, omdreining2. verb1) (to fix, or be fixed, with a screw or screws: He screwed the handle to the door; The handle screws on with these screws.) skru, feste med skruer2) (to fix or remove, or be fixed or removed, with a twisting movement: Make sure that the hook is fully screwed in; He screwed off the lid.) vri rundt/av, dreie, stramme3) ((slang, vulgar) to fuck; to have sex (with).) pule4) ((slang) to cheat or take advantage of: They screwed you - these are not real diamonds.) lure, svindle•- be/get screwed
- have a screw loose
- put the screws on
- screw up
- screw up one's courageknulle--------skru--------skrueIsubst. \/skruː\/1) skrue2) skruegang3) korketrekker4) omdreining (av skrue), skruing5) kremmerhus6) ( sport) skru(ball)7) ( hverdagslig) lønn, betaling8) ( hverdagslig) dirk9) gjerrigknark, gnier12) øk, hestekrek, (gammel) merr14) (amer.) streng eksaminator\/eksamenthe body\/pitch of a screw skruegangens bredde\/høydehave a screw loose ha en skrue løs, ikke være riktig klokgive it another screw skru litt til, skru en omdreining tilput on the screw stramme livreimaput someone under the screw presse noenput the screws on eller turn the screw sette tommeskruene på, legge press påtake a screw at kikke på, ta en titt\/kikk påthere is a screw loose somewhere det er noe galt et eller annet stedIIverb \/skruː\/1) skru2) skrus, kunne skru3) stramme, trekke til4) dreie, vri, vri rundt, vri seg5) fordreie, forvrenge6) vri, presse (ved å vri)7) ( overført) presse, vriste8) ( slang) lure, snyte, svindle9) ( slang) fordufte, stikke av12) ( hverdagslig) spare, være gjerrig13) (skolevesen, amer. slang) eksaminere strengthave one's head screwed on the right way eller have one's head screwed on all right eller have one's head screwed well on ha hodet på rette sted (dvs. være gløgg)screw around drive dank være utro være lett på trådenscrew down skru igjenscrew home skru helt innscrew off skru avscrew up skru fast\/igjen, stramme, strekke til ( hverdagslig) forkludre, rote til, spolere, ødeleggescrew up (one's) courage ta mot til segscrew you! ( slang) dra til helvete! -
82 wind
I 1. wind noun1) ((an) outdoor current of air: The wind is strong today; There wasn't much wind yesterday; Cold winds blow across the desert.) vind2) (breath: Climbing these stairs takes all the wind out of me.) pust3) (air or gas in the stomach or intestines: His stomach pains were due to wind.) tarmluft, tarmgass2. verb(to cause to be out of breath: The heavy blow winded him.) bli andpusten, få til å miste pusten3. adjective((of a musical instrument) operated or played using air pressure, especially a person's breath.) blåse-(instrument)- windy- windiness
- windfall
- windmill
- windpipe
- windsurf
- windsurfer
- windsurfing
- windscreen
- windsock
- windsurf
- windsurfer
- windsurfing
- windswept
- get the wind up
- get wind of
- get one's second wind
- in the wind
- like the wind II past tense, past participle - wound; verb1) (to wrap round in coils: He wound the rope around his waist and began to climb.) surre, vikle (om)2) (to make into a ball or coil: to wind wool.) nøste, spole3) ((of a road etc) to twist and turn: The road winds up the mountain.) sno seg, bukte seg4) (to tighten the spring of (a clock, watch etc) by turning a knob, handle etc: I forgot to wind my watch.) trekke (opp)•- winder- winding
- wind up
- be/get wound upblåst--------fis--------vikle--------vindIsubst. \/wɪnd\/1) vind, blåst2) luftdrag, luftstrøm, strømning3) pust(ing)4) teft, fert5) vind, promp, fjert, fis6) ( overført) (tomt) prat7) ( musikk) blåsergruppe, blåse-antitrade winds antipassat, motpassatbefore the wind med vinden, i medvindbreak wind prompe, fise, fjertebring up wind rapeclose to the wind opp mot vindenfrom the four winds ( overført) fra alle kanterget wind of ( overført) ane, få ferten avgust of wind vindkasthave a long wind være utholden være langtekkelighit\/caught in the wind ( boksing) bli truffet i solar plexushow \/ the way the wind blows ( overført) hvilken vei vinden blåserin the wind ( sjøfart) i vindøyet( overført) i gjære, under oppseilingin the wind's eye i vindøyetit's an ill wind that blows nobody any good ( ordtak) aldri så galt at det ikke er godt for noeoff the wind ( sjøfart) med rom vindput the wind up ( hverdagslig) skremmeraise the wind ( hverdagslig) skrape sammen pengerrecover the wind få igjen pusten ( overført) få nye krefter, hente seg innrun before the wind lense (unna for vinden)sail before the wind lensescattered to the four winds spredt for alle vindera second wind nye krefter, ny givsow the wind reap the whirlwind så vind og høste stormtake the wind out of someone's sails ( overført) komme noen i forkjøpet, ødelegge noens planerthree sheets to the wind ( hverdagslig) full, snydens, dritingsto the four winds eller to the wind(s) ( overført) i alle vindretninger, til alle kanter ( overført) over bord, på båtenkaste over bord, blåse iwind and weather permitting så sant været tillater deta wind of change forandringIIsubst. \/waɪnd\/1) slyngning, bukt(ning)2) dreiing, omgang3) heiseanordning, heisingIIIverb \/wɪnd\/1) få ferten av, få teften av2) gjøre andpusten, (få til å) miste pusten3) la puste ut4) utsette for (vær og vind), lufttørke5) (få til å) rapebe\/get winded være\/bli andpusten, være\/bli utmattetIV(litterært, om blåseinstrument) blåse iV1) sno (noe om noe), binde (noe rundt noe)2) svøpe, pakke inn3) spole, nøste, vikle4) sno seg, slynge seg5) stramme, vri, trekke, heise, hale6) ( om treverk) slå segto wind up \/ winding up something som avslutning på noe, avslutningsvis• to wind up the dinner, let us have some coffeewind back\/forward snurre tilbake\/fremwind on\/off nøste opp\/av, spole på\/av, dreie frem\/tilbakewind someone up ( om person) erte noen, provosere noen, irritere noenwind up skru opp, rulle opp (av)slutte, ende med\/på(handel, jus) avvikle, avslutte, gjøre opp -
83 малевать
vb. male* * *vt ipf3cpfнамалевать1 (be)male; udsmykkeне так страшен чёрт, как его малюют sv.t. det går ikke altid så galt, som præsten prædiker2 fuske (om dårlig maler). -
84 плохой
adj. dårlig, gal, hamper, † ilde, ond, simpel, skral, slem, sløj* * *adjfdårlig, ringe, skidt, slet; sløjнадежда на него плохойая ham kan man ikke regne med ell. stole påстарик совсем плохой det er helt galt fat med den gamle. -
85 уследить
vi+ instr pf.t. passe på, holde øje med (så der ikke sker ngt galt). -
86 усмотреть
vt pf ipfусматривать1 få øje på, kigge ud2 + instrholde øje med, passe på ngn (så der ikke sker ngt galt)3 в + præpse, opfatte, opleve ngt som ngt. -
87 худо
I sb nngt ondtнет худоа без добра intet er så galt at det ikke er godt for ngt; det er held i uheld.II se худой. -
88 by
sg - byen, pl - byerго́род мgå i by en — идти́ в теа́тр, на дискоте́ку, в го́сти и т. п.
* * *city, so long!, town* * *(en -er) town;( om visse vigtigere byer) city;( mindre by) village;[ i byen] in the town;( om nærmeste større by) in town;(dvs ikke hjemme) he is out;[ blive sendt i byen] be sent on an errand;[ gå i byen](dvs besørge byærinder) go on errands;( købe ind) go shopping;( gå ud) go out ( fx we are going out tonight);( gå ud og bumle) go on the spree;[ være gået galt i byen] be barking up the wrong tree;(fig) something completely unknown;(am) a city in China;[ tage til byen] go (up) to town. -
89 ende
sg - énden, pl - énderконе́ц м; оконча́ние сfå énde på nóget — положи́ть коне́ц чему́-л.
* * *backside, bottom, end, end up, head, land, rear* * *I. (en -r) end;( øverste) top,( nederste) bottom;( på hjortegevir) tine, point,( hele takken) antler;( tovende) rope;[ en ende sejlgarn] a piece of string;( bagdel) behind ( fx a kick in the behind), bottom ( fx a smack on the bottom; fall on one's bottom),( nøgternt) buttocks pl,(spøg.) posterior,(T spøg.) backside,( grovere) bum,(am) fanny;[ hvad skal enden blive?] where is it going to end?[ for enden af] at the end of;[ fra ende til anden] from end to end, from one end to the other;[ alting får en ende] everything has an end;[ få ende på en kedsommelig dag] get through a tedious day;[ få fat i den gale ende] get hold of the wrong end of the stick;[ når enden er god er alting godt] all's well that ends well;[ gøre ende på] put an end to, make an end of;[ undersøge i alle ender og kanter] examine inside and out (el. from top to bottom);(se også varte (op));T he has got the upper hand;[ løse ender](fig) loose ends ( fx we need to tie up the loose ends);[ løbe én over ende] run somebody down; push somebody over;[ sætte sig over ende] sit up;[ have fat i den rigtige ende] go about it in the right way;[ det er ikke til at se ende på] it seems interminable; there seems no end to it;[ i den sidste ende] ultimately,T at the end of the day;[ stå på den anden ende] be topsy-turvy, be at sixes and sevens;( lave rod i) turn upside down;(dvs larmede) they nearly brought the roof down;[ det tog en sørgelig ende med ham] he came to a sad (el. bad) end;[ til den ende] for that purpose,F to that end;[ bringe til ende] finish, bring to an end;[ høre ham til ende] hear him out;[ være til ende] be at an end.II. *( uden objekt) end ( fx the war ended in 1945), come to an end ( fx the day came to an end);( med objekt: afslutte) end ( fx one's days, a speech),( gøre færdig) finish, end off ( fx he finished (el. ended off) his speech by thanking everybody);(om historie etc) have a happy (, sad) ending;[ han ender i fængsel] he will end up in jail;[ ende med] end with ( fx the meeting ended with a song),( have som resultat) end in ( fx the struggle ended in a settlement(, in a victory for us));[ det ender galt med ham] he will come to a sad (el. bad) end;(se også forskrækkelse);[ ende med at sige] finish by saying;[ det endte med at] the end (el. upshot, outcome) of it was that ( fx he apologized);[ det ender med at du kommer i fængsel] you'll end up in jail;[ romanen ender med at han dør] the novel ends with his death; he dies at the end of the novel;[ ordet ender på s] the word ends in s. -
90 betänksam
adjektiv1. som betænker sig/er i tvivl/tøver og mistænker, at der er noget galt -
91 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!
2. ægtemandengelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmand
Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)
Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klare
Gemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmand
Værge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk person
II substantivNæsten alle, de fleste af os
1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.
2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?
Ser man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!
IV substantivMan ligger, som man har redt
1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave
-
92 nätvett
substantiv1. netetikette, takt og tone på nettetGodt med en smule netetikette (netikette, netfornuft), så man ikke bliver snydt eller kommer galt afsted
-
93 riktigt
adverbium1. rigtig(t), ligefrem, aldeles m.m.Menar du det på riktigt?
Mener du virkelig det, for alvor, i virkeligheden?
-
94 socker
substantiv1. sukker3. bruges som kæleord (hverdagssprog/slang)Mitt lilla socker!
Min lille skat!, Mit søde barn!
4. sukkersyge, diabetes (sygdom, helse)bröstsocker (kandisocker); pudersocker; strösocker; vaniljsocker
kandis; flormelis; stødt melis; vaniljesukker
sockerglasyr; sockerkulör; sockerpiller
sukkerglasur; sukkerkulør; sukkerpiller
Rosinen kommer i pølseenden, belønning som man får til sidst (når noget er færdigt)
Tyst min mun, så får du socker!
Det her bør jeg ikke sige noget om, ellers går det galt (i så fald bli'r jeg straffet)
-
95 vaj
ubøjeligt substantiv1. fejl, noget der er forkert/i stykker, noget der ikke fungerer (hverdagssprog/slang) -
96 vask
I substantiv1. vask, det at vaske sig (hverdagssprog/slang)II substantiv1. vask, afløbDet är nåt fel på vasken i köket, det rinner inte ut
Der er noget galt med køkkenvasken, det løber ikke ud
-
97 betänksam
adjektiv1. som betænker sig/er i tvivl/tøver og mistænker, at der er noget galt -
98 döma
verbum1. dømme (jura, lov og ret m.m.)Det er en russisk dommer, der skal dømme kampen3. bedømme, kritisereSærlige udtryk:Døm om min forbavselse, til min store forbavselseDet bliver helt sikkert mislykket, det går sikkert galt -
99 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!2. ægtemandSammensatte udtryk:engelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmandSærlige udtryk:Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klareGemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmandVærge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk personNæsten alle, de fleste af osII substantiv1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?Særlige udtryk:Gå man ur huse, sluta upp mangrant
Man ligger, som man har redtSer man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!IV substantiv1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave -
100 nätvett
substantiv1. netetikette, takt og tone på nettetGodt med en smule netetikette (netikette, netfornuft), så man ikke bliver snydt eller kommer galt afsted
См. также в других словарях:
forgjort — for|gjort vb., præt. ptc. af forgøre; ikke noget forgjort ved (ikke noget galt i) … Dansk ordbog
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Tyskertøs — (Plural: Tyskertøser; deutsch etwa: „Deutschenflittchen”), im Norwegischen auch tyskerjente („Deutschenmädchen”) genannt, war ein abwertender Begriff, der insbesondere in Norwegen für norwegische Frauen verwendet wurde, die ein Liebesverhältnis… … Deutsch Wikipedia
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Magnús Eiríksson — (* 22. Juni 1806 in Skinnalón, Norður Þingeyjarsýsla, Island; † 3. Juli 1881 in Kopenhagen) war ein isländischer Theologe, religiöser Schriftsteller und Zeitgenosse Sören Kierkegaards (1813–1855) und Hans Lassen Martensens (1808–1884) in… … Deutsch Wikipedia
Bauer (der) — 1. Armer Bauern Kälber und reicher Herren Töchter werden nicht alt. – Kirchhofer, 347. 2. Auch der Bauer isst nicht ungesalzen. Was ihm indess von seinem Schulzen, Landrath oder Pfarrer vorgepredigt wird, ist in der Regel nicht mit attischem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jahr — 1. Ale neinj Jôr î (zwî) Wînjjôr. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 59. 2. Ale sâf Jôr î Gôfjôr. – Schuster, 58. 3. All Joar n Jöhr un to n Harwst noch n Spoatling. (Pommern.) Alle Jahre ein Kind und im Herbst noch einen Spätling. Von fruchtbaren… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Freund (Subst.) — 1. Allermanns (Allerwelts) Freund, niemands Freund (jedermanns Geck). – Simrock, 2750; Winckler, X, 16; Eiselein, 185; Kirchhofer, 354; Reinsberg III, 143. Dem Allerweltsfreunde empfiehlt W. Müller: »Willst du der Leute Liebling sein, sei… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon