-
81 Vasaloppet
egennavn1. Vasaløbet, årlig skiløbskonkurrenceVasaløbet refererer til Gustav Vasa, der senere blev konge i Sverige (G.V. 1496-1560, Christian 2.s modstander)
Vem vinner Vasaloppet i år?
Hvem vinder Vasa(ski)løbet i år? (fra Sälen til Mora i Dalarna, 90 km)
Att vara kranskulla och hänga segerkransen om halsen på den som vinner Vasaloppet är nästan lika fint som att själv vara en vinnare
At være kransepige og hænge sejrskransen om halsen på den der vinder Vasaløbet er næsten lige så fint som selv at være en vinder
-
82 betjänt
I substantiv1. tjener, herskabstjener, kammertjenerII adjektiv1. tjent med, hjulpet med -
83 borta
I ubøjeligt adjektiv1. væk, uden bevidsthedII adverbium2. ikke hjemme/tilstede, udeHun var desværre ikke til stede ved mødet, da der skulle stemmes om forslaget
3. væk, forsvundetTyven havde smidt tasken ind mellem buskene, men penge og kort var væk
4. ubehagelig, skør, høj, fuld m.m. (hverdagssprog/slang)Borta bland molnen (borta med vinden, borta i dimman)
bortamatch; bortaplan; bortaseger
udekamp; udebane; sejr på udebane
Vara borta från skolan (arbetet, träningen m.m.)
Være væk fra skolen, ikke være i skole, være syg
Være forvirret, ikke forstå noget, være uvidende
Ude godt, hjemme bedst
-
84 bruk
substantiv1. brug, anvendelse2. skik og brug3. brug, fabrik, værkVem äger Kosta glasbruk idag?
Hvem ejer K. glasværk idag?
4. jordbrug5. mørtel, pudshemmabruk; invärtesbruk; utebruk
hjemmebrug; indvortes brug; udendørs brug
Som bruges, som bliver brugt
Vara ur bruk, komma ur bruk
-
85 dum
adjektiv1. dum, ubegavetHun har virkelig båret sig dumt ad, dummet sig
2. ærgerlig, besværlig, irriterende3. ondskabsfuld, ubehageligDu får inte vara dum mot dina småsyskon!
Du skal være sød mod dine små søskende!
dumhjärna; dumpanna; dumskalle; dumsnut; dumtjack
dum person/fjols/idiot
Det är inte så dumt!
Det er rigtig godt, det er helt fint!
Dum i huvudet (huvet, bollen, kolan, pallet, skallen)
Det skulle inte vara dumt med...
Jeg ku' godt tænke mig..., jeg vil(le) gerne ha'..., det ville ikke være af vejen med...
Hur dum får man bli?
Mærkeligt at nogen kan være så dum!
-
86 död
I substantiv1. død2. det at dø3. når noget holder op med/er holdt op med at fungere, eller ikke findes mereVem kan ta död på den illegala nedladdningen av musik?
Hvem kan få den illegale downloading af musik til at holde op?
drunkningsdöd; kvävningsdöd; massdöd; spädbarnsdöd
druknedød; kvælningsdød; massedød; spædbarnsdød
Lege med døden, risikere livet
Ligge for døden, være lige ved at dø
Vara dödens, vara dödens lammunge
Nogen/noget bliver ens død, man kan næsten ikke klare/overleve det
Det är meget farligt/alvorligt
Svarta döden, digerdöden
Till döds: Hon kvävdes till döds
II adjektivTil døde: Hun blev kvalt (ihjel)
1. død, afdød2. livløsDer sker ikke noget efter elleve på Strøget (kl. 23)
Computeren er helt død, den fungerer ikke
4. uafgjort, uudnyttethjärndöd; självdöd; skendöd
hjernedød; selvdød; skindød
-
87 fara
I uregelmæssigt verbum1. fare, rejse, køre m.m.Vi rejser (tager afsted) til Halland/Bohuslän hver sommer
3. bevæge fx hånden hen over/gennem nogetHon for med handen över pannan (ögonen, håret m.m.)
Hun kørte (trak) hånden hen over panden (øjnene, håret)
Vad är det du far efter?
Hvad mon det er du tænker på?
Fare vild; Tage fejl
Far och flyg!, Far härifrån!, Far åt helvete!
II substantivStik af!, Forsvind!
1. fareVære fare på færde, være farligt
Det är ingen fara!, (det är) ingen fara på taket!
Ingen ko på isen! Vær ikke bange! Tag det roligt!
Det är fara värt att...
Der er en risiko for at...
-
88 fel
I substantiv1. fejl, noget som ikke fungererMåste va'nåt fel på hissen, den går inte!
Der må være noget galt med elevatoren, den kan ikke køre!
Är det nåt (något) fel på dig?
Er der noget galt (med dig)?
Har du fel nånstans?
Er du dum?, Du er vist en idiot!
2. nogens fejl/ansvar/skyld3. fejl, noget der ikke stemmerII adjektivForveksle én med en anden, vælge eller gætte forkert
1. fejlagtig, ikke rigtig, som ikke stemmerJag har fått på mig fel pjäxor, det måste vara min systers!
Jeg har taget de forkerte skistøvler på, det må være min søsters!
Det verkar inte helt fel (det är inte helt fel)!
Det er ikke helt galt!, Det er faktisk rigtig godt!
Det var fel av dig att ljuga!
III adverbiumDet var forkert af dig at lyve!
1. ikke rigtigt, ikke korrektköra fel; räkna fel; svara fel; trampa fel
køre forkert; regne forkert; svare forkert; træde forkert
-
89 fisk
substantivVad behöver vi göra för att fisken i våra hav inte ska ta slut?
Hvad er det nødvendigt at vi gør, for at fisken i havet ikke skal dø
2. grim, ubehagelig person (hverdagssprog/slang)3. stjernetegnFiskene er et stjernetegn (19. februar-20. marts)
4. kvindens kønsorgan (mest i sammensætn.) (hverdagssprog/slang)flygfisk; sugfisk; sötvatten(s)fisk
flyvefisk; sugefisk; ferskvandsfisk
De personer som tilsyneladende er ordentlige og pålidelige er de største skurke
-
90 fot
substantiv1. fodJag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet foden
Vid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet
3. versefodframfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefod
Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedre
Bøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernes
Skyde sig selv i foden, gøre selvmål
Dumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)
Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)
Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)
Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomt
Have fast grund under fødderne, føle sig sikker
Ha ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtation
Behandle hensynsløst, krænke
-
91 fred
substantiv1. fred(stilstand), ingen krigVem ingick freden i Roskilde 1658?
Hvem sluttede freden i Roskilde 1658?
2. fred, rohusfred; ofred; världsfred
husfred; ufred; verdensfred
Holde fred, ikke skændes og lign.
Låta någon vara i fred, lämna någon i fred
Lade nogen være i fred, ikke forstyrre
-
92 från
præposition1. fra (modsat til), retning (om rum/tid)Hun flyttede sig (væk) fra vinduet, fordi det trak
2. fra (om herkomst, oprindelse)Arbejderne kommer fra en lille flække i P.
3. fra (i forbindelse med verber, der betyder fx befri, forhindre)Laila, som sitter i rullstol, hindrades inte från att adoptera
L., der sidder i kørestol, blev ikke forhindret i at adoptere (et barn)
Från och till, till och från
Være oprørt (ophidset, desperat)
-
93 fyrfota
ubøjeligt adjektiv1. med fire fødder, firbenetKatte, hunde og andre husdyr med fire ben
-
94 guld
substantiv1. guldVikten för guld mäts i gram (ibland uns), vikten för ädelstenar mäts däremot i carat (c) (c=0,2 gram)
Guldets vægt måles i gram (af og til 'ounce'), ædelstenes vægt måles derimod i carat (c)
2. guldmedalje3. penge (hverdagssprog/slang)guldmynt; guldsalt; guldsand; guldtråd
guldmønt; guldsalt; guldsand (sand med guldkorn); guldtråd
Have et hjerte af guld, være venlig/hjælpsom/storsindet/trofast
Love nogen guld og grønne skove, rigdom og lykke
Vara guld värd, vara värd sin vikt i guld
Være guld værd, være enestående dygtig (nyttig)
Alt er ikke så fint (smukt, flot) som det ser ud
-
95 hatt
substantiv1. hatMän bär inte hatt längre - tråkigt tycker vi kvinnor!
Mænd går ikke længere med hat - kedeligt synes vi kvinder!
Hattar som du inte kan ha på huvudet är fingerhattar, skorstenshattar, svamphattar och tändhattar
Hatte som du ikke kan ha' på hovedet er fingertutter, røghætter, svampehatte og fænghætter
3. kondom (hverdagssprog/slang)filthatt; halmhatt; pälshatt; slokhatt; tyghatt
filthat; halmhat; pelshat; kunstnerhat; stofhat
Lyfta på hatten för någon/något, hatten av för någon/något
Rose nogen/noget, ros til nogen/noget
Feste, have det sjovt, drikke spiritus
Samla något/några under en/samma hatt
Samle noget/nogle på samme sted, i samme gruppe eller under noget fælles, bringe flere personer i forståelse med hinanden
Tage sin hat og gå, fjerne sig, gå af
Stå for sit standpunkt, være ansvarlig for sine handlinger
En fjer i hatten, noget man kan rose sig af
-
96 helvete
substantivI helvete heller!
Fandeme', nej !
Jävla helvetes idiot!
Din skide helvedes idiot!
2. dødsrige (hel=oldnordisk begreb for dødsriget)Dra åt helvete (helsike)!, Nej, dra åt helvete!
Forsvind!; Nej, det siger du ikke! (udtryk for forbavselse)
Gå ad helvede til, blive ødelagt, mislykkes
Ha ett helvete med någon/något
Have problemer (vanskeligheder, besvær) med nogen/noget
Vara rena helvetet, vara ett rent helvete
Helvedet, der hvor djævlen bor
För helvete!
For helvede!
I helvete (helsike)!
I helvede! (bruges sammen med hvem og hvor)
Så in i helvete!
Så ind i helvede!
Utav helvete, utav bara helvete
Helvedes, vældig meget
-
97 helylle
substantiv1. (stof af) ublandet uld (håndarbejde, tekstiler m.m.)Det lader til, at hendes nye papmor er helt o.k.
Hendes nye papmor er vistnok helt o.k.
helyllegrabb; helyllesvensk; helylletröja
hæderlig og prægtig fyr; hæderlig og prægtig svensker; helulden trøje
-
98 hemma
-
99 homosexuell
adjektiv1. homoseksuelAtt vara homosexuell är att vara på andra sidan, på ett annat vis eller på fel sida
Slangudtryk for homoseksuel: på den anden side, på en anden måde eller på forkert side
-
100 hörn
substantiv1. hjørne hvor to veje/to linjer skærer hinandenDø
Vara med på ett hörn: Kan jag vara med (slinka med) på ett hörn?
Være med (deltage): Er der plads til mig osse?
См. также в других словарях:
vara — (Del lat. vara, travesaño). 1. f. Rama delgada. 2. Palo largo y delgado. 3. Bastón que por insignia de autoridad usaban los ministros de justicia y que hoy llevan los alcaldes y sus tenientes. 4. Jurisdicción de que es insignia la vara. 5. Barra… … Diccionario de la lengua española
vară — VÁRĂ, veri, s.f. Anotimpul cel mai călduros al anului, cuprins între primăvară şi toamnă şi reprezentând (în emisfera boreală) intervalul de timp de la 22 (21) iunie până la 23 septembrie. ♢ loc. adj. De vară = a) necesar în timpul verii; care se … Dicționar Român
Vara — or VARA may refer to:Places*Vara, Estonia, a village in Estonia *Vara Municipality, Estonia, a rural municipality in Estonia *Vara Municipality, a municipality in western Sweden *Vara, Sweden, a town in Sweden *Vara (river), a river in Liguria,… … Wikipedia
VARA — ist eine öffentlich rechtliche Rundfunkgesellschaft (niederländisch: Publieke Omroep) in den Niederlanden. Die VARA wurde 1925 als „Vereeniging van Arbeiders Radio Amateurs“ (Vereinigung der Arbeiter Radioamateure) gegründet. 1957 wurde der Name… … Deutsch Wikipedia
Vara — bezeichnet: Vara (Schweden), Ort in Schweden, Vara (Gemeinde), Gemeinde in Schweden Vara (Estland), Ort und Gemeinde in Estland Vara (Fluss), Fluss in Italien Vara (Einheit), eine Maßeinheit VARA steht für: VARA (Rundfunkgesellschaft), eine… … Deutsch Wikipedia
Vara — Administration Pays Suede !Suède Province historique Västergötland … Wikipédia en Français
văra — VĂRÁ, vărez, vb. I. intranz. (Despre animale; p. ext. despre oameni) A petrece vara undeva sau într un anumit fel. ♦ tranz. A ţine vitele sau oile la păşune (la munte) în timpul verii. – Din vară. Trimis de bogdanrsb, 13.09.2007. Sursa: DEX 98 … … Dicționar Român
VARA — est un groupe audiovisuel public de radio et de télévision aux Pays Bas, fondé le 1er novembre 1925. Liens externes Website VARA VARA Variatee, met cabaretfragmenten VARA Debatplaats VARA Vroege Vogels … Wikipédia en Français
Vara — Va ra, n. [Sp. See 1st {Vare}.] A Spanish measure of length equal to about one yard. The vara now in use equals 33.385 inches. Johnson s Cyc. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
vara — ≠ iarna Trimis de siveco, 23.09.2007. Sursa: Antonime VARA adv. În timpul verii. /<lat. vera Trimis de siveco, 22.08.2004. Sursa: NODEX … Dicționar Român
vara — s. f. 1. Haste de árvore ou de arbusto. 2. Pau comprido e fino. 3. Varal. 4. Pau grosso ou viga que se avança na parte anterior do carro e ao qual se jungem os bois. 5. Haste do pendão. 6. Chibata; báculo; cajado. 7. Pau que serve de insígnia a… … Dicionário da Língua Portuguesa