-
41 huldskab
:### [ sværge én huldskab og troskab] swear allegiance to somebody;[ opsige én huldskab og troskab] withdraw one's allegiance from somebody. -
42 husere
vb( hærge) ravage;( støje) kick up a row;( om spøgelse) haunt;( være på spil) be at work;[ fjenden huserede i landet] the enemy ravaged the country;[ bander huserede i omegnen] gangs infested the neighbourhood;[ husere med] order about, push about (el. around). -
43 krig
sg - krigen, pl - krigeвойна́ жáfværge krig — предотвраща́ть войну́
* * ** * *(en -e) war;( krigsførelse) warfare;[ erklære et land krig] declare war on a country;[ føre krig] make war,F wage war;[ han faldt i krigen] he was killed (, F: he fell) in the war;[ gå i krig]( om soldat) go to the war;( om land) go to war;T tackle, pitch into ( fx the job);[ landene er i krig] the countries are at war;[ han var med i krigen] he served (el. fought el. was) in the war;[ sætte sin krig igennem] carry one's point. -
44 mane
1( til ngt) призыва́ть (к чему-л.)détte máne til éftertanke — э́то даёт пи́щу для размышле́ния
* * ** * *vb( tilskynde) urge;( besværge) conjure;[ mane frem] raise ( fx a ghost),(også fig) conjure up ( fx the spirit of a dead person; visions);[ mane i jorden] = mane ned;(fig) kill ( fx their hopes, a rumour);[ dette maner til eftertanke] this gives food for thought;[ dette maner til forsigtighed] this calls for careful handling (, F: for circumspection);(se også manende). -
45 parere
-
46 pladsbestilling
seat reservation,( for bil på færge) car reservation. -
47 rasere
vb( jævne med jorden) level with the ground,F raze to the ground;( hærge) ravage,F devastate ( fx ravaged (, devastated) by fire), lay waste;furniture). -
48 redde
rescue, salvage, save* * *vb save ( fx somebody's (, one's) life, one's honour, one's face, one's skin, the situation; he was saved by the bell);( fra øjeblikkelig fare også) rescue ( fx trapped miners, a shipwrecked crew, somebody from a burning house);( bjærge) salvage, save, rescue ( fx a ship, one's furniture from the fire);(fig:) salvage ( fx one's self-respect, one's marriage);( af en vanskelighed, især økon, T) bail out;( i fodbold) save;( skaffe sig) wangle ( fx I wangled a month's leave),[ de reddede] those rescued,( de overlevende) the survivors;[ så var dagen reddet ( for ham)] that made his day;[ med præp & adv:][ redde fra] save from ( fx save him from drowning), rescue from ( fxrescue the house from destruction),(fig) save from, rescue from ( fx save him from the consequences of his foolishness, save (el. rescue) the project from failure, save the firm from bankrupty; rescue something from oblivion); salvage from ( fx salvage the firm from bankruptcy);[ redde noget i land] bring something safely to land,(fig) pilot something to safety,( skaffe sig) wangle (, scrounge) something;[ redde en igennem] get somebody through,[ ikke til at redde] beyond (el. past) hope,( uigenkaldelig tabt) irretrievably lost,(spøg.: uforbederlig) past redemption;[ redde ud af] save (el. rescue, salvage) from ( fx somebody (, something) from a burning house);[ redde en ud af en knibe] get somebody out of a scrape; bail somebody out;[ med sig:][ redde sig] escape, make one's escape, save oneself;( skaffe sig) wangle something, scrounge something;[ redde sig i land] manage to reach the shore;(ved eksamen etc) get through,( lige akkurat) scrape through;[ redde sig ud af] get out of. -
49 svor
præt af sværge. -
50 svoret
perf part af sværge, adj:[ svorne fjender (, venner)] sworn enemies (, friends). -
51 troskabsed
oath of allegiance;[ aflægge (el. sværge) troskabsed til én] swear allegiance to somebody. -
52 undgå
avoid, dodge, escape, evade, get out of, miss, shun, sidestep, steer clear of* * *vb avoid ( fx somebody, a misunderstanding, an accident, his glance; doing something, being seen),( stærkere, F) shun ( fx somebody; being seen);( slippe fra, slippe for) escape ( fx danger, death; being run over, being infected with something);( ved behændighed, F) evade ( fx a danger, one's pursuers),( ved en hurtig bevægelse) dodge ( fx a blow, an approaching car, a snowball);( afværge) prevent,F avert ( fx a strike; by his courage he averted a catastrophe);(neds: unddrage sig) evade,T dodge ( fx military service);[ jeg kunne ikke undgå at] I could not help -ing ( fx hearing what you said; noticing it);[ det kan ikke undgå at, det kan ikke undgås at det vil] it is certain (el.bound) to ( fx annoy him; have serious consequences);[ ikke hvis jeg kan undgå det] not if I can help it;[ med sb:][ undgå éns opmærksomhed] escape somebody's attention, escape somebody;[ ingen undgår sin skæbne] there is no striving against fate;(se også II. nød). -
53 ved
at, by, in case of, gentlemanly, on, upon, wood* * *I. (et) wood;(fig) add fuel to the fire.II. præpa) ( om sted) at ( fx at the end of the street, at the next station),( ved siden af, henne ved) by ( fx he sat at his writing table bythe window; sit by the fire; he lives by the sea (, the river);by the roadside);( nær ved) near ( fx he lives near the castle),( nærmere) close to;b) ( om beliggenhed ved flod, kyst etc) on ( fx the towns on the Thames(, on the Channel); their house is right on the sea (, road); on the Scottish border),(se også I. grænse);c) ( om tid) at ( fx at dawn, at breakfast; at his death, at midnight, at the outbreak of the war, at the sight of her);( NB ofte omskrives til bisætning, fx ved krigens udbrud when the war broke out; ved synet af hende when he saw her);( lige efter) on ( fx on (el. at) our arrival in London);( omtrent ved) about, around ( fx about (el. around) this time tomorrow; about (el. around) five o'clock);(= senest ved el. om resultat af en udvikling) by ( fx you must be here by five; by the end of the war the country was almostbankrupt);d) ( om lejlighed) at ( fx at the concert, at the funeral, at the party);( da noget foregik: omskrives til bisætning, fx ved fjernelsen af lågetwhen the lid was removed);e) ( om ansættelse, arbejdssted) at ( fx teacher at a school, professor at a university (, at Oxford), physician at a hospital; he is at the Royal Theatre), on ( fx a job on the railway (, on a newspaper), he is on the stage), in ( fx he is in the Army (, the Navy), he is inagriculture, professor in a university);[ rektor ved en skole] headmaster of a school;f) ( om middel) by ( fx powered by electricity, read by lamplight, vote by show of hands; take (, seize, grasp) him by the collar; live by writing), through ( fx through their influence);[ ved at gøre dette] by doing this, when you (, they etc) do (, did) this;g) ( om egenskab) about ( fx there is something funny about him; what is so special (, wonderful etc) about that?);[ der er noget godt ved ham] he has his good points;[ der er noget farligt ved det] it has its dangers;h) ( i færd med) at ( fx he was at his work);( i færd med at nyde) over ( fx discuss it over a glass of beer (, a cup of coffee); sit over one's coffee);i) [ Udtryk][ med være:][ være ved](dvs tilstå) admit ( fx he would not admit that he did not knowanything about it);not up to much);[ enhver lærer der er noget ved kan gøre det] any teacher worth his salt can do it;[ være ved at](dvs begynde at; være i færd med at) be -ing ( fx they were getting tired (, hungry); he is washing the car);(dvs skulle til at) be (just) about to ( fx leave), be on the point of -ing ( fx of leaving);[(dvs men ikke gøre det:) han var lige ved at falde] he nearly fell, he almost fell,( stærkere) he very nearly fell, he all but fell;[ det var lige ved at han slog mig] he very nearly struck me;j) [ Udtryk][ med det:][ mens du er ved det] while you are at it;difficult) thing about it, that is the funny (, difficult) part of(el. about) it;( også) that is where the fun comes in;sværge).III. adv:( med styrelse) near (to), close to,( uden styrelse) near by, nearby, close by, close at hand;IV. præs af vide. -
54 HERJA
(að), v.2) with acc. to despoil, waste (herja land);refl., herjast á, to harry (wage war on) one another.* * *að, [A. S. hergian; Scot. to herry or harry; Dan. hærge]:— to go harrying or freebooting, Nj. 127, Eg. 78, 228, Fms. i. 10, Grág. i. 135, passim.II. trans. with acc. to harry, despoil, waste; Haraldr konungr herjaði landit ok átti orrostur, Fms. i. 5; herja land, Mirm.; at herjuðu helvíti, having harried hell, Karl. 279; borgir ok þorp er aðrir höfðu herjað (harried, taken by force) af hans eign, Fms. x. 231; (whence the mod. phrase, h. e-ð út úr e-m, to harry a thing out of one, press him till he yields it up); herja mönnum til Kristindóms, to harry, drive people to Christianity, N. G. L. i. 344; Fjandinn herjar menn ór Kristninni, Rb. 400.III. reflex., herjask á, to harry ( wage war on) one another, Hkr. ii. 75. -
55 SVERJA
* * *(sver; sór, svór or svarða; svarinn), v.1) to swear; s. við guðin, við höfuð sitt, to swear by the gods, by one’s head; s. e-m trúnaðareiða, to take the oaths of allegiance to one; s. e-m e-t, to swear a thing to one, promise upon oath (þeir svörðu Sveini land ok þegna); s. þess at, s. um, at, to swear that (viltu s. mér þess, at þú vildir eigi at mér fara? konungr sór um, at þat skyldi hann vel efna);2) recipr., sverjast í fóstbrœðralag, to swear brotherhood by mutual oath.* * *pres. sver, pl. sverjum; pret. sór, pl. sóru (also svór, Fas. iii. 393, Fms. x. 396; svóru, 416, Grág. ii. 410); subj. sœri; imperat. sver, sverða; part. svarinn. A weak pret. svarði, part. svarðr. also freq. occurs in old writers, thus, svarði, Hkr. i. 79, Fas. i. 178, Edda i. 136 (Cod. Reg., sór Cod. Worm. l. c.); þú svarðir, Gkv. 1. 21 (Bugge); svörðu, Landn. 154 (sóru, Hb. l. c.), Fms. xi. 67, Nj. 191, Grág. ii. 410 (twice); svörðusk, Mork. 207 (in a verse): but in mod. usage the strong form alone is used: [a common Teut. word; Ulf. swaran = ὀμνύναι; A. S. swerjan; Engl. swear; Germ. schwören; Dan. sværge; Swed. svärja.]B. To swear; allir menn virðu fé sitt, ok sóru at rétt væri virt, Íb. 16; sverja eið, to swear an oath; sverja rangan eið, to swear a false oath, K. Á. 150; s. eiða, Edda l. c.; þeir svörðu eiða til lífs sér, Landn. 154; at þú eið né sverir, nema þann er saðr sé. Sdm.; gangi nú allir til mín ok sveri eiða … þá gengu allir til Flosa ok svörðu honum eiða, Nj. 191; hann svarði honum trúnaðar-eiða, Hkr. i. 79: halda lög ó-svarit, without oath, Bs. i. 727.2. with acc. to confirm by oath; sór hann lög ok réttindi þegnum sínum, Fms. x. 80; flutti hann krossinn norðr … sem hann var svarinn, as he was sworn, bound by oath, 417; var hann á hverju þingi til konungs tekinn, ok svarit honum land, Fms. iii. 42, Ó. H. 181; þeir svörðu Sveini land ok þegna, Fms. xi. 67; svarit Hákoni ok Magnúsi Noregs-konungum land ok þegnar ok æfinligr skattr af Íslandi, etc., Ann. 1262.3. with gen.; þeir svóru þess ( they made oath that), at Ísleifr biskup ok menn með honum svörðu …, Grág. ii. 410; skal hverr þeirra taka bók í hönd sér ok sverja þess allir, at …, N. G. L. i. 68; viltú s. mér þess, at þú …, Nj. 137; sór konungr þess, at …, Hom. 106; ek sver þess við Palladem, at …, Bret. 90; s. þess ina styrkustu eiða, at …, Fms. i. 189; þeir svörðu til þessa réttar, at …, Grág. ii. 410; nema hann sveri til fjórðungi minna enn sé, … sem hann hefir til svarit, … er hann sverr til, K. Þ. K. 146; s. um, konungr sór um, at þat skyldi hann vel efna, Fms. i. 113.II. reflex. to swear oneself, get oneself sworn; sverjask e-m í bróður-stað, Mork. 207 (in a verse): recipr. to get oneself sworn in; sverjask í fóstbræðra-lag. to enter a brotherhood by mutual oath, Ó. H. 240. -
56 VERJA
* * *I)(ver; varða; variðr, varðr), v.1) to defend (v. sik vel ok frœknliga); v. landit fyrir e-m, to defend the country against one; ek man þó engum hlífa, ef ek á hendr mínar at v., if I have to fight for my life;2) v. mál, to defend a cause, opp. to sœkja;3) v. e-t, or v. e-m e-t, to guard a place, hold it against a comer (at vísu ætla ek at v. þér ríki mitt); Egill varði dyrrnar, E. held the door; v. e-t laga lýriti, to forbid by a lawful protest;4) v. e-u, to keep away (Birkibeinar vörðu eldinum ok fengu sløkkt); v. e-m e-u, to withhold from one; meyjar ástum muna þér verða of varið, the maiden’s love shall not be denied thee;5) refl., verjast, to defend oneself (þeir vörðust með drengskap); v. e-u, to defend oneself against (þar mœtti hann finngálkni ok varðist því lengi).(ver; varða; variðr, varðr), v.1) to wrap, enclose; v. e-n armi, faðmi, to fold in one’s arms, embrace; mun ek vexa vel blæju at v. þitt líki, to shroud thy body; variðr, mounted, adorned (gulli, silfri, járni variðr);2) v. sverði, to swing, wield the sword;3) v. sér til, to exert oneself; en með því at hann varði sér mjök til, þá spruttu honum fœtr á jakanum, as he exerted himself greatly, his feet slipped on the ice;4) to invest money, lay out, expend (hann selr jarðir sínar ok verr fénu til útanferðar); vænta ek, at ek hafa þá vel varit, that I have made a good bargain;5) pp. n., varit; áttu svá til varit of menn, at, thou art so well provided with men that; þú átt til þess varit, it is thy nature; e-m er svá varit, at, one is so constituted that (honum var svá v., at hann var undirhyggjumaðr).f. outer garment, cloak (hann hafði yfir sér verju, saumaða saman af mörgum tötrum).* * *pres. ver, pl. verjum; pret. varði; subj. verði; part. variðr, varðr, varinn: [Ulf. warian = κωλύειν; A. S. werjan; Chaucer werye, were; Germ. wehren; Dan. værge]:—to defend; verja sik … hvárt þú verr þik lengr eðr skemr, … verja sik vel ok fræknliga, Nj. 116; verja sik eðr gefask upp, 124; verja sik eðr Helga, 136; verja hendr sínar, 47, 84 (hönd III. 2); verja land fyrir e-m, Fms. i. 23; at jarl verði landit fyrir víkingum, 192.2. in law; verja mál, to defend, opp. to sækja; var málit hvárki sótt né varit þaðan af, Nj. 37; ek skal svá mál þetta verja sem ek veit réttast …, 239; vera variðr, varðr sök, enda er hann varðr sökinni, Grág. i. 56; ok er hann variðr sökinni, ii. 36: the law phrase, verja e-t lyriti, to set a veto on, forbid, Grág. passim (see lyritr): also ‘verja’ absol., ‘lyriti’ being understood, Grág. (Kb.) ii. 81, Nj. 87, 240.3. verja e-t, or verja e-m e-t, to guard a place, hold it against a comer; Egill varði dyrrnar, held the door, Eg. 239; af vörn drengiligri er Ormrinn var variðr, Fms. x. 364; verja þeim bæinn, viii. 72; þeir ætluðu at verja konungi land, i. 306; at vísu ætla ek at verja þér ríki mitt, ix. 424; úvinir þeirra ætluðu at verja þeim vígi þingvöllinn, ii. 234; ok beiddi at þeir verði honum eigi vígi land sitt, vii. 180; fylkja þar liði mínu ok verja þeim vígit, Nj. 228; eða ætlar þú at verja mér skarðit, Ölk. 37; at hann skyldi eigi verja Rögnvaldi jarli þann hlut ríkis er hann átti, Orkn. 394.II. reflex. to defend oneself; þeir vörðusk með drengskap, Fms. i. 104; hann varðisk vel, Nj. 122; svá varðisk hann vel, … varðisk hann þá með annarri hendi, 64; tók hann þá einn þeirra ok varðisk með, Fms. vi. 110; mun ek þér eigi vápuum verjask, ii. 257; hann varð upp at standa ok verjask þeim, xi. 279; mætti hann finn-gálkni ok varðisk því lengi, defended himself against it, braved, fought it a long time, Nj. 183; eitt lopt þat er þeim þótti sem lengst mundi verjask mega, Fms. xi. 117; þá versk hann sökinni, Grág. (Kb.) i. 43.B. Though similar in inflexion this word is etymologically distinct from the preceding, having had a radical s, which has since been changed into r; this is seen from the Goth.: [Ulf. wasjan = ἀμφι-εννύναι; A. S. werjan; Engl. wear ( clothes); akin are Lat. vestis, Gr. Ϝεσθής; perh. also the Icel. váð, cp. Hel. wadi = Lat. vestis and wadjan = vestire, a contracting of vast- or vasd- into vâd- instead of assimilating into dd: in vesl, a cloak, the s has been preserved]:—to clothe, wrap, enclose; verja e-n armi, to embrace, fold in one’s arms, Hm. 164, Hkv. Hjörv. 42; verja e-n faðmi ljósum, … varði hvítan háls Völundar, Vkv. 2; hann varði mey varmri blæju, Og. 7; ok léttliga líni verðit, Gkv. 3. 2 (both the latter phrases refer to a wedding); vexa vel blæju at verja þitt líki, to shroud thy body, Am. 101.2. to mount, of metalwork; skutla silfri varða, Rm. 29; af gulli vörðu altari, a gold-adorned altar, Geisli; sverð varið gulli, Hkv. Hjörv. 8.3. part. fagr-variðr, fair-dressed, Vkv. 37; brúðr baug-varið, a ring-wearing bride, Hkv. 2. 33; grætr þú, gull-varið, thou gold wearer, clad in gold, 43; málmr hring-variðr, gold-enamelled metal, Skv. 3. 64; dreki járni varðr, iron-mounted; jarn-varðr yllir, Darr.; örkin var gulli varið útan, Ver. 22.4. verja sverði, to wield the sword, Hðm. 8.II. metaph. to invest money, lay out; varði Ingólfr fé þeirra til Íslands-ferðar, Landn. 32; selr jarðir sínar ok verr fénu til útan-ferðar, Ld. 158; hann hafði varit þar til fé miklu, Eg. 79; verja varningi, Barl. 68; verja aurum sínum í gimsteina, 623. 19; hann verr sumt í gripi, O. H. L. ch. 56; verja fé sínu í lausa-eyri, Eg. 139; hann er sjálfs síns líf ok líkam (lífi ok líkama) varði, Magn. 468; fimtán hundruð varið í Norrænan eyri, Lv. 25; þeir vörðu varningi sínum í trausti Arinbjarnar, Eg. 465; fengu þeir fullendi fjár, allir þeir er nakkvat höfðu at verja, Fas. ii. 513; var enn tírætt hundrað úvart, not used up, D. N. ii. 154; þeir menn er vart hafa til Grænlands, who have invested money in coasting Greenland, Grág. (Kb.) ii. 197; nú leggja menn félag sitt ok verja ór einum sjóð, Jb. 406; vænti ek at ek hafa því vel varit, that I have made a good bargain, Ld. 284; veit ek at því mun öllu bezt varit er ek hefi gört til þakka yðvarra, Eg. 63; þykkir honum því ílla varit, er …, Fms. xi. 58.2. to exert oneself; en með því at hann varði sér mjök til, þá spruttu honum fætr á jakanum, but as he strained himself much, his feet slipped on the ice, Eb. 238.III. reflex., hann tók mikit kaup … honum varðisk þat svú, at hann hafði mat ok klæði, ok ekki um þat fram, Sturl. i. 146 C; hversu versk fénu, how does the money increase? Fms. vi. 238.2. part. varit; áttú svá til varit of menn, at …, than art so provided with men, that …, Nj. 55; þú átt til þess varit, that is thy nature, Ölk. 35 C; örorðr muntú, áttú ok lítt til þess varit, Fms. iv. 257; son Melkorku var sköruligr, enda átti hann til þess varit, Ld. 82; fullvel ætta ek til þess varit, Mkv., see fara A. VI. 2. β: the participles of the two verbs fara and verja having here been confused with one another. -
57 ἔρχατος
Grammatical information: m.Meaning: φραγμός H.Other forms: Also ἕρκατος φραγμός, ἑρκάτη φυλακή.Origin: XX [etym. unknown]Etymology: In itself the change κ\/χ might point to a Pre-Greek word. One may have been influenced by ἔρκος (s.v.). There is also ἑρκάνη, ὁρκάνη. Latte corrects ἑρκάτη in ἑρκάνη, which is in any case too uncertain. Cf. also ὄρχατος `orchard'; perhaps adapted to ἐρχατόωντο (ξ 15), which belongs to εἴργω; s. v. - Acc. to Fraenkel KZ 72, 193ff. to Lith. sérgėti `protect, guard'.Page in Frisk: 1,572Greek-English etymological dictionary (Ελληνικά-Αγγλικά ετυμολογική λεξικό) > ἔρχατος
См. также в других словарях:
RGE Monitor — Infobox Dotcom company company name = RGE Monitor company company type = Private genre = foundation = 2004 founders = Nouriel Roubini location city = New York location country = United States location = locations = area served = Global key people … Wikipedia
RGE — Recirculation des gaz d échappement La recirculation des gaz d échappement, ou EGR pour Exhaust gas recirculation (le terme anglais est plus couramment rencontré dans la littérature) est un système inventé au début des années 1970 qui consiste à… … Wikipédia en Français
RGE — Rec.gardens.ecosystems (Internet » Chat) * Rochester Gas Electric (Business » Firms) * Equatorial Guinean Resistance (Governmental » US Government) * Resource for Genetic and Epidemiologic Research (Academic & Science » Universities) * Porgera,… … Abbreviations dictionary
RGE — relative gas expansion … Medical dictionary
RGE — Rat der Gemeinden Europas EN Council of the Communities of Europe … Abkürzungen und Akronyme in der deutschsprachigen Presse Gebrauchtwagen
RGE — Reflujo gastroesofágico … Diccionario de siglas médicas y otras abreviaturas
rge — ISO 639 3 Code of Language ISO 639 2/B Code : ISO 639 2/T Code : ISO 639 1 Code : Scope : Individual Language Type : Living Language Name : Romano Greek … Names of Languages ISO 639-3
RGE — abbr. Rio Grande Energia … Dictionary of abbreviations
RGE — • relative gas expansion … Dictionary of medical acronyms & abbreviations
Bahnstrecke Ringsted–Rødby Færge — Ringsted–Rødby Færge Streckennummer: 2 Streckenlänge: 119,3 km Spurweite: 1435 mm (Normalspur) Höchstgeschwindigkeit: Ringsted–Næstved 120 km/h Næstved–Vordingborg 140 km/h Vordingborg–Rødby Færge 120 km/h Legende … Deutsch Wikipedia
bjærge — bjær|ge (el. bjerge) vb., r, de, t; bjærge nogen ind til bredden; bjærge høsten; bjærge sejlene; bjærge føden … Dansk ordbog