-
1 réprimande
noun fbebrejdelsexxx fbebrejdelsemisnøjedadeltilrettevisning -
2 выговор
sb. anmærkning, lektion, reprimande* * *sb m1 udtale; måde at udtale på; accent2 irettesættelse, reprimande; røffel; næseобъявить выговор кому-н. tildele, meddele ngn en irettesættelse. -
3 reprimand
1. verb((especially of a person in authority) to speak or write angrily or severely to (someone) because he has done wrong; to rebuke: The soldier was severely reprimanded for being drunk.) irettesætte2. noun(angry or severe words; a rebuke: He was given a severe reprimand.) irettesættelse; reprimande* * *1. verb((especially of a person in authority) to speak or write angrily or severely to (someone) because he has done wrong; to rebuke: The soldier was severely reprimanded for being drunk.) irettesætte2. noun(angry or severe words; a rebuke: He was given a severe reprimand.) irettesættelse; reprimande -
4 reprimand
substantiv1. reprimande, formel meddelelse om at man har båret sig forkert ad og ikke bør gøre det igen, irettesættelse -
5 snubba
I substantiv1. tilrettevisning/irettesættelse/reprimande, overhalingII verbum1. irettesætte, skælde ud -
6 выговаривать
vb. udtale* * *ipf1 vtse выговорить12 vi+ dat irettesætte, bebrejde; give ngn en overhaling, reprimande, røffel. -
7 fällning
substantiv4. anmærkning, påtale, reprimande (fra dommer, myndighed m.m.)5. det at få nogen til at falde (mod reglerne) (sport, spil og leg) -
8 reprimand
substantiv1. reprimande -
9 åthutning
substantiv1. irettesættelse, reprimande, skældudVattenfall får en ordentlig åthutnig (smäll på fingrarna) för att företaget driver en energipolitik som går stick i stäv mot vad regering och riksdag beslutat
V. får skældud, fordi selskabet fører en energipolitik, som går helt imod hvad regering og rigsdag har besluttet
-
10 anmärkning
substantiv1. anmærkning, reprimande, indvending, kritik, udskæld, skideballeL. har fået mange reprimander for sen ankomst2. bemærkning, noteOversætterens anmærkninger, o.a. -
11 fällning
substantiv4. anmærkning, påtale, reprimande (fra dommer, myndighed m.m.)5. det at få nogen til at falde (mod reglerne) (sport, spil og leg) -
12 tillrättavisning
substantiv1. irettesættelse, formel meddelelse om at man har båret sig forkert ad og ikke bør gøre det igen, reprimandeSom tur var fick jag bara en muntlig tillrättavisning och inte en skriftlig
-
13 åthutning
substantiv1. irettesættelse, reprimande, skældudVattenfall får en ordentlig åthutnig (smäll på fingrarna) för att företaget driver en energipolitik som går stick i stäv mot vad regering och riksdag beslutat
V. får skældud, fordi selskabet fører en energipolitik, som går helt imod hvad regering og rigsdag har besluttet -
14 Rüge
Rüge f irettesættelse, reprimande
См. также в других словарях:
réprimande — [ reprimɑ̃d ] n. f. • réprimende 1549; de réprimer ♦ Blâme adressé avec autorité, sévérité, à une personne que laquelle on a autorité pour qu elle se corrige. ⇒ admonestation, avertissement, région. 1. cigare, observation, remontrance, reproche … Encyclopédie Universelle
reprimande — Reprimande. s. f. Reprehension, correction faite avec authorité. Grande, douce, severe reprimande. faire des reprimandes. il ne peut souffrir les reprimandes. c est un grand faiseur de reprimandes. je ne feray point ce que vous me dites, j en… … Dictionnaire de l'Académie française
réprimandé — réprimandé, ée (ré pri man dé) part. passé de réprimander. Ce jeune homme réprimandé par son père … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
Reprimande — (fr.), Zurechtweisung, Verweis, Tadel; daher Reprimandiren, zurechtweisen … Pierer's Universal-Lexikon
Reprimande — (franz., spr. māngd ), Rüge, Verweis; reprimandieren, eine Rüge erteilen … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Reprimánde — (frz.), Rüge; reprimandieren, rügen … Kleines Konversations-Lexikon
Reprimande — (reprimangd), frz., Zurechtweisung, Tadel … Herders Conversations-Lexikon
reprimandé — Reprimandé, [reprimand]ée. part … Dictionnaire de l'Académie française
réprimande — (ré pri man d ) s. f. Reproche fait du ton de l autorité. • Je me hâte de m accuser moi même, pour arrêter vos réprimandes, VOIT. Lett. 196. • Celui qui hait les réprimandes est un insensé, SACI Bible, Prov. de Salom. XII, 1. • Lorsque mon… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
réprimande — nf., remontrance, gronderie : savon <savon> nm. (Albanais.001, Thônes.004 || sav(o)nâda <savonnage> nf. (Annecy.003, Balme Si. | 004) ; morâla <morale> nf. (Saxel.002), chapitro <chapitre> (001), réprimanda (Chambéry),… … Dictionnaire Français-Savoyard
RÉPRIMANDE — s. f. Répréhension, correction faite avec autorité. Douce, forte, sévère réprimande. Faire des réprimandes. Il ne peut souffrir les réprimandes. C est un grand faiseur de réprimandes. Je ne ferai point ce que vous me dites, j en aurais, j en… … Dictionnaire de l'Academie Francaise, 7eme edition (1835)