-
1 ledes
-
2 sult
sult [sulˀd] <-en> Hunger m;dø af sult vor Hunger sterben;jeg er ved at dø af sult fig scherzh ich sterbe bald vor Hunger -
3 vide
hvem ved? wer weiß?;så vidt jeg ved soviel ich weiß;den bog, du ved nok fam das bewusste Buch, das Buch, du weißt schon;ved du hvad? weißt du was?;få ngt. at vide etwas erfahren;hvem har De fået det at vide af? von wem wissen Sie das?;jeg gad (nok) vide ich möchte wissen;jeg ved ikke af, at … ich wüsste nicht, dass …;ikke det jeg ved af nicht, dass ich wüsste;før man ved af det ehe man sich's versieht;hvor ved du det fra? woher weißt du das?;det ved jeg ikke ngt. om darüber ( oder davon) weiß ich nichts;jeg gad vide ich möchte wissen;det er ikke godt at vide das weiß man nie, (das ist) schwer zu sagen;hverken vide ud eller ind weder aus noch ein wissen;det skulle din far bare vide! wenn das dein Vater wüsste!;man vil vide at … es verlautet, dass …;det vides ikke man weiß es nicht;vel vidende at … wohl wissend, dass … -
4 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
5 tænke
at tænke sig!, tænk bare ( oder engang)! stell dir das mal vor!, stellen Sie sich das mal vor!; das ist ja ein Ding!;det tænkte jeg nok, tænkte jeg det ikke nok das habe ich mir gleich gedacht;jeg kunne godt tænke mig en ny bil ich hätte gern ein neues Auto;hvem skulle have tænkt det wer hätte das gedacht;tænke sig om nachdenken, sich besinnen;tænke efter nachdenken;tænke igennem durchdenken;hvad tænker du på? woran denkst du?;hvad tænker du dog på? wo denkst du hin?, was fällt dir ein?;han kom til at tænke på ngt. etwas fiel ihm ein;jeg har andet at tænke på ich habe anderes zu tun;han tænker på at rejse i morgen er gedenkt ( oder beabsichtigt) morgen abzureisen;jeg kan tænke mig (til), hvordan … ich kann mir denken, wie …;tænke sig tilbage til barndommen sich in die Kindheit zurückversetzen;jeg tænker mit ved det ich denke mir mein(en) Teil dabei;hun er den sødeste pige, der tænkes kan sie ist das netteste Mädchen, das man sich vorstellen kann;som tænkt, så gjort gedacht, getan -
6 være
at være eller ikke være Sein oder Nichtsein;to og to er fire zwei und zwei ist ( oder macht) vier;det er mig (dig) ich bin es (du bist es);der er folk, som … es gibt Leute, die …;vær så artig! bitte!;det kan (godt/gerne) være! mag sein;hvor(dan) kan det være? wie kommt das?;der kan ikke være flere i bilen mehr passen nicht ins Auto;det kan nok være, at vi løb! dann sind wir aber gelaufen!;lad mig være (i fred)! lass mich (in Ruhe oder in Frieden)!;lad være med at græde lass das Weinen (sein)!, hör auf zu weinen ( oder mit dem Weinen)!;det skal du lade være med! das solltest du bleiben lassen!;hvad vil du være? was willst du werden?;være af den mening der Ansicht ( oder Meinung) sein;hvad er den af? fam was soll das bedeuten?;være af med ngt. etwas (A) los sein;være efter én hinter jemandem her sein;det er jeg ikke meget for davon halte ich nicht viel;der er ikke andet for es bleibt nichts anderes übrig;hvor er han henne? wo steckt er?;være for/imod ngt. für/gegen etwas sein;hvordan er det med dig? wie sieht es bei dir aus?;er du med? verstanden?, verstehst du?;være om sig unternehmend ( oder eifrig) sein;være længe om ngt. viel Zeit zu etwas brauchen;det var du længe om! das dauerte aber lange!;der er ngt. om det da ist (et)was (Wahres) dran;min måde at være på meine Art;være til (da) sein; existieren;der er mange idioter til es gibt viele Idioten;skal det være, så lad det være! wenn schon, denn schon!;være ude aus sein; draußen sein;det er ude med ham es ist um ihn geschehen;selv være ude om ngt. etwas selbst verschuldet haben;være ved at gå beim Gehen sein;det er der ikke ngt. ved das macht keinen Spaß;han vil ikke være at … er will es nicht eingestehen ( oder wahrhaben), dass …;dermed være ikke sagt … damit sei nicht gesagt … -
7 det
I best artder, das, (die) mask., neutr., (fem.)det ældste barnet das älteste KindII pron.1. ( personligt) er, es, sie mask., neutr., fem.hvor er brevet? Er det her? wo ist der Brief? Ist er hier?2. ( demonstrativt) der, das, (die) mask., neutr., fem.det spørgsmål besvarer jeg ikke! (die) Frage beantworte ich nicht!;det sted her (die)ser Platz3.det jeg ville sige var… was ich sagen wollte, war...;det bord, jeg ville sætte mig ved, … der Tisch, an den ich mich setzen wollte, …III foreløbigt subjektdet regner es regnet -
8 ond
ond [onˀ] böse, schlecht, schlimm, übel;det onde das Böse;jeg får ondt mir wird übel ( oder schlecht);give ondt af sig schimpfen;gøre ondt wehtun, schmerzen;jeg har ondt i hovedet (maven) ich habe Kopfschmerzen (Magenschmerzen);jeg har ondt af ham er tut mir leid;han har ondt ved ngt. etwas fällt ihm schwer;sætte ondt i én jemanden aufhetzen; -
9 de
I best artdie;de små børn (die) kleinen KinderII pron.1. ( personligt) sie;jeg ved ikke, hvad de har for ich weiß nicht, was sie vorhaben2. ( demonstrativt) (die);de mennesker kender jeg ikke (die) Menschen kenne ich nicht3. -
10 komme
vb.kommen;jeg kommer ich komme; ( om ting)komme bort wegkommen;komme i slagsmål in eine Schlägerei geraten; ( følger med)hun kommer med sie kommt mit;det er han kommet over er ist darüber hinweggekommen; ( huske)komme på ngt auf etw. (akk.)kommen;komme sig sich erholen; ( ved en fejltagelse)komme til at gøre ngt etw. zufällig tun, etw. unabsichtlich tun;jeg kom til at tænke på, at mir fiel ein, dass...;komme tilbage zurückkommen;komme ud for en ulykke einen Unfall haben;dertil kommer yderligere hinzu kommt noch -
11 god
god morgen (dag, aften)! guten Morgen (Tag, Abend)!;god nat! gute Nacht!;god jul! frohes Fest ( Weihnachten)!;godt nytår! Prost Neujahr!, Ein gutes neues Jahr!;vær så god! bitte sei(en Sie) so gut!;det er godt es ist gut;så er det godt! jetzt ist's aber gut!, jetzt reicht's!; Schluss jetzt!;god til at tegne gut im Zeichnen;hun er god nok! fam sie ist in Ordnung!;han er godt dum! fam er ist ganz schön blöd!, er ist schön dumm!;godt nok gut genug; zwar;jeg har det godt mir geht's gut;hav det godt! lass es dir gut gehen;så kan han have det så godt! dann muss er selbst weitersehen!;det har god tid das hat Zeit;godt og vel gut und gerne;det ved jeg godt das weiß ich schon;De må godt … Sie dürfen gern …;du må godt … du darfst gern …;det kan godt være das mag (schon) sein, das ist leicht möglich;børnene har godt af sol Sonne tut den Kindern gut;det har han godt af! das geschieht ihm recht!, das schadet ihm gar nichts;hvad skal det være godt for? was soll (denn) das?;i god tid zeitig;have godt med penge viel Geld haben;det gode das Gute;for meget af det gode des Guten zu viel;tage én med det gode jemanden mit Güte behandeln;til gode zugute;have penge til gode Geld guthaben;ih, du godeste! ach du meine Güte! -
12 have
have1 ['haːvə] <-n; -r> Garten mhan har influenza er hat ( eine) Grippe;han har et hus er hat ( oder besitzt) ein Haus;hun har kørt tre kilometer sie ist drei Kilometer gefahren;det haves ikke das gibt es nicht; das haben wir nicht;hvordan har De det? wie geht es Ihnen?;hav det godt! alles Gute!, lass es dir gut gehen!, mach's gut!;nu kan du have det så godt! mach, was du willst, ich will nichts mehr mit dir zu tun haben!;man ved aldrig, hvor man har ham man weiß nie, woran man bei ihm ist;det skal jeg ikke have ngt. af fam fig na, ich danke!;det har han godt af! das geschieht ihm recht!, das schadet ihm gar nichts!;det har du ikke godt af das tut dir nicht gut, das bekommt dir nicht;have tiden for sig die Zeit vor sich haben;han har det med at overdrive er übertreibt leicht;have frakken på den Mantel anhaben;have hatten på den Hut aufhaben;jeg har været ich bin gewesen -
13 nær
nær og fjern nah und fern;det går mig nær, jeg tager mig det nær es geht mir nahe;gå én for nær jemandem zu nahe treten;stå én nær jemandem nahestehen;ikke (på langt) nær lange ( oder bei weitem) nicht;noget nær beinahe, fast;ikke nær så god bei weitem ( oder lange) nicht so gut;jeg havde nær glemt det ich hätte es fast vergessen -
14 om
I præp.1. um (styrer akk.)om hjørnet um (die) Ecke2. ( ved tidsangivelse)en gang om året einmal pro Jahr (/einmal jährlich); ( tilbagevendende)om eftermiddagen am Nachmittag, nachmittags;om en time in einer Stunde;om mandagen am Montag;om natten in der Nacht;om sommeren im Sommer3. über (styrer akk.)en bog om katte ein Buch über KatzenII adv.om igen noch einmal;se sig om sich umsehenIII konj.( hvorvidt hvis) ob, wenn;jeg ved ikke om han er syg ich weiß nicht ob er krank ist;om der skulle ske mig noget wenn mir etwas zustößt -
15 på
præp.1. (i rumbetydning, oven på) auf, an; (begge styrer akk. ved retning, dat. ved sted)maleriet hænger på væggen das Gemälde hängt an der Wand;jeg har ingen penge på mig ich habe kein Geld bei mir2. ( tid)til ud på natten bis in (die) Nacht;midt på dagen mitten am Tag;hen på efteråret im Herbst3. ( udenpå) außen;hvad har hun på? was hat sie an?;på ny aufs Neue -
16 gøre
der er ikke andet for ham at gøre es bleibt ihm nichts anderes übrig;ja jeg gør! gewiss!, natürlich!;det gør mig ondt es tut mir leid;det gør ikke ngt. das macht ( oder schadet) nichts;hvad har du at gøre her? was hast du hier zu suchen?;det kan gøres, det lader sig gøre das lässt sich machen;gøre det af i en fart es schnell erledigen;gøre det af med én jemanden erledigen;hun kan ikke gøre for det sie kann nichts dafür;gøre i bukserne pl fam in die Hose(n) machen;gøre ngt. i penge etwas zu Geld machen;gøre én imod jemandem zuwiderhandeln;gøre en tur med einen Ausflug mitmachen;gøre om ändern, nochmal(s) machen;gøre omkring kehrtmachen;gøre til skamme beschämen;gøre sig til af ngt. sich einer Sache rühmen;det har du ikke gjort meget ud af da hast du nicht viel draus gemacht;det er der ikke ngt. at gøre ved dagegen kann man nichts tun, das ist nicht zu ändern;ikke kunne gøre ved at … nichts dafürkönnen, dass …;gjort gemacht, getan;få ngt. gjort etwas schaffen;det er godt gjort! (das ist ja) allerhand!; das ist die Höhe!;som sagt, så gjort! gesagt, getan!;hvor har du gjort af det? wo hast du es gelassen? -
17 lige
lige1 ['liːə] <-en; -> Gleichgestellte(r) m;min lige meinesgleichen;vor lige unseresgleichen;uden lige ohnegleichen, sondergleichenlige penge abgezählte(s) ( oder passende(s)) Geld n;( tak,) i lige måde (danke) gleichfalls;holde ved lige aufrechterhalten; pflegenlige for døren direkt vor der Tür;lige frem geradeaus;lige meget fig gleichgültig, (ganz) egal;lige på en prik ganz genau;lige straks sofort;lige så godt ebenso gut;lige så stor (som) genau so groß (wie);jeg skulle lige til det ich wollte es gerade tun;lige til nu bis jetzt;lige ud geradeaus;lige ved stationen direkt am Bahnhof -
18 lære
lære1 ['lɛːʀə] <-n; -r> Lehre f;tage ved lære sich belehren lassenlære2 ['lɛːʀə] <-te> vt lehren, beibringen; v/i lernen, erlernen;lære én at læse jemandem das Lesen beibringen;jeg skal lære dig! fam ich werd dir helfen!;lære at læse lesen lernen;lære at køre bil Autofahren lernen;hun har let ved at lære ihr fällt das Lernen leicht;lære fra sig lehren, unterweisen -
19 stå
uret står die Uhr ist stehen geblieben;han står og ryger er (steht und) raucht;stå sin prøve die Probe bestehen; sich bewähren;stå bag ved ngt. dahinterstecken;stå for sich davorstellen; im Weg stehen;stå for husholdningen für den Haushalt verantwortlich sein;det står dig frit es steht dir frei;det kan jeg ikke stå for da kann ich nicht widerstehen ( oder Nein sagen);hun er ikke til at stå for sie ist unwiderstehlich;det står for mig, som om … es kommt mir vor, als ob …;vinteren står for døren fig der Winter steht vor der Tür;stå hen dahinstehen, dahingestellt bleiben;det står mig i 100 kroner es hat mich 100 Kronen gekostet;stå igennem überstehen; durchstehen;have ngt. at stå imod med Reserven haben;stå inde for ngt. für etwas einstehen;så står vi op! aufstehen!;stå op på en stol auf einen Stuhl steigen;stå på en stol auf einem Stuhl stehen;stå på cyklen auf das Fahrrad steigen;det står længe på es dauert lange, es zieht sich hin;solen/vinden står på her die Sonne/der Wind steht hier (direkt) drauf;middagen står på frikadeller zu Mittag gibt es Bouletten;stå sammen zusammenstehen; zusammenhalten;stå godt sammen Farben gut zusammenpassen, harmonieren;stå stille stillstehen;hvordan står det til? wie geht's?;lade stå til den Dingen ihren Lauf lassen;han står ikke til at redde er ist nicht zu retten;det står til dig fig es steht bei dir; das ist deine Sache;stå til søs NAUT auslaufen, in See stechen;stå under én jemandem unterstehen;stå ved ngt. bei etwas bleiben;stå sig godt sich gut stehen;blive stående stehen bleiben;have penge stående i banken Geld auf der Bank stehen haben;på stående fod stehenden Fußes, sofort; fam auf Anhieb -
20 væmmes
jeg væmmes ved det es ist mir zuwider, es widert mich an
См. также в других словарях:
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier — Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t adverbial med t og det tilsvarende rene adverbium uden t, fx mellem t adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig, mellem endeligt og endelig, knapt og knap, ligefremt og ligefrem, nært… … Dansk ordbog
Nescio — Jeg ved ikke … Danske encyklopædi
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
List of compositions by Edvard Grieg — List of compositions by Edvard Grieg. [http://www.troldhaugen.no/default.asp?kat=32 sp=1 troldhaugen.no] WorksWorks with opus number*Op. 1 Four piano pieces **1 Allegro con leggerezza **2 Non allegro e molto espressivo **3 Mazurka **4 Allegro con … Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Niels Gade — Niels Wilhelm Gade (22 February 1817 – 21 December 1890) was a Danish composer, conductor, violinist, organist and teacher. He is considered the most important Danish musician of his day. Contents … Wikipedia
§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget … Dansk ordbog
List of compositions by Carl Nielsen — The musical compositions by Carl Nielsen can be listed in terms of their genre, opus numbers and FS numbers that largely follow their chronological order.The most famous compositions by the Danish composer are his six symphonies, putting up his… … Wikipedia
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Датский культурный канон — «Культурный канон» (дат. Kulturkanonen) список из 108 произведений искусства, официально признанных неотъемлемой частью датских культурных ценностей и представляющих важное значение для датской культуры. Создание «Культурного канона» было… … Википедия