-
21 klippe
I vb.( græs) schneiden, mähen;jeg skal klippes ich muss mir (die) Haare schneiden lassenII sb. -
22 lede
I sb.jeg føler lede ved det es ekelt mich (an)II vb.1. ( forestå) führen, leiten2. ( søge) suchen;lede efter ngt nach etw. suchen -
23 meget
I adj.viel;meget nyt viel Neues;jeg har meget at gøre ich habe viel zu tunII adv.2. ( foran adjektiv i positiv) sehr; ( udmærket)meget fint sehr gut2. ( foran adjektiv i komparativ) viel;meget bedre viel besser3. ( ved verbum for at betegne hyppighed for at betegne grad) viel, sehr;læse meget viel lesen;det holder han meget af das mag er sehr gern -
24 nok
adv.1. ( tilstrækkeligt) genug; ( er led ved det)jeg har fået nok ich habe es satt!2. ( formodentlig) wohl;han kommer nok snart er wird schon kommen -
25 rigtig
adj.( korrekt) richtig; (ægte, virkelig) richtig, echt;rigtig godt ganz gut;jeg ved ikke rigtig ich weiß nicht so recht -
26 ræd
adj.ängstlich;være ræd for ngt Angst vor etw. (dat.) haben;jeg er ræd ved at tænke på fremtiden mir graut es, wenn ich an (die) Zukunft denke -
27 svær
adj.schwer;jeg har svært ved matematik mir fällt Mathematik schwer;hun har det svært med ham sie kann ihn nicht leiden -
28 såvidt
konj.soviel;såvidt jeg ved soviel ich weiß -
29 vide
-
30 vidt
-
31 væmmes
vb.jeg væmmes ved det es ekelt mich an -
32 ben
ben [beːˀn] <-et; -> Bein n, Fuß m; ANAT Knochen m; Gebein n; Fisch: Gräte f; GEOM Schenkel m; fig fam Nebenverdienst m;det er der ingen ben i das ist ganz einfach;kulden går gennem marv og ben die Kälte geht durch Mark und Bein;være det bare skind og ben Haut und Knochen sein;have ben i næsen fam Haare auf den Zähnen haben;af ben beinern, aus Knochen;have fået det forkerte ben ud af sengen mit dem linken Bein zuerst aufgestanden sein;få ben at gå på Geld durchbringen;stå med det ene ben i graven mit einem Bein im Grabe stehen;stå på egne ben auf eigenen Füßen stehen;hun ved ikke, hvilket ben hun skal stå på af glæde sie kann sich vor Freude kaum fassen ( oder halten);sætte det lange ben foran sich sputen, die Beine in die Hand nehmen;jeg sætter ikke mine ben der mere ich setze dort den Fuß nicht mehr über die Schwelle;bruge benene sich auf die Beine machen, schnell laufen;så hurtigt benene kunne bære ham so schnell ihn die Beine trugen;tage benene på nakken die Beine in die Hand ( oder unter den Arm) nehmen;komme på benene i en fart auf die Füße springen, aufspringen;være god (dårlig) til bens gut (schlecht) zu Fuß sein;gøre sig ud til bens störrisch werden, sich auf die Hinterbeine stellen -
33 besked
besked [be'sɡeːˀð] <-en; -er> Bescheid m; Weisung f;vide (god) besked om ngt. über etwas (A) (gut) Bescheid wissen, sich (A) in etwas (D) (gut) auskennen;det ved jeg ingen besked om darüber weiß ich nicht Bescheid;få besked på ngt. Weisung erhalten -
34 hjælpe
må jeg hjælpe Dem? darf ich Ihnen helfen ( oder behilflich sein)?;det hjælper ikke es hilft nicht(s);hjælpe én bort jemandem forthelfen;hjælpe én frem jemanden fördern;hjælpe én på benene jemandem auf die Beine helfen;hjælpe til behilflich sein (med, ved bei);hjælpes ad sich gegenseitig helfen -
35 kende
kende3 ['kɛnə] <-te> kennen; wissen; erkennen;lære at kende kennenlernen;kende én af navn jemanden dem Namen nach kennen;kende til ngt. von etwas wissen;det kender jeg ikke ngt. til! (davon habe ich) keine Ahnung!;kendt bekannt; namhaft; vertraut;han er kendt her a er weiß hier Bescheid;han har kendt bedre dage er hat bessere Tage gesehen -
36 mod
mod1 [moːˀð] <-et> Mut m;fatte mod Mut fassen;sætte mod i én jemandem Mut machen;tage mod til sig sich ein Herz fassen;være ved godt mod guten Mutes sein;jeg er ilde til mode mir ist mulmighun var venlig mod alle sie war zu allen freundlich -
37 næse
5 kroner pr. næse fam 5 Kronen f/pl pro Nase;det kan du bide dig i næsen på fam darauf kannst du Gift nehmen;få en lang næse mit langer Nase abziehen;gå lige efter næsen immer der Nase nach gehen;have sin næse alle vegne die Nase in alles stecken;have (en fin) næse for ngt. eine feine ( oder gute) Nase für etwas haben, fam den richtigen Riecher für etwas haben;have ben i næsen Haare auf den Zähnen haben;pudse næse (sich) die Nase putzen;være bleg om næsen ein blasses Gesicht haben;rynke på næsen die Nase rümpfen;stikke næsen i sky die Nase hoch tragen;jeg tabte både næse og mund ich war völlig baff/fassungslos;vende næsen hjemad sich auf den Heimweg machen -
38 skam
med skam at melde zu meiner Schande;rødme af skam vor Scham (D) erröten;det er en skam, at han ikke kommer! es ist schade ( oder wie schade), dass er nicht kommt!;for skams skyld anstandshalber;få skam til tak mit Undank belohnt werden;gøre ens ord til skamme jemanden Lügen strafen;skam2 [sɡɑm] wahrhaftig, wirklich;det ved jeg skam ikke das weiß ich wahrhaftig ( oder wirklich) nicht -
39 skamme
skamme sig over ngt. sich (wegen) einer Sache schämen;jeg skammer mig ved at sige det ich schäme mich, es zu sagen;fy, skam dig! pfui, schäm dich! -
40 så
så1 [sǫːˀ] säen;så til besäenså2 [sɔ] so, dann;så (at) so dass;så(h)? [sǫː, sɔː] so?, wirklich?;hvad så? und dann?;og hvad så? fam na und?;så gerne (sehr) gern, bitte sehr;så godt som … so gut wie …;så lang en vej ein so langer Weg;så meget so viel;så snart sobald, sowie;så så! hör auf!, na na!;for så vidt soweit;for så vidt som … insofern als …;så vidt jeg ved soviel ich weißså3 [sǫːˀ] → se
См. также в других словарях:
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier — Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t adverbial med t og det tilsvarende rene adverbium uden t, fx mellem t adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig, mellem endeligt og endelig, knapt og knap, ligefremt og ligefrem, nært… … Dansk ordbog
Nescio — Jeg ved ikke … Danske encyklopædi
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
List of compositions by Edvard Grieg — List of compositions by Edvard Grieg. [http://www.troldhaugen.no/default.asp?kat=32 sp=1 troldhaugen.no] WorksWorks with opus number*Op. 1 Four piano pieces **1 Allegro con leggerezza **2 Non allegro e molto espressivo **3 Mazurka **4 Allegro con … Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Niels Gade — Niels Wilhelm Gade (22 February 1817 – 21 December 1890) was a Danish composer, conductor, violinist, organist and teacher. He is considered the most important Danish musician of his day. Contents … Wikipedia
§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget … Dansk ordbog
List of compositions by Carl Nielsen — The musical compositions by Carl Nielsen can be listed in terms of their genre, opus numbers and FS numbers that largely follow their chronological order.The most famous compositions by the Danish composer are his six symphonies, putting up his… … Wikipedia
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Датский культурный канон — «Культурный канон» (дат. Kulturkanonen) список из 108 произведений искусства, официально признанных неотъемлемой частью датских культурных ценностей и представляющих важное значение для датской культуры. Создание «Культурного канона» было… … Википедия