-
101 soufflet
-
102 hajol
[\hajolt, \hajoljon, \hajolna] 1. склоняться/склониться, наклоняться/наклониться;az asztal fölé \hajol — склониться v. нагибаться над столом; a bölcső fölé \hajol — склоняться над колыбелью; a fa a tó fölé \hajolt — дерево склонилось над озером; a térkép fölé \hajoltak — они наклонились над картой;vki, vmi fölé \hajol — склониться/склониться, наклоняться/ наклониться, нагибаться (mind) над кем-л., над чём-л.;
2.(üdvözlésnél) földig \hajol — сникать/сникнуть; biz. валиться в ноги;
rég. (imádkozás közben) класть поклоны;3.átv.
, költ. a nap immár nyugovóra \hajol — солнце уже катится на закат;estére hajlott az idő время клонилось к вечеру;4. ld. még hajlik -
103 fühlen
fig jemandem auf den Zahn fühlen føle én på tænderne;sich fühlen føle sig; -
104 känna
I verbumKänner du någon här?
Kender du nogen her?
Jag känner grannarna en liten smula, men jag skulle gärna vilja lära känna dom bättre
Jeg kender naboerne en lille smule, men jeg ville gerne lære dem bedre at kende
2. føle/mærke med krop/sjæl, mærke med sanserneHun følte, at det kløede over det hele
Känna medlidande, tacksamhet, ångest
Føle medlidenhed, taknemmelighed, angst
Kan du känna pulsen på handleden?
Kan du føle pulsen på håndleddet?
Kende sine papenhejmere, kende de mennesker godt som man har med at gøre
Føle nogen på pulsen, undersøge nogens sindelag
Lære nogen at kende, blive venner med nogen
Alla känner apan, men apan känner ingen
II Se: <Alle kender aben, aben kender ingen, alle kender en kendis, men kendissen kender kun et fåtal personer
105 känna
I verbumKänner du någon här?
Kender du nogen her?Jag känner grannarna en liten smula, men jag skulle gärna vilja lära känna dom bättre
Jeg kender naboerne en lille smule, men jeg ville gerne lære dem bedre at kende2. føle/mærke med krop/sjæl, mærke med sanserneHun følte, at det kløede over det heleKänna medlidande, tacksamhet, ångest
Føle medlidenhed, taknemmelighed, angstKan du känna pulsen på handleden?
Kan du føle pulsen på håndleddet?Særlige udtryk:Kende sine papenhejmere, kende de mennesker godt som man har med at gøreFøle nogen på pulsen, undersøge nogens sindelagLære nogen at kende, blive venner med nogenAlla känner apan, men apan känner ingen
Alle kender aben, aben kender ingen, alle kender en kendis, men kendissen kender kun et fåtal personerII Se: <106 home
həum 1. noun1) (the house, town, country etc where a person etc usually lives: I work in London but my home is in Bournemouth; When I retire, I'll make my home in Bournemouth; Africa is the home of the lion; We'll have to find a home for the kitten.) hjem(sted), bosted2) (the place from which a person, thing etc comes originally: America is the home of jazz.) hjemsted3) (a place where children without parents, old people, people who are ill etc live and are looked after: an old folk's home; a nursing home.) (barne)hjem, institusjon4) (a place where people stay while they are working: a nurses' home.) internat, -hjem5) (a house: Crumpy Construction build fine homes for fine people; He invited me round to his home.) hus, hjem, bolig2. adjective1) (of a person's home or family: home comforts.) hjem-, hjemme-2) (of the country etc where a person lives: home produce.) hjemlig, innenlandsk3) ((in football) playing or played on a team's own ground: the home team; a home game.) hjemmekamp/-lag3. adverb1) (to a person's home: I'm going home now; Hallo - I'm home!) hjem, hjemme2) (completely; to the place, position etc a thing is intended to be: He drove the nail home; Few of his punches went home; These photographs of the war brought home to me the suffering of the soldiers.) helt inn, i bunnen•- homeless- homely
- homeliness
- homing
- home-coming
- home-grown
- homeland
- home-made
- home rule
- homesick
- homesickness
- homestead
- home truth
- homeward
- homewards
- homeward
- homework
- at home
- be/feel at home
- home in on
- leave home
- make oneself at home
- nothing to write home aboutfamilie--------heim--------hus--------slekt--------ættIsubst. \/həʊm\/1) hjem2) bosted, hjemsted3) hus, bolig4) hjemland, hjemby, hjembygd, hjemsted, hjemstavn, barndomshjem5) institusjon, hjem, pleiehjem6) ( zoologi) habitat, tilholdssted7) ( botanikk) vokseplass, voksested8) (sport, spill) mål9) ( sport) hjemmekampat home hjemme( overført) som hjemme, avslappet, komfortabelføle seg som hjemme, finne seg til rette• is the next match at home or away?er neste kamp hjemmekamp eller bortekamp? tilgjengelig, hjemme, forklaring: i stand eller villig til å ta imot noenbe at home in\/with (være) fortrolig med, føle seg hjemme i, (være) bevandret i, (være) vant medbe at home to somebody være villig til å ta imot noen, være tilgjengelig for noenaway from home hjemmefra, borteeast or west, home is best borte bra, men hjemme bestfrom home hjemmefrago to one's long\/last home gå til den evige\/siste hvileleave home reise hjemmefraleave for home reise hjem fra, flytte hjem framake one's home bosette seg, slå seg ned, skape seg et hjemmy home is my castle mitt hjem er min borgold people's home gamlehjemset out for home eller make for home begi seg på hjemveien, sette kursen hjemoverthere is no place like home borte bra, men hjemme bestIIverb \/həʊm\/1) ( om dyr) vende hjem, fly hjem2) sende hjem, bringe hjem3) skaffe hjem til, gi hjem til, huse4) bo, ha sitt hjem5) ( luftfart) forklaring: styre, dirigere eller begi seg mot målet ved hjelp av målsøkermekanisme (om fly, målsøkende raketter e.l.)home in on bevege seg mot (som styrt av en ekstern kraft), sikte seg inn motIIIadj. \/həʊm\/1) hjem-, hjemme-, hjemmets, hjemlig, som hører til hjemmethjemmedatamaskin, hjemme-PC2) lokal, fra stedet, fra egnen, som ligger i hjemtraktene, som ligger nær hjemmet3) ( sport) hjemme-4) innenlandsk, innenlands-, innenriks(-), hjemlig, hjemme-ting produsert innenlands, nasjonale produkter5) som angår en selvhome affairs innenrikspolitikk, innenrikssakerthe home country hjemlandetthe home front hjemmefrontenthe home industries hjemmeindustrienthe home market hjemmemarkedethome question samvittighetsspørsmålhome trade innenrikshandelhome truth grunnleggende, men ubehagelig sannhet om en selvIVadv. \/həʊm\/1) hjem• go home2) hjemover3) hjemme, hjemkommet, kommet hjem• is he home?• is he home yet?4) i mål, fremme, sikret, i havn5) ( også overført) helt inn, helt ned, helt fast, så langt det går, til bunns6) ( sjøfart) i ønsket posisjon, perfekt, optimalt7) ( sjøfart) i riktig stuet posisjon (om anker)8) ( sjøfart) mot fartøyet (om anker)bring something home to somebody overbevise noen om noe, få noen til å fatte noe, gjøre noe klart for noenlegge skylden for noe på noencarry the argument home fullføre resonnementet, fullføre tankegangencome home to somebody gå opp for noen for alvor slå tilbake på noendrive something home to somebody gjøre noe helt klart for noen, overbevise noen ettertrykkelig om noe, slå noe ettertrykkelig fast for noengo home gå hjem, dra hjem treffe, treffe blinkhit\/strike home ( overført) treffe blink, treffe hodet på spikeren, forårsake at noe ubehagelig begynner å gå opp for noen (om slag, rakett e.l.) treffe blink, treffe målbe home and dry ( britisk) ha nådd sitt mål, være fremme ved målet, ha utrettet det man satte seg fore være i havn, være sikretbe home free (amer.) ha nådd sitt mål, være fremme ved målet, ha utrettet det man satte seg fore være i havn, være sikretit's nothing to write home about ( hverdagslig) det er ikke noe å rope hurra forpush one's inquiries home gå helt til bunns med sine undersøkelserput for home dra hjemoversee somebody home følge noen hjemthrust\/press\/push an attack home fullføre et angreptrack something home spore noe til dets opphav, fastslå opphavet til noeturn back home vende tilbake, vende hjemwin home nå sitt mål107 keck
verb \/kek\/1) brekke seg, få oppkastfornemmelser2) føle avsky, føle vemmelsekeck at føle vemmelse overfor brekke seg over108 pity
'piti 1. noun1) (a feeling of sorrow for the troubles and sufferings of others: He felt a great pity for her.) medynk, medlidenhet2) (a cause of sorrow or regret: What a pity (that) she can't come.) så synd2. verb(to feel pity for (someone): She pitied him; She is to be pitied.) føle medlidenhet med, ha vondt av- piteous- piteously
- piteousness
- pitiable
- pitiably
- pitiful
- pitifully
- pitifulness
- pitiless
- pitilessly
- pitilessness
- pityingly
- have pity on
- take pity onbeklageIsubst. \/ˈpɪtɪ\/medlidenhet, medynkfor pity's sake for Guds skyldit's a pity (that) det er leit (at), synd (at)the more's the pity ja, er det ikke trist?out of pity av medlidenhetwhat a pity! det var synd!, det var dumt!, så synd!, så dumt!take pity on forbarme seg over føle medlidenhet medIIverb \/ˈpɪtɪ\/synes synd på, ha medynk med, ha medfølelse med109 sense
sens 1. noun1) (one of the five powers (hearing, taste, sight, smell, touch) by which a person or animal feels or notices.) sans2) (a feeling: He has an exaggerated sense of his own importance.) følelse3) (an awareness of (something): a well-developed musical sense; She has no sense of humour.) sans for, følelse4) (good judgement: You can rely on him - he has plenty of sense.) (sunn) fornuft, vett5) (a meaning (of a word).) betydning6) (something which is meaningful: Can you make sense of her letter?) noe fornuftig/meningsfullt2. verb(to feel, become aware of, or realize: He sensed that she disapproved.) føle, merke, sanse- senselessly
- senselessness
- senses
- sixth senseforstand--------føle--------følelse--------kjenne--------sansIsubst. \/sens\/1) sans2) følelse, sans, -sans, -følelse3) vett, forstand, (sunn) fornuft, klokskaphun er en forstandig kvinne, hun har en god porsjon sunn fornufthan burde hatt bedre vett, han burde ha visst bedre4) mening, hensikt, vits• what is the sense of staying here?5) oppfatning6) betydning, forstand• in what sense are you using the word?7) stemning, holdning, felles oppfatning8) ( matematikk) retning, pilretningbring somebody to his senses få noen til å ta til fornuft, snakke noen til fornuftcome to one's senses komme til seg selv, få tilbake bevisstheten komme til fornuftcommon sense alminnelig folkevett, sunn fornuftgo out of one's senses miste forstanden, bli galin a broader\/wider\/larger sense i videre forstandin a limited\/narrow\/restricted sense i begrenset forstandin a literal sense i bokstavelig forstandin a sense på en måte, på sett og vis, forsåvidtbe in full enjoyment\/possession of one's senses være ved sine fulle femin more senses than one i mer enn én forstandbe in one's right senses være ved sine fulle fembe in one's senses med fornuften i beholdin the proper sense i egentlig forstandin the strict sense of the word i strengeste forstandlose one's senses miste besinnelsen miste bevissthetenmake sense gi mening, være forståelig, være fornuftigdet er ubegripelig, jeg fatter det ikkebli klok på• can you make sense of what he says?moral sense evne til å skille mellom rett og galt, moralbegrep, samvittighetout of one's senses fra vettet, fra sans og samling, galhan drev meg fra sans og samling, han gjorde meg galbe out of one's senses være fra vettet• are you out of your senses?er du fra vettet?, har du mistet forstanden?recover one's senses komme til sans og samling komme til bevissthet igjensee sense ta fornuften fangen, ta til fornuft, ta til vettetsense of følelse for\/av, fornemmelse avsense of direction retningssanssense of duty pliktfølelsesense of justice ( jus) rettsbevissthet, rettsoverbevisningsense of locality stedsanssense of occasion følelse for hva som passer seg (i visse situasjoner) evne til å utnytte en situasjonsense of propriety sans for det som passer seg, anstendighetsfølelsesense of smell luktesansthe sense of touch berøringssansena sixth sense en sjette sansspeak sense to somebody snakke fornuft med noentalk sense si noe fornuftigIIverb \/sens\/1) fornemme, kjenne, merke, føle, sanse, oppfatte2) ( hverdagslig) forstå, fatte3) ( militærvesen) observere110 strange
strein‹1) (not known, seen etc before; unfamiliar or foreign: What would you do if you found a strange man in your house?; Whenever you're in a strange country, you should take the opportunity of learning the language.) fremmed, ukjent2) (unusual, odd or queer: She had a strange look on her face; a strange noise.) rar, merkelig, underlig•- strangeness
- stranger
- strange to say/tell/relate
- strangely enoughmerkeligadj. \/streɪn(d)ʒ\/1) fremmed, ukjent, ny2) rar, merkelig, underlig, eiendommelig, merkverdig, snodig, besynderlig3) uvanlig, sjelden4) avmålt, reservert5) ( gammeldags) utenlandskfact\/truth is stranger than fiction virkeligheten overgår ofte fantasienfeel strange føle seg ille til mote føle seg uvel, føle seg dårligstranger things have happened underligere ting har hendt (derfor er ikke dette umulig å tro på)strange to ukjent med, ikke kjenne tiluvant med, ikke familiærstrange to say merkelig nok, underlig nok111 känna efter
verbum1. føle (efter), undersøge (med hænderne)Lægen undersøgte, om hun havde brækket noget
2. føle (efter)Skrik inte, försök i stället att känna efter om det verkligen gör så ont!
Skrig ikke, prøv i st. for at føle efter, om det virkelig gør så ondt!
112 känna sig
verbum1. føle at man er afslappet, ked, mærkelig, mæt m.m.Denne her bog får en til at føle sig i rigtigt godt humør - en feel-good-bog
113 hajlik
[\hajlikott, hajoljon, \hajlikanék/\hajlikana] 1. гнуться, сгибаться/согнуться, выгибаться/ выгнуться, склониться/склониться; (oldalt) коситься/покоситься; (vmi fölé) наклоняться/наклониться над чём-л.;vki felé \hajlikik/hozzá \hajlikik — наклоняться/наклониться к кому-л.; átv. maga felé \hajlikik a keze — гнуть на свою сторону;az asztal fölé \hajlikik — склониться над столом;
a sebesült fölé hajolva наклонившись над раненым;közm.
addig hajlítsd a fát, amíg \hajlikik — гни дерево, пока гнётся;2.álmodozásra \hajlikott — он склонен был к мечтам; a mozgalom a nacionalizmus felé \hajlikott — движение склонилось к национализму;átv.
\hajlikik vmire — склоняться/склониться к чему-л.; клонить к чему-л.; (hagyja rávenni magát) давать/дать себя убедить; даваться/ даться; (hajlandó vmire) быть склонным к чему-л.;3. átv. (napszak, időszak, égitest) клониться, склониться/склониться;estére \hajlikott az idő — время клонилось к вечеру;a — пар nyugovóra \hajlikik солнце клонится к закату/западу;
4.átv.
\hajlikik vkihez (hajlandóságot érez iránta) — быть расположенным к кому-л.;5. ld. hajol114 helyez
[\helyezett, \helyezzen, \helyezne] 1. (tesz, állít) ставить/поставить; (tesz, fektet) класть/ положить, брать; (ráhelyez) накладывать/ наложить; (odatesz) прикладывать v. прилагать/приложить; (vmi alá) подставлять/ подставить; (vmi közé) прокладывать/проложить;koszorút \helyez a sírra — возлагать/ возложить венок на могилу; követ foglalatba \helyez — вставлять камень в оправу; a pénzt — а kasszába \helyezi положить деньги в кассу; a vízcsap alá \helyezi a vedret — подставлять ведро под кран; óriási szalagot \helyezett a kalapjára — она прилепила огромный бант на шляпу;a könyveket a polcra \helyezi — помещать книги на полку;
2.sp.
\helyezi a labdát — пласировать;3. (elhelyez vkit) помещать/поместить, устраивать/устроить; (áthelyez) переводить/перевести; (más állományba) перечислить/перечислить;más fizetési osztályba \helyez — перевести на другую оплату; nyugállományba \helyez vkit — отставлать/ отставить v. увольнять/уволить в отставку кого-л.; kat. tartalékos állományba \helyez — перечислить в запас; vkit vezető állásba \helyez — выдвинуть кого-л. на руководящую должность;vkit állásba \helyez — устроить кого-л. на службу;
4.reménységét \helyezi vkibe — возлагать/возложить свой надежды на кого-л.; a belé \helyezett bizalom — оказанное ему (v. возложенное на него) доверие;átv.
bizalmát \helyezi vkibe — верить/поверить кому-л.;5.biztonságba \helyez vkit, vmit — обеспечивать/обеспечить безопасность кого-л.; előtérbe \helyez — выдвигать/выдвинуть на первый план; gyámság alá \helyez vkit — учреждать/учредить опеку над кем-л.; használaton kívül \helyez — оставлять/оставить без применения; hatályon kívül \helyez (törvényt) — отменить/отменить; признавать/признать недействительным (закон); kilátásba \helyez vkinek vmit — обнадёживать/обнадёжить кого-л. чём-л.; ker. letétbe \helyez — депонировать; vmely korba \helyezátv.
, jog. birtokba \helyez vkit — вводить кого-л. во владение чём-л.;a) (vmely korból származónak tart) — приурочивать/приурочить;b) (pl. drámát) относить/отнести к какому-л. времени;más megvilágításba \helyez vmit — давать/дать чему-л. другое освещение; выставить в другом гвете;szabadlábra \helyez — освобождать/освободить (изпод ареста); вернуть свободу кому-л.; szilárd alapra \helyez vmit — подвести базу под что-л.; törvényen kívül \helyez vkit — объявлять кого-л. вне закона; új alapokra \helyez vmit (pl. kapcsolatait vkihez) — ставить/поставить что-л. на новую основу v. на новые рельсы; üzembe \helyez — вводить в эксплуатацию v. в строй; пустить в ход; üzembe \helyezik — входить/войти в строй; az erőművet nemsokára üzembe \helyezik — электростанция скоро войдёт в строй; új vállalatokat \helyez üzembe — вводить/ввести в строй новые предприятия; nagy súlyt \helyez rá — придавать/придать большое значение чему-л.;6.az elméletet a gyakorlat fölé \helyezi — дать предпочтение теории перед практикой; mindenek fölé \helyez vmit — ставить/ поставить что-л. выше всегоátv.
vkit, vmit más fölé \helyez — предпочитать кого-л., что-л. кому-л., чему-л.;115 kiugrik
1. (vmiből, vhonnan) выпрыгивать/выпрыгнуть, выскакивать/выскочить; (vmiről le v. fel) соскакивать/соскочить; (kiveti magát) выбрасываться/выброситься;\kiugrikott az ágyból — он вскочил v. соскочил с кровати; \kiugrikik a bokorból — выпрыгнуть из-за куста; ejtőernyővel \kiugrikik — выпрыгивать v. выбрасываться с парашютом;\kiugrikik az ablakon — выпрыгнуть v. выскочить из окна v. в окно; {pl. öngyilkossági szándékkal) выброситься из окна v. в окно;
2. vad. (vackából) подниматься/подняться;3. biz. (hirtelen, rövid időre kimegy vhová) выскакивать/выскочить;\kiugrikott a konyhába — она выскочила в кухню;
4.\kiugrikik a sarkából (ajtó) — соскакивать/соскочить с петель;
5. átv., biz. (vmely együttesből kilép) выскакивать/выскочить из чего-л.; (egyházi rendről) расстригаться/расстричься;6. átv. (kimagasló eredményt ért el) выскакивать/выскочить; 7. átv. (kiáll, kimered) выдаваться/выдаться, выступать/выступить, выпячиваться/выпятиться, biz. выпирать; (vmi fölé) нависать/ нависнуть над чём-л.; висеть над чём-л.;a hegyfok meredeken ugrott ki a tó fölé — мыс крыто висел над озеромegy szikla ugrott ki a tenger fölé — скала нависла над морем;
116 känna efter
verbum1. føle (efter), undersøge (med hænderne)Lægen undersøgte, om hun havde brækket noget2. føle (efter)Skrik inte, försök i stället att känna efter om det verkligen gör så ont!
Skrig ikke, prøv i st. for at føle efter, om det virkelig gør så ondt!117 känna sig
verbum1. føle at man er afslappet, ked, mærkelig, mæt m.m.Denne her bog får en til at føle sig i rigtigt godt humør - en feel-good-bogSærlige udtryk:118 mark
I substantiv1. mark, måleenhed i et ældre vægtsystem2. jeton, spillebrik, pengelignende spillemærke (bruges som indsats ved fx kort- og roulettespil)Jag kommer, jag ska bara växla in mina marker (jetonger)!
Jeg kommer, jeg skal bare ha' vekslet mine jetoner!II substantivVill tyskarna ha tillbaka D-marken?
Vil tyskerne ha' D-marken tilbage?III substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der3. bruges i overført betydning (fx om større eller mindre indflydelse, især i udtryk for konflikt)Läraren insåg att hon var ute på minerad mark när hon ifrågasatte rektorns kompetens
Læreren forstod at hun bevægede sig i et mineret område, da hun satte spørgsmålstegn ved rektors kompetenceSammensatte udtryk:barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; moseSærlige udtryk:Falde til jorden, mislykkes i den grad med nogetFå fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigtKänna marken bränna under fötterna; Känna marken gunga under fötterna
Føle (mærke) at jorden brænder under sine fødder; Føle at situationen er uholdbar119 hjemme
advдома, у себя, на родине, в родном краюøst —, vest, hjemme best погов. в гостях хорошо, а дома лучше
hjemme hos oss (meg —, deg, ham, henne, dem) дома у нас (меня, тебя, него, неё, них)
føle seg (være) hjemme i noe — быть специалистом в каком-л. деле
høre (ha) hjemme (noesteds):
а) проживать где-л.б) мор. быть приписанным (о судне)120 föl
СтраницыСм. также в других словарях:
Fole — Fole, Ánxel … Enciclopedia Universal
fole — s. m. 1. Instrumento para soprar o lume, para introduzir ar nos canos do órgão, etc. 2. Saco ou bolsa de couro. 3. Passadeira de couro, nos arreios das muares de diligências. 4. Árvore da Guiné. 5. [Popular] Estômago. 6. Tufo, papo (na roupa que … Dicionário da Língua Portuguesa
fole — obs. form of foal, foil, fool … Useful english dictionary
fole-das-migas — s. m. [Portugal: Trás os Montes] Estômago, barriga. • Plural: foles das migas … Dicionário da Língua Portuguesa
Fole Sogn — Vorlage:Infobox Ort in Dänemark/Wartung/Fläche fehltVorlage:Infobox Ort in Dänemark/Wartung/Höhe fehlt Fole Sogn … Deutsch Wikipedia
fole — I fo|le 1. fo|le sb., n, r, rne (ung hest) II fo|le 2. fo|le vb., r, de, t (OM HOPPE føde) … Dansk ordbog
føle — fø|le vb., r, følte, følt … Dansk ordbog
Fole, Ánxel — ► (1905 86) Escritor español en lengua gallega. Su obra mezcla la tradición oral con la experiencia literaria culta. Obras: A lus do candil (La luz del candil), Tierra áspera, entre otras … Enciclopedia Universal
Associação Gaita-de-fole — Saltar a navegación, búsqueda La Associação Gaita de fole (Asociación Gaita de fuelle) es una organización sin fines lucrativos, formada oficialmente en 1994 por entusiastas de las tradiciones folclóricas portuguesas principalmente las referentes … Wikipedia Español
Kirche von Fole — Kirchensaal Die Kirche vo … Deutsch Wikipedia
Associação Gaita-de-fole — The Associação Gaita de fole ( Bagpipe Society ) is a non profit organization, founded officially in 1994 by enthusiasts of the Portuguese folk traditions specially the related with the Galician and Transmontan bagpipes. The volunteers contribute … Wikipedia
Перевод: со всех языков на все языки
со всех языков на все языки- Со всех языков на:
- Все языки
- Со всех языков на:
- Все языки
- Албанский
- Английский
- Венгерский
- Грузинский
- Датский
- Квенья
- Немецкий
- Норвежский
- Польский
- Португальский
- Русский
- Украинский
- Французский