-
41 målspråk
substantiv1. målsprog, sprog som man er ved at lære (sprog)Vi synes, at det vil være praktisk at vælge arabisk som målsprog
-
42 vind
I substantiv1. vind, blæst2. loft3. vinde, drejelig anordning til at vikle fx snøre eller tovværk op omkring (maritim)frånlandsvind; sunnanvind; ökenvind
fralandsvind, søndenvind; ørkenvind
Få vind i sejlene, have medvind, have fremgang, lykkes
Fornemme hvad vej vinden blæser, før man selv tager stilling
Vende kappen efter vinden, tilpasse sig fordi man vil have fordele
På bedste beskub, uden styring (tilsyn)
Kör i vind (gör så)!
O.K., okej!
II adjektivDer blæser nye vinde, der lyder nye toner, der sker forandringer
1. vind, skæv -
43 höns
substantiv1. hønsefugl2. i udtryk om mad (kogekunst, mad m.m.)Hönsbuljong är lätt att koka, men det är svårare att hitta höns att koka!
Det er nemt at koge hønsebouillon, men det er sværere at finde høns til kogning!3. forvirret, ikke for klog person (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:pälrhöns; slakthöns; sumphöns; värphöns
perlehøns; slagtehøns; sumphøns; læggehønsSærlige udtryk:Løbe rundt som forvirrede høns, ikke vide hvad man vil -
44 målspråk
substantiv1. målsprog, sprog som man er ved at lære (sprog)Vi synes, at det vil være praktisk at vælge arabisk som målsprog -
45 vind
I substantiv1. vind, blæst2. vinde, drejelig anordning til at vikle fx snøre eller tovværk op omkring (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:frånlandsvind; sunnanvind; ökenvind
fralandsvind, søndenvind; ørkenvindSærlige udtryk:Få vind i sejlene, have medvind, have fremgang, lykkesFornemme hvad vej vinden blæser, før man selv tager stillingVende kappen efter vinden, tilpasse sig fordi man vil have fordelePå bedste beskub, uden styring (tilsyn)Kör i vind (gör så)!
O.K., okej!Der blæser nye vinde, der lyder nye toner, der sker forandringerII adjektiv1. vind, skævIII substantiv1. loftSammensatte udtryk:kyrkvind; scenvind; solvind
kikrekloft; sceneloft; solloft -
46 vaka
I substantiv1. vågentilstand, nattevagtAftenen (og natten) før Lucia sidder vi oppe og hygger os med gamle venner
En vaka (visning) av den döde/döda är en viktig del av sorgearbetet. Man kan då ta ett sista farväl av den avlidne
En fremvisning af den døde er en vigtig del af sorgarbejdet. Man kan der sige et sidste farvel til den afdøde
I Irland håller man vakor för personer som emigrerar - man tror inte att man ska få se dem mera
I I. våger man for personer der emigrerer - man tror ikke, at man vil få dem at se mere
julvaka; midsommarvaka; valvaka
II verbumdet at være vågen julenat, det at være vågen sankthansnat; sidde oppe på valgaftenen
1. holde sig vågen, sidde oppe2. våge, være til stede hos en syg eller døende person -
47 vaka
I substantiv1. vågentilstand, nattevagtAftenen (og natten) før Lucia sidder vi oppe og hygger os med gamle vennerEn vaka (visning) av den döde/döda är en viktig del av sorgearbetet. Man kan då ta ett sista farväl av den avlidne
En fremvisning af den døde er en vigtig del af sorgarbejdet. Man kan der sige et sidste farvel til den afdødeI Irland håller man vakor för personer som emigrerar - man tror inte att man ska få se dem mera
I I. våger man for personer der emigrerer - man tror ikke, at man vil få dem at se mere3. sangdrossel (fugl m.m.)Sammensatte udtryk:julvaka; midsommarvaka; valvaka
det at være vågen julenat, det at være vågen sankthansnat; sidde oppe på valgaftenenII verbum1. holde sig vågen, sidde oppe2. våge, være til stede hos en syg eller døende person -
48 huvud
substantiv1. hoved2. godt hoved, fatteevneEbba fattar med det samma, men hennes syster är blåst i huvudet (huvet)
E. fatter sammenhængen med det samme, men hendes syster er meget dum (ubegavet)
3. hoved (antal), personPer person, per mand
Snygg design, både på loggan och på brevhuvudet
kvickhuvud; spikhuvud; struphuvud
vittigt hoved; sømhoved; strubehoved
Ha huvet på skaft, vara välsorterad i huvet
Have et godt hoved, være et klart (lyst) hoved
Være selvbevidst/glad
Holde hovedet koldt, være rolig og kunne tænke klart
Stiga någon åt huvudet; Blive yr i huvudet
Stige én til hovedet, være meget stolt/føle at man er bedre end andre; Blive omtåget (fx pga alkohol)
Stå på huvudet; Stå på huvudet nedför något
Stå på hovedet; Falde hovedkulds ned ad noget
Tabe hovedet, miste besindelsen
Upp med huvudet!
Op med humøret! Vær ikke ked af det!
Över huvud, över huvud taget
-
49 huvud
substantiv1. hovedKan du stå på huvet (huvudet)?
Kan du stå på hovedet?2. godt hoved, fatteevneEbba fattar med det samma, men hennes syster är blåst i huvudet (huvet)
E. fatter sammenhængen med det samme, men hendes syster er meget dum (ubegavet)3. hoved (antal), personPer person, per mandSnygg design, både på loggan och på brevhuvudet
Sammensatte udtryk:kvickhuvud; spikhuvud; struphuvud
vittigt hoved; sømhoved; strubehovedSærlige udtryk:Ha huvet på skaft, vara välsorterad i huvet
Have et godt hoved, være et klart (lyst) hovedVære selvbevidst/gladHolde hovedet koldt, være rolig og kunne tænke klartStiga någon åt huvudet; Blive yr i huvudet
Stige én til hovedet, være meget stolt/føle at man er bedre end andre; Blive omtåget (fx pga alkohol)Stå på huvudet; Stå på huvudet nedför något
Stå på hovedet; Falde hovedkulds ned ad nogetTabe hovedet, miste besindelsenUpp med huvudet!
Op med humøret! Vær ikke ked af det!Över huvud, över huvud taget
-
50 historisk
adjektiv1. historisk, som drejer sig om historienHistoriska museet har samlingar av föremål från stenåldern fram till i dag
Det Historiske Museum har samlinger af genstande fra stenalderen frem til i dag (H.M. på Narvavägen 13-17 i Stockholm)
3. så betydningsfuld at man vil kunne huske den/det/dem/hende/ham -
51 tycke
substantiv1. mening, smag, forgodtbefindende2. stærk sympati, kærlighedTycke uppstod mellan de två f.d. (före detta) konkurrenterna
Der opstod sympati mellem de to gamle (fhv.) konkurrenter4. (vis) lighedKusinerne/fætrene har en vis slægtslighedSærlige udtryk:Begynde at kunne li' nogen, blive forelsketSynspunkter der kun er afhængige af hvad man mener og ikke af hvad man vedI mitt (hennes, hans m.m.) tycke
Som jeg (hun, han m.m.) synes (mener) -
52 muta
I substantiv1. bestikkelseGåvor eller mutor - vanliga medel för att bygga och bibehålla affärsrelationer!
Gaver eller bestikkelse - almindelig fremgangsmåde når man vil etablere eller bevare sine forretningsforbindelser!'Institutet mot mutor' är en ideell näringslivsorganisation som arbetar med att ta fram information om korruption och hur den kan undvikas
'Instituttet for bestikkelse' er en idealistisk organisation i erhvervslivet, som arbejder med at fremskaffe information om korruption og hvordan man kan undgå denSammensatte udtryk:mutbarhet; mutskandal; mutsystem
det at være bestikkelig; bestikkelsesskandale; bestikkelsessystemII verbum1. bestikke -
53 framtidsmerit
substantiv1. fremtidsmerit, det at etablere/opbygge sine meritter i forvejen ved jobsøgning på et barsk jobmarkedDen jobbsökande person, som åberopar sina framtidsmeriter, hoppas kanske att chancen för att få ett jobb är större, om man talar om vad man vill åstadkomma i framtiden hellre än att nämna vilka erfarenheter man allaredan har
Den jobsøgende person, der anfører (henviser til) sine fremtidsmeritter, håber måske att chancen for at få et job er større, hvis man taler om hvad man vil afstedkomme i fremtiden frem for at nævne hvilke erfaringer man allerede har -
54 ersätta
uregelmæssigt verbum1. erstatte, betale, godtgøre, kompensere2. være suppleant for, afløseA. blev ersatt med B.
A. blev skiftet ud med B., A. afløste B.
3. anskaffe eller vælge noget i st. for noget andet som man ikke længere vil have -
55 ersätta
uregelmæssigt verbum1. erstatte, betale, godtgøre, kompensere2. være suppleant for, afløseA. blev ersatt med B.
A. blev skiftet ud med B., A. afløste B.3. anskaffe eller vælge noget i st. for noget andet som man ikke længere vil have -
56 petig
adjektiv1. (alt for) pertentlig/nøjeregnende/gnidret/kritiskS. er altid så pertentlig
2. som kræver at man er nøjeregnende/ordentlig/kritisk3. meget lilleSvårt att läsa hennes anteckningar, hennes handstil är så petig
Svært at læse hendes notater, hendes håndskrift er så lille bitte
-
57 petig
adjektiv1. (alt for) pertentlig/nøjeregnende/gnidret/kritiskS. er altid så pertentlig2. som kræver at man er nøjeregnende/ordentlig/kritisk3. meget lilleSvårt att läsa hennes anteckningar, hennes handstil är så petig
Svært at læse hendes notater, hendes håndskrift er så lille bitteSærlige udtryk: -
58 gren
substantivKatten sitter högt uppe på en gren i den stora björken och vill inte komma ner
Katten sidder højt oppe på en gren i det store birketræ og vil ikke komme ned igen
2. afdeling, branche, linje3. del4. gren, disciplin (sport, spil og leg)5. skræv, skridt (anatomi m.m.) -
59 q
substantiv1. q, bogstavet qBokstaven Q var populär bland de gamla romarna, som flyttade 'svansen' lite till höger, varvid Q fick dagens utseende
Bogstavet Q var populær hos de gamle romere, der flyttede 'halen' en lille smule til højre, hvorved Q fik sit nuværende udseende
Q var förr en vanlig bokstav i svenska språket, men finns nu endast kvar i enstaka efternamn (Löfquist) eller, om man vill göra sig lustig, i ordet Qvinna
Q var tidligere et meget brugt bogstav i det svenske sprog, men findes nu kun i nogle få efternavne, eller hvis man vil være morsom, i ordet Qvinde
-
60 gren
substantivKatten sitter högt uppe på en gren i den stora björken och vill inte komma ner
Katten sidder højt oppe på en gren i det store birketræ og vil ikke komme ned igen2. afdeling, branche, linje3. del4. gren, disciplin (sport, spil og leg)5. skræv, skridt (anatomi m.m.)Særlige udtryk:
См. также в других словарях:
Det norske Hedningsamfunn — oder auch nur Hedningsamfunnet oder DnH (deutsch: Die norwegische Heidengesellschaft) ist eine 1974 gegründete laizistische Organisation, deren Hauptziel darin besteht, die christlichen Einflüsse und den Einfluss der Norwegische Kirche in… … Deutsch Wikipedia
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gehen — 1. Barfuss gehen hilft nichts zur Seligkeit. Wider die barfüssigen guten Werke der Mönche und Wallfahrer. 2. Besser allein gehen, als in schlechter Gesellschaft stehen. Frz.: Il vaut mieux aller seul que d être mal accompagné. (Kritzinger, 21.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 5. Accenttegn (accent aigu) — Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor).… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon