-
1 briller
briller ['bʀeləʀ] pl Brille f;et par briller eine Brille f; -
2 briller
-
3 bruge
bruge ['bʀuːə] <-te> gebrauchen, benutzen, anwenden, verwenden; verbrauchen; brauchen; pflegen ( gewohnt sein);bruge briller eine Brille tragen;bruge mund keifen, schimpfen; -
4 gå
hvordan går det (dig)? wie geht's (dir)?;hvordan er det gået hende? wie ist es ihr ergangen?;som han går og står wie er leibt und lebt;lad gå! meinetwegen!, na schön!;det går nok es wird schon gehen;hun går og siger … sie sagt dauernd …;bang!, der gik glasset! peng!, das war das Glas!;gå af med sejren den Sieg davontragen;hvad går der af dig? was ist (denn) in dich gefahren?;gå an angehen;gå efter én jemandem nachgehen;gå efter grønsager Gemüse holen gehen;gå for sig vorgehen, stattfinden;gå fra abgehen;gå fra hinanden auseinandergehen;lade ngt. gå fra sig sich etwas entgehen lassen;gå frem vorwärtsgehen;gå galt misslingen, schiefgehen;vi er gået galt Weg: wir sind falsch gelaufen;gå hen imod én auf jemanden zugehen;gå hjem nach Hause gehen;gå i vandet am Strand baden gehen;gå i sig selv Person: in sich gehen;gå igen umgehen, spuken, geistern; wieder erscheinen; wieder gehen;gå igennem durchgehen; durchmachen;gå ind (hin)eingehen;gå ind i eintreten in; hineingehen in;gå ind på ngt. auf etwas (A) eingehen;gå itu kaputtgehen, entzweigehen, zerbrechen;gå løs på én auf jemanden losgehen;gå med mitgehen;gå med briller eine Brille tragen;gå med til ngt. mit etwas einverstanden sein;gå klassen om Schule: die Klasse wiederholen;gå omkring herumgehen, umhergehen;gå (rundt) om(kring) juletræet Brauch: um den Weihnachtsbaum (herum)gehen;gå op hinaufgehen, hochgehen; aufgehen;det gik op for mig mir wurde klar, mir wurde bewusst, ich begriff;gå op til eksamen ins Examen gehen;stokken gik midt over der Stock brach mittendurch;gå på drauflosgehen; vorkommen;gå på museum ein Museum besuchen;gå på universitetet die Universität besuchen;det er forbudt at gå på græsset! Rasen betreten verboten!;gå rundt herumgehen;vi må gå til wir müssen schneller gehen, wir müssen einen Schritt zulegen;gå sko til Schuhe einlaufen;være ved at gå til af varme fig vor Hitze fast umkommen;gå til teatret zum Theater gehen;varerne går til Tyskland die Waren gehen nach Deutschland;gå til en opgave an eine Aufgabe (heran)gehen;få tiden til at gå med ngt. sich die Zeit mit etwas vertreiben;gå tilbage zurückgehen;gå ud og ind hos én bei jemandem ein und aus gehen;det går ud over mig ich muss herhalten;gå uden om etwas umgehen;gå under untergehen;gå væk! geh weg!;for gående! für Fußgänger!;holde gående in Gang halten;vi er gået! fam wir sind schon weg!, jetzt gehen wir!;
См. также в других словарях:
briller — [ brije ] v. intr. <conjug. : 1> • 1564 aussi « s agiter »; it. brillare 1 ♦ Émettre ou réfléchir et répandre une lumière vive. ⇒ chatoyer, étinceler, luire, miroiter, 1. rayonner, resplendir, rutiler, scintiller. Le soleil brille. « trois… … Encyclopédie Universelle
briller — 1. (bri llé, ll mouillées, et non bri yé) v. n. 1° Être lumineux ou poli. La lune brille d une lumière empruntée. Briller de l éclat de l or. • L or et les diamants brillent sur ses habits, VOLT. Scythes, I, 1. • On se menace, on court, l… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
briller — BRILLER. v. n. Reluire, jeter une lumière étincelante, avoir de l eclat. Le soleil brille. Les étoiles brillent. Il y a des diamans qui brillent plus les uns que les autres. Ses yeux brillent d un vif éclat. f♛/b] On dit aussi, que Les fleurs… … Dictionnaire de l'Académie Française 1798
briller — Briller, ou Breller, C est chasser aux oiseaux de nuict au feu. Briller aussi est reluire et jetter des esclats et rayons de lumiere comme fait un bon diamant, ou au soleil un acier bien poli, Radiare, Pourroit estre qu il vient de Vibrare … Thresor de la langue françoyse
briller — vi. , luire, reluire, étinceler, resplendir, rutiler, scintiller : BRILYÎ (Albanais.001, Annecy.003b, Cordon.083, Megève, Thônes), brèlyî (003a, Vaulx.082), brelyé (Arvillard.228a, Chambéry.025), brilyé (228b, Aix, St Nicolas Chapelle, Table), C … Dictionnaire Français-Savoyard
BRILLER — v. n. Reluire, jeter une lumière étincelante, avoir de l éclat. Le soleil brille. Les étoiles brillent. Il y a des diamants qui brillent plus les uns que les autres. On voyait briller au soleil les casques et les cuirasses. Ses yeux brillent d un … Dictionnaire de l'Academie Francaise, 7eme edition (1835)
BRILLER — v. intr. émettre une lumière vive. Le soleil brille. Les étoiles brillent. Il y a des diamants qui brillent plus les uns que les autres. On voyait briller au soleil les casques et les cuirasses. Ses yeux brillent d’un vif éclat. Je vis une larme… … Dictionnaire de l'Academie Francaise, 8eme edition (1935)
briller — I. BRILLER. v. n. Reluire, jetter une lumiere estincellante, avoir de l esclat. Le soleil brille. il y a des diamants qui brillent plus les uns que les autres. ses yeux brillent d un vif esclat. On dit aussi, que Les fleurs brillent dans un… … Dictionnaire de l'Académie française
Briller Bach — am LuhnbergVorlage:Infobox Fluss/KARTE fehlt Daten … Deutsch Wikipedia
Briller par son absence — ● Briller par son absence se dit ironiquement de quelqu un, de quelque chose dont l absence ne peut passer inaperçue … Encyclopédie Universelle
Briller Viertel — Brill (13) Quartier von Wuppertal … Deutsch Wikipedia