-
21 rund
I adjektiv1. rund, cirkelformetStore, runde barneøjneMange ældre er blevet lidt runde i det, maven fylder lidt mereDiskret, men ändå rund i smaken
Diskret, men alligevel med fyldig (blød) smagRunda ord är kraftiga svordomar, sexualord och andra vulgära uttryck
Tabuiserede ord ('runde' ord) er kraftige eder, seksualord og andre vulgære udtryk6. om tal, omtrentlig m.m.Sammensatte udtryk:cirkelrund; halvrund; klotrund
cirkelrund; halvrund; kuglerundSærlige udtryk:Rund om fötterna (rund om hälarna, rund under skorna, rund som ett ägg)
I runde tal, omtrentII substantiv1. rund, runde, noget med en rund formSærlige udtryk: -
22 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
23 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
Stil dig til højre for mig!II adverbium1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köraomhär!
Du må ikke overhale her!Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!2. om igen, på ny"Jag tror jag får tänkaom
Eyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsaom
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)3. til fordel for nogen/nogetJeg kan godt li´ din datter og vil gerne passe (på) hende i sommerSærlige udtryk:Atter og atter, flere gange efter hinandenIII konjunktion1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!Særlige udtryk:Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem... -
24 mouth
1. plural - mouths; noun1) (the opening in the head by which a human or animal eats and speaks or makes noises: What has the baby got in its mouth?) munn2) (the opening or entrance eg of a bottle, river etc: the mouth of the harbour.) (flaske)åpning, (elve)munning2. verb(to move the lips as if forming (words), but without making any sound: He mouthed the words to me so that no-one could overhear.) forme ord med leppene- mouthful- mouth-organ
- mouthpiece
- mouthwashmunn--------snakke--------taleIsubst. \/maʊθ\/1) munndet låter underlig i din munn \/ det låter underlig når det kommer fra deg2) grimasehun skar grimaser \/ hun geipet3) munning, utløp, innløp, inngang, åpning4) ( bygg) sponhull, sponåpningcorner of the mouth munnvikbe down in the mouth henge med nebbet, henge med hodet, være nedforgive mouth ( om hund) gi halsgive mouth to ytrehave a big mouth være stor i kjeftenhave a foul mouth være grov i munnen, være stygg i munnen (om hest, også have a hard mouth) være hard i munnenhave many mouths to feed ha mange munner å mettehave one's heart in one's mouth ha hjertet i halsenbe in everybody's mouth være på alles leppermake mouths at skjære grimaser til, geipe tilmouth music ordløs sang, nynningpull a wry mouth sette opp en sur mine, rynke på nesenput one's foot in one's mouth se ➢ foot, 1put words into somebody's mouth legge ord i munnen på noen tillegge noen en uttalelseshoot one's mouth off snakke for mye, la skravla gå kjefte, bruke munnshut your mouth hold munn, hold kjeftstop somebody's mouth stoppe munnen på noen, få noen til å holde munntake the mouth ( om hest) løpe løpskword of mouth se ➢ wordIIverb \/maʊħ\/1) deklamere overdrevent, snakke affektert2) ( også mouth out) forme med leppene, hviske3) berøre med leppene4) smake på, ta i munnen5) ( om hest) kjøre inn, venne til bislet6) geipe, skjære ansikter7) sladremouth one's words smake på ordene -
25 tjock
I adjektiv1. tyk, stor, dyb, kraftig, grov m.m.R. har lagt sig ud i taljen
2. svært gennemtrængelig, tæt3. som er tyktflydende/som indeholder for meget fedtfingertjock; jämntjock bok; metertjock
fingertyk; lige(så) tyk; meter tyk
Familien står én nærmere end andre, blod er tykkere end vand
II adverbiumTjockt med något (t.ex. tjockt med folk)
1. meget (forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Tjock bränd, tjock deli, tjock ful, tjock guzel, tjock keff m.m.
Meget ubehagelig, meget dårlig, meget grim, meget udmærket, meget rar m.m.
-
26 tjock
I adjektiv1. tyk, stor, dyb, kraftig, grov m.m.Rut har blivit för tjock, har du set hennes tjocka lår?
R. er blevet for tyk (har lagt sig ud), har du set hendes tykke lår?Hur tjocka skivor ska jag skära?
Hvor tykke skiver skal jeg skære?2. svært gennemtrængelig, tæt (om kulde, lys m.m.)3. som er tyktflydende/som indeholder for meget fedt4. om hals, stemme m.m.Sammensatte udtryk:fingertjock; jämntjock; metertjock
fingertyk; lige(så) tyk; meter tykSærlige udtryk:Familien står én nærmere end andre, blod er tykkere end vandII adverbiumTjockt med något (t.ex. tjockt med folk)
1. meget (forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Tjock bränd, tjock deli, tjock ful, tjock guzel, tjock keff m.m.
Meget ubehagelig, meget dårlig, meget grim, meget udmærket, meget rar m.m. -
27 akronym
substantiv1. akronym, ord dannet af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele (fx SJ= Statens Järnvägar)SJ är en äkta akronym, men de finns också oäkta akronymer (backronymer), t.ex. är det många som tror att Adidas är lika med 'All day I dream about sports', medan det däremot är förkortning av grundarens namn: Adolf, eller Adi, Dassler
SJ er et ægte akronym, med der findes også uægte akronymer, fx er der mange der tror, A. er lig med 'All day I dream about sports', mens det derimod er en forkortelse af grundlæggerens navn: Adi Dass
-
28 akronym
substantiv1. akronym, ord dannet af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele (fx SJ= Statens Järnvägar)SJ är en äkta akronym, men de finns också oäkta akronymer (backronymer), t.ex. är det många som tror att Adidas är lika med 'All day I dream about sports', medan det däremot är förkortning av grundarens namn: Adolf, eller Adi, Dassler
SJ er et ægte akronym, med der findes også uægte akronymer, fx er der mange der tror, A. er lig med 'All day I dream about sports', mens det derimod er en forkortelse af grundlæggerens navn: Adi Dass -
29 work
wə:k 1. noun1) (effort made in order to achieve or make something: He has done a lot of work on this project) arbeid2) (employment: I cannot find work in this town.) arbeid, jobb3) (a task or tasks; the thing that one is working on: Please clear your work off the table.) arbeid4) (a painting, book, piece of music etc: the works of Van Gogh / Shakespeare/Mozart; This work was composed in 1816.) verk5) (the product or result of a person's labours: His work has shown a great improvement lately.) arbeid, verk6) (one's place of employment: He left (his) work at 5.30 p.m.; I don't think I'll go to work tomorrow.) arbeidsplass, jobb2. verb1) (to (cause to) make efforts in order to achieve or make something: She works at the factory three days a week; He works his employees very hard; I've been working on/at a new project.) arbeide, jobbe; drive, la arbeide2) (to be employed: Are you working just now?) ha arbeid/jobb3) (to (cause to) operate (in the correct way): He has no idea how that machine works / how to work that machine; That machine doesn't/won't work, but this one's working.) virke, fungere4) (to be practicable and/or successful: If my scheme works, we'll be rich!) virke, holde stikk, lykkes5) (to make (one's way) slowly and carefully with effort or difficulty: She worked her way up the rock face.) arbeide seg møysommelig framover/oppover6) (to get into, or put into, a stated condition or position, slowly and gradually: The wheel worked loose.) løsne, skru seg løs7) (to make by craftsmanship: The ornaments had been worked in gold.) forme, bearbeide•- - work- workable
- worker
- works 3. noun plural1) (the mechanism (of a watch, clock etc): The works are all rusted.) (ur)verk2) (deeds, actions etc: She's devoted her life to good works.) gode gjerninger, veldedighet•- work-box
- workbook
- workforce
- working class
- working day
- work-day
- working hours
- working-party
- work-party
- working week
- workman
- workmanlike
- workmanship
- workmate
- workout
- workshop
- at work
- get/set to work
- go to work on
- have one's work cut out
- in working order
- out of work
- work of art
- work off
- work out
- work up
- work up to
- work wondersarbeid--------arbeide--------arbeidsplass--------virkeIsubst. \/wɜːk\/1) arbeid, jobb2) virke, gjerning3) innsats4) gjøremål, oppgave5) verk, arbeid, produktat work på arbeid, på jobb i aktivitet, i virksomhet, i arbeidbe thrown out of work bli gjort arbeidsløsdo the work of fungere somfall\/go to work skride til verketgive someone the works fortelle noen hele historien gi noen en overhaling drepe noengo about one's work skjøtte sitt arbeidhave one's work cut out ha sin fulle hyre medintellectual work åndsarbeidin work i arbeidmake light work of winning vinne med letthetmake short\/quick work of gjøre kort prosess med, gjøre raskt unna, bli fort ferdig medmake work for gi arbeid tilmany hands make light work jo flere, desto bedreoff work ikke i arbeid, friout of work uten arbeid, arbeidsløsput\/set somebody to work sette noen i arbeidquick work fort gjortset\/go about one's work sette i gang med arbeidet, skride til verketset at work sette i arbeid, sette i gangset\/get to work (at\/on something) sette i gang med noe \/ med å gjøre noeshirk work snike seg unna, sluntre unna, skulkeshoot the works sladre gi alt man har, gjøre sitt ytterstesit down to one's work konsentrere seg om arbeidet sittstop work (av)slutte arbeidet, legge ned arbeidetstrike work legge ned arbeidet, streiketake up work gå tilbake til arbeidetthrow out of work gjøre arbeidsløswarm work ( hverdagslig) hardt arbeidthe work of a moment et øyeblikks arbeida work of art et kunstverkworks gjerninger(slang, om narkotika) brukerutstyr ( militærvesen) (be)festningsverk verk, mekanismework of the intellect ( jus) åndsverkIIverb \/wɜːk\/1) ( om sysselsetting) arbeide, jobbe2) ( om deig eller leire) bearbeide, kna, elte3) ( om plan eller metode) virke, fungere, holde (om teori)4) påvirke, bearbeide, øve innflytelse på, godsnakke med5) ( om jord) dyrke6) ( om maskineri) gå, drive(s), funksjonere, virke, være i drift, være i funksjon7) ( om selger) reise i, ha (som salgsområde)8) ( om fisker) fiske i9) ( om gjær) arbeide, gjære, få til å gjære11) ( om kraftanstrengelse) arbeide (seg frem), trenge (seg frem)12) flytte, dytte, lirke, skyve14) ( om håndarbeide) lage, brodere, sy, strikke15) ( om mekanikk) betjene, passe, skjøtte, styre16) bevege (seg), røre (på), røre seg, gestikulere (om hender)• can you work your arm backwards?17) ( om ledelse) styre, holde styr på, kontrollere, få til å jobbe, få til å arbeide, drive18) ( om konsekvens) forårsake, utrette, anrette, volde, utføre, bevirke• time had worked\/wrought great changes• the war worked\/wrought great damages• how did you work it?• can you work the invention at this factory?22) ( om materiale) arbeide i, arbeide med, forme, utforme, foredle24) (amer.) lure, bedra, ta ved nesenwork against ( om motstand) motarbeide, motsettework at arbeide på, arbeide med, jobbe på, jobbe medstuderework away arbeide (ufortrødent) videre, jobbe i veiwork back (austr.) arbeide overtid, jobbe overtidwork for arbeide for, jobbe forwork in\/into arbeide seg inn i, trenge (seg) inn iflette inn, finne plass til( om materiale) arbeide i, arbeide med, jobbe i, jobbe medwork in with passe inn i, stemme medwork itself right komme i gjenge igjenwork late arbeide sentwork off slite(s) bort, gå bortarbeide av seg, bli kvitt, kvitte seg med, gå av seg( om gjeld) nedbetale, få nedfå unna(gjort), få gjort( om handel) få avsetning på, få solgt utgi for å være( om overtid) arbeide inn, opparbeide (seg)( typografi) trykke ferdigwork off one's anger\/rage on someone la sinnet sitt gå ut over noenwork on arbeide (ufortrødent) videre arbeide med, arbeide på, jobbe med, jobbe påbearbeide, påvirke, bite påvirke gjennomwork one's ass\/butt off ( slang) arbeide seg ihjelwork oneself free slite seg løswork oneself up hisse seg oppwork one's passage arbeide seg over (som mannskap på skip)work one's way through university arbeide ved siden av studienework one's will (up)on få viljen sin medwork out utarbeide, utforme, utvikle, arbeide frem, komme frem til(om plan, mål e.l.) virkeliggjøre, realisere, oppnå, gjennomføre, iverksette, sette ut i livet beregne, regne utløse, finne ut av, tydehun er en ekspert i å tyde de kodete meldingene gå opp, stemme, la seg regne ut( om ressurs e.l.) tømme, utpinefalle ut, ordne seg, lykkes, utvikle seg( sport og spill e.l.) trene, øve trenge seg frem, arbeide seg frem, arbeide seg utwork out at\/to beløpe seg til, komme opp i, komme på• the total works out at\/to £10work out of jobbe fra, ha som basework over gjennomgå, bearbeide, revidere, gjennomarbeideovertale, få over på sin side ( slang) ta under behandling, bearbeide, gi en overhalingwork round slå om, gå overwork someone out bli klok på noenwork something out ordne opp i noe, finne ut av noe, finne på noework through arbeide seg gjennombore gjennom, grave (seg) gjennomwork to holde seg til, følgework to rule ( om arbeidskonflikt) gå saktework towards arbeide for, arbeide motwork up øke, drive opp, forsterkebygge opp, etablere, opparbeide (seg)omarbeidebearbeide, kna, elte, foredle (om råmateriale) røre sammen, røre tilvekke, skape, fremkalle( om følelser) egge (opp), hisse (opp), anspore, drive ( musikk) arbeide seg opp mot(sjøfart, om straff) sette i hardt arbeid, holde i hardt arbeidwork up into omarbeide, gjøre om til, (videre)utvikle til, forvandle tilwork up to stige til, nærme seg, dra seg motworked up eller wrought up opphisset, opprørt, oppjaget, opprevet -
30 fälla
I substantiv1. fælde, fangstredskab2. noget, der kan forårsage problemer (øget brug som sidste led i sammensætn.)Stackars Bo, han sitter fast i mansfällan
Stakkels Bo, han er fastlåst i sin mandsrolle
Hur tar du dig ur stressfällan?
Hvordan får du viklet dig ud af stressfælden?
djurfälla; mullvadsfälla; råttfälla
II verbumdyrefælde; muldvarpefælde; rottefælde
1. fælde, vælte2. dømme (jura, lov og ret m.m.)W. blev fälld för många års spioneri
W. blev dømt for mange års spionvirksomhed
3. skyde4. ytre5. tabe (om fx hår), falmeMine bukser falmer, når de bliver vasket
-
31 fälla
I substantiv1. fælde, fangstredskab2. noget, der kan forårsage problemer (øget brug som sidste led i sammensætn.)Stackars Bo, han sitter fast i mansfällan
Stakkels Bo, han er fastlåst i sin mandsrolleHur tar du dig ur stressfällan?
Hvordan får du viklet dig ud af stressfælden?Sammensatte udtryk:djurfälla; mullvadsfälla; råttfälla
dyrefælde; muldvarpefælde; rottefældeSærlige udtryk:II verbum1. fælde, vælte2. dømme (jura, lov og ret m.m.)W. blev fälld för många års spioneri
W. blev dømt for mange års spionvirksomhed3. skyde4. ytre5. tabe (om fx hår), falmeMine bukser falmer, når de bliver vasketSærlige udtryk:Afgøre (bestemme) hvordan noget vil blive (gå, udvikle sig) -
32 few
fju:adjective, pronoun(not many; a very small number of: Few people visit me nowadays; every few minutes (= very frequently); Such opportunities are few.) få- a few- few and far betweenfåIsubst. \/fjuː\/bare i uttrykka chosen few noen få utvalgtefew are chosen ( bibelsk) få er utvalgtthe few fåtallet, minoriteten de utvalgteIIdeterm. \/fjuː\/få, ikke (så) mangea few noen få, noen (stykker), litt, et par-tre• would you like a few strawberries?a good few eller not a few eller quite a few ikke så få, ganske mange, ikke så lite, en hel del, ganske myefew and far between sjelden, med stor avstand mellomfew in number(s) fåtalligehave a few ( hverdagslig) ta seg et par drinkeronly a few eller only some few få, bare noen få, bare et fåtall, bare litt -
33 dog
doɡ 1. noun(a domestic, meat-eating animal related to the wolf and fox.) hund2. adjective((usually of members of the dog family) male: a dog-fox.) hann-(hund)3. verb(to follow closely as a dog does: She dogged his footsteps.) følge skritt for skritt, forfølge- dogged- doggedly
- doggedness
- dog-biscuit
- dog collar
- dog-eared
- dog-tired
- a dog's life
- go to the dogs
- in the doghouse
- not a dog's chancebikkje--------hundIsubst. \/dɒɡ\/1) hund2) ( zoologi) hann (av rev, ulv, e.l.)3) ( hverdagslig) fyr, kar, mann4) ( også fire dog) ildbukk, kaminstativ (til brensel i kamin)5) ( teknikk) medbringer (verktøy til fastspenning), krampe, klammer, hake, klo6) ( slang) telefon7) (amer., slang) skrap, skrammel, skrot8) (amer., slang) miss, fiasko9) (amer., slang) slendrian, slubbertbe a case of dog eat dog være alles krig mot alledirty dog slyngel, slubberta dog in the manger forklaring: en person som ikke (engang) unner andre det han selv ikke har bruk fordogs (amer., slang) undersåtter (dvs. føtter)jeg har ikke sett deg på mange herrens år \/ jeg har ikke sett deg på evigheterdressed\/done up like a dog's dinner ( slang) staset opp som et juletreevery dog has his day før eller siden smiler lykken til allefight dogs sette hunder opp mot hverandregay dog glad laks, levemanngive a dog a bad name (and hang him) har man først fått dårlig ord på seg, er man stemplet for godtgo to see a man about a dog ( hverdagslig) gå på do (sagt av og om menn)go to the dogs gå i hundenegå den veien høna sparkerhelp a lame dog over a stile hjelpe noen i nødenlazy dog latsabblead a dog's life ( hverdagslig) leve et hundeliv, ha et helvetelead somebody a dog's life ( hverdagslig) gjøre livet surt for noenlet sleeping dogs lie vekk ikke den bjørn som sover (dvs. rør ikke opp i gamle stridsspørsmål)lucky dog heldiggris• you lucky dog!not (even) a dog's chance ( hverdagslig) ikke nubbesjanse, ikke den minste sjanseput on (the) dog ( hverdagslig) gjøre seg viktig, briske segsly dog luring, filurtake a hair of the dog (that bit you) ( hverdagslig) med vondt skal vondt fordrives (spøkefullt om drink dagen derpå som kur mot tømmermenn)teach an old dog new tricks lære en gammel hund å sitte (dvs. få folk til å forandre seg)throw to the dogs ( hverdagslig) kaste (over bord), kassere, la gå i hundene, ofretreat somebody worse than a dog behandle noen som en hund, hundse noenturn dog on somebody (austr., slang) sladre på noen, angi noenIIverb \/dɒɡ\/1) følge etter, jage2) ( også overført) forfølge3) ( teknikk) gripe, holde fast, feste (med krampe e.l.)dog somebody eller dog somebody's steps følge noen hakk i hæl, være i hælene på noen -
34 kultur
substantiv1. kultur, menneskelig virksomhed2. kunst, litteratur, musik m.m.Satsas det tillräckligt med pengar på kulturen? Vad säger kulturministern?
Bliver der givet tilstrækkelig mange penge til kulturen? Hvad mener kulturministeren?
3. dyrkning -
35 kultur
substantiv1. kultur, menneskelig virksomhed2. kunst, litteratur, musik m.m.Satsas det tillräckligt med pengar på kulturen? Vad säger kulturministern?
Bliver der givet tilstrækkelig mange penge til kulturen? Hvad mener kulturministeren?3. dyrkning -
36 more
mo:comparative; = manyIadv. \/mɔː\/1) mer, flere• would you like to sleep more?2) ytterligere, mer, tilen gang til\/en tillitt til\/litt mer• what more did he say?3) mer, mest, meste4) dessuten, i tillegg• she's pretty, and more, she's smarthun er pen, og dessuten er hun intelligentall the more eller so much the more så mye mer, desto mer, så mange flereetter hvert som tiden nærmet seg, ble jeg mer og mer nervøs• the more reason for changing \/ the more reason there is to changeand what is more eller and more than that og ikke nok med det, og hva mer erbe more like it være bedre, være noe annetdet var bedre \/ det var noe annetbe more to it than ikke være fullt så enkelt som, være mer ved det ennmore and more mer og mer, flere og flere, stadig mer, stadig fleremore or less mer eller mindre, på sett og vis, til en viss grad, større eller mindre• we are all alike, more or lesscirka, sånn omtrent ytterligere, til, mer ( som adverb) mer, mest, mestelike more than anything mest\/nærmest likthe more because særlig fordi, så meget mer sommore than flere enn, mer ennneither more nor less verken mer eller mindreno more ikke mer, aldri mer, ikke lenger, heller ikke, like litehan vet veldig lite om det, og jeg vet ikke mer jeg hellerbe no more ikke være mer, være dødno more than ikke mer\/flere ennlike lite somnot any more (than) ikke mer\/flere (enn) aldri mernot more (than) ikke mer (enn)IIdeterm. \/mɔː\/mer, flere• did he ask for more?no more ikke mer, ikke flere, aldri mer• no more war!no more of that nok om det, nå får det være nok (og) dermed bastathe more the merrier jo flere desto bedrethe more... the more... jo... desto...jo mer han får, desto mer vil han ha -
37 slagpåse
substantivSlagpåse refererar till det tyska ordet 'Prügelknabe' som betyder stalldräng, och många tror att det handlar om gamla tiders dräng som fick ta emot det stryk som herremannens söner borde ha fått
Prygelknabe refererer til det tyske ord 'Prügelknabe', som betyder stalddreng, og mange tror, at det handler om gamle tiders bondekarl, der måtte tage imod de prygl som herremandens sønner skulle have haftDet är inte intelligensen som ryker först hos boxare, utan minnet och motoriken, och därför pratar gamla slagpåsar ofta stabbigt - de har problem med muskelkontrollen
Det er ikke intelligensen der først går tabt hos boksere, men hukommelsen og motorikken, og derfor snakker gamle boksere ofte på en usikker måde - de har problemer med muskelkontrollen2. prygelknabe, person der bliver udsat for kritik/der ofte uretmæssigt får straffen eller skylden for andres fejl -
38 doublet
subst. \/ˈdʌblət\/1) ( historisk) kort trøye, vams (fra middelalderen)2) dublett3) ( språkvitenskap) dobbeltform4) ( terningspill) pass, to terninger med like mange øyne5) ( boktrykking) bryllup (samme ord eller linje satt to ganger) -
39 jätte-
præfiks (forstavelse, forled)1. kæmpe, i overdreven grad (bruges som forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Det låter jättebra (jätteballt)!
Det lyder virkelig godt!
Det regnar jättemycket, så vi stannar inne
Det øser ned, så vi bliver inden døre
Rigtig mange M-boere shopper i Kbh.
-
40 brutta
substantiv1. ung pige, kvinde, veninde (hverdagssprog/slang)Slangorden på br- som betyder flicka/kvinna är många. På bru- finns t.ex. brud, brulla, brutski, brutt och brutta
Svenske slangord der begynder med br- og betyder pige/kvinde er der mange af. Blandt bru-ord findes der fx 'brud, brulla, brutski, brutt' og 'brutta'Sammensatte udtryk:vulgobrutta; äckelbrutta; överklassbrutta
vulgær kvinde; ulækker (frastødende kvinde); overklassepige
См. также в других словарях:
Sprechen — (s. ⇨ Reden und ⇨ Zunge). 1. Anders spricht der Herr, anders der Knecht. Lat.: Alia Leucon, alia Leuconis asinus portat. (Philippi, I, 18.) 2. Bann me sprecht: Adjé, Kaffée, Schossée, doa hoat me ke gât Zeit. (Henneberg.) – Frommann, III, 410, 96 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen — Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning: allike, billede, doven, huske, mandarin, peber, pige, stjerne. Og det kan gælde to og flerstavelsesord der ikke… … Dansk ordbog
§ 9. Konsonanter i opslagsformer — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives… … Dansk ordbog
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
§ 5. Accenttegn (accent aigu) — Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor).… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Norsk sprog — Norsk er et nord germansk sprog, og har to officielle former: bokmål og nynorsk. Bokmål (bogmål), med den nu uofficielle form rigsmål, der er mere konservativ, er et dansk, østskandinavisk (kontinentalt) sprog af den germanske sprogfamilie,… … Danske encyklopædi
Internetdomæne — Et internetdomæne henviser til et sted på internettet. dressen http://www.skovprodukter.dk er sammensat af følgende: 1. HTTP angiver den protokol, der bruges til at overføre information. 2. www angiver, at der er tale om en side på World Wide Web … Danske encyklopædi
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon