-
1 mode
mode1 ['moːðə] <-n; -r> Mode f;gå af mode aus der Mode kommen;være på mode Mode sein;være med på moden mit der Mode gehen, fam jede Mode mitmachen -
2 møde
møde1 ['møːðə] <-t; -r> Begegnung f; Sitzung f, Tagung f;give møde erscheinen, sich einfinden;holde møde tagen;møde2 ['møːðə] <-te> vt begegnen, treffen; v/i erscheinen, sich einfinden;jeg har mødt ham er ist mir begegnet, ich habe ihn getroffen;vi skal møde kl. ni wir sollen uns um 9 Uhr einfinden;møde modstand auf Widerstand stoßen;mødes sich treffen, sich begegnen;de mødtes i Berlin sie trafen sich in Berlin;møde frem, møde op erscheinen, sich einfinden;vel mødt! willkommen! -
3 møde
I sb.aftale et møde med ng sich mit jmdm. verabredenII vb.møde ng jmdm. begegnen;hvor skal vi mødes? wo treffen wir uns? -
4 mode
-
5 aflyse
vb.(fx fest, møde, forestilling) absagen;undervisningen er aflyst der Unterricht fällt aus -
6 in
-
7 sammenkalde
vb.(personer møde o.l.) zusammenrufen, einberufen -
8 støde
vb.1. stoßen;støde sammen zusammenstoßen;støde ind i (på) ng(t) jmdn. (/etw.) (akk.) anstoßen; ( møde tilfældigt)støde støde på ngn auf jmdn. stoßen2. ( krænke fornærme) verletzen, beleidigen -
9 tilsigelse
sb. -
10 at
jeg synes, at han er pæn ich finde, dass er gut aussiehtdet glæder os at møde jer es freut uns, euch kennenzulernen -
11 ekstraordinær
ekstraordinær ['ɛɡsdʀɑɔʀdi'nɛːˀʀ] außergewöhnlich; außerordentlich;ekstraordinært møde Sondersitzung f -
12 hasteindkalde
hasteindkalde ['hasdəenkalˀə]: hasteindkalde til et møde eine Sitzung kurzfristig (eilig) einberufen -
13 inde
inde ['enə] drinnen;inde og ude drinnen und draußen;tiden er inde die Zeit ist gekommen;være inde på ngt. etwas erörtern;hun er inde i den sag sie kennt sich in der Sache aus; sie weiß über die Sache Bescheid;holde inde innehalten;jeg bliver inde ich bleibe drin(nen) (im Haus) -
14 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
15 mannequinopvisning
mannequinopvisning [-ɔbviːˀsneŋ] Mode(n)schau f -
16 mod
mod1 [moːˀð] <-et> Mut m;fatte mod Mut fassen;sætte mod i én jemandem Mut machen;tage mod til sig sich ein Herz fassen;være ved godt mod guten Mutes sein;jeg er ilde til mode mir ist mulmighun var venlig mod alle sie war zu allen freundlich -
17 modejournal
modejournal [-sjuʀ'naːˀl] Mode(n)zeitschrift f -
18 modeopvisning
modeopvisning ['moːðəɔbviːˀsneŋ] Mode(n)schau f -
19 moderigtig
-
20 mødes
- 1
- 2
См. также в других словарях:
mode — mode … Dictionnaire des rimes
MODE — Un examen rapide de la définition du mot «mode» montre qu’à ce terme deux autres vocables sont souvent associés: le «monde» (pour société ou univers) et la «modernité». Dérivée du substantif latin modus (façon d’être passagère) et de l’adverbe… … Encyclopédie Universelle
mode — 1. (mo d ) s. m. 1° Terme de philosophie. Manière d être qui ne peut exister indépendamment des substances, quoiqu elle puisse être conçue à part abstraitement. • Le mode est un accident que l on conçoit nécessairement dépendant de quelque… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
Mode — (aus dem Französischen mode; lat. modus ‚Maß‘ bzw. ‚Art‘, eigentlich ‚Gemessenes‘ bzw. ‚Erfasstes‘) bezeichnet die in einem bestimmten Zeitraum und einer bestimmten Gruppe von Menschen als zeitgemäß geltende Art, bestimmte Dinge zu tun, Dinge zu… … Deutsch Wikipedia
Mode X — is an alternative video graphics display mode of the IBM VGA graphics hardware that was popularized by Michael Abrash, first published in July 1991 in Dr. Dobb s Journal, republished in chapters 47 49 of Abrash s Graphics Programming Black Book… … Wikipedia
Mode 2 — ist ein Begriff der Wissenschaftsforschung und wurde 1994 von Helga Nowotny, Peter Scott, Michael Gibbons u. a. als Konzept zur Beschreibung der zeitgenössischen Produktion wissenschaftlichen Wissens entwickelt. Inhaltsverzeichnis 1 Konzept 1.1… … Deutsch Wikipedia
mode — [məʊd ǁ moʊd] noun 1. [countable] a way or means of doing something: mode of • susbsidies that support environmentally friendly modes of transport such as cycling • traditionalmodes of communication ˌmode of ˈpayment modes of payment … Financial and business terms
Mode — (m[=o]d), n. [L. modus a measure, due or proper measure, bound, manner, form; akin to E. mete: cf. F. mode. See {Mete}, and cf. {Commodious}, {Mood} in grammar, {Modus}.] 1. Manner of doing or being; method; form; fashion; custom; way; style; as … The Collaborative International Dictionary of English
mode — W3 [məud US moud] n [Date: 1300 1400; : Latin; Origin: modus measure, way ] 1.) formal a particular way or style of behaving, living or doing something mode of ▪ the most efficient mode of transport ▪ They have a relaxed mode of life that suits… … Dictionary of contemporary English
mode — [ moud ] noun ** ▸ 1 way of living/doing something ▸ 2 way machine works ▸ 3 art/clothes/etc. fashion ▸ 4 in music ▸ 5 way of behaving 1. ) count a particular way of doing something: mode of: an efficient mode of production E mail is becoming an… … Usage of the words and phrases in modern English
Mode — (franz., v. lat. modus, engl. Fashion), die Lebensformen, sofern sie weder durch nationale Überlieferung noch durch zwingende Erwägungen, sondern durch wechselnde Tageslaunen bestimmt werden. Das Gebiet, auf dem die M. am unbestrittensten… … Meyers Großes Konversations-Lexikon