-
21 gå
4идти́, ходи́ть; отправля́тьсяtóget går (klókken seks) — по́езд отхо́дит (в шесть часо́в)
úret går — часы́ иду́т
gå på besǿg — ходи́ть в го́сти
hvordán går det dig [Dem]? — как твои́ [ва́ши] дела́?, как пожива́ете?
det går godt — (дела́ иду́т) хорошо́!
gå i skóle — ходи́ть в шко́лу
gå på árbejde — ходи́ть на рабо́ту
* * *elapse, extend, go, march, on, play, reach, roll, run, strike, tread, walk* * *vb (gik, gået) go;( gå på sine ben) walk;( om tid) go, pass, go by;( spilles, opføres) be on ( fx there is a good film on at the Palladium), run ( fx the play ran for six months; is that film still running?),(mere F) be played, be performed;( sælges) sell, be sold;(gram.: bøjes) go, be inflected;( være passende) do;( rækkes fra hånd til hånd) go round, pass;( gå i stykker) go, break;( gå på pension) retire,( træde tilbage fra højere post, og om regering) resign;(om maskineri etc) run ( fx the engine is running smoothly; the drawer( skuffen) runs smoothly; the machine runs by electricity);( om tog) run ( fx the trains did not run on Sundays),( afgå) leave, go ( fx when does the train leave (el. go)? it leaves(el. goes) at 10);(teat) exeunt, exit,( i nyere stykker oftest) they go (, he, she goes) (off stage);[ døren gik] the door opened and shut; somebody came in (, went out);[ møllen går] the mill is turning;[ radioen går hele dagen] the radio is on all day;[ snakken gik] the conversation was in full swing,(dvs sladderen) people were talking;[ snakken gik livligt] the conversation was animated;[ der er gået tre trumfer] three trumps are out (el. have gone);[ med adv, pron etc:][ blive gået](dvs afskediget) be retired;[ det gik helt anderledes] it turned out quite differently;[ det er gået dårligt for mig] things have gone badly with me, I have had bad luck;(mht helbred) he was in a bad way;[ det gik dårligt med foretagendet] the enterprise did not succeed;[ gå fri] escape,( få lov at slippe) be let off;[ uret går godt] the watch keeps good time;[ det går godt med ham, det går ham rigtig godt] he is doing well;[ forretningen går godt] the business is thriving;[ hvordan går det ( med helbredet)?] how are you?T how is it going? how goes it?(se også ndf: gå med);[ hvordan det end går] whatever happens;[ den går ikke] that won't do,(= du kan tro nej!) no you don't! nothing doing! I'm not having any![ lad gå!] all right! let it pass![ jeg vil lade det gå for denne gang] I'll overlook it this time;[ lade ham gå](dvs sætte fri) let him go;(dvs lade i fred) leave him alone;[ det går meget let] that is very easy;[ sådan gik det i tre år] things went on like that for three years;[ sådan går det her i verden] that is the way of the world;[ gå tabt] be lost,(se også tabe);[ faste forbindelser med præp og adv:][ gå af]( løsne sig) come off,( om noget limet også) come unstuck;( om skydevåben) go off,( om skud) be fired;( gå på pension) retire,( forløbe) go (el. pass) off;[ hvad går der af ham] what is the matter with him? what has come over him?[ gå af i stilhed] pass off quietly;[ det kan gå af på min gæld] you can deduct it from what I owe you;[ gå an]( være acceptabel) do ( fx will these shoes do?);[ det går an] it will do;[ det går aldrig an] it will never do;[ gå bagover] fall backwards;[ jeg var ved at gå bagover af forbavselse] you could have knocked me down with a feather;[ gå bort] go away;(dø) die, pass away;[` gå efter]( hente) go for, go to fetch,T go and get;( rette sig efter) go by, go on ( fx we have nothing to go by (el.on)), act on ( fx his advice, his recommendation);[gå ` efter]( undersøge) go over ( fx all the details), go into ( fx thematter),(friske el. male op) touch up ( fx an article);( efterkontrollere) go (el. check) over, go (el. check) through;[ hvis det gik efter mit hoved] if I had my way;[ gå efter lyden] go in the direction of the sound;[ gå for]( gælde, regnes for) pass for, be supposed to be;( blive solgt for) go for;[ hvad går her for sig?] what is going on here?[ hvornår skal det gå for sig?] when is it to come off? when is it to be?[ det går godt for ham] he is doing well;[ intet ville gå for ham] nothing went right for him;[gå foran præp] go before,F precede;adv go (, walk) ahead (el. in front), lead the way;[ gå forbi] pass;[ gå forud for, gå fremfor] precede;(fig) take precedence of (el. over);[gå ` fra]( løsne sig) come loose;( om noget limet) come unstuck;( skulle fradrages) be deducted;(opgive fx eksamen) give up;(opgive studium etc) drop out;[` gå fra]( forlade) leave (behind);( lade i stikken) desert ( fx one's wife);[ gå fra borde], se bord;[ gå fra forstanden], se forstand;(dvs hver til sit) part, separate;(dvs i stykker) go to pieces, split;[ gå fra sit ord] go back on one's word;[ gå frem] advance, go forward;( gøre fremskridt) make progress;( bære sig ad) act,F proceed;[ gå lige frem] walk straight ahead;[ gå fremad] advance,F proceed;( gøre fremskridt) make progress;(dvs det går ham godt) he is getting on;(mht helbredet) his health is improving;( han bliver dygtigere) he is coming on;[ gå hen: gå ubemærket hen] pass off unnoticed;[ gå ikke hen og bliv syg] don't go and be ill;[ han er gået hen og har købt en bil] he's (been and) gone and bought a car;[ gå let hen over] pass lightly over;T skate over;(se også hoved);[ gå hen til ham] go (up) to him; walk over to him;( for at besøge ham) go and see him; look him up;[` gå i]( være klædt i) wear;[gå `i]( lukke sig) close;[han går i sit 50. år] he is in his fiftieth year;[ gå i femte klasse] be in the fifth class;[ hun går lige i folk] people fall for her straight away;[ den slags historier går lige i folk] people lap up that kind of story;[ gå i sig selv] think better of it,F repent;[ planen gik i sig selv igen] the scheme came to nothing;[` gå igen] leave again;[gå ` igen] be repeated,F recur;( om genfærd) walk; haunt the house (, room etc);[ gå igennem] pass (through), go through;( undersøge) go over, go through;( lide) go through,F undergo;( blive vedtaget) be carried, pass, go through;[ ansøgningen gik igennem] the application was granted;[ (radio)udsendelsen gik godt igennem] reception was good;(se også marv);[ gå imod]( i fjendtlig hensigt) go against;( hen imod) go towards;( modarbejde) oppose;[ hvad er der gået dig imod?] what is worrying you? what has upset you?[ alting går mig imod] nothing seems to be going my way;[ gå ind]( træde ind) go in, enter;(om avis etc) cease publication;(se også jagt);[ gå ind ad døren] go in through (, enter by) the door;[ gå ind for]( støtte) support ( fx a proposal),( være fortaler for) be an advocate of ( fx reform), advocate,( anbefale) recommend;[ gå ind for en sag] adopt (el. identify oneself with) a cause;[ gå ind for hans politik] go in for (el. adopt el. advocate) his policy;[ jeg går ind for at] I think that, I vote that;[ gå ind i] go into, enter,(i forening etc) join;[ gå ind i hæren] join the army;(dvs han forstod det) it went right in; he got the message;(dvs de elsker det) they lap up that kind of thing;[ gå ind på]( bevæge sig ind i) enter ( fx enter one's office);( beskæftige sig med) go into ( fx go into details);( give sin tilslutning til) agree to, accept ( fx accept a proposal), fall in with ( fx an arrangement, a joke);[ gå nærmere ind på] go into details about;[ gå ind til de andre] join the others;(se også evig (hvile));[ gå indad]( om dør) open inwards;[ han går indad på fødderne] his feet turn in; he turns in his feet (in walking);[ gå itu] break, come (el. go) to pieces;[ gå med]( ledsage) go with, come with,F accompany;( bære) carry ( fx a pistol, a gas mask, a cane),( være iført) wear ( fx a gas mask, glasses, a ring, a hat);(se også krykke);( om par) go out with,T date ( fx he's dating her);( uddele) deliver ( fx newspapers, milk; bread for a baker);[gå ` med](adv) come with somebody (, me, etc), go along;( forbruges) be consumed, be spent;( blive ødelagt) be destroyed, be lost;[ går du med?] are you coming (too)? are you coming with me (, us)?[ gå med aviser (, mælk)]( også) do a newspaper round (, milk round);[ hvordan går det med ham?] how is he getting on?[ hvordan går det med arbejdet?] how is the work getting on? how are you getting on with your work?[ gå med stok] walk with a stick,( til pynt) carry a stick;[ gå stille med noget] keep something quiet;(se også dør);[ gå med hovedet på skrå] carry one's head on one side;[ sådan går det med de fleste] that is what happens to most people;[ hele dagen gik med at forberede festen] they (, we etc) spent the whole day preparing the party;[ gå med på] agree to ( fx the terms, the plan, the proposal), fall in with ( fx the proposal);(se også værst);[ gå med til](dvs ind på) agree to;[ gå ned] go down,F descend;(om sol etc) set, go down;( om flyvemaskine) land, come down;(om skib etc = synke) go down;( om pris, temperatur etc) fall,( pludseligt) drop;( om teatertæppe) fall, come down;( bukke under) go under, go to the wall,( gå fallit) go under, go bust;(se også I. bakke, flag, I. klap);[gå `om]( gå omkring) walk about,( blive rakt rundt) go round;( udføres på ny) be repeated;( i skole) repeat a class (, a year);( om eksamen) retake (, kun skriftlig: resit) an examination,( med objekt) retake (, resit) ( fx it is not possible to retake single papers);[ lade kanden gå om] pass the jug;[ kanden gik om] the jug went round;[gå 3. klasse om] repeat the third class;[ gå omkring] walk about;[ der går en mur omkring byen] there is a wall round the town;[ gå omkring i gaderne] walk about the streets;[ gå op]( stige, også om pris) rise, go up;( pludseligt) fly open;( om sammenføjning) come apart, give way;(om knude etc) come undone,( om noget limet) come unstuck;( om regnestykke) come out, come right;( om kabale) come out;( om teatertæppe) rise;(om fly etc) take off;( om regnestykke) get out;(fig) it amounts to the same thing;( vi er kvit) we are quits;[ det gik op for mig at] I came to realize that, it dawned upon me that;[ gå op i](dvs interessere sig for) be absorbed in; give one's mind to;( gå helt op i) devote oneself to;( til eksamen) do an examination in a subject;[ selskabet er gået op i et andet] the company has become merged in another;[ to går op i fire] two will go into four; four is divisible by two;[ gå op i sin rolle] identify oneself with one's part;(se også I. lue, røg, I. spids);[gå op med 6%] rise (el. go up) by 6%;[ gå op til eksamen], se eksamen;[ gå over]( fra side til side) cross ( fx let us cross here), walk across;( fortage sig) pass off, wear off;( gå itu) break (in two),( pludseligt, med et smæld) snap;( overskride), se ndf: gå ud over;[ gå over i] pass into;[ gå over i historien], se historie;[ gå over på andre hænder] pass into other hands; change hands;[ gå over til] go over to ( fx the enemy; a Liberal MP went over to the Conservatives),(neds) defect to ( fx he defected to the rebels);( en mening) come round to;( en religion) go over to, be converted to;( anden virksomhed, andet emne) pass on to;( udvikles til) become, pass into;[ gå over til katolicismen] join (el. go over to) the Roman Catholic Church;[gå `på]( tage fat) go ahead, go on;( angribe) go for him (, them etc);( ske) happen ( fx it does not happen often);(om handske etc) go on;[` gå på](dvs angå) concern; be aimed at;[ den går han ikke `på] he won't swallow (el. S buy) that; that won't go down with him;[ det er hårdt at gå `på] it is tough luck;(se også løs);[ han lod sig ikke gå `på](dvs veg ikke) he stood his ground (like a man);(dvs genere) he did not turn a hair;[ det skal du ikke lade dig gå på af] don't let it get you down;[ der går 100 p på et pund] there are a hundred pence to a pound;[ gå rundt] walk about, go round;(se også rundt);[` gå sammen] walk (, leave) together;( om par) go out together,T date ( fx they have been dating for over a year);(dvs gøre det i fællesskab) do it together;[ gå sammen om at] join together to,(dvs skyde penge sammen) club together to ( fx buy him a present);[ gå sammen med dem om at] join forces with them to;[gå ` til]( fremskynde sin gang) walk faster,F quicken one's pace;( ske) come about, come (to pass), happen ( fx how did it happen? how did it come about that he was told? how did he come to lose themoney?);( kræves) be required,( forbruges) be spent, be consumed;( om fodtøj) break in ( fx new boots, new shoes);[ gå til den]T go it;[ det gik hedt til] feelings ran high,T the fur really flew;[ det gik livligt til] things got lively;[ det gik underligt til med den sag] it was a queer business;[ jeg er ved at gå ` til af varme] this heat is getting too much for me (el.is getting me down);valg);[ gå tilbage] go back,(især mil.) retreat;(fig) decline; fall off ( fx membership ( medlemstallet) fell off);[ lade handelen gå tilbage] call off the deal;[ det er gået tilbage for ham] he has come down in the world;[ vær venlig at gå tilbage i vognen!] pass right along the bus, please![ det går tilbage med ham] he is falling off; he is losing his grip;[ gå tilbage til] return to, go back to,( skrive sig fra) date from ( fx the house dates from the 17thcentury);[ gå ud] go out ( fx they go out a lot);( om planter) die;( udgå) be omitted, be left out, be dropped;[ gå ud ad døren] go out of the door;[ gå ud af] go out of, leave ( fx the room, school);[ gå ud fra]( forudsætte) assume, understand, take for granted ( fx I took it for granted that you would agree);( også) I take it that;[ gå ud fra en urigtig forudsætning] act on a wrong assumption;[ gå ud med én] go out with somebody;[ gå ud over](dvs overskride) go beyond ( fx what is reasonable), pass,F exceed ( fx all bounds alle grænser);( også) his work suffers;[ hans ondskab gik ud over ham selv] his malice rebounded on him;[ dette vil gå ud over ham] he will be the one to suffer for this;(dvs når noget går én imod) take it out on somebody else;[ lade sit raseri gå ud over] vent one's rage on;[ gå ud på]( tilsigte) aim at,( udtrykke) be to the effect (that);[ det går ud på at] the idea is that;[ hans stræben går ud på] his object (el. aim) is;[ jeg så hvad alt dette gik ud på] I perceived the drift of all this;[ jeg ved hvad dine ønsker går ud på] I know what your wishes are;[ gå uden om] walk (, go) round ( fx a hole in the road);(fig) get round ( fx the difficulty);( prøve at undgå) sidestep ( fx a problem),F evade ( fx the difficulty, the question);[ gå langt uden om én] give somebody a wide berth;[ gå udenom] go round ( fx the gate was shut so we had to go round),(fig: om sagens kerne) beat about the bush;[gå ` under](mar) go down,F founder;( bukke under) go under, go to the wall;( blive ødelagt) be destroyed;[ hvis verden går under] if the world comes to an end;(se også navn); -
22 HLUTR
(-ar, -ir), m.1) lot;bera (leggja) hluti í skaut, to throw the lots into a cloth (lap of a garment);skera (marka) hluti, to mark the lots;2) amukt, talisman (hlutr er horfinn or pússi þínum);3) share, allotment, portion (hann fœrði Ølvi skip sin ok kallar þat vera hans hlut);4) part (of a whole);höggva í tvá hluti, to cut in two parts;mestr hlutr liðs, the most part of the company;meiri hlutr dómanda, the majority of the judges;tveim hlutum dýrra, twice as dear;5) participation;eiga hlut í e-u or at e-u, to have part in, be concerned in (mér uggir, at hér muni eigi gæfumenn hlut í eiga);þar er þú ættir hlut at, wherein thou wast concerned;6) condition, position, lot;eiga hlut e-s, to be in one’s place (position);ef þú ættir minn hlut, if thou wert in my place;láta hlut sinn, to be worsted;sitja yfir hlut e-s, to oppress, weigh a person down;leggja hlut sinn við e-t, to cast in one’s lot with, to espouse a cause;hafa (fá) hærra, meira (lægra) hlut, to get the best (worst) of it;7) thing;allir hlutir, all things;kynligr hlutr, a strange thing;um alla hluti, in all things, in all respects.* * *m., the original form was diphthongal, hlautr, like the Gothic, as is borne out by the kindred and derivative words hlaut, hleyti, q. v.; the acc. was weakened into o, hlotr, Fms. xi. 128; and lastly into u, hlutr; old nom. pl. hlotar, Jómsv. S. l. c., but commonly hlutir; gen. sing. hlutar: [Goth. hlauts = κληρος, Mark xv. 24, Col. i. 12, Ephes. i. 11, Luke i. 9; A. S. and Hel. hlot; Engl. lot; Germ. loos; Dan. lod; Swed. lott; the Goth., Germ., and earliest Scandin. have a long vowel, and prob. also A. S. and O. H. G. (hlôt, not hlot); the Ormul. spells lott with a short vowel, as is the case also in Icel., Dan., Swed., and Engl.]A. A lot; the ceremony of drawing lots was like that described in Homer; each party marked his lot (skera or marka hluti), which was then thrown into a sheet (lap of a garment, bera or leggja hluti í skaut), and a third person came and drew a lot out; (it was not thrown out by shaking.) This drawing of lots was originally a sacred ceremony; it was used in sacrifices (by way of augury, see below), in sharing booty or an inheritance; in law the order in which suits came on was decided by lot, in banquets the seats of honour were so assigned (e. g. who was to sit next to the daughter of the house), etc. Many words in the language refer to this old rite, and the ceremony is thus described: en hluti skyldi skera ok í skaut bera, Fms. vii. 140; kom þat ásamt með þeim at hluti skyldi bera í skaut, … skyldi því hvárir-tveggju una sem hlutr segði, vóru þá hlutir markaðir; þá mælti Norðbrikt til Gyrgis: ‘lát mik sjá hversu þú markar þinn hlut at vit markim eigi báðir einn veg;’ hann gerði svá; síðan markaði Norðbrikt sinn hlut, ok kastaði í skaut ok svá báðir þeir; síðan gékk sá maðr at er til (upp, v. l.) skyldi taka, ok tók upp annan hlutinn milli fingra sér …; síðan var at hugat þeim hlutinum ok kenndu þar allir mark Gyrgis, vi. 136, 137: hverr maðr er sök hefir með at fara í dóm, þá skal hlut bera í skaut, einn, þótt hann hafi fleiri sakar í dóm þann, hverr maðr skal merkja hlut sinn ok bera alla saman í skaut, ok skal maðr taka fjóra hluti senn upp, Grág. i. 37; bjóða til hlutfalla ok bera þar hluti í skaut, 74; menn báru þá hluti sína í skaut ok tók jarlinn upp; … svá sagði hlutr til, at Egill skyldi sitja hjá jarls-dóttur um kveldit, Eg. 247; en þá er tólfmenningr var skipaðr til at sitja ok settir hlutir til hverr næst skyldi sitja Ástríði, dóttur Vigfúss hersis, ok hlaut Eyjólfr ávalt at sitja hjá henni, Glúm. 331: nú ræða þeir um goðorðit ok verða eigi ásáttir, vildi hverr sinn hlut ( case) fram draga; þá leggja þeir hluti í skaut, ok kom jafnan upp hlutr Silfra, Fs. 68; þeir lögðu hluti á, ok hlaut Þrándr, Fær.2. of sacrifice; vóru þá görvir hlutir af vísinda-mönnum ( soothsayers), ok feldr blótspánn til, en svá gékk fréttin, at …, Fas. i. 452; cp. hristu teina ok á hlaut sá, Hym. 1; and, þá kná Hænir hlautvið kjósa (= taka upp hluti), Vsp. l. c.; see also hlaut, hlauttein, p. 270.II. the hlutir were talismans or little images, which people used to wear on their persons; síðan tekr jarl skálar ( scales) góðar … ok fylgðu tvau met ( weights), annat af gulli en annat af silfri; þar var á líkneskja manns, ok hétu þat hlutar (hlotar sem fornmönnum var títt at hafa, add. in v. l.), ok fylgði sú náttúra, at þá er jarl lagði þá í skálarnar, ok kvað á hvat hvárr skyldi merkja, ok ef sá kom upp ( turned up) er hann vildi, þá breylti sá í skálinni svá at varð glamm af. Jarl gaf Einari skálarnar ok varð hann glaðr við ok síðan kallaðr Einarr Skálarglam, Jómsv. S. (1824) 37, 38; hlutr er horfinn ór pússi þínum sá er Haraldr konungr gaf þér í Hafrsfirði, ok er hann nú kominn í holt þat er þú munt byggja, ok er á hlutnum markaðr Freyr af silfri, Fs. 19; ok vili Freyr þar láta sinn hlut niðr koma er hann vill sitt sæmdar-sæti setja, 22; cp. Landn., hann sendi Finna tvá í hamförum til Íslands eptir hlut sínum, 174; hann hefir líkneski Þórs í pungi sínum af tönn gört …; nú fannsk engi sá ‘hlutr’ í hans valdi, Fs. 97: the ‘gumna heillir’ or talismans, mentioned in Sdm., were prob. hlutir.B. Metaph., without the actual drawing of lots:I. a share, allotment, portion; skal þat þeirra er biskup lofar skilnað, hafa slíkan hlut fjár ( portion) við annat, Grág. i. 329: of booty, hann færði Ölvi skip sín ok kallar þat vera hlut hans, Nj. 46: of a finder’s share, heimtir hlut af sauðunum, Háv. 40; halda til hlutar, id.β. esp. of a fisherman’s share of the catch, Band. 4, cp. Höfuðl. 1; a fishing boat has one or two hundred … í hlut, each of the crew (hásetar) taking his ‘hlutr,’ and besides this there was a færis-hlutr ( line share) or netja-hlutr ( net share), skips-hlutr (ship’s share), and lastly for-manns-hlutr (foreman’s share, he getting double); see the remarks on aflausn.γ. a share, lot, portion, of inheritance, often in early Dan. law, where the daughter received a half, the brother a whole portion, sun til ful lot, oc dotær til half lot, Wald. Sjæll. Lov., p. 1;—whence in Dan. broder-lod, söster-lod, = a brother’s, sister’s portion; en komi jafnmikit fé á hlut hvers þeirra, Grág. (Kb.) i. 220: of duty, kom þat á hlut Andreas postula, 625. 64.2. metaph. phrases; láta hlut sinn, to let go one’s share, be worsted, Fms. i. 74, Fb. ii. 62; þeirra h. brann við, got singed, Hkr. ii. 178; þinn hlutr má ekki verða betri en góðr, thy case cannot be better than good, is as good as it can be, Nj. 256; ella muntú finna á þínum hlut, thou shalt find it to thy cost, Ld. 98; þeirra h. varð æ minni ok minni, their lot grew ever worse and worse, Fms. x. 250; eigi skyldi hennar h. batna við þat, her case should not mend with that, Nj. 52; sitja yfir hlut e-s, to oppress, weigh a person down, Eg. 512, Nj. 89, Fb. iii. 450; mínka sinn hlut, to yield one’s lot ( right), 451; láta sinn (hlut) undir liggja, to let one’s lot be the nethermost, Bárð.; leggja hlut sinn við e-t, to throw in one’s lot with a thing, to espouse a cause, run a risk, Lv. 45 (twice), Fb. iii. 166, Sturl. i. 162 C; eigi mundi svá Sverrir gera, ef hann ætti várn hlut, S. would not do so if he had our lot, our cards in his hand, Fms. viii. 392; eigi mundir þú svá renna frá þínum manni, ef þú ættir minn hlut, xi. 72; hafa (fá) hærra (meira, lægra) hlut, to get the better ( less) share, to get the best ( worst) of it, to win or lose, Eb. 194, Fs. 32, 113, Nj. 90, 224, Fas. i. 252, Fms. vi. 412, viii. 284, Hkv. 2. 19; hafa allan hlut mála, Bs. i. 82; eiga hlut at e-u, to own a share in, take part ( interest) in, interfere ( meddle) in a thing, be concerned about, Eb. 124, Nj. 27, 101, 119, Fms. xi. 83; þar er þú ættir hlut at, wherein thou wast concerned, Nj. 54; nú mun eigi mega sitjanda hlut í eiga, to take a sitter’s part in it, i. e. not stir in the matter, 110; hér munu eigi gæfu-menn í hlut eiga, 179; hafa inn vesta hlut af, to behave meanly, Eg. 271.II. a part, Lat. pars; enn efra hlut Hrunamanna-hrepps, Landn. 312: mestr h. liðs, the most part of the body, Eg. 275; meiri hlutr, búa, dómanda …, the majority of the neighbours, judges …, Nj. 237, Grág. i. 79; tíundi h. eyrir, a tenth part of an ounce, 357: byggja jörð til hlutar, to lease an estate in shares, N. G. L. i. 137: sjau hlutum ljósari, seven times brighter, Eluc. 44; tveim hlutum dýrra, twice as dear, Landn. 243; eins hlutar ( on the one hand) … annars hlutar ( on the other hand), 625. 172.III. a case, thing, Lat. res; hvern hlut, everything, Nj. 53; á engum hlut, in nothing, Fms. ii. 27; í öllum hlutum, in everything, passim; allir hlutir, all things, Edda 147 (pref.); aðra hluti, other things, Fms. i. 213; alla hluti þá er …, all things whatsoever, Ld. 18; allir þeirra hlutir, all their things, Fms. x. 250; fjórir eru þeir hlutir ( cases) er menn ber í átt, Grág. i. 361; hverngi hlut ( reason) er maðr vill til þess færa, 179; fyrir tengda sakir ok annarra stórra hluta er hér hvarfla í milli, Nj. 147; undarlegr, kynlegr h., a strange thing, Ld. 200, Fms. x. 169; iðna slíka hluti, Grág. i. 149; eru þér stórir hlutir á höndum, Fms. vii. 30: a deed, fact, orðinn h., a bygone thing, Fr. fait accompli, Nj. 20; einn lítill h., a little thing, small matter, Fms. ix. 448.β. with neg. adv. = Engl. naught; görðit hlut þiggja, Am. 94; ekki lyt (lyf MS.), Skv. 1. 9; engi hluta(r), noways, 656 C. 25. -
23 LAG
* * *n.1) stratum, layer;2) due place, right position;leggja stýri í lag, to ship the rudder;ganga ór lagi, to go wrong;fóru nú brýnn hans í lag, his brows became smooth and straight;koma lagi á e-t, to put to rights, get a thing into order;komast vel í lag, to fall into good order;3) companionship, fellowship;leggja (binda) saman lag sitt, to enter into fellowship;4) living together (hann réðst til lags við Beru);5) cohabitation;eiga lag við konu, to cohabit;6) market price, tax;leggja lag á varning manna, to set or regulate the market price;7) thrust, stab (with a knife, sword, or spear);8) air, tune;9) adverbial phrases:í tvennu lagi, in two parts, double;í öllu lagi, in every respect, quite;í sumu (mörgu) lagi, in same (many) respects;with compar. or superl., denoting degree;í meira lagi, considerably, rather;í fyrra lagi, rather early, among the earliest;í verra lagi, among the worst;í hljóðara lagi, rather silent;í nærra lagi, rather close;þann dag svaf Unnr í lengra lagi, U. slept that day longer than she was wont;Helias var í fyrsta lagi spámanna, H. was one of the first of prophets;í elzta lagi sona hans, among the oldest of his sons;minnsta lag, the least share.* * *n. [leggja], a stratum, layer; vóru þá Varbelgir at taka af þau lög sem eptir vóru brúarinnar, Fms. ix. 512: freq. in mod. usage, e. g. lag í vegg, a layer or course of masonry.II. metaph. shape, Lat. forma:1. a laying in order, due place, right position; leggja stýri í lag, to ship the rudder in its place, hook it on, Fms. vii. 47; leggja stýri ór lagi, to unship the rudder, Al. 67; ganga ór lagi, to be displaced, get wrong, Fms. viii. 291; fóru nú brýnn hans í lag, his brows became smooth and straight, of a man frowning, Eg. 306; koma lagi á e-t, to make a thing right, get a thing into order, Fms. xi. 28; hann kvaðsk eigi lagi mundu á koma fyrir næstu vetrnætr, 67; fylkingar hans komask vel í lag, his ranks fell into good order, Al. 142; brugðit er nú lagi ór því sem vant er, i. e. matters go wrong, not as they were wont to go, Grett. 183 new Ed.; nærri lagi, pretty well.2. companionship, fellowship, in an enterprise of peace or war; leggja saman lag sitt, to enter into fellowship, Orkn. 88; þeir áttu mikit lag við Þveræinga, Lv. 73; bundu þeir jarl lag sitt saman, Fms. i. 20; kom til lags við Sigurð jarl sá maðr er hét Rauðr, 194; þá réðsk til lags með honum Einarr þambarskelfir, v. 4; taka e-n til lags ok félagsskapar, x. 202; hann fór til lags með Sörkvi Karli ok herjaði, Nj. 183: of living together, hann réðsk til lags við Beru, Gullþ. 13; fé-lag, q. v.: cohabitation, eiga lag við konu, to cohabit, Karl. 47, Þiðr. 247, Ver. 27, H. E. i. 247, Fms. vi. 122; taka konu til lags, Bs. i. 852; fylgja e-m at lagi (i. e. not in wedlock), Sturl. i. 94, 97; fá lag konu, Þiðr. 299.3. market price, tax, as e. g. in Icel. the godi of a district had to ‘lay,’ i. e. set or regulate the market price, Hænsaþ. S. ch. 2; gjalda allt at því lagi sem þar gengr, Grág. i. 213; leggja lag á mjöl, ii. 404; leggja lag á varning manna, Ísl. ii. 126; sagði þann vanda at hann legði lag á varning manna, id.; hundraðs-lag, B. K. 53; fjár-lag, tax, Grág. i. 500.4. a thrust, stab, Nj. 97, 253, Eg. 231, 379, Orkn. 450, Fms. ii. 94, and passim; see leggja.5. regular time; árar-lag (q. v.), a boating term, time, stroke; hafðu lagið, keep time! hafa seint, fljótt lagið, kunna ekki árarlagið: so in the saying, allt vill lagið hafa, all things require time and tact, or require to be done in a due manner; ó-lag, disorder; það er allt í ólagi, það er ólag á því:—naut., lag is the lull between the breakers, the nick of time for landing; but ólag, the wrong time, when the breakers are dashing against the shore; one of these waves is called dauða-lag, see the interesting passage in Ísl. Þjóðs. i. 660.6. [Engl. lay], an air, tune; hétu þeir er bundnir vóru á hinn heilaga Thorlák biskup, at þeir skyldi lausir verða, lögum nokkrum (söngum, v. l.), Sturl. ii. 33: freq. in mod. usage, esp. of hymns, hymna-lag, a hymn-tune, of the Ambrosian hymns; sálma-lag, a psalm-tune; vísna-lag, a song-tune; rímna-lag, a ballad-air: also used of metres, in old metric, Haðar-lag, Edda (Ht.) 140; Togdrápu-lag, 137; tog-lag, 138; Fornyrða-lag, 142; Bálkar-lag, id.; Galdra-lag, 143; Flagða-lag, 245; it is possible that songs composed in these metres were a kind of ‘airs’ accompanied by singing.II. adverb. in layers; í tvennu lagi, in two layers, double, Fms. i. 156; í öllu lagi, in every respect, in everything, quite, Band. 6 new Ed.; í mörgu lagi, in many respects, Fms. vi. 133, Fs. 123; í sumu lagi, in some respects, Fms. vi. 207.2. with compar. or superl., denoting degree; í meira lagi, considerably, rather, Þiðr. 80; í fyrra lagi, rather early, among the earlier, Ísl. ii. 126; minnsta lag, the least share, Sturl. iii. 238; í verra lagi, among the worst, Hrafn. 9; í hljóðara lagi, rather silent, Sks. 370; í fastara lagi, Str. 9; í lengra lagi, þann dag svaf Unnr í lengra lagi, U. slept that day longer than she was wont, Ld. 14; í lægra lagi, Stj. 107; í hærra lagi, í fremra, síðara lagi, passim; í mesta lagi, very greatly; sá er í mesta lagi strauma þeirra er á Breiðafirði eru, Ld. 56, Stj. 156; í heldra lagi, Fms. ii. 72, Al. 92; Helias var í fyrsta lagi spámanna, H. was one of the first of prophets, Ver. 29; í elzta lagi sona hans, among the oldest of his sons, Fagrsk. 12; í nærra lagi, rather close, Konr. 3; í flesta lagi, very numerous, Gísl. 26:—sér í lagi, laid by itself, apart, D. N. ii. 93; meðallagi (q. v.), average.COMPDS: lagskona, lagsmaðr.B. Lög, only in plur., [prop. what is ‘laid,’ cp. Germ. gesetz, Gr. θεσμός; the Engl. law seems to be a Scandin. word, for Germ. and Saxon use other words; Dan. lov; Swed. lag]:—law; proverbs, með lögum skal land byggja en með ólögum eyða, Nj. 106; svo eru lög sem hafa tog, Kveldv. i. 45: various law phrases, segja lög, to say the law, tell what is law, esp. technically used of the law-speaker who had to read the law in public, and who, in cases of dispute, had to say what was the law; svá er mælt at sá maðr skal vera nokkorr ávallt á landi óru er skyldr sé til þess at segja lög mönnum, ok heitir sá lögsögu-maðr, Grág. i. 1; biskup skal lög segja en eigi leikmenn, Bs. i. 720; hlýðir þat hvergi at hafa eigi lög í landi, Nj. 149; sem ek veit sannast ok réttast ok helzt at lögum, in the oath formula, 232; leiða í lög, to introduce a law; eptir þat leiddi Skapti Þóroddsson í lög fimmtardóm ok allt þat er upp var talit, 151; þú hefir þó mest at gört, segir Gestr, þótt öðrum verði auðit í lög at leiða, 163; taka e-t í lög, id., Bs. i. 158; leggja lög á e-t, id.; dæma e-m lög, Eg. ch. 57; mæla lög, Fms. vii. 142; ræna e-n lögum, Ld. 102; bjóða, festa lög fyrir sik, N. G. L. passim; setja lög, Fms. xi. 75, Fb. ii. 48; halda vel log sín, 76.II. law community, communion, as also a law-district; þyki mér sem málum várum sé komit í únýtt efni, ef eigi hafa ein lög allir, en ef sundr-skipt er lögunum þá mun sundr-skipt friðinum, Nj. 164; í hverri þessi deild landsins er sitt lögþing ok sín lög, yfir hverjum lögum er lögmaðr, Ó. H. 65; þrælar mínir eru ekki í lögum eðr landsrétt við aðra menn, id.; kaupeyri mun ek fá þér svá mikinn at þú megir ganga í hraustra manna lög, Ld. 254; þóat menn vildi þangat ráðask er eigi vóru í þessum lögum, Fms. xi. 76; sögðusk hvárir ór lögum við aðra, Nj. 164; leiða e-n í lög, to introduce a person as a lawful citizen, naturalise, Grág. i. 357; eru þeir nú leiddir í lög með þeim Jómsvíkingum, Fms. xi. 80; lendum mönnum ok sýslumönnum í hverjum lögum ( law community) sem þeir sjá at bezt ber ok hæfir, Gþl. 56; innan laga várra, N. G. L. i. 7; ef maðr kemr ór lögum várum í fylki annat með bú sitt, 98; en þat görðisk þar, at annarr maðr at öðrum nefndi sér vátta ok sögðusk hvárir ór lögum við aðra enir Kristnu menn ok enir heiðnu, Bs. i. 22: in a geographical sense, almost as a local name, Gulaþings-lög, Eiðsævis-lög, Þrænda-lög, passim:—in nicknames of great lawyers, Laga-Eiðr, Bárð. new Ed.; Laga-Ulfljótr, Þórð. (1860) 94.COMPDS: lagaafbrigði, lagabeiðsla, lagaboð, lagaboðorð, lagabók, lagabrjótr, lagabrot, Lagabætir, lagadeilur, lagadómr, lagaeiðr, lagaflækjur, lagafrestr, lagafrétt, lagagipt, lagagrein, lagagæzla, lagahald, lagahellur, lagahlýðni, lagakaup, lagakefli, lagakvánfang, lagalauss, lagaleiga, lagalyriti, lagalöstr, lagamaðr, lagamál, lagaorð, lagapróf, lagarefsing, lagarétting, lagaréttr, lagaripting, lagasetning, lagaskilnaðr, lagaskilorð, lagaskipan, lagaskipti, lagasnápr, lagasókn, lagastefna, lagatak, Lagatíð, lagaundanfærsla, lagaúrskurðr, lagavápn, lagavegr. -
24 forarbeidene
-
25 bestemme
2назнача́ть, определя́тьbestémme sig (for, til ngt) — реши́ться (на что-л.)
bestémme sig om — измени́ть реше́ние
* * *decree, determine, govern* * **( beslutte) decide,F determine;( være afgørende for, foranledige) determine ( fx this determined his career);( om lov: foreskrive) provide, lay down;( fastsætte) fix ( fx fix the price);F appoint ( fx a time for the meeting);( konstatere, beregne) determine ( fx the velocity; the alcohol percentage);( identificere, klassificere videnskabeligt) identify, determine ( fx a plant),( sygdom) diagnose;( definere) define;(gram.) qualify;[ det må du bestemme] that is for you to decide,T that's up to you;[ bestemme farten], se fart;[ med præp:][ bestemmes af], se I. bestemt: være bestemt af;[ bestemme over] control;(neds, T) boss ( fx I don't want him to boss me);F be the arbiter of ( fx he was the arbiter of their lives);[ du kan frit bestemme over mit hus] my house is at your disposal;[ dette bestemte ham til at handle straks] this decided him to act at once;[ med sig:][ bestemme sig] make up one's mind;[ bestemme sig for (, til)] decide on;[ bestemme sig for (el. til) at] decide to, make up one's mind to;[ bestemme sig om] change one's mind;(se også bestemmende, bestemt). -
26 kaste
1броса́ть, швыря́ть, мета́тьkáste af — сбра́сывать
káste bort — выбра́сывать
káste op — (вы)рвать
káste til — засыпа́ть, зава́ливать
káste sig — броса́ться
* * *bowl, bung, cast, caste, chuck, clap, flip, heave, hurl, launch, pitch, shed, shoot, throw, toss* * *I. (en -r) caste.II. vb throw,( især: opad el. let, overlegent) toss ( fx a ball into the air, a few coins to a beggar),( sigte og kaste; smide foragteligt) pitch ( fx something out of the window),( voldsommere) fling,(se også kyle);T chuck;(F og fig) cast ( fx the first stone, pearls before swine; a glance at something, shadows);( i kricket) bowl,( i baseball) pitch;( afføre sig) throw off;( for tidlig) cast;(sy) overcast;[ kaste sne] clear a road (, a street etc) of snow;[ med præp, adv:][ kaste broen af] demolish the bridge;[ kaste rytteren af] throw (el. toss) the rider;[ kaste af sig]( sengeklæder) throw off,( indbringe) yield, bring in;[ kaste bort] throw away;[ kaste sten efter] throw stones at,( efter bortløbende) throw stones after;[ kaste perler for svin] cast pearls before swine;[ kaste i fængsel] throw (, fling) into prison;[ kaste med sten (, flasker)] throw stones (, bottles);[ kaste med hovedet] toss one's head;[ kaste ned] throw down,( fra fly) drop ( fx supplies);[ kaste op] vomit,T be sick,( med objekt) bring up, vomit;[ kaste til]( fylde med jord) fill up ( fx a ditch), fill in;(arkæol) backfill ( fx an excavation);[ kaste et ben til en hund] throw (, toss) a bone to a dog;[ med sig:][ kaste sig] throw (, fling) oneself ( fx into a chair),( uroligt i sengen) toss,( om træ) warp;(også fig) throw oneself into somebody's arms,( om kvinde: kaste sig bort til) throw oneself at;(se også støv);[ kaste sig om halsen på en] fall on somebody's neck, throw (, fling) one's arms round somebody's neck;[ kaste sig over arbejdet] throw oneself into the work;[ kaste sig over fjenden] fall on the enemy;[ kaste sig ud af vinduet] throw oneself out of the window;[ kaste sig ud i] plunge into;(fig) take the plunge. -
27 køre
1. 2, viе́здить, е́хать2. 2, vt1) вози́ть2) управля́ть (автомобилем и т. п.)* * *cart, clock up, drive, ride, run, strike, work* * *I. (en):[(ud) i én køre] continuously ( fx talk continuously),( efter hinanden) on end, running ( fx four days running).II. *( være chauffør, kusk etc på, styre) drive ( fx a car, a taxi, acarriage, a plough, a horse);( cykel, motorcykel) ride;( transportere: personer) drive, take,T run ( fx somebody to the station),(varer etc) carry,F convey,(på ( tohjulet) arbejdsvogn) cart ( fx hay, dung),( i trækvogn) wheel;( i barnevogn) push;( uden objekt: om person) go ( fx by train, by bus, in a car; I went with him to Ely), ride ( fx in a car, in a bus);( når man selv bestemmer retningen) drive ( fx he drives well; learn how to drive; we drove to Oxford);( på cykel) cycle, ride;(mods: tage toget) go by car ( fx let's go by car);( om køretøj: løbe) run ( fx into a hedge; the trains (, buses) run every hour), go ( fx fast);(se også kørende);[ begynde at køre] start;[ køre bil] drive a car;[ køre fast](også fig) get bogged down, get stuck;[ køre en film]( forevise) run (el. show) a film;(edb) run a program;[ køre træt] get tired;[ køre én træt] tire somebody out;[ køre en tur] go for a drive;[ med præp & adv:][ køre forbi] pass;[ køre forkert] take the wrong road (el. turning);( køre vild) lose one's way;[ køre frem]( ved vejkryds) go forward ( fx do not go forward until you are sure it is safe);[ toget kørte frem] the train pulled in at the platform;[ køre frem for døren] drive up to the door;(fig) trot out ( fx an old story; the usual arguments);[ køre galt]( forulykke) have an accident; crash;(se også ovf: køre forkert);[ bilen kører godt] the car runs well;( lade dem slide) drive them hard;[ køre i ring], se ring;[ køre imod noget] hit something, run (, stærkere: crash) against something; collide with something;[ køre ind i] = køre imod;[ køre ind til siden] pull in to the side (el. to the right);(NB i Engl: to the left);[ køre løs]( snakke) chatter away,( starte) go ahead;(se også ndf: køre på);[ få lov at køre med] get a lift;[ vil du køre med?] can I give you a lift?(dvs på tur etc) would you like to come with me (, us)?[ køre med en barnevogn] push a perambulator;[` køre med en] lead somebody by the nose;[ køre en ned] run (el. knock) somebody down;(fig) wear somebody down;[ være kommet godt op at køre] be in the soup;[ køre en over] run over somebody;(dvs vælte) knock (el. run) somebody down;[ køre over for rødt], se rødt;[` køre på]( gentage) keep on about;[ køre `på] press on;(se også melodi);[ bilen kører 10 km på literen] the car will do 10 km to the litre;[ køre på cykel (, knallert)] ride a bicycle (, moped) ( fx teach him to ride a bicycle),( sidde på) ride on a bicycle (, moped) ( fx he was riding on anold moped),(se også knallert);[ køre rundt for], se (løbe) rundt;(fig), se ovf: `køre med;(dvs hurtigt, hurtigere) drive fast(er);[ køre en bil til] run a car in;[ køre heste til] break in horses;[ køre videre] go on. -
28 pris
award, cost, forfeit, price, prize, value* * *I. (en -er)( krævet betaling også) charge ( for for, fx what is the charge for a telephone call? higher telephone charges); terms pl ( fx sell at reasonable terms; if your terms are competitive); quotation ( fxplease send us your quotation for...);( for befordring) fare;( prismærke) price label, price tag,( prisskilt i vindue) show card;[ med vb:](fig) pay the price for;[ bære prisen] be best;[ forlange for høje priser] charge too much, overcharge;T rip them off;(fig: man får ikke noget gratis) you don't get something for nothing;[ opgive prisen på] quote a price for;[ spørge om prisen på] ask the price of;T price ( fx price it in a number of shops before you buy it);[ sætte pris på] value ( fx he valued her skill as a nurse);[ sætte stor pris på] value highly;[ sætte en pris på éns hoved] set a price on somebody's head;[ med præp:][ for enhver pris] at any price,(fig også) at all costs;[ ikke for nogen pris] not at any price,(fig også) on no account;[ for halv pris] at half price;[ i 1983 priser] at 1983 prices;[ udtrykt i faste priser] expressed in constant prices;[ til en pris af] at a price of;[ give til pris for], se prisgive;(se også nedsat).II. (en)[ synge éns pris] sing somebody's praises;[ til éns pris] in praise of somebody.III. (en)( snustobak) pinch of snuff. -
29 give
4дава́ть, датьgíve sig — удава́ться
gíve sig af med nóget — вози́ться с чем-л.
gíve sig til at gǿre nóget — начина́ть де́лать что-л.
* * *administer, allow, award, bring, deal, deliver, extend, gift, give, grant, hand, lend, provide, quote, render, set, treat* * *vb (gav, givet) give;( indbringe, frembringe) yield, produce;( give kort) deal;( ved bordet: øse op til) help to ( fx let me (, can I) help you to some more rice),( række) pass ( fx will you pass me the salt, please);(om måltid etc: være vært ved) give ( fx a good dinner),( traktere med, betale for) treat to,T stand ( fx let me treat you to (, stand you) a good dinner; hestood us a drink);[ jeg giver!] this is on me![ give afgrøde] yield a crop;[ gi' den med rose i knaphullet] sport a rose in one's buttonhole;[ han gi'r den som rigmand] he acts (the part of) the rich man;[ der gives børn som] there are children who;[ jeg skal gi' dig!] you will catch it (from me)! I'll give it you![ give fri], se frigive og I. fri;[ hvem skal give?]( i kortspil) whose deal is it?[ give løn] pay wages;[ hvad giver du mig!] can you beat it! and what do you think! if you please( fx and then, if you please, he just walked away!);[ give blomsterne vand] water the flowers;[ med præp & adv:](fig) set the tone, lead,( i mode) set (el. lead) the fashion;[ give efter] yield, give in ( for to, fx him, his entreaties; at last he gave in and agreed to do it),F give way ( for to, fx their demands);( om ting) give way,F yield ( fx at last the door yielded);[ give ham en lektie for] set him a piece of homework;[ give fra sig] give up ( fx a secret; one's children),(mere F) surrender;[ han gav ikke en lyd fra sig] he did not utter a sound;[ give et skrig fra sig] give a cry;[ give ham en bog i fødselsdagsgave (, julegave)] give him a book for a birthday (, Christmas) present;[ give igen] give back, return,( byttepenge) give change,(gengælde fornærmelse etc) pay him (, her etc) back (in the same coin),F retaliate;[ kan du give igen på den!] so there! put that in your pipe and smoke it![ kan De give igen på en pundseddel?] have you got change for (el. can you change) a pound note?[ give `om]( i kortspil) have a new deal;[ give op] give (it) up, throw up the game;[ give bolden op] serve,( i fodbold) kick off;(fig) start the ball rolling;[ give tilbage], se give igen;[ give ud] spend;[ de penge var godt givet ud] that was money well spent;[ give noget ud for noget andet] pass something off as (el. for) something else ( fx pass the copy off as the original);[ med sig:][ give sig] give way, give in, surrender,( jamre sig) groan,( strække sig, bøje sig) give,( om tøj) stretch,( fortage sig) wear off, pass away;[ jeg giver mig!] I give in!T you win![ give sig af med] occupy oneself with, have to do with;[ det giver sig af sig selv] it is self-evident;[ give sig mine af at være] pretend to be;[ give sig hen i sin sorg] give way to one's grief,F abandon oneself to one's grief;[ give sig i snak med] enter into conversation with;[ give sig Gud i vold] commend oneself to God;[ give sig ind under] submit to;[ det giver sig nok] it will be all right;[ give sig tid], se tid;[ give sig til at] begin ( fx begin to work), start -ing ( fx start working);[ give sig ud for], se udgive (sig for). -
30 lovfæste
* * *vb( fastsætte ved lov) fix by law;( gøre til lov) put on the Statute Book;[ lovfæstet] statutory ( fx age limit; right). -
31 indledning
sg - índledningen, pl - índledningerвступле́ние с, введе́ние с, предисло́вие с* * *opening, preface, prelude* * *(en -er)( begyndelse) beginning, opening;( forord) preface, introduction;(F: til tale, afhandling) exordium;(F: til traktat, lov) preamble. -
32 oppe
up, be up and about* * *I. adv up, above;( ovenpå i huset) upstairs;( stået op) up, out of bed;( om patient) up (and about);( oprømt) in high spirits;( om teaterstykke) on;[ oppe fra] from above; from upstairs;[ oppe fra taget] from the roof;( til eksamen) have an examination in French;[ være oppe i årene], se år;[ være tidlig oppe] be up early;[ være oppe til eksamen], se eksamen;[ være oppe at slås] be fighting;( om patient) be allowed up,( om barn) be allowed to stay up;[ broen er oppe] the bridge is up;[ øverst oppe] at the top.II. vb:[ oppe sig] pull oneself together, make an effort;( gøre fremskridt) make progress. -
33 tro
believe, belief, constant, credit, creed, faith, hold, imagine, suppose, think, true, trust* * *I. (en)(mods viden og tvivl) belief (på in, fx in ghosts; in God; my belief in him was shaken),( stærkere, F) faith (på in, fx his blind faith in their loyalty; lose faith in somebody; faith can move mountains);( religion) faith ( fx the Christian faith; the Jewish faith; change (, lose, abjure) one's faith);( tillid) confidence (på in, fx him, his ability, the future),( stærkere) trust (på in, fx him, his goodness, his ability),( stærkere) faith (på in, fx him, his ability);(se også eksemplerne ovf);( mening) belief ( fx it is my belief that he did his best);[ troens forsvarer] Defender of the Faith;[ tro, håb og kærlighed] faith, hope, and charity;[ i den tro at] thinking that, in the belief that;[ lad ham blive i troen!] don't rob him of his illusions!F don't undeceive him![ erklæring på tro og love] solemn declaration;[ min tro!] upon my word!II. adj faithful ( mod to, fx one's wife, one's friends, one's principles; a faithful servant (, friend)); loyal ( mod to, fx the Queen, one's country, one's obligations; a loyal friend);[ tro mod sin overbevisning] true to one's convictions;[ tro som guld] true as steel;( nøjagtig) accurate, faithful ( fx copy), close ( fx copy, imitation);(fig, T) a carbon copy of.III. vb( mene) think,(mere F) believe;( fæste lid til) believe ( fx I believe you; I believe what you say); give credit to;( religiøst) believe;( stole på) trust;[ tror du det?] do you think so?[nå, ` det tror du!] so that's what you think!(dvs det er da noget du tror) that's what `you think! that's all `you know about it;[ ja det tror jeg, det tror jeg gerne] I can well (el. quite) believe it;[ det kan du tro] you bet;[ du kan tro nej!](dvs vel vil jeg ej) no fear! not likely!(dvs kan du dy dig) oh no you don't! not on your life;(dvs du får ikke lov) not if I know it;[ tro sig sikker] believe oneself secure;[ hvem skulle have troet det?] who would have thought it?[ man skulle tro] one would think;[ det vil jeg bedst tro] I can well (el. quite) believe it;[ jeg tror du vil!] the idea (of such a thing)![ det vil jeg se før jeg tror det] I'll believe that when I see it;[ han kunne knap tro sine egne øjne (, ører)] he could hardly believe his eyes (, ears);[ med præp, adv:][ tro godt om] think well of;[ så må du tro ` om igen] then you had better think again,T then you have another think coming (to you);[ tro på] believe in ( fx God, ghosts), believe ( fx a story);(= har tillid til ham) I trust him;[ jeg tror Dem på Deres ord] I take your word for it;[ tro fuldt og fast på at] be confident that;(se også dørtærskel, III. fejl). -
34 i.h.t.
fork. (jus) [ i henhold til] (lov) pursuant to, according to fork. (jus) [i henhold til, i overensstemmelse med] in accordance with -
35 rett
прямо (по отношению к кому то)правильно* * *course, dish, lawcourt, right, right, rightly, straight* * *subst. [ rettighet] entitlement, right (f.eks.alle har rett til å si det de mener - everyone has the right to say what they mean
) subst. [ rettsvitenskap] jurisprudence subst. [loven, lover og regler] law subst. (jus) [ domstol] court, court of law, law court subst. [ rettslokale] courtroom subst. [ matrett] course (f.eks. ) adj. [ strak] straight, upright adj. [ rank] straight, upright, erect adj. [ riktig] right, correct, proper, true adj. [ plutselig] suddenly, all of a sudden adj. [ rettferdig] fair, right adj. [ korrekt] correct, right adj. [ ikke ujevn] even adj. [ ikke bøyd] straight adj. [ uten omvei] straight, direct adv. [ direkte] right, straight, directly (dagens rett) today's special (dømmende rett) court of judgment, court of judgement (få rett i noe) be proved right (gjeldende rett) law as it stands at present (komme til sin rett) show to advantage, come into one's own (kreve sin rett) demand one's rights (la nåde gå for rett) temper justice with mercy (lov og rett) law and order, justice (jus) (lovfestet rett) legal right (med rett) with perfect justice (offentlig rett) public law (jus) (positiv rett) positive law (jus) (uskreven rett) unwritten law -
36 LYF
* * *n. medicine, healing herb; ekki l., nought, not the least.* * *f., pl. lyfjar. also spelt lif, see the references below; the word is used as neut. in Bs. ii. 87, and then chiefly in pl. in Bs. i. 179, Fas. iii. 11, Fms. ix. 282; [Ulf. lubja-leisi = φαρμακεία, Gal. v. 20; A. S. lib; O. H. G. lupi; Swed. luf; early Dan. löv]:—a herb, simple, esp. with the notion of healing, witchcraft or supernatural power, = Gr. φάρμακον; trúa á lyf kvenna eða görningar, Hom. 33; lækning, lyf eðr galldra, 121; góð smyrzl ok læknings-lif, Fas. iii. 174; með heilsamligum smyrslum né lækningar-lyfum, Stj. 272; lif (not líf) með lækning, Skv. 1. 17; varisk menn lif, rúnir ok galdra, N. G. L. iii. 300; töfr ok lif, rúnir ok galdra, 286; lækningar lyf, 245; kona hver er ferr með lif ok læzk kunna bæta mönnum, ef hón er sönn at því, þá er hón sek þrem mörkum, i. 390; hann tekr þá nokkur lyf af helgum dómi Jóns biskups, Bs. i. 179; ek hefi þat eitt gras, er … Dagfinnr svarar, engi (= enga?) lyf eðr lækning skulu vér til þessa hafa, nema þær einar (sic), er …, Fms. ix. 282; eitr-fullt lyf, Bs. ii. 87; lítil lyf kveða höfð til lýða sona, the sons of men are made of small matter (seed, cause?), Fas. iii. 11 (in a verse): adverb., ekki lyf, not a whit, Skv. 1. 9, (not as explained at p. 274, col. 1, line 1): ú-lyfjan, poison. -
37 SNJALLR
a.1) well-spoken, eloquent (hverr var þessi inn snjalli maðr); S. talaði langt erendi ok snjalli, S. made a long and eloquent speech;2) good, excellent (hit bezta ráð ok snjallasta);3) valiant, doughty (s. ok vel hugaðr); s. ertu í sessi, thou art bold enough in thy seat.* * *snjöll, snjallt, adj. [A. S. snel = quick; Germ. schnell; Hel. snell = strenuus; Dan. and Norse snild = good]:—prop. swift; this sense, however, has disappeared, and it is used,II. metaph. eloquent, well-spoken; hverr var þessi inn snjalli maðr? Fagrsk. 139 (mál-snjalli, Fms. vi. 415, l. c.); s. at máli, Sks. 72 new Ed., Róm. 312; fá menn til at eiga þing við Knút, þá er snjallir sé ok slægir, Fms. xi. 219; völdusk til þrír hinir snjöllustu menn á þinginu at tala, x. 278; snjallara mál, vii. 158; tala langt eyrendi ok snjallt, Nj. 250, Fms. x. 278: mál-s., q. v.2. good, excellent; snjallara ráð ok vitrligra, Fms. i. 104; hit bezta ráð ok snjallasta, vi. 417.3. valiant, doughty; snjallr ok vel hugaðr, Lv. 52; at hug hafa hjörum at bregða eru hildingar hölzti snjallir, Hkv. 1. 22; hví namtú hann sigri þá, ef þér þótti hann s. vera? Em. 6; ef hann er snjallari en geit, Fb. ii. 223; snjallr í sessi, brave when in shelter, Ls. 15; vera jamn-s. e-m, one’s equal in courage and valour. Glúm. 335, 336, Valla L. 203; jamn-snjallr sem geit, Bjarn. (in a verse): passim in Lex. Poët. as an epithet of kings, even as an epithet of God, and in various poët. compds; ú-snjallr, the unwise, Hm. 15, 47; ú-snjallara ( more cowardly) kvað hann mik enn gyltuna, Valla L.III. as pr. names, Snjallr, Landn.; Snjall-steinn, id.: in Dan. local names, Snolde-löv. -
38 brud
1. sg - bruden, pl - brudeневе́ста ж2. sg - bruddet, pl - brud1) перело́м м2) разры́в м3) ( på ngt) наруше́ние с (закона, приказа и т. п.)* * *breach, break, breakage, bride, fracture, infringement, quarry, rupture* * *I. (et -)( sted) break (på in, fx a waterpipe);( sprængning) breaking (på of), bursting ( fx of a waterpipe);( åbning) breach ( fx of a dyke);(på rør etc) leak ( fx in a gas pipe);( på maskine) breakdown;(fig) break;F rupture ( med with, fx his rupture with the Church);(overtrædelse af lov etc) breach (på of, fx of a rule, a contract, a treaty), infringement,( grovere) violation (på of);( knoglebrud) fracture;( stenbrud) quarry;[ gøre brud på] break;[ det kom til et brud mellem dem] they broke with each other, they fell out.II. (en -e)( nygift kvinde) bride.III. (en -e)zo weasel. -
39 dertil
adv to it, to that, to that place;( til det formål) for that purpose;( desuden) besides;[ dertil kommer at] add to this that; moreover;[ få lov dertil] be permitted (to do so);[ når vejret er dertil] weather permitting;[ det var så tydeligt (etc) som dertil] it was as plain (etc) as could be. -
40 gælde
4быть действи́тельным (о билете, законе и т.п.)der gǽlder fǿlgende régel — существу́ет тако́е пра́вило
det gǽlder om at forsǿge — сто́ит попыта́ться
* * *apply, come into effect, hold, hold good, stand* * *vb (gjaldt, gældt el. gjaldt)( være i kraft, fx om regel) hold good, apply ( fx the rule holds good in every case; the rule no longer applies), be effective ( fx the new prices are effective as from 1 January),( om lov, bestemmelse) be in force ( fx when will the new postal charges be in force?);( stå ved magt, merk) be firm ( fx the offer (, the price) is firm for 24 hours only);( være gyldig) be valid ( fx the ticket (, the permit) is still valid);( om mønt) be current, be legal tender;( angå) apply to, concern,( være møntet på) be aimed at ( fx the remark was aimed at her);[ hans første besøg gjaldt hende] his first visit was to her;[ hans første tanke gjaldt hende] his first thought was for her;[ det gælder ikke] that is not fair;[ nu gælder det!] now for it![ det gælder liv og død] it is a matter of life and death;[ det gælder hans ære] his honour is at stake;(dvs i nødsfald) in an emergency, at a pinch;( når det kommer til stykket) when it comes to the crunch;( når det drejer sig om) when it comes to ( fx politics); in the case of ( fx Britain);[ når det gælder børnene] where the children are concerned;(se også liv);[ gælde for]( anses for) pass for, be regarded as,( angå) apply to;[loven gælder fra 1. april] the Act comes into force on 1st April;[ hvad gælder denne mønt?] what is the value of this coin?[ hvorhen gælder rejsen?] where are you (, they etc) going?[ det gælder om at gøre det] the great thing is to do it; we (etc) have got to do it ( fx we've got to be careful).
См. также в других словарях:
lov — I lov 1. lov sb., en, e, ene, i sms. lov , fx lovkompleks, dog lov el. lovs i lov(s)form og lov(s)kraft; lov og orden II lov 2. lov: give lov (til); bede om lov (til) … Dansk ordbog
Jyske Lov — Med Lov skal Land Bygges... sådan begynder fortalen til Jyske Lov der er udstedt af kong Valdemar 2. Sejr i 1241. Det er den første officielle lov i landet, gældende for Fyn og Jylland til Ejderen. På trods af navnet er den givet på et møde for… … Danske encyklopædi
Danske lov — blev underskrevet af Kong Christian den 5. den 15. april 1683. Danmark fik dermed en lov, der gjaldt for hele kongeriget. Hidtil havde der været 3 forskellige: 10Jyske Lov for Fyn og Jylland, Sjællandske Lov for Sjælland, Møn, Lolland og Falster… … Danske encyklopædi
Falcidisk lov — Falcidisk lov. Oprindelig kunne efter romerretten en arv ifølge testamentet være således belastet med legater, som den indsatte arving forlods skulle udrede, at der slet intet blev tilbage til denne. Da heraf imidlertid følgen let blev, at… … Danske encyklopædi
tilstede — til|ste|de vb., r, de el. tilstedte, t el. tilstedt (give lov til, tillade) … Dansk ordbog
Open source — begrebet dækker over en række software licenser, der har det til fælles at de giver brugeren af softwaren lov til at anvende software uden restriktioner (f.eks. skal der ikke betales afgifter) adgang til programmets kildekode (du skal have lov… … Danske encyklopædi
Sukker, fabrikation af — Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud, og reduceres ved… … Danske encyklopædi
Stævningsskov — Stævningsskoven er den tidligst kendte form for skovdrift i Danmark. Den kan spores tilbage til jægerstenalderen og i andre dele af Europa endnu længere tilbage. Stævningsskove er kendetegnet ved at være meget artsrige, i gennemsnit findes der i… … Danske encyklopædi
Gefionspringvandet — er udarbejdet af Anders Bundgård i 1908. Springvandet var en gave til byen København fra Carlsbergfonden. Oprindeligt skulle det have stået på Rådhuspladsen, men den endelige placering blev for enden af Amaliegade over for Kastellet. Ifølge myten … Danske encyklopædi
Knud 4. den Hellige — Knud 4. den Hellige, søn af Svend Estridsen, konge af Danmark 1080 1086 efter sin broder, Harald Hens død. Knud er således den anden i rækken af de fem sønner af Svend Estridsen, som bliver konge af Danmark. Gift med Edel, søster til grev Roberts … Danske encyklopædi
Laks — 1. Laksen er en fisk der lever i elve, åer og havet. Den gyder i elve hvor hannen svømmer ind foran hunnen og vifter med halen, og på den måde vifter den et hul frem i bunden hvor hunnen lægger sine æg. Den står og svajer mod strømmen og venter… … Danske encyklopædi