-
61 tåle
address, hold forth, oration, speak, speech, talk* * **( lide, underkaste sig) bear ( fx bear pain without flinching), suffer,F endure;( finde sig i) put up with ( fx I won't put up with his insolence any longer), take ( fx he will take no nonsense),F tolerate, suffer;[ han var kun tålt der] he was there on sufferance;( kunne tåle: udholde) stand, bear ( fx I can't stand (el. bear) him; I can't stand (el. bear) the sight of him; I can't bear to see him suffer),T stick ( fx I can't stick him),( stærkere, F) endure ( fx I can't endure that noise any longer);( kunne tåle: ikke tage skade af) stand ( fx I can stand any amount of cold), take ( fx he cannot take very much alcohol; I can take any amount),( om medicindosis) tolerate;( især om ting) stand up to ( fx high temperatures, rough treatment, wear and tear);[ han kan ikke tåle hummer (, kaffe, etc)] lobster (, coffee, etc) does not agree with him;(dvs det er usundt) it is not good for them ( fx to have everything they want; to be spoilt);(dvs udholde), se ovf;[ han tåler ikke spøg] he cannot take a joke;[ frugten tåler ikke at gemmes] the fruit won't keep;[ det tåler ikke at blive gentaget] it won't bear repeating;F admit of no delay, brook no delay. -
62 ulykke
accident, calamity, disaster, downfall, misadventure* * *(en -r)( ulykkestilfælde) accident ( fx he has had an accident; he was killed in an accident),( sammenstød, flynedstyrtning) crash;( større) disaster,( mere omfattende) catastrophe,(F el. spøg.) calamity ( fx the murder of the President was a public calamity; it would be a calamity if I lost it);( mere generelt, F) misfortune ( fx it was his misfortune to marry the wrong woman; the early loss of his parents was a great misfortune);( modgang) trouble,F adversity ( fx show courage in adversity);( nød) distress,( elendighed, sorg) misery;( skade) harm ( fx I see no harm in that; where is the harm in that);( uheld) bad luck ( fx it has brought me nothing but bad luck);[ ulykken er at] the trouble is that, the unfortunate thing is that;[ det betyder ulykke] it is bad luck ( fx to break a mirror), it brings one bad luck ( fx breaking a mirror brings one seven years' bad luck);[ gid du må få al landsens ulykker] confound you![ grim som en ulykke] ugly as sin;[ gøre en ulykke på sig selv] do away with oneself;[ det blev hans ulykke] it ruined him (el. his life);[ det har været hans ulykke] that has been his misfortune;[ bringe én i ulykke] get somebody into trouble;[ komme i ulykke] get into trouble;[ en ulykke kommer sjældent alene] misfortunes rarely (, oftest dog: never) come singly;[ lave ulykker] do harm,( om barn) make mischief;[ ulykken er ikke så stor] there is no great harm done;[ til al ulykke] as ill-luck would have it, unfortunately. -
63 hand
substantiv1. hånd (anatomi m.m.)Vi skakade hand med alla ungdomarna, vi tog alla i hand
Vi hilste på alle de unge, vi gav dem hånden
2. hånd (i overført betydn.)A. forstår ikke at omgås penge
L. er dygtig til det med heste
Vill du ta hand om mina barn så længe?
Vil du ta' dig af mine børn imens, tage hånd om dem, passe på dem?
3. rækkefølgeI första hand, i andra hand, i sista hand
Først og fremmest, i anden hånd, i sidste instans (sidst)
4. hånd i kortspil (sport, spil og leg)Vide noget på anden hånd, få at vide fra andenhånd
Lægge sidste hånd på noget, gøre noget færdigt
Slå hånden af nogen, holde op med at hjælpe nogen
Være for hånden, have noget lige ved hånden, have til rådighed
De kan tage hinanden i hånden, de er begge lige gode om det
-
64 röta
I verbum1. rådne op, gå i forrådnelse2. rødne, få gang i en rådningsproces af fx hør eller anden nytteplante så fibrerne løsner sig fra stænglerneII substantiv1. forrådnelse, ødelæggelse, forfald2. held (hverdagssprog/slang)Det var bara röta!
Det var bare heldigt!
husröta; tandröta; trädröta
skade på ejendom; karies; træsygdom
-
65 hand
substantiv1. hånd (anatomi m.m.)Vi skakade hand med alla ungdomarna, vi tog alla i hand
Vi hilste på alle de unge, vi gav dem hånden2. hånd (i overført betydn.)A. forstår ikke at omgås pengeL. er dygtig til det med hesteVill du ta hand om mina barn så længe?
Vil du ta´ dig af mine børn imens, tage hånd om dem, passe på dem?3. rækkefølgeI första hand, i andra hand, i sista hand
Først og fremmest, i anden hånd, i sidste instans (sidst)4. hånd i kortspil (sport, spil og leg)5. Særlige udtryk med 'händer', se eget opslag!Særlige udtryk:Slå (skade) nogen, være voldelig over for nogenHa något i sin hand; Ha god hand med någon (något)
Have fuld kontrol over noget og kunne klare det fint; Tage sig af (håndtere) nogen (noget) på en god mådeVide noget på anden hånd, få at vide fra andenhåndLægge sidste hånd på noget, gøre noget færdigtSlå hånden af nogen, holde op med at hjælpe nogenVære for hånden, have noget lige ved hånden, have til rådighedDe kan tage hinanden i hånden, de er begge lige gode om det -
66 röta
I verbum1. rådne op, gå i forrådnelse2. rødne, få gang i en rådningsproces af fx hør eller anden nytteplante så fibrerne løsner sig fra stænglerneII substantiv1. forrådnelse, ødelæggelse, forfald2. held (hverdagssprog/slang)Det var bara röta!
Det var bare heldigt!Sammensatte udtryk:husröta; tandröta; trädröta
skade på ejendom; karies; træsygdom -
67 vattenlinje
substantiv1. vandlinje, tænkt linje på det sted hvor fx et skib skærer vandoverfladenEn skada under vattenlinjen ska spacklas eller fyllas med epoxi, men det duger ej med vilket spackel eller vilken fyllnadsmassa som helst
En skade under vandlinjen skal spartles eller fyldes med epoxy, men det duer ikke med hvilken som helst spartel- eller fyldmasse -
68 äggpickning
substantiv1. leg med hårdkogte, farvede æg hvor det gælder at klinke det ene æg med det andet (sport, spil og leg)Ägg(a)pickning går ut på att picka (knacka) sitt oskalade ägg mot motståndarens. Den som längst lyckas undvika en skada på sitt ägg vinner
Æggestødning går ud på at støde sit hårdkogte æg mod modstanderens. Den der længst undgår at få en skade på sit æg vinder -
69 cook
kuk 1. verb(to prepare (food) or become ready by heating: She cooked the chicken; The chicken is cooking in the oven.) lage mat, koke, steke, bake2. noun(a person who cooks, especially for a living: She was employed as a cook at the embassy.) kokk(e)- cooker- cookery
- cookery-book
- cook upkokkIsubst. \/kʊk\/1) kokk, kokke, kokkepike2) en som lager mattoo many cooks spoil the broth jo flere kokker desto mer sølIIverb \/kʊk\/1) ( om mat) tilberede, lage, koke, steke, bake2) ( om mat) tilberedes, lages, bli kokt, kokes, bli stekt, stekes, bli bakt, bakes, bli utsatt for sterk varme3) ( hverdagslig) fikse, forfalske4) ( hverdagslig) skje, være på gang, være i gjære, være i ferd med å skje• what's cooking?5) ( hverdagslig) ødelegge, skade6) (musikk, slang) svinge, spille så det svingerbe cooking svinge, drive (om musikk eller band) være på ferde, være i gjærecook somebody's goose ( hverdagslig) gjøre kål på noen, gjøre det av med noen stoppe noen, fikse noen, ødelegge for noencook the books ( hverdagslig) fikse regnskapet, forfalske regnskapetcook up finne på, dikte opp(slang, om narkotika som skal settes med sprøyte) koke -
70 crock
krok1) (an earthenware pot or jar.) leirkrukke/-kar2) (an old and decrepit person or thing: That car's an old crock.) stakkar, krok; gammelt vrak, skranglekasseIsubst. \/krɒk\/1) leirkrukke2) gjenstand av steintøy3) potteskår4) (amer., vulgært, også crock of shit) løgn, tøv5) krok, gammel stakkar, avfeldig person6) gammelt øk7) ( dialekt) skitt, sotIIverb \/krɒk\/ ( hverdagslig)1) ( britisk) skade, bli skadet, bli\/gjøre udugelig2) farge av, sote til3) legge ned (i krukke)4) forklaring: legge potteskår i bunnen av en blomsterpottecrock up bli skrøpelig, takke av, knekke\/bryte sammenit has crocked me up det har knekt meg, det har tatt knekken på meg -
71 ill
il 1. comparative - worse; adjective1) (not in good health; not well: She was ill for a long time.) syk, dårlig2) (bad: ill health; These pills have no ill effects.) dårlig3) (evil or unlucky: ill luck.) ond, dårlig2. adverb(not easily: We could ill afford to lose that money.) nesten ikke3. noun1) (evil: I would never wish anyone ill.) onde, ulykke2) (trouble: all the ills of this world.) onde, ulykke•- ill-- illness
- ill-at-ease
- ill-fated
- ill-feeling
- ill-mannered / ill-bred
- ill-tempered / ill-natured
- ill-treat
- ill-treatment
- ill-use
- ill-will
- be taken illdårlig--------ille--------sjuk--------vondIsubst. \/ɪl\/1) onde2) skade, ulykke3) ( flertall) ulykker, motgang, misforhold, prøvelser4) ( gammeldags) ondskap5) ( mest dialekt) onde, sykdomdo ill gjøre urettdo ill to somebody gjøre noen urett, handle ille mot noenreturn ill for good gjengjelde godt med ondtII1) ( om helsetilstand) syk, dårlig, uvel2) ( om kvalitet) dårlig, slett, mindre god3) ondskapsfull, ondsinnet, ond, dårlig4) skadelig, farlig5) ( om sak) ulykkelig, ufordelaktig, dårlig6) dårlig, feilaktig7) uskikkelig, upassende, udannetan ill omen et ondt varsel, et dårlig tegnill weeds grow apace se ➢ weedill with syk medIII1) dårlig, slett2) ( litterært) med vanskelighet, knapt nok3) ille, stygt, ondtgo ill gå dårligspeak ill of snakke stygt omtake something ill mislike noe, ta noe ille oppthink ill of tenke stygt om, mislike -
72 knock
nok 1. verb1) (to make a sharp noise by hitting or tapping, especially on a door etc to attract attention: Just then, someone knocked at the door.) banke (på), knakke2) (to cause to move, especially to fall, by hitting (often accidentally): She knocked a vase on to the floor while she was dusting.) slå3) (to put into a certain state or position by hitting: He knocked the other man senseless.) slå, banke opp4) ((often with against, on) to strike against or bump into: She knocked against the table and spilt his cup of coffee; I knocked my head on the car door.) løpe/renne på, slå imot2. noun1) (an act of knocking or striking: She gave two knocks on the door; He had a nasty bruise from a knock he had received playing football.) bank(ing), slag, dunk2) (the sound made by a knock, especially on a door etc: Suddenly they heard a loud knock.) banking•- knocker- knock-kneed
- knock about/around
- knock back
- knock down
- knock off
- knock out
- knock over
- knock up
- get knocked upbanke--------dunkeIsubst. \/nɒk\/1) slag2) smell, støt, dunk3) ( på dør) banking, knakking4) ( i motor) banking, hugging5) (hverdagslig, cricket) inneperiode, omgang, innings6) ( hverdagslig) negativ kritikk7) (britisk, slang) forklaring: en byder som samarbeider med andre under en auksjon for så å videreselge varene og dele fortjenesten8) (britisk, slang) skinnauksjon, forklaring: auksjon hvor flere bydere samarbeider9) (britisk, slang) forklaring: salg av varer som nylig er anskaffet rimelig på auksjontake a\/the knock få en knekk, bli ruinertIIverb \/nɒk\/1) slå, dunke, denge, hamre, dundre2) ( også overført) forklaring: sette noe i bevegelse ved å slå3) ( på dør) banke på, knakke4) ( hverdagslig) kritisere, rakke ned på5) (britisk, slang) forbløffe, imponere, slå an hos6) ( om motor) dunke, slå, hugge7) støte sammen, kollidere med8) ( vulgært) knulleknock about\/around mishandle, slå, behandle stygt (også overført) ( hverdagslig) flakke omkring, streife omkring, drive dank( hverdagslig) leve et spennende omflakkende livhan har opplevd mye rart \/ han har levd livetknock about with someone vanke sammen med noen, henge sammen med noenknock against støte mot, slå mot, kollidere med møte på, støte på, treffe påknock along with ( hverdagslig) komme overens medknock at banke på, knakke påknock back ( hverdagslig) hive i seg, sluke, spise eller drikke fort(britisk, hverdagslig) koste (en person) et visst beløp(austr., newzealandsk, slang) nekte, avvise, avslå bringe ut av fatningknock down ( om person) slå ned, slå i gulvet ( om ting) slå overende, rive overende (om maskin, møbel e.l.) demontere for transport ( om bygning) rive ned ( på auksjon) selge, klubbe(hverdagslig, om pris) senke, slå av påjeg fikk henne til å gå ned 5%(amer., slang) begå underslag (særlig fra arbeidsgiver)(austr., newzealandsk) bruke (en sjekk e.l.) fritt (amer., slang) tjene, ha i inntektknocked up utmattet, fullstendig utslittknock in slå inn, slå iknock it off! slutt med det, gi deg(amer., slang, særlig om jobb) slutte (med), ta kveldenkvitte seg med, få unna, få fra hånden ( hverdagslig) smelle sammen, lage på stående fot( slang) stjele, knabbe ( slang) gjøre innbrudd i ( slang) drepe, myrde (britisk, slang, vulgært, nedsettende) knulle, pule (en kvinne)knock on slå mot( rugby) forklaring: føre (ballen) med hånden eller armen mot motstanderens mållinjeknock one's head against a brick wall ( overført) stange hodet mot veggen, støte på vanskeligheterknock on the head forklaring: svimeslå eller drepe noen ved slag i hodet (britisk, hverdagslig, overført) sette en stopper for, torpedereslutte medknock out ( om tobakkspipe) tømme, banke ut av ( boksing) slå knockout på, slå bevisstløs slå, beseire, sette ut av spill ( overført) lamslå, forbløffe ( hverdagslig) smelle sammen, smøre sammenfå unna, kvitte seg med (amer., hverdagslig) slite ut, utmatte ødelegge (austr., newzealandsk, slang) tjene, få utbetaltknock out a living livnære seg, klare segknock over slå overende, rive overende overrumple, oppskake, overvelde ( slang) gjøre innbrudd iknock somebody cold slå noen bevisstløs slå noen med undringknock somebody flat slå noen i bakkenknock somebody into the middle of next week slå noen gul og blå, slå noen veggimellomknock somebody off their feet slå bena vekk under noenknock somebody's head off ( overført) slå inn skallen på noenknock somebody's heads together tvinge noen til å forlikesknock something into shape få fasong på noe, gjøre noe presentabelt, få skikk på noeknock the bar off ( sport) rive bommenknock the bottom out of slå bunnen ut av, slå hull påknock together smelle sammen, smøre sammen slå mot hverandreknock to pieces ( også overført) slå i småbiterknock under to somebody bøye seg for noen, underkaste seg noenknock up ( hverdagslig) flikke sammen, smøre sammen, smelle sammen, improvisere(britisk, hverdagslig) jage opp, vekke (ved å banke på døren) slå oppover bli sliten, bli syk, bli dårlig gjøre sliten, gjøre syk, gjøre dårlig ( cricket) ta poeng ( om ting) ødelegge, slå i stykker ( om person) skade (amer., slang) kjøre på tjukken, sette barn på, gjøre gravid (britisk, i ballspill) trene, varme opp før en kampknock up against ( hverdagslig) støte på, treffe på, møte -
73 loss
1) (the act or fact of losing: suffering from loss of memory; the loss (= death) of our friend.) tap; forlis2) (something which is lost: It was only after he was dead that we realized what a loss he was.) tap3) (the amount (especially of money) which is lost: a loss of 500 pounds.) taptapsubst. \/lɒs\/1) tap2) savn, sorg, tap3) ( sjøfart) forlis4) skade, skadebeløp, skadesumat a loss i villrede, fortapt, rådvill• I am at a loss to explain how...jeg kan ikke forklare hvordan...( om jakthund) ha mistet sporet ( økonomi) med tapat any loss til enhver priscut one's losses avvikle en forretning som går med tap, trekke seg ut (av spillet), gi opp, slutte mens leken er god, ta tapene og gi segfeel the loss of savne, kjenne savnet etterloss adjuster ( forsikring) skaderegulererloss and gain tap og gevinstloss ratio ( forsikring) skadeprosentone man's loss is another man's gain den enes død er den andres brød -
74 receive
rə'si:v1) (to get or be given: He received a letter; They received a good education.) motta, få2) (to have a formal meeting with: The Pope received the Queen in the Vatican.) ta imot3) (to allow to join something: He was received into the group.) ta opp, gi adgang4) (to greet, react to, in some way: The news was received in silence; The townspeople received the heroes with great cheers.) motta5) (to accept (stolen goods) especially with the intention of reselling (them).) begå heleri•- receiverfåverb \/rɪˈsiːv\/1) ta imot, motta, fåordrer\/bestillinger ekspederes omgående2) ( om inntekt) oppebære, motta3) motta, gi adgang til, innlemme, oppta4) bære5) oppta, holde på, samle opp, romme6) ( gammeldags) erkjenne, motta• Lord, receive my spiritbe received (into) bli opptatt som medlembe received into full favour bli tatt til nådebe at the receiving end være den som tar støyten, være den det går ut overreceive stolen goods begå heleri, være heler, gjøre seg skyldig i heleri -
75 убыть
vi pf25*ipfубывать1 mindskes, blive mindre ell. færre; falde; tage afтебя от этого не убудет det bliver du ikke fattigere af, det tager du ikke skade af2 afgå, træde uden for nummer. -
76 bekostnad
ubøjeligt substantiv1. bekostning (nogen/andre må betale)En integration av tjänsterna inom vård och omsorg är oundviklig, men det får inte ske på bekostnad av servicen på landsbygden
En sammenlægning af serviceydelserne inden for pleje- og omsorgsområderne er uundgåelig, men det må ikke ske på bekostning af servicen i landkommunerne
-
77 hår
substantivfärgat hår; lockigt hår; rakt hår
farvet hår; krøllet hår; glat hår
Sætte nogen går hår i hovedet, gøre nogen meget bekymret
Ikke krumme et hår på nogens hoved, være meget forsigtig, ikke tilføje nogen skade
Løfte sig selv ved håret, overgå sig selv
På håret, på ett hår när
På et hængende hår, meget tæt på
-
78 men
I substantiv1. men, skade, fortrædHar du fått men av det?
Har du fået nogle varige men?
Vara till men för någon/något
II konjunktionVære dårligt (skadeligt) for nogen/noget
1. menLangsomt, men sikkert
2. som indledende ord der udtrykker indvending, overraskelse og lign.Men, att du inte kan hitta ett jobb!
Det er dog mærkeligt, at du ikke kan finde et job!
Men låt oss återgå till dagens viktiga fråga!
Nå, men lad os vende tilbage til dagens vigtige spørgsmål!
Efter megen snakken frem og tilbage, efter mange overvejelser
Inga men!
Ingen indvendinger!
-
79 vara rädd om
I uregelmæssigt verbum1. passe på nogen, tage sig af nogenVar rädd om dig!
Pas på dig selv!
2. være forsigtig/agtpågivendeDu får gärna låna min kamera, men var rädd om den - glöm den inte nånstans!
II uregelmæssigt verbumDu må gerne låne mit kamera, men vær forsigtig - glem det ikke et eller andet sted!
1. være forsigtig, passe godt på, ikke skade nogen/nogetVar rädd om den nya kameran!
Pas godt på det nye kamera!
Passe godt på sig selv, tage hensyn til sit helbred, være forsigtig
-
80 bekostnad
ubøjeligt substantiv1. bekostning (nogen/andre må betale)En integration av tjänsterna inom vård och omsorg är oundviklig, men det får inte ske på bekostnad av servicen på landsbygden
En sammenlægning af serviceydelserne inden for pleje- og omsorgsområderne er uundgåelig, men det må ikke ske på bekostning af servicen i landkommunerneSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
æreskænderi — æ|re|skæn|de|ri sb., et, er, erne (det at skade nogens omdømme) … Dansk ordbog
Haus — 1. Alte Häuser haben trübe Fenster. Dän.: Gammelt huus haver dumme vinduer. (Prov. dan., 315.) 2. Alte Häuser leiden mehr als neue. Wenn diese nicht schon zusammenfallen, ehe sie fertig gebaut sind. 3. Alte Häuser streicht man an, wenn man sie… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nachbar — 1. A Nobesch Kenger un Renger vergibt mer sich net. (Bedburg.) Nachbarskinder kennt man und dessen Rinder auch. 2. An gâden Nâibar as bêdarüsh an fiiren (widjen) Frinj. (Amrum.) – Haupt, VIII, 366, 260; Johansen, 150. Ein guter Nachbar ist besser … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Fromm (Adj.) — 1. All to fram is nabers spott. – (Lübben.) hochdeutsch bei Reinsberg III, 143. 2. Besser fromb in deiner Hütten, alss in der Burg mit bösen Sitten. 3. Besser fromm, als berühmt. 4. Bin ich nicht fromm, sagte jene Hure, ab sie die Kirche kehrte.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Knut Rød — (30 June 1900 1986) was a Norwegian police officer responsible for the arrest, detention and transfer of Jewish men, women, and children to SS troops at Oslo harbor. For these and other actions related to the Holocaust in Norway, Rød was… … Wikipedia
Balder — er i nordisk mytologi søn af Odin og Frigg. Han er gift med Nanna og har med hende sønnen Forsete. Balder er retfærdighedens gud og den smukkeste af alle aser. Da jætten Skade skal vælge sig en as til mand ønsker hun at vælge Balder, men da hun… … Danske encyklopædi
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Schade — 1. Alt (verheylt) schäden bluten leicht. – Franck, II, 208b; Gruter, I, 4; Petri, II, 12; Henisch, 431, 1; Eyering, I, 58 u. 389; Schottel, 1115b; Simrock, 8799; Körte, 5238. 2. Alte Schäden brechen leicht auf. – Eiselein, 542. 3. Alte Schäden… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon