-
41 osa
verbum1. ose, lugte, stinke, ryge2. svare på en indbydelse (o.s.a. = om svar anhålles, svarer til det danske s.u.) (hverdagssprog/slang)Till alla som inte har osat ännu, svara så fort ni kan!
Til alle, der ikke har svaret endnu, gør det så hurtigt som muligt!
Tampen brænder, der ligger noget bagved
-
42 hugga
uregelmæssigt verbum1. hugge (ofte med 'av, ner, sönder, upp, ut'), slå med skarpt våben eller redskab, skadeKommunen har hugget de syge træer i parken ned, har fældet demJag ska hugga dig!
Jeg vil slå dig ihjel!2. hakke, bide, nappe (med klør, tænder og lign.)Schæferen bed L. i benet3. stjæle (hverdagssprog/slang)Det var en kvindelig lommetyv, der huggede min tegnebog4. få fat i, fangeSærlige udtryk:Ramme forkert, tage fejlDet er hip som hap, det er lige meget -
43 osa
verbum1. ose, lugte, stinke, ryge2. svare på en indbydelse (o.s.a. = om svar anhålles, svarer til det danske s.u.) (hverdagssprog/slang)Till alla som inte har osat ännu, svara så fort ni kan!
Til alle, der ikke har svaret endnu, gør det så hurtigt som muligt!Særlige udtryk:Tampen brænder, der ligger noget bagved -
44 strunta i
verbum1. være ligeglad, blæse på nogenMajgull struntar i sina barn, hon tänker bara på karriären
M. er ligeglad med sine børn, hun tænker kun på karrierenJag struntar i det!
Jeg blæser på det!Jeg gider ikke (er ligeglad med at) børste tænder, før jeg går i sengSærlige udtryk:Jag struntar i det, jag skiter i det!
Jeg gider ikke, jeg blæser på det, jeg er revnende ligeglad! -
45 рука
sb. arm, hånd* * *sbf21 hånd2 arm3 eksempler\рукаde рукау, рукаd бо -у hånd i hånd; arm i armпо рукаам! det er en aftale! под -ой (рукаами) ved hånden; c -ами и ногами 1) meget gerne, med største fornøjelse 2) med hud og hår, med skind og benу меня рукаа не поднимается это сделать jeg kan ikke få mig selv til at gøre detэто дело её рук det er hendes værk. -
46 minde
sg - míndet, pl - mínder1) па́мять ж, воспомина́ние сtil mínde om... — на па́мять от... [о...]
2) рели́квия ж, сувени́р м* * *keepsake, memento, memory, recollection, remembrance* * *I. (et -r)( erindring) memory ( fx it is only a memory now; cherish one's memories);F remembrance ( fx have happy remembrances (el. memories) of something);( eftermæle) memory ( fx praise his memory; his memory is still alive);( levn) relic ( fx visible relics of the past);(se også erindring);( ting til minde om noget: souvenir) souvenir;( også minde om person, F) memento ( fx keep this ring as a memento of my visit), remembrance ( fx take this ring as a remembrance of my mother),( kun om person) keepsake ( fx she gave him a lock of her hair as a keepsake);( mindesmærke) memorial, monument ( for to);(også fig) erect a monument in his memory;[ med præp:][ minder fra ens barndom] memories (, mementos) of one's childhood;[ have det i frisk minde] have a vivid recollection of it;[ i mands minde] within living memory;[ til minde om] in memory of,F in remembrance of.II. (et)( samtykke) consent, permission.III. vb:(dvs få til at huske) remind somebody of something,( gøre opmærksom på) draw somebody's attention to something,( advare) warn somebody of something;( også, T) does that ring a bell?[ det minder om] it reminds me (, you etc) of, it suggests,F it is reminiscent of;[ det minder svagt om] it reminds one (, me etc) a little (el. a bit) of,F it has (el. bears) a faint resemblance to;(se også mindes). -
47 två
I talord1. to, 2G. spiser for to, er en grovæder
Lægge to og to sammen, slutte noget, forstå noget selv om det ikke er så tydeligt
II verbumDet er ikke bare dig der skal bestemme, det vil jeg vil også
Vaske sine hænder, fralægge sig ansvaret for noget
-
48 två
I talord1. to, 2G. spiser for to, er en grovæderSærlige udtryk:Lægge to og to sammen, slutte noget, forstå noget selv om det ikke er så tydeligtDet er ikke bare dig der skal bestemme, det vil jeg vil ogsåII verbumSærlige udtryk:Vaske sine hænder, fralægge sig ansvaret for noget -
49 связать
vt pf ipf til 2-6 связывать1 se вязать2 binde, knytte sammen; sætte sammen; forbindeбыть связанным с кем-н - stå i forbindelse med ngn; være i ledtog med ngn3 bindeсвязать по рукам и ногам binde på hænder og fødder; baste og binde4 c + instrsætte i forbindelse med ngt5 c + instrkæde sammen med ngt6 præt.part pass. kortf, f eksэто связано с тем, что... det hænger sammen med, det står i forbindelse med, det skyldes, at. -
50 bar
I sg - baren, pl - barerбар мII a1) го́лый, обнажённыйbare fǿdder — босы́е но́ги
2) чи́стый, беспри́месный* * *bar, bare, open, saloon* * *I. (en -er)( udskænkningslokale) bar.II. adj bare,( nøgen, ubevokset også) naked ( fx naked girls; bare (el. naked) feet);( lutter) sheer, pure ( fx out of sheer pity; it is pure (el. sheer) nonsense);[ med bare arme (, ben)] with bare arms (, legs), bare-armed (, -legged);[ bart brød] dry bread;[ begynde på bar bund] start from scratch;[ stå på bar bund] be without means,F be destitute;( i sagen) the police are without a clue; the police have nothing to go on;[ i bar figur] without an overcoat;[ med bare fødder] bare-foot(ed);[ med bart hoved] bare-headed;[ på den bare jord] on the bare ground;[ med de bare hænder (el. næver)] with one's bare hands (el. fists);[ med bare knæ] bare-kneed;[ på den bare krop] on one's naked body;( ofte =) next to the skin ( fx wear wool next to the skin);[ det er bar løgn] it is a pack of lies;[ bar plet] bald spot;[ i bar skjorte] in one's shirt;[ han var i bar skjorte] he had nothing on but his shirt;[ det er det bare vand i sammenligning med] it is nothing to;(se også I. sjov).III. præt af bære. -
51 brinna
uregelmæssigt verbumVillan brann upp (ned, ner) och fyra personer brann inne
2. brænde, lyse, være tændtDer er fare på færde, nu haster det og lign.
-
52 falla
uregelmæssigt verbum1. falde (ned), ramle, dratte2. mislykkes, tabe3. lande, havne, endeFalla (råka, sjunka) i glömska
Blive glemt, gå i glemme, lade noget gå i glemmebogen
Briste i gråd, begynde at græde
Falde nogen i ryggen, svigte nogen
Det falder i min lod, det bliver min opgave
-
53 knyta
uregelmæssigt verbum1. knytte, binde, fletteÅ. var meget knyttet til sin svigerfar
Det knyter sig för mig (henne, honom osv.)
Jeg blev nervøs og kunne ikke finde ud af det, kunne ikke klare det
-
54 arm
I adjektiv1. stakkels, ulykkelig, fattig, som fortjener medlidenhedSærlige udtryk:Mitt arma nöt!
Jeg, stakkel! (Jeg stakkels fæ!)II substantiv1. arm (anatomi m.m.)Viveka talar alltid mycket energiskt, hon använder både händer och armar för att poängtera det hon menar
V. taler altid meget energisk, hun bruger både hænder og arme for at pointere det hun mener2. lang, smal udskydende del af nogetSammensatte udtryk:griparm; hävarm; vipparm
gribearm; hævearm; vippearmSærlige udtryk:Løbe lige i armene på nogen, møde nogen helt tilfældigtHolde nogen under armene, hjælpe nogen (økonomisk)Knibe sig i armen, ikke kunne tro, at det er rigtigt som man ser eller hørerSidde med korslagte arme,være passiv, ikke foretage sig nogetNogens forlængede arm, nogens lydige reskab, nogens medhjælper -
55 brinna
uregelmæssigt verbumVillan brann upp (ned, ner) och fyra personer brann inne
2. brænde, lyse, være tændtSærlige udtryk:Der er fare på færde, nu haster det og lign. -
56 falla
uregelmæssigt verbum1. falde (ned), ramle, dratte2. mislykkes, tabe3. lande, havne, ende4. falde af (for vinden) (maritim, marine m.m.)Særlige udtryk:Falla (råka, sjunka) i glömska
Blive glemt, gå i glemme, lade noget gå i glemmebogenBriste i gråd, begynde at grædeFalde nogen i ryggen, svigte nogenDet falder i min lod, det bliver min opgave -
57 häckla
I substantiv1. hegle, redskab (håndarbejde, tekstiler m.m.)II verbumMakten ska man alltid häckla!
Man skal altid stille spørgsmål til magten (magthaverne)!2. gennemhegle, håne, kritisereRobert häcklades offentligt av sin motståndare B. för längesedan. Men han vägrar att förlåta B., eftersom det var det var kulmen på flera år av trakasserier
R. blev hånet offentligt af sin modstander B. for længe siden. Men han nægter at tilgive B., eftersom det var toppen (kulminationen) af flere års trakasserier3. hegle, bræt med rækker af spidse stål- eller jerntænder som bruges til at rede hør/hamp med (håndarbejde, tekstiler m.m.) -
58 knyta
uregelmæssigt verbum1. knytte, binde, fletteÅ. var meget knyttet til sin svigerfarSærlige udtryk:Det knyter sig för mig (henne, honom osv.)
Jeg blev nervøs og kunne ikke finde ud af det, kunne ikke klare det -
59 muskel
substantiv1. muskel (anatomi m.m.)Muskel kommer från latinets musculus. Det betyder liten mus som springer under huden
Muskel kommer fra det latinske musculus. Det betyder lille mus, der løber under hudenMan bliver helt bange, når K. spænder musklerneSammensatte udtryk:muskelcell; muskelkramp; muskelsmärta
muskelcelle; muskelkrampe; muskelsmerteSærlige udtryk: -
60 tvång
substantiv1. tvang, det at tvinge nogen til nogetSammensatte udtryk:köptvång; lotstvång; slipstvång
købetvang; lodstvang; slipsetvangSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
Det gælder os alle — Directed by Alice O Fredericks Produced by Svend Nielsen … Wikipedia
Det gamle guld — Directed by Jon Iversen Alice O Fredericks Produced by Henning Karmark … Wikipedia
Det store løb — Directed by Alice O Fredericks Produced by Henning Karmark … Wikipedia
Det skete på Møllegården — Directed by Alice O Fredericks Robert Saaskin Produced by Henning Karmark … Wikipedia
Det lærde Holland — war ein norwegischer Kreis Intellektueller in Christiania um Paul Botten Hansen während der 50er und 60er Jahre des 19. Jahrhunderts. Seine Mitglieder wurden Hollæderne oder „Batavofiler“ (Batavophile nach der lateinischen Bezeichnung Batavia für … Deutsch Wikipedia
Der brænder en ild — Directed by Alice O Fredericks Robert Saaskin Produced by Henning Karmark … Wikipedia
Den flyvende Hollænder — 1. Opera af Wagner, komponeret i 1841. Udspiller sig ved den norske kyst i det 18. århundrede. 2. Roman af Marryat. 3. Spøgelsesskib, som siden 1600 tallet påstås at krydse rundt i det stormomsuste hav syd for Afrika, hvor det Indiske Ocean møder … Danske encyklopædi
Enspænder — eller enspænding (af plattysk: einspennich ) kaldtes i det ældre danske sprog beredne tjenere, særlig sådanne, der benyttedes som ordonnanser eller kurerer. Navnet kommer af, at vedkommende red alene og ikke hørte til nogen trop … Danske encyklopædi
Hollænder — Udtrykket finder man i forskellige forbindelser, det kan være en 1. Skibstype 2. En stor kasteskovl ophængt i en trefod, men det er også: 3. Betegnelsen på en person, ansat på en såkaldt mejerigård en Hollændergård gård der hovedsageligt satsede… … Danske encyklopædi
Neva — Neva, flod i det nordvestlige Rusland, danner afløb for det store bassin omkring søerne Ladoga, Onega, Sajma og Ilmen, opstår i det sydvestlige hjørne af Ladoga ved Schlússelburg og strømmer vest på til den finske Bugt. Neva har en længde af 62… … Danske encyklopædi
The Burning Question — Det brændende spørgsmål Directed by Alice O Fredericks Produced by Jens Dennow Henning Karmark Written by Svend Jensen Thit Jensen Svend Rindom … Wikipedia