-
61 få
få1 [fǫːˀ] pl wenigefå én til at le jemanden zum Lachen bringen;få sig et bad ein Bad nehmen;få sig en lur ein Schläfchen machen;få sig en pibe tobak sich eine Pfeife gönnen;han fik sig et grin er musste herzlich lachen;få unger Junge werfen;få ngt. at vide etwas erfahren;jeg har fået nok af ham! mir reicht es mit ihm!;får De? werden Sie schon bedient?;vi får regn es gibt Regen;bogen kan ikke fås das Buch ist nicht zu haben;det får være nok for i dag das dürfte für heute genügen;vi får se wir werden sehen;jeg får (vel) gøre det ich werde es (wohl) tun müssen;det får ikke hjælpe da hilft nichts;det får være lassen wir das sein ( oder ruhen);få i zumachen, zukriegen;få igennem durchbekommen, fam durchkriegen;få med mitbekommen;få én til at le jemanden zum Lachen bringen;få tilbage zurückbekommen; herausbekommen;få ngt. ud af det etwas davon habenfå3 [fǫːˀ] → må2 -
62 gide
jeg gider ikke ich habe keine Lust;at du gider! dass du dazu Lust hast!; -
63 gud
gud [ɡuð] <-en; -er> Gott m;tro på Gud an Gott glauben;gud bevares! Gott behüte!;gud fader bevares! Gott im Himmel!;du godeste gud! (ach) du lieber Gott!;ved gud! bei Gott!;og gud ved hvad und Gott weiß was;gud ske lov! gottlob, Gott sei Dank!;gud være lovet! Gott sei gelobt!;om Gud vil so Gott will;for guds skyld um Gottes willen;i guds navn in Gottes Namen;et Guds ord fra landet eine Unschuld vom Lande;I guder, …! Gott, …!, Himmel, …!;det må guderne vide! das wissen die Götter!;et syn for guder scherzh ein Anblick m für Götter -
64 lade
lade1 ['laːðə] <-n; -r> Scheune flade sit liv sein Leben lassen;lade blive tilbage zurücklassen;lade én i stikken jemanden im Stich lassen;lade én hente jemanden holen lassen;(lad) ham om det! das ist seine Sache;lad gå! meinetwegen!;lade ngt. være, lade være med ngt. etwas sein lassen;lad være (med det)! lass (das)!, lass (es) sein!;lad mig være (i fred)! lass mich zufrieden!han lader som om … er tut (so), als ob …;lade som ingenting (so) tun, als ob nichts geschehen wäre;det lader (ikke) til det es scheint (nicht) so;lade til at være syg krank zu sein scheinen;lade, som om man er syg sich krank stellen -
65 levende
levende ['leːvənə] lebend, lebendig; lebhaft; rege; belebt;levende lys Kerzenbeleuchtung f;levende vægt Lebendgewicht n;levende væsen Lebewesen n;ikke et levende ord kein Sterbenswörtchen;ikke vide sine levende råd weder aus noch ein wissen;ikke en levende sjæl keine Seele, kein Mensch -
66 måtte
holde sig på måtten fam fig auf dem Teppich bleiben; sich hüten;brug måtten! (bitte) Füße abtreten!det må du om das ist deine Sache;græsset må ikke betrædes! Betreten des Rasens verboten!; Höflichkeit: må jeg bede Dem …? darf ich Sie bitten …?; Notwendigkeit: vi må hjem wir müssen nach Hause;han har måttet gøre det er hat es tun müssen; Annahme: hun må have glemt det sie muss es vergessen haben;han må vel være syg er wird wohl krank sein;gid det må bekomme Dem vel! möge es Ihnen wohl bekommen!; Möglichkeit: hvis nogen måtte ønske det … falls jemand es wünscht … -
67 nok
nok [nɔɡ] genug, genügend, hinreichend; wohl, schon, noch;være nok genügen;mere end nok mehr als genug;få (have) nok af det es satthaben;nu kan det være nok! Schluss damit!; jetzt reicht es aber!;det skal jeg nok gøre das werde ich schon machen;det går nok es wird schon gehen;jeg gad nok vide … ich möchte wohl wissen …;det var vel nok dejligt! es war so schön!;ja, det tror jeg nok ich glaube ja;det er sandt nok, men … das ist zwar wahr, aber …;hun er nok så dygtig som … sie ist tüchtiger als …;sagde jeg det ikke nok! habe ich es nicht gesagt!;ja, det tænkte jeg nok! ja, das habe ich mir doch gedacht!;pudsigt nok komischerweise;nok en gang noch einmal -
68 råd
råd pl Ratschläge m/pl;have råd til ngt. sich etwas leisten können;det er der råd for dem ist abzuhelfen;ikke vide sine levende råd sich nicht zu helfen wissen;efter mit råd auf meinen Rat (hin);stå én bi med råd og dåd jemandem mit Rat und Tat beistehen;finde på råd einen Ausweg finden;tage én med på råd jemanden zu Rate ziehen -
69 ud
ud [uðˀ] aus; heraus, hinaus;ud! Tür: Ausgang m;måneden ud bis Ende des Monats;jeg skal ud i aften ich gehe heute Abend aus;kende ngt. ud og ind etwas in- und auswendig kennen;hverken vide ud eller ind weder aus noch ein wissen;rent ud sagt ehrlich ( oder offen) gesagt;ud af huset aus dem Haus (hinaus);ud ad døren (vinduet) zur Tür (zum Fenster) hinaus;ud for gegenüber, (direkt) vor;ud i det blå ins Blaue hinein;ud med det (dig)! heraus damit (mit dir)!;ud med sproget! heraus mit der Sprache!;værelset ligger ud mod gaden das Zimmer liegt zur Straße (hinaus);ud over mig … außer mir …;det går ud over mig es trifft mich, ich bin der/die Leidtragende;til langt ud på natten bis tief in die Nacht (hinein);hvad går det ud på? worauf läuft das hinaus?; -
70 ved
vi er ved at gå wir sind am Gehen;sidde ved vinduet am Fenster sitzen;professor ved universitetet Professor m an der Universität;opnå ngt. ved flid etwas durch Fleiß erreichen;ved denne tid um diese Zeit;det er der ikke ngt. ved das macht keinen Spaß; da ist nichts d(a)ran;hvad forstår man ved det? was versteht man darunter?;hun var nær ved at græde sie war den Tränen nahe;være ved godt mod guten Mutes sein;han vil ikke være ved, at … er will es nicht eingestehen ( oder wahrhaben), dass …;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;stationen ligger lige ved der Bahnhof liegt ganz in der Nähe -
71 vegne
alle vegne fra von überall her;vi kommer ingen vegne fig wir kommen nicht vorwärts;på vegne af für (A);på mine vegne in meinem Namen, für mich;på embeds vegne von Amts wegen;på familiens vegne im Namen der Familie -
72 vidst
-
73 vidste
-
74 Vorherre
Vorherre [vɔʀ'hɛʀə] unser/der Herrgott (der liebe Gott);vorherre bevares! (ach) i wo!; du meine Güte!;vorherre må vide, hvordan … weiß der Himmel, wie … -
75 blive sprukken
verbse crevasserExpl par ex. la peau, les lèvres qui se fendent sous l'effet du froidEx1 J'ai la peau des mains très sensible. Elle commencent très vide à se crevasser dès que je sors sans gants en hiver.se gercerExpl par ex. la peau, les lèvres qui se fendent sous l'effet du froidgercer intransitifExpl par ex. la peau, les lèvres qui se fendent sous l'effet du froidSyn se gercer, se crevasserEx1 J'ai les lèvres toutes gercées.xxxse gercer -
76 fri
adjvidelibreverbdemander la mainxxxlibre -
77 tom
adjnuvacantnon valablevide -
78 tomhed
xxxvide mnéant mnouvelle
См. также в других словарях:
vide — vide … Dictionnaire des rimes
vidé — vidé … Dictionnaire des rimes
vide — [ vid ] adj. et n. m. • 1762; vuide XIIIe; du fém. de l a. fr. vuit (1080); lat. pop. °vocitus, de vocuus, vacuus→ vacuité I ♦ Adj. 1 ♦ Qui ne contient rien de perceptible; dans lequel il n y a ni solide, ni liquide. Espace vide entre deux choses … Encyclopédie Universelle
vidé — vide [ vid ] adj. et n. m. • 1762; vuide XIIIe; du fém. de l a. fr. vuit (1080); lat. pop. °vocitus, de vocuus, vacuus→ vacuité I ♦ Adj. 1 ♦ Qui ne contient rien de perceptible; dans lequel il n y a ni solide, ni liquide. Espace vide entre deux… … Encyclopédie Universelle
vide- — ⇒VIDE , élém. de compos. Élém. issu d une forme du verbe vider, entrant dans la constr. de subst. masc. gén. inv. V. vide bouteille(s), vide gousset, vide ordures, vide poches et aussi: vide cave , technol. ,,Appareil hydraulique portatif conçu… … Encyclopédie Universelle
vidé- — ⇒VIDE , élém. de compos. Élém. issu d une forme du verbe vider, entrant dans la constr. de subst. masc. gén. inv. V. vide bouteille(s), vide gousset, vide ordures, vide poches et aussi: vide cave , technol. ,,Appareil hydraulique portatif conçu… … Encyclopédie Universelle
vidé — vidé, ée (vi dé, dée) part. passé de vider. 1° Rendu vide. Tonneau vidé. En parlant d un cheval, jarrets vidés, jarrets qui ne sont pas pleins, qui ne sont pas gras. On dit plutôt maintenant jarrets secs. Terme de blason. Se dit d une… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
Vide — Vi de, imperative sing. of L. videre, to see; used to direct attention to something; as, vide supra, see above. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
vide — see, from L. vide, imperative sing. of videre to see (see VISION (Cf. vision)) … Etymology dictionary
vide — (Del lat. vide, 2.ª pers. de sing. del imper. de vidēre, ver). expr. U. en impresos y manuscritos precediendo a la indicación del lugar o página que ha de ver el lector para encontrar algo … Diccionario de la lengua española
Vide — (lat. abbrevirt vid. od. blos v.), siehe, bei Verweisungen auf ein Buch. Videatur, es mag gesehen werden … Pierer's Universal-Lexikon