-
21 guld
substantiv1. guldVikten för guld mäts i gram (ibland uns), vikten för ädelstenar mäts däremot i carat (c) (c=0,2 gram)
Guldets vægt måles i gram (af og til 'ounce'), ædelstenes vægt måles derimod i carat (c)2. guldmedalje3. penge (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:guldmynt; guldsalt; guldtråd
guldmønt; guldsalt; guldtrådSærlige udtryk:Have et hjerte af guld, være venlig/hjælpsom/storsindet/trofastLove nogen guld og grønne skove, rigdom og lykkeVara guld värd, vara värd sin vikt i guld
Være guld værd, være enestående dygtig (nyttig)Alt er ikke så fint (smukt, flot) som det ser ud -
22 renons
I substantiv1. renonce (fx i bridge) (sport, spil og leg)II ubøjeligt adjektiv1. renonce, helt uden (fx penge), blottet for -
23 renons
I substantiv1. renonce (fx i bridge) (sport, spil og leg)II ubøjeligt adjektiv1. renonce, helt uden (fx penge), blottet for -
24 barskrapad
adjektiv -
25 bilmålvakt
substantiv1. 'bilmålmand', person der figurerer som ejer af en bil/flere (hundrede) biler i en kortere periodeBilmålvakten är en fattig, ofte kriminel person utan körkort som får betalt för att registreras som ägare till bil som han inte äger. Polisen kan oftast inte spåra honom, och den egentlige ägaren undgår på detta sätt att betala sina parkeringsböter
'Bilmålmanden' er en fattig, ofte kriminel person uden kørekort, der får penge for at blive registreret som ejer af en bil, som han ikke ejer. Politiet kan sjældent finde ham, og den egentlige ejer undgår på denne måde at betale sine parkeringsbøder
-
26 blank
adjektiv1. blank, skinnende2. blank, ren, uden noget (fx tekst)S.D. udkom med blanke (tomme) sider (fx pga censur)
3. bestemt, komplet, kategorisk m.m.Blankt omöjligt!
Komplet umuligt!
Tyvärr, jag är blank!
Desværre, jeg har ingen penge!
Det ger jag blanka tusan i!
Det rager mig en papand!
-
27 borta
I ubøjeligt adjektiv1. væk, uden bevidsthedII adverbium2. ikke hjemme/tilstede, udeHun var desværre ikke til stede ved mødet, da der skulle stemmes om forslaget
3. væk, forsvundetTyven havde smidt tasken ind mellem buskene, men penge og kort var væk
4. ubehagelig, skør, høj, fuld m.m. (hverdagssprog/slang)Borta bland molnen (borta med vinden, borta i dimman)
bortamatch; bortaplan; bortaseger
udekamp; udebane; sejr på udebane
Vara borta från skolan (arbetet, träningen m.m.)
Være væk fra skolen, ikke være i skole, være syg
Være forvirret, ikke forstå noget, være uvidende
Ude godt, hjemme bedst
-
28 fartblind
adjektiv1. fartblind2. uden omdømme (hverdagssprog/slang)Når man har så mange penge, kan det være at man mister omdømmet
-
29 fattig
adjektiv1. fattig, stakkels, sølleVara fattig på något: Hösten har varit fattig på regn
Have (kun) lidt af noget: Det har været et efterår uden ret meget regn
-
30 grov
adjektiv1. grov, kraftig, tyk m.m.2. grov, med store korn (fx om salt), ru m.m.Jag gillar grovt bröd (grovbröd), t.ex. ett riktigt gott fullkornsbröd
Jeg kan godt li'groft brød (mørkt brød), fx et rigtigt velsmagende fuldkornsbrød
4. grov/fræk/uopdragenO. og hans grovkornede jokes
5. alvorlig, storDet var det grövsta!
Hvor var det frækt!
-
31 jämn
adjektiv1. jævn, lige, glat2. lige stor (afstand, kvantitet, kvalitet)3. lige store/gode/dygtige (sport, spil og leg)En kamp, hvor alle/begge holdene var lige gode
Jämna tal är fyra, sex, åtta, udda tal är tre, fem, sju
Lige tal er fire, seks, otte, ulige tal er tre, fem, syv
Dra jämnt: Lena och Karin kan inte dra jämnt
Være sammen uden at blive uvenner: L. og K. kan ikke enes, er altid uvenner
Fylde rundt, blive 20, 30, 40 osv.
Det är jämnt!
Det passer!
Och därmed jämnt!
Nu snakker vi ikke mere om det!
-
32 kropp
substantiv6. krop, fyldighed, styrke (om vin)Med krop og sjæl, uden forbehold
Det bliver over mit lig, det vil jeg forhindre med al magt
-
33 människa
substantiv1. menneskePå svenska är 'människan, hon' femininum (kanske för att ordet slutar på -a). På danska är 'människa' neutrum
På svensk er 'mennesket, hun' femininum (måske fordi ordet ender på -a). På dansk er 'menneske' neutrum (intetkøn)
Det indre menneske, sjælen
"Det är synd om människorna"
"Det er synd for menneskene" (Strindberg-citat, August S. 1849-1912, forf.)
2. individ, person (om antal)Mange personer blev dræbt i den finske vinterkrig (1939-40 mellem Finland og Sovjetunionen)
Vad sjutton gör du, människa!
Hvad søren (fanden) laver du, menneske!
grottmänniska; renässansmänniska; övermänniska
hulebeboer; renæssancemenneske; overmenneske
Det er vel ikke mærkeligt, hvis man laver en fejl en gang imellem
-
34 servicebox
substantiv1. døgnboks, boks uden for bank hvor penge kan deponeres -
35 stinn
adjektiv1. stiv, oppustet, opspilet, proppet, forædtmjölkstinn; penningstinn; russinstinn
yverspændt; med mange penge; fyldt med rosiner
-
36 svartåkare
substantiv -
37 barskrapad
adjektiv -
38 bilmålvakt
substantiv1. 'bilmålmand', person der figurerer som ejer af en bil/flere (hundrede) biler i en kortere periodeBilmålvakten är en fattig, ofte kriminel person utan körkort som får betalt för att registreras som ägare till bil som han inte äger. Polisen kan oftast inte spåra honom, och den egentlige ägaren undgår på detta sätt att betala sina parkeringsböter
'Bilmålmanden' er en fattig, ofte kriminel person uden kørekort, der får penge for at blive registreret som ejer af en bil, som han ikke ejer. Politiet kan sjældent finde ham, og den egentlige ejer undgår på denne måde at betale sine parkeringsbøder -
39 blank
adjektiv1. blank, skinnende2. blank, ren, uden noget (fx tekst)S.D. udkom med blanke (tomme) sider (fx pga censur)3. bestemt, komplet, kategorisk m.m.Blankt omöjligt!
Komplet umuligt!Særlige udtryk:Tyvärr, jag är blank!
Desværre, jeg har ingen penge!Det ger jag blanka tusan i!
Det rager mig en papand! -
40 borta
I ubøjeligt adjektiv1. væk, uden bevidsthedII adverbium2. ikke hjemme/tilstede, udeHun var desværre ikke til stede ved mødet, da der skulle stemmes om forslaget3. væk, forsvundetTyven havde smidt tasken ind mellem buskene, men penge og kort var væk4. ubehagelig, skør, høj, fuld m.m. (hverdagssprog/slang)Borta bland molnen (borta med vinden, borta i dimman)
Sammensatte udtryk:bortamatch; bortaplan; bortaseger
udekamp; udebane; sejr på udebaneSærlige udtryk:Vara borta från skolan (arbetet, träningen m.m.)
Være væk fra skolen, ikke være i skole, være sygVære forvirret, ikke forstå noget, være uvidendeUde godt, hjemme bedst
См. также в других словарях:
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liebe — 1. Ade, Lieb , ich kann nicht weine, verlier ich dich, ich weiss noch eine. Auch in der Form: Adieu Lieb, ich kan nit weinen, wilt du nit, ich weiss schon einen. (Chaos, 60.) »Wenn dir dein Liebchen untreu war, musst du dich nur nicht gleich… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Verwandtschaft — 1. De Verwandtschaft geit t, söâ de Schnîder, doa sprung r in n Dîk un treckte n Zickenbuck rut. – Schlingmann, 1255. 2. Etwas Verwandtschaft macht gute Freundschaft. – Simrock, 2774; Körte, 6290. Holl.: Weinig maagschap, goede vriendschap.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Beutel — 1. Alte beüdel schliessen übel. – Tappius, 8a; Lehmann, II, 26, 22; Henisch, 357; Simrock, 1060; Tunn., 20, 1; Grimm, I, 1751; Sutor, 646. Holl.: Olde budelen sluten qualic. (Fallersleben, 577.) – Oude beurzen sluiten niet wel. (Harrebomée, I, 53 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jungfrau — 1. Alte Jungfrauen ertanzen selten einen Mann. – Leipziger Zeitung, 1864, Nr. 11. 2. Augsburger Jungfrauen lassen sich gern beschauen, aber im Haus, auf der Gass und im Tanz haben sie fein Acht auf ihre Schanz . – Reinsberg V, 71. Lat.: Quid mihi … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wasser — 1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; Körte, 6528; Braun, I, 4928. »Die kleinen Wasser allgemein laufen in die grossen hinein.« Die Russen: Das Wasser, was die Ladoga der Newa gibt, gibt die Newa dem Finnischen Meerbusen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Haus — 1. Alte Häuser haben trübe Fenster. Dän.: Gammelt huus haver dumme vinduer. (Prov. dan., 315.) 2. Alte Häuser leiden mehr als neue. Wenn diese nicht schon zusammenfallen, ehe sie fertig gebaut sind. 3. Alte Häuser streicht man an, wenn man sie… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon