-
1 snige
snige sig bort davonschleichen, sich davonstehlen;snige sig ind sich einschleichen;snige sig til ngt. etwas heimlich/verstohlen tun;snigende schleichend -
2 snige
creep, sneak* * *vb (sneg, sneget):[ snige sig]( lumskt) sneak ( fx sneak up on somebody, sneak away);(dvs ved eksamen) he only scraped (el. squeezed) through;[ snige sig til at gøre noget] do something on the sly. -
3 snige
[snijə] vb.sniger[snio], sneg [snej], sneget [snejəð] красться -
4 snige
verbsur la pointe des piedsavancer silencieuxxxxrôder -
5 snige
-
6 sneg
[snej] sb. -> snige прош. время глагола snige -
7 sneget
[snejəð] sb. -> snige прич. II от глагола snige -
8 krybe
4по́лзать* * *cower, crawl, creep, grovel* * *vb (krøb, krøbet)( snige sig) creep;( kravle) crawl;( klatre) climb;( bevæge sig langsomt) creep, crawl ( fx the traffic was creeping (el.crawling) along),( ofte: langsomt og med besvær) inch ( fx he inched along the roof; the sun inched behind the mountains);( være underdanig) grovel, cringe ( for before),T crawl ( for to),F fawn ( for on);( blive mindre, om tøj) shrink ( fx the shirt shrinks in the wash);( om plante) creep;( i kortspil) finesse;[ det krøb i mig] I cringed,( stærkere) it made my flesh creep;( kan gengives) we might as well get it over at once;[ man må krybe før man kan gå] we must learn to walk before we can run;[ krybe op]( om tøj) ride up ( fx my shirt is riding up);[ krybe op i] climb ( fx a tree);[ krybe op på] climb onto ( fx the roof);[ krybe sammen]( bukke sig sammen) crouch,( af frygt, kulde også) cower; huddle ( fx he huddled near the fire to keep warm);( søge sammen) huddle ( fx the civilians huddled in their homes during the street fighting);(se også kors). -
9 luske
vb slink ( fx out; into a corner),( snige sig) sneak,[ luske af] slink away (el. off) ( fx the dog slunk off),(især fra pligt etc, T) slope off ( fx let's slope off);T sneak it from him;[ luske sig fra noget] shirk something ( fx an obligation);[ luske noget igennem] work (el. fiddle) something;[ luske sig til at gøre noget] do something on the sly;[ luske sig til noget] wangle something. -
10 sneget
præt og perf part af snige. -
11 liste
I sb. II vb.( gå sagte snige) leise gehen, schleichen;liste rundt herumschleichen;liste sandheden ud af ng (die) Wahrheit aus jmdm. herauslocken -
12 sneg
-
13 sneget
См. также в других словарях:
snige — sni|ge vb., r, sneg, sneget; snige sig bort; der har sneget sig en fejl ind i regnskabet … Dansk ordbog
snigenti — snigenti, ẽna, ẽno NdŽ, Dgl žr. snigelioti: Snigẽna ir snigẽna po truputį. Kad pasnigtų gerai, tai nors kelią padarytų Užp … Dictionary of the Lithuanian Language
Laks — 1. Laksen er en fisk der lever i elve, åer og havet. Den gyder i elve hvor hannen svømmer ind foran hunnen og vifter med halen, og på den måde vifter den et hul frem i bunden hvor hunnen lægger sine æg. Den står og svajer mod strømmen og venter… … Danske encyklopædi
Sneak — (sn[=e]k), v. i. [imp. & p. p. {Sneaked} (sn[=e]kt); p. pr. & vb. n. {Sneaking}.] [OE. sniken, AS. sn[=i]can to creep; akin to Dan. snige sig; cf. Icel. sn[=i]kja to hanker after.] 1. To creep or steal (away or about) privately; to come or go… … The Collaborative International Dictionary of English
Sneaked — Sneak Sneak (sn[=e]k), v. i. [imp. & p. p. {Sneaked} (sn[=e]kt); p. pr. & vb. n. {Sneaking}.] [OE. sniken, AS. sn[=i]can to creep; akin to Dan. snige sig; cf. Icel. sn[=i]kja to hanker after.] 1. To creep or steal (away or about) privately; to… … The Collaborative International Dictionary of English
Sneaking — Sneak Sneak (sn[=e]k), v. i. [imp. & p. p. {Sneaked} (sn[=e]kt); p. pr. & vb. n. {Sneaking}.] [OE. sniken, AS. sn[=i]can to creep; akin to Dan. snige sig; cf. Icel. sn[=i]kja to hanker after.] 1. To creep or steal (away or about) privately; to… … The Collaborative International Dictionary of English
Schney — Stadt Lichtenfels Koordinaten: 50° 1 … Deutsch Wikipedia
Sahara — er en ørken i Afrika. Det er verdens største ørken. Navnet Sahara kommer fra det arabiske ord Sahhra som betyder ørken. Dagtemperaturen i Sahara kan snige sig op på 57 grader, hvorimod nattemperaturen ofte er under frysepunktet … Danske encyklopædi
apstoti — 1. tr. Q262, SD203, R, MŽ, Sut, N, K, M, Š, LL116, Rtr, Ser, NdŽ, Krž, Slm, Kp, Klt, Žln aplink sustojus, apsupti, apspisti: Žmonės jį ratu apstojo DŽ1. Apstojo iš visų pusių ir neleidžia žodžio pasakyt Jnš. Visi apstojo mane ir pradėjo… … Dictionary of the Lithuanian Language
parsikasti — parsikàsti, parsìkasa, parsìkasė 1. įsirausti: Vištos, dabar smėlin parsikasusios, guli ant šono Vaižg. 2. prk. privargti, ką sunkiai dirbant: Šiandien parsikasiau, bepjaudamas šieną Gž. 3. prk. sunkiai parsiirti, pareiti, parvažiuoti: Jau… … Dictionary of the Lithuanian Language
stoti — stoti, ja, jo K, Š, KŽ, stõti K 1. intr. Sut, N, M, LL238, Rtr, DŽ keltis (sėdėjus, gulėjus), remiantis kojomis, užimti vertikalią padėtį: Tu čia stok ir stovėk J. Stok didutis, auk gražutis (pasakoma imančiam jau stiebtis, jau kiek pastovinčiam … Dictionary of the Lithuanian Language