-
41 räkna
verbum1. regne, udføre matematiske beregninger (matematik, algebra, geometri)Kan du räkna efter om det stämmer!
Ku' du ikke lige regne efter, om det stemmer!2. tælle3. anse forI sin tid räknades Birgit Nilsson som en av världens bästa operasångerskor
I sin tid ansås B.N. for at være en af verdens bedste operasangerinder (B.N., sopran, 1918-2006)4. indregne (i), klassificere (ofte med 'in')Kan man räkna in Ernst Billgren i gruppen av stora svenska konstnärer?
Kan man indregne E. B. i gruppen af store svenske kunstnere? (E.B. 1957-)Særlige udtryk:Hennes (hans, deras) dagar är räknade
Hon (han, de) dør snartDet tæller ikke (med), det tager vi ikke hensyn til -
42 satt
I Se: sitta II adjektiv1. lille og bred af statur, kort og kraftig, lavstammetP. har en kort, kraftig og muskuløs krop - lige som sin far -
43 sjunga ut
uregelmæssigt verbum1. sige sin mening, tale frit, buse ud med2. synge ud (musik, sang m.m.) -
44 slå
uregelmæssigt verbum1. slåDet var lige før, at han begyndte at slå børnene2. besejre, banke4. slå (om tid)6. lægge/placere noget rundt om noget8. slå, komme pludselig (om fx tanker)Det slog mig pludselig, at jeg havde glemt at puste sterinlysene udSærlige udtryk:Slå det du!
Gør det bedre, hvis du kan!Slå fejl, mislykkesFlotte sig, invitere på en storslået måde -
45 syn
substantiv1. syn, evnen til at kunne begribe/forestille sig noget/se for sig m.m.Mannen hade varit förvunnen i flera år, men hustrun såg honom ofta för sin inre syn
Manden havde været forsvundet i flere år, men hustruen så ham ofte for sit indre syn2. noget man ser, evnen til at kunne se (fx lys), synsindtrykMiste synet, blive blind4. ansigt (hverdagssprog/slang)5. synsforretning, besigtelse, grundig undersøgelseVi gratulerar till det nya huset! - Tack, vill ni gå husesyn? - Gärna!
Vi ønsker til lykke med det nye hus! - Tak, vil I se det hele? - Ja, gerne!Særlige udtryk:Vise noget meget tydeligt, udgøre et synligt bevisSe i syne, se syner
Se syner, bilde sig noget indDet så ikke godt ud, det så forfærdeligt udEn vanlig syn, en ovanlig syn
Noget som man ser ofte, noget som man ser sjældentFor sit indre syn (i fantasien, i tanken)For syns skyld, for at det skal se godt ud -
46 ta tag i
uregelmæssigt verbum1. få/gribe fat i nogen/nogetYngve blev arg och tog (fattade, grep, högg) tag i sin syster
Y. blev gal og greb fat i sin søster3. forsøge at løse et problem, give sig i kast med nogetTar du tag i det här?
Vil du (lige) ordne det her? -
47 valpaktig
adjektiv1. hvalpeagtig, kejtet, klodset, usikkertHenry försöker vara lika sofistikerad som sin far, men han uppträder oftast så himla valpaktigt
H. prøver på at være lige så sofistikeret som sin far, men han optræder oftest så utrolig kejtet og usikkert -
48 vatten
substantiv1. vand"Vatten är en färglös vätska
Förorenat vatten, kokande vatten, rinnande vatten
Forurenet vand, kogende vand, rindende vandHar du läst "Priset på vatten i Finistère" av Bodil Malmsten?
Har du læst "Prisen på vand i F." af B. M. (svensk forf., dramatiker, kulturskribent, f. 1944-)Regnvatten är inte så rent som destillerat vatten, dock är det nästintill fritt från kalk
Regnvand er ikke så rent som destilleret vand, dog er det næsten helt uden kalkNär man har fått för mycket vingelvatten (splattervatten, sprattelvatten) då är man berusad
Hvis man har fået for meget at drikke, så er man beruset2. område med (åbent) vand, farvand, hav, søSammensatte udtryk:dopvatten; munvatten; såpvatten
dåbsvand; mundvand; sæbevandSærlige udtryk:Fiske i rørt vande, udnytte en forvirret (konfliktfyldt) situation til egen fordelGå genom eld och vatten för någon/något
Gå gennem ild og vand for nogen/nogetKunne holde sig oven vande, lige kunne klare sigPåtage sig mere end man kan klare, slå større brød op end man kan bageTræde vande, ikke gøre fremskridt, forholde sig afventendeVære ude (komme/springe ud) på dybt vand, komme i knibe, befinde sig i en vanskelig situationHårdt vand, vand med stor hårdhed, dvs. højt indhold af calcium- og magnesiumionerBlødt vand, vand med lille hårdhed, dvs. lavt indhold af calcium- og magnesiumionerTungt vand, vand bestående af molekyler hvori brintatomerne tilhører isotopen deuteriumÖmsom vin, ömsom vatten
Noget der både godt og dårligt (om fx udtalerlser, anmeldelser) -
49 vis
I substantiv1. måde, maner (ofte med præpositionen 'på')På en eller anden måde synes jeg alligevel, at han er charmerendePå sitt eget vis är Magnus en modig person (udt. mangnus)
På sin egen måde er M. en modig person2. -vis (bruges som sidste led i sammensætn.)H. har dusinvis af hvide skjorter i klædeskabetSærlige udtryk:På så vis, på det viset; På det viset!, Jaså!
På den måde; Nå, sådan!, Nå, på den måde!II adjektiv1. vis, klog, lærdSå skönt att bolla tankar med Helena - hon är en vis kvinna!
Så dejligt at udveksle tanker med H. - hun er en klog kvinde!Særlige udtryk: -
50 под
adv. indenunder, præp. nedenunder, præp. under* * *Imadjподовыйbund (i ovn).II(подо)præp makk1 om retningen; 1) (hen, ind, ned, om, op, over, ud) underпопасть под дождь komme ud i, blive udsat for ell. overrasket af regnvejrспрятать под замок låse ned, gemme under lås (og slå) 2) ned ad ngtспуститься под гору gå, køre ( o.l.) ned af et bjerg ell. en bakke; gå nedad 3) i, til omegnen ell. nærheden af ngt2 om tid, alder; henimod, henunder, mod, vedпод вечер henunder aften, ved aftenstid3 hensigt, mål; tilотдать под суд overlade til retsforfølgelse, stille for retten4 om måden: å mod; tilотделать под мрамор marmorere, få til at ligne marmorстихи под Пушкина digte å Pushkin.III(подо)præp minstr1 om stedet: 1) (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) underстоять под деревом stå under et træ; хранить под мком opbevare under lås (og slå) 2) i nær- heden ell. omegnen af, (nær) ved, (lige) uden for2 forskbet under (o.a.)быть под судом være for retten, få sin sag behandlet i rettenпод влиянием чего-н. under indflydelse, influeret af ngtчто под этим понимается? hvad (skal der) forstås herved?. -
51 bond washing
Betegnelse for en handelsstrategi, der går ud på, at investor sælger sin obligation lige før rentetilskrivningen og køber den tilbage umiddelbart efter rentetilskrivningen. Hverved får investor renteindtægterne omdannet til kursgevinster. -
52 gråt
substantiv1. gråd, tårerV. var meget bange og var lige ved at græde
-
53 ljuga
uregelmæssigt verbum1. lyveMan kan inte lita på Marianne, hon ljuger ihop historier
Man kan ikke stole på M., hun finder på løgnehistorier
Lyve nogen lige op i ansigtet, lyve på en fræk måde
-
54 ord
substantiv1. ordVi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha'stillingen, vi har anbefalet hende
Før man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi
Irriterande typ, han ska alltid märka ord!
Irriterende type, han hænger sig altid i ordene (han kløver ord)!
Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sproget
2. ord(et) ved forhandlinger og lign.Jag ger (lämnar, överlämnar) nu ordet till revisor Nilsson
Og nu giver jeg ordet til revisor N.
Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi
3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet
räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeord
Hjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sige
Diskutere, skændes
-
55 räcka
I verbum1. række, være tilstrækkelig lang, nåSnälla, rara, försök att tänka längre än din näsa räcker!
Kære, søde, prøv nu at se ud over din egen næse! Vær lidt fremsynet!
U. tror ikke, at der er nok mad til så mange gæster
Tack, det räcker!
Tak, det rækker, tak, ikke mere! (om fx mad)
Räck mig manuset är du snäll! (Räck över manuset är du snäll!)
Vil du ikke lige række mig manuskriptet!
När fröken frågar, är det alltid Gunilla som först räcker upp handen
Når lærerinden spørger, er det altid G., der rækker hånden op først
Dra så långt vägen räcker!
Gå ad Pommern til!, Gå ad hækkenfeldt til!
Det räcker!
Hold op!; Hold mund!
Det räcker med något: Nu räcker det med bra idéer!
II substantivDer er ikke brug for mere af noget: Nu ikke flere gode idéer!
1. række -
56 röra
I substantiv1. blanding, dej, mos, pasta (kogekunst, mad m.m.)2. rod, kaos, virvarmjölröra; räkröra; äggröra
II substantivmelblanding (dej), rejeblanding; røræg
1. rod(eri), miskmask, forvirringEn sån röra, allt låg om vartannat
Sikke et rod, alt lå hulter til bulter
III verbumSamarbejde mellem Socialdemokrater, Miljö- og Venstrepartier
1. røre, bevæge, flytte noget, ændre stilling2. berøre, røre vedRör inte vid föremålen!
Genstandene må ikke berøres!
3. røre rundtVill du röra lite i grytan!
Vil du ikke lige røre lidt i gryden!
4. angå, vedrøreDet rör väl inte dig!
Det kommer jo ikke dig ved!
5. vække følelser, berøre/tale om7. spiseHon mår visst inte bra, hon har inte ens rört maten!
Hun har det vist ikke godt, hun har ikke en gang spist noget!
Sætte farten op, skynde sig, løbe, danse m.m.
Det rör mig inte, det struntar jag i!
Det er jeg ligeglad med!
-
57 se
I Se: få se, få se någon/något II uregelmæssigt verbum1. se med øjnene, kigge påMormor ser udmærket, men hører ikke så godt
Han ser sig tit i spejlet for at tjekke, om hans hår er begyndt at vokse ud igen
2. opdage, begribe, forståDet er ikke svært at se (begribe), at de hader hinanden
3. mene, bedømmeVi mener, at det der er sket er et typisk eksempel på kvindeundertrykkelse
4. ses, mødesMin stora kärlek i Marocko, honom ser jag aldrig igen!
Min store kærlighed i Marokko, ham ser jeg aldrig igen!
Vi kan väl vänta och se vad som händer!
Skal vi ikke lige vente og se hvad der sker!
6. se, rette blikket mod nogen/noget og lignendeJohan fångade Kristinas blick och såg henne djupt i ögonen (udt. johann)
J. fangede K's blik og så hende dybt ind i øjnene
Inte se (tänka) längre än näsan räcker, vara korttänkt
Ikke kunne se ud over sin egen næsetip, være snæversynet
Ser man på!
Der kan man bare se! Det var uventet! (udtryk for forbavselse, glæde m.m.)
Vi får se!
Vi må se!
Vi ses!
Vi ses!, farvel!
Där ser man!
Der kan man bare se!, Nå!
-
58 tentamen
substantiv1. eksamen, formel prøveB. dumpede til eksamen
Det handler ikke kun om bøger og eksaminer, når man studerer
-
59 transperson
substantiv1. person der føler en modsætning mellem sit biologiske køn og sin sociale identitetTransperson är ett paraplybegrepp för transvestiter, transgenderister/transsexuella, dragqueens/dragkings, intergender och intersexuella
Transperson er et paraplybegreb for transvestitter, 'transgenderister'/transseksuelle (transvestitter, crossdressers), drag-queens/drag-kings, 'intergender' og 'interseksuelle' (usikker kønsidentitet)
-
60 tråd
substantiv1. (sy)tråd, trævlVet du var jag kan få tag i Gütermanns tråckeltråd?
Ved du, hvor jeg kan få fat i G's ritråd?
2. (metal)tråd eller lign.koppartråd; svetstråd; taggtråd
kobbertråd; svejsetråd; pigtråd
Hålla (dra, rycka) i trådarna
Have (holde) alle trådene i sin hånd, trække i trådene, bestemme det hele i det skjulte
Hænge i en tynd tråd, være lige ved at mislykkes eller ikke blive til noget
Ikke have en trævl på, være helt nøgen
Diskutere et nyt emne, en ny side af sagen
Tabe tråden, miste overblikket, ikke vide hvad man vil sige
Den røde tråd, den vigtigste tanke (begivenhed) i en tekst (film m.m.)
Kurre på tråden, mindre overensstemmelse
См. также в других словарях:
lige — I li|ge 1. li|ge sb. (fk.), lige; uden lige; søge sin lige II li|ge 2. li|ge ubøj. adj.; så lige som en snor (så ret som en snor) (jf. ligesom, I); i lige måde; holde ved lige III li|ge 3. li|ge adv.; lige for tiden; lige for næsen (jf. ligefor); … Dansk ordbog
Scherzen — 1. Beim Scherzen ist keine Ehrerbietung. – Simrock, 8979a. Lat.: Jocus aufert reverentiam. (Seybold, 259.) 2. Ein freundlich schertzen bringt viel tausend Schmertzen. – Petri, II, 185. 3. Es ist nicht gut scherzen mit Heiligen, sie zeichnen gern … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gleichen (die) — 1. Ain yeder sucht seins gleichen. – Agricola II, 156. Frz.: Chacun quiest son semblable. (Leroux, II, 198.) Port.: Cada qual com seu igual. (Bohn I, 271.) 2. Bliv bi dines Glîken, as de Düwel bi n Kahlenbrenner. – Diermissen, 229. 3. Ein jeder… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste des souverains de Bretagne — Blason de Pierre Mauclerc, baillistre de Bretagne, portés ensuite par les ducs de Bretagne jusqu en 1316 … Wikipédia en Français
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Zeit — 1. Ach, du lewe Tît, hadd öck doch gefrît, wär öck rusch e Wiew geworde. – Frischbier, 4158. 2. Abgeredet vor der Zeit, bringt nachher keinen Streit. – Masson, 362. 3. All mit der Tit kumt Jan in t Wamms un Grêt in n Rock. – Lohrengel, I, 27;… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Belvoir — Pour les articles homonymes, voir Belvoir (homonymie). 47° 19′ 06″ N 6° 36′ 15″ E … Wikipédia en Français
Der er et yndigt land — For the 1983 film, see Der er et yndigt land (film). Der er et yndigt land English: There is a Lovely Country Civil anthem of … Wikipedia
Der er et yndigt land — Die Hymne als Audiodatei Der er et yndigt land (Es gibt ein liebliches Land) ist der Titel und die erste Zeile der Landeshymne Dänemarks, einer der zwei dänischen Nationalhymnen. Der Text wurde 1819 von Adam Oehlenschläger geschrieben, die… … Deutsch Wikipedia
Dänische Nationalhymne — … Deutsch Wikipedia