-
61 tänka
verbum1. tænke, bruge hjernen, spekulereTyst, jag tänker!
Stille, jeg tænker!
G. tænker sjældent ud over sin egen næsetip
2. anse, meneVad tror du dina kompisar tänker, när du uttalar dej (dig) på det viset?
Hvad tror du dine venner tænker, når du siger den slags ting?
3. tænke + verbum (infinitiv)4. planlægge, have til hensigt at...Jag tänkte att vi kunde måla golvet i helgen (jag har/hade tänkt att...)
Jeg tænkte, at vi måske kunne male gulvet i weekenden
Tænke højt, tale med sig selv
Tänka sig!
Tænk en gang!, Er det virkelig sådan!
Det kan tänkas att...
Det är muligt at...
Jag tänkte väl det!
Det var lige det jeg troede!
Tänk...!
Tænk...! (bruges for at vise at man er forbavset)
-
62 tät
I substantiv1. tete, forreste del, spidsII adjektivLånga, täta ögonfransar
Lange, tætte øjenvipper
2. tæt, svær at se igennem3. hyppig, intensiv (hverdagssprog/slang)4. uigennemtrængelig, som ikke lader luft, væske m.m. slippe igennem5. rig, velhavendedammtät; ljudtät; vindtät; vattentät
støvtæt; lydtæt; vindtæt; vandtæt
Hålla tätt; Hålla tätt (bakåt)
Holde tæt, kunne kontrollere sin vandladning; Ikke lade nogen bold smutte ind i fodboldmål
-
63 gråt
substantiv1. gråd, tårerV. var meget bange og var lige ved at grædeSærlige udtryk: -
64 kväva
verbum1. kvæle2. forhindre, stoppe, undertrykkeFöredraget var urtråkigt, hon försökte kväva en gäspning
Foredraget var urkedeligt, hun prøvede på at kvæle en gabenSærlige udtryk:Kvæle noget i fødslen, stoppe noget på et tidligt stadium -
65 ljuga
uregelmæssigt verbumMan kan inte lita på Marianne, hon ljuger ihop historier
Man kan ikke stole på M., hun finder på løgnehistorierSærlige udtryk:Lyve nogen lige op i ansigtet, lyve på en fræk måde -
66 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
67 räcka
I verbum1. række, være tilstrækkelig lang, nå (ofte med 'ner, upp')Snälla, rara, försök att tänka längre än din näsa räcker!
Kære, søde, prøv nu at se ud over din egen næse! Vær lidt fremsynet!U. tror ikke, at der er nok mad til så mange gæsterTack, det räcker!
Tak, det rækker, tak, ikke mere! (om fx mad)Räck mig manuset är du snäll! (Räck över manuset är du snäll!)
Vil du ikke lige række mig manuskriptet!När fröken frågar, är det alltid Gunilla som först räcker upp handen
Når lærerinden spørger, er det altid G., der rækker hånden op førstSærlige udtryk:Dra så långt vägen räcker!
Gå ad Pommern til!, Gå ad hekkenfeldt til!Det räcker!
Hold op!; Hold mund!Det räcker med något: Nu räcker det med bra idéer!
Der er ikke brug for mere af noget: Nu ikke flere gode idéer!II substantiv1. række -
68 räta
I verbum1. rette ud, gøre lige, strækkeSærlige udtryk:II substantiv1. retsideOm man vill slippa stryka så ska man se till att hänga tröjan på rätan. Jaså, jag tvivlar på att det funkar!
Hvis man vil slippe for at stryge sin trøje, så skal man hænge den op med retsiden ud. Javel, men jeg tvivler på at det fungerer!Særlige udtryk:Retsiden og vrangsiden, retten og vrangen -
69 se
I Se: få se, få se någon/något II uregelmæssigt verbum1. se med øjnene, kigge påMormor ser udmærket, men hører ikke så godtHan ser sig tit i spejlet for at tjekke, om hans hår er begyndt at vokse ud igen2. opdage, begribe, forståDet er ikke svært at se (begribe), at de hader hinanden3. mene, bedømmeVi mener, at det der er sket er et typisk eksempel på kvindeundertrykkelse4. ses, mødesMin stora kärlek i Marocko, honom ser jag aldrig igen!
Min store kærlighed i Marokko, ham ser jeg aldrig igen!Vi kan väl vänta och se vad som händer!
Skal vi ikke lige vente og se hvad der sker!6. se, rette blikket mod nogen/noget og lignendeJohan fångade Kristinas blick och såg henne djupt i ögonen (udt.Johann)
J. fangede K's blik og så hende dybt ind i øjneneSærlige udtryk:Inte se (tänka) längre än näsan räcker, vara korttänkt
Ikke kunne se ud over sin egen næsetip, være snæversynetSer man på!
Der kan man bare se! Det var uventet! (udtryk for forbavselse, glæde m.m.)Vi får se!
Vi må se!Vi ses!
Vi ses!, farvel!Där ser man!
Der kan man bare se!, Nå! -
70 skattejämka
verbum1. udligne skatMin rike granne betalar 30 % i skatt - alltså lika mycket som en låginkomsttagare med 10 000 i månadslön! Han är nämligen skattejämkad!
Min rige nabo betaler en skat på 30 % - altså lige så meget som en lavtlønnet person med 10 000 i månedsløn! Han har nemlig fået udlignet sin skat! -
71 tentamen
substantiv1. eksamen, formel prøveB. klarede eksamen med glans (bravur)Det handler ikke kun om bøger og eksaminer, når man studerer -
72 transperson
substantiv1. person der føler en modsætning mellem sit biologiske køn og sin sociale identitetTransperson är ett paraplybegrepp för transvestiter, transgenderister/transsexuella, dragqueens/dragkings, intergender och intersexuella
Transperson er et paraplybegreb for transvestitter, 'transgenderister'/transseksuelle (transvestitter, crossdressers), drag-queens/drag-kings, 'intergender' og 'interseksuelle' (usikker kønsidentitet)Arbetslösheten bland transpersoner är dubbelt så hög som bland övriga invånare
Arbejdsløsheden blandt transpersoner er dobbelt så høj som blandt øvrige medborgere -
73 tråd
substantiv1. (sy)tråd, trævlVet du var jag kan få tag i tråd från Gütermann (Gütermanns tråckeltråd)?
Ved du, hvor jeg kan få fat i ritråd fra G.?2. (metal)tråd eller lign.Sammensatte udtryk:koppartråd; svetstråd; taggtråd
kobbertråd; svejsetråd; pigtrådSærlige udtryk:Hålla (dra, rycka) i trådarna
Have (holde) alle trådene i sin hånd, trække i trådene, bestemme det hele i det skjulteHænge i en tynd tråd, være lige ved at mislykkes eller ikke blive til nogetIkke have en trævl på, være helt nøgenDiskutere et nyt emne, en ny side af sagenTabe tråden, miste overblikket, ikke vide hvad man vil sigeDen røde tråd, den vigtigste tanke (begivenhed) i en tekst (film m.m.)Kurre på tråden, mindre overensstemmelse -
74 tänka
verbum1. tænke, bruge hjernen, spekulereTyst, jag tänker!
Stille, jeg tænker!G. tænker sjældent ud over sin egen næsetip2. anse, meneVad tror du dina kompisar tänker, när du uttalar dej (dig) på det viset?
Hvad tror du dine venner tænker, når du siger den slags ting?3. tænke + verbum (infinitiv)4. planlægge, have til hensigt at...Jag tänkte att vi kunde måla golvet i helgen (jag har/hade tänkt att...)
Jeg tænkte, at vi måske kunne male gulvet i weekendenSærlige udtryk:Tænke højt, tale med sig selvTänka sig!
Tænk en gang!, Er det virkelig sådan!Det kan tänkas att...
Det är muligt at...Jag tänkte väl det!
Det var lige det jeg troede!Tänk...!
Tænk...! (bruges for at vise at man er forbavset) -
75 tät
I substantiv1. tete, forreste del, spidsSærlige udtryk:II adjektivLånga, täta ögonfransar
Lange, tætte øjenvipper2. tæt, svær at se igennem3. hyppig, intensiv (hverdagssprog/slang)4. uigennemtrængelig, som ikke lader luft, væske m.m. slippe igennem5. rig, velhavendeSammensatte udtryk:dammtät; ljudtät; vindtät; vattentät
støvtæt; lydtæt; vindtæt; vandtætSærlige udtryk:Hålla tätt; Hålla tätt (bakåt)
Holde tæt, kunne kontrollere sin vandladning; Ikke lade nogen bold smutte ind i fodboldmål -
76 vänster
I adjektivGøre noget på en sjusket eller uengageret måde, gøre venstrehåndsarbejdeJ. kan ikke skelne mellem sin venstre og højre fodSærlige udtryk:Den venstre hånd ved ikke hvad den højre gør, manglende kommunikationII ubøjeligt substantiv1. se eks.!Særlige udtryk:III substantivPå något (nån) vänster, nåt jävla vänster!
Vänster är ett negativt ord i de flesta språk. Vänster är lika med onormal, oskicklig, bakvänd m.m. Vänster i de nordiska språken är besläktat med ordet vän, så ursprungligen var det faktiskt lika med något positivt
Venstre er et negativt ord i de fleste sprog. Venstre er det samme som unormal, udygtig, bagvendt m.m. Venstre i de nordiske sprog er i familie med ordet ven, så oprindeligt var det faktisk det samme som noget positivt2. socialistiske/politiske grupperingerEn röst på vänstern?
En stemme på det socialistiske parti?3. slag med venstre knytnæve (sport, spil og leg) -
77 ihresgleichen
ihresgleichen hendes ( oder sin, sine, deres) lige -
78 bond washing
Betegnelse for en handelsstrategi, der går ud på, at investor sælger sin obligation lige før rentetilskrivningen og køber den tilbage umiddelbart efter rentetilskrivningen. Hverved får investor renteindtægterne omdannet til kursgevinster.
См. также в других словарях:
lige — I li|ge 1. li|ge sb. (fk.), lige; uden lige; søge sin lige II li|ge 2. li|ge ubøj. adj.; så lige som en snor (så ret som en snor) (jf. ligesom, I); i lige måde; holde ved lige III li|ge 3. li|ge adv.; lige for tiden; lige for næsen (jf. ligefor); … Dansk ordbog
Scherzen — 1. Beim Scherzen ist keine Ehrerbietung. – Simrock, 8979a. Lat.: Jocus aufert reverentiam. (Seybold, 259.) 2. Ein freundlich schertzen bringt viel tausend Schmertzen. – Petri, II, 185. 3. Es ist nicht gut scherzen mit Heiligen, sie zeichnen gern … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gleichen (die) — 1. Ain yeder sucht seins gleichen. – Agricola II, 156. Frz.: Chacun quiest son semblable. (Leroux, II, 198.) Port.: Cada qual com seu igual. (Bohn I, 271.) 2. Bliv bi dines Glîken, as de Düwel bi n Kahlenbrenner. – Diermissen, 229. 3. Ein jeder… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste des souverains de Bretagne — Blason de Pierre Mauclerc, baillistre de Bretagne, portés ensuite par les ducs de Bretagne jusqu en 1316 … Wikipédia en Français
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Zeit — 1. Ach, du lewe Tît, hadd öck doch gefrît, wär öck rusch e Wiew geworde. – Frischbier, 4158. 2. Abgeredet vor der Zeit, bringt nachher keinen Streit. – Masson, 362. 3. All mit der Tit kumt Jan in t Wamms un Grêt in n Rock. – Lohrengel, I, 27;… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Belvoir — Pour les articles homonymes, voir Belvoir (homonymie). 47° 19′ 06″ N 6° 36′ 15″ E … Wikipédia en Français
Der er et yndigt land — For the 1983 film, see Der er et yndigt land (film). Der er et yndigt land English: There is a Lovely Country Civil anthem of … Wikipedia
Der er et yndigt land — Die Hymne als Audiodatei Der er et yndigt land (Es gibt ein liebliches Land) ist der Titel und die erste Zeile der Landeshymne Dänemarks, einer der zwei dänischen Nationalhymnen. Der Text wurde 1819 von Adam Oehlenschläger geschrieben, die… … Deutsch Wikipedia
Dänische Nationalhymne — … Deutsch Wikipedia