-
61 finde
41) находи́тьfínde sted — происходи́ть, име́ть ме́сто;
2) счита́ть, признава́тьfínde på nóget — вы́думать [приду́мать] что-л.
fínde ud af nóget — разобра́ться в чём-л.
* * *discovery, find, hit on, lay (one's) hands on, locate, look out, pick up, recover, strike* * *vb (fandt, fundet) find;( synes) think ( fx I think he is stupid),F consider;( erkende) find ( fx I find it impossible);[ med sb:][ finde døden] meet one's death;[ finde hvile] find rest;[ finde købere] find buyers;[ finde sted] take place,(se også sted);[ finde vej] find one's way;[ med præp, adv:][ finde for godt] think fit, choose;[ finde noget frem] find (el. produce) something, bring something to light;[ finde hjem] find one's way home;[ finde igen] find again, recover;[ finde på] think of, invent;(se også I. råd);[ kunne finde rundt] know one's way around (i in);[ finde sig i] put up with,F submit to;[ finde sig i sin skæbne] resign oneself to one's fate;T I won't stand for it;[ finde sig til rette], se II. ret;[ finde tilbage (, ud)] find one's way back (, out);[ finde ud af] find out ( fx the answer; what has happened),( opdage) discover;( forstå) make out ( fx the meaning of something; I cannot make him out);(løse etc) work out ( fx a code, a problem, a riddle, the system),( med besvær) puzzle out ( fx how it works, what he meant; thesolution, the system; I can't puzzle him out),(især am, T) figure out;T they must fight (, talk, work) it out for themselves;(dvs enes) T they don't hit it off;[ finde ud af at] find out that,( opdage) discover that;(se også findes). -
62 føle
21) щу́пать, тро́гать2) чу́вствовать* * *feel, take* * ** feel ( fx feel sorrow; feel somebody's pulse);( have en fornemmelse af, opfatte) sense ( fx he sensed the danger; when she spoke he sensed that she was hostile to him);[ føles som] feel like ( fx it feels like silk);[ føl selv ad!] feel for yourself![ føle efter noget] feel (, usikkert: grope) for something;[ få at føle] find (to one's cost);( kan gengives) he who will not hear must be made to feel;[ føle med en] feel for somebody, sympathize with somebody;( også) our hearts go out to them;[ det er hårdt at føle på] it feels hard;[ noget man kan tage og føle på] something you can touch,F something tangible;(dvs er tydeligt) it sticks out a mile;[ føle en på tænderne] sound somebody out;(dvs er vigtig) he fancies himself;[ føle sig for] feel one's way;(fig) sound somebody out;[ føle sig frem] feel one's way;(etc) feel happy (etc);[ føle sig som et andet menneske] feel (quite) another man (, woman); feel a different man (, woman). -
63 knap
I sg - knappen, pl - knapperпу́говица ж; кно́пка жII 1. aнедоста́точный, ску́дный2. advедва́, то́лько, почти́* * *barely, button, scarce* * *I. (en -per) button;(radio etc) (control) knob,( knapper også) controls;( kontakt) button;( på stok) knob;[ dreje én en knap] take somebody in, play somebody a trick;[ dreje på knappen] turn the knob;(dvs frem og tilbage) twiddle with the controls (el. knobs);( svarer til) toss up for it;( være tvivlrådig) be in two minds.II. adj scanty ( fx resources),(kun efter vb) scarce;( kortfattet) brief, concise;[ det er knapt med smør] butter is scarce, there is a shortage of butter;( ved et enkelt måltid) there is not very much butter;[ tiden er knap] time is (running) short; time presses;[ have knapt med penge] be short of funds, be hard up.III. adv( næppe) hardly, scarcely;( knap og nap) just under ( fx just under an hour);( kun lige) barely ( fx he was barely 21; I barely knew her);[ knap nok] hardly, scarcely; barely. -
64 mase
crush, grind, jam, pin, squash* * *I. vb[ mase med] slog at ( fx a job);( have besvær med) struggle with ( fx a heavy bag).II. vb( knuse) crush,( til en våd masse) mash, pulp;( knase) crunch;( stærkere) crush, squeeze;( mase og skubbe, fx om menneskemængde) jostle;[ med adv:][ mase sig frem] press forward, push one's way (forward);( om flere) pile in;( uvelkommen) come barging in;[ mase `på] press on, push;[ mase sig på] push (oneself forward), butt in. -
65 omvendt
I. adj( vendt op og ned) upturned ( fx he was sitting on an upturned bucket);( om rækkefølge) reverse ( fx in reverse order);(mat.) inverse;(rel) converted;sb convert;[ blive omvendt] be converted, see the light;[ det omvendte af] the opposite (el. reverse) of;[ stå i omvendt forhold til] be inversely proportional to;[ det er lige omvendt] it is the other way round;[ omvendt ordstilling] inversion;[ det er den omvendte verden] it is putting the cart before the horse.II. adv( vendt op og ned) upside down;( med bagsiden op) face down(wards) ( fx she placed the cards face downwards on the table);( med bageste del frem) back to front ( fx he wore his hat back to front);( i omvendt rækkefølge) in reverse order;( modsætningsvis) conversely;[ og omvendt] and vice versa. -
66 spire
bud, germ, germinate, seed, seedling, sprout* * *I. (en -r) sprout, shoot;(fig) germ; seeds, beginnings pl;( ætling) scion;[ kvæle noget i spiren] kill something in the germ, nip something in the bud;[ gå med spiren i sig til noget] carry the seeds of something.II. vb( om frø) germinate,( komme op) sprout, come up;(fig) begin to grow,F germinate;[ spire frem] come up;[ spirende] germinating, sprouting;(fig) budding ( fx genius),( ikke om person, F) incipient ( fx love, rebellion). -
67 stirre
gaze, glower, peer, stare* * *vb( intenst) stare (på at, fx she stared at him in horror; don't stare, it's rude);( vredt) glare (på at, fx he glared at his opponent),( interesseret, henrevet, drømmende) gaze (på at, fx at a lovely view; the child gazed at the Christmas tree; he gazed dreamily (,absent-mindedly) at the ceiling);[ han sad og stirrede frem (el. hen) for sig] he sat staring (, gazing) in front of him (el. into space);[ stirre sig blind på] become hypnotized (el. obsessed) by. -
68 tone
dye, tint, tone* * *I. (en -r)( lyd) sound, tone;(mus.) tone,( den enkelte) note,( tonehøjde) pitch;( farvetone) tone, tint;( tonefald) tone (of voice);( intonation) intonation;( tryk) stress, emphasis;( omgangstone) tone, manners pl;[ angive tonen] give the pitch,(fig) set the tone, lead,( i mode) set (el. lead) the fashion;[ anslå en tone] strike a note;(fig) strike a ( fx hopeful, false, wrong) note,placatory (, amicable) tone with them);[ det er ikke god tone] it is not good form, it is not done;[ han har ikke en tone i livet] he cannot sing a note,T he can't sing for nuts;(fig) strike (el. hit) the right note;[ rose (el. prise) en i høje toner] praise somebody to the skies, be loud in somebody's praise, sing somebody's praises;[ slå en tone an], se ovf: anslå en tone;(fig) change one's tune;[ stemme tonen ned], se II. stemme;[ til tonerne af] to the strains of.II. vb( klinge) sound;( med farve; fot) tone;( hår) tint, rinse;[ tone flag] show one's colours;(fig) come into the open;[ tone frem] appear,( især truende) loom (up);(T: ankomme) turn up, roll up. -
69 vandre
hike, migrate, ramble, tramp, trek, walk* * *vb(gå) walk;( gå vandretur) walk, hike;( uden mål og med) wander,( om længere tur) ramble,F roam;( om dyr) migrate;( blive sendt) go, be sent;[ vandre fra hånd til hånd] pass from hand to hand;[ vandre frem og tilbage] walk (, stroll) back and forth;[ vandre heden] depart this life;(se også vandrende).
См. также в других словарях:
Boldklubben Frem — Football club infobox clubname = BK Frem fullname = Boldklubben Frem af 1886 nickname = Fremmerne short name = Frem founded = 1886 ground = Valby Idrætspark Valby Copenhagen mgrtitle = Head coach capacity = 12,000 (4,400 seats) chairman = Erik… … Wikipedia
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Progress Party (Norway) — For the 1957 party by the same name, see Progress Party (Norway, 1957). Progress Party Fremskrittspartiet Leader Siv Jensen … Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Der er et yndigt land — For the 1983 film, see Der er et yndigt land (film). Der er et yndigt land English: There is a Lovely Country Civil anthem of … Wikipedia
Der er et yndigt land — Die Hymne als Audiodatei Der er et yndigt land (Es gibt ein liebliches Land) ist der Titel und die erste Zeile der Landeshymne Dänemarks, einer der zwei dänischen Nationalhymnen. Der Text wurde 1819 von Adam Oehlenschläger geschrieben, die… … Deutsch Wikipedia
Dänische Nationalhymne — … Deutsch Wikipedia
Nationalhymne Dänemarks — … Deutsch Wikipedia
Nationalhymne von Dänemark — … Deutsch Wikipedia
Tycho Brahe — (1546 1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi. Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos indsats var at han indså at fremskridt i astronomien forudsatte… … Danske encyklopædi
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia