-
101 blow
I bləu noun1) (a stroke or knock: a blow on the head.) slag, bank2) (a sudden misfortune: Her husband's death was a real blow.) slagII bləu past tense - blew; verb1) ((of a current of air) to be moving: The wind blew more strongly.) blåse2) ((of eg wind) to cause (something) to move in a given way: The explosion blew off the lid.) springe, eksplodere3) (to be moved by the wind etc: The door must have blown shut.) blåse4) (to drive air (upon or into): Please blow into this tube!) blåse5) (to make a sound by means of (a musical instrument etc): He blew the horn loudly.) blåse i•- blowhole- blow-lamp
- blow-torch
- blowout
- blowpipe
- blow one's top
- blow out
- blow over
- blow upkastevind--------slagIsubst. \/bləʊ\/1) blåst, vindkast2) litt frisk luft, luftetur3) det å blåse, pust4) flueegg i kjøtt5) (om røyk, spesielt cannabis) blåsIIsubst. \/bləʊ\/1) slag, støt2) ( overført) (hardt) slag, motgang, skuffelse, sjokk, ulykkeat a blow eller at one blow med ett slag, i en omgangcome to blows havne i slagsmål, ryke i tottene på hverandredeal out indiscriminate blows slå til alle kanter, lange ut til høyre og venstre, angripe i hytt og værget a blow in få inn et slagstrike a blow slå til noenstrike a blow for slå et slag for, gjøre en innsats forwithout striking a blow eller without a blow uten kampIIIsubst. \/bləʊ\/blomstin full blow i full blomstIV1) blåse, blåse opp, blåse ut2) sprenge (i luften), få til å eksplodere3) ( elektronikk) ryke, gå• don't blow the fuse!4) pruste, gispe5) ( om hvaler) blåse, sprøyte6) gjøre andpusten7) ( om hest) sprenge8) lydefløyten lyder kl. 12.9) sløse, brenne• blow £100 on a dinnerblow a fuse (amer., slang) eksplodere av sinne, få kortslutningblow hot and cold vingle hit og dit, stå med ett ben i hver leirhan vingler hit og dit, han står med ett ben i hver leirblow in ( hverdagslig) komme susende inn, dukke opp, stikke innomblow it! eller blow him! eller blow her! ( slang) faen ta (ham\/henne), søren heller!, pokker!blow kisses kaste slengkyssblow off blåse av, blåse ut( overført) prompe (høylytt), blåse i bakfløyten, slippe en braker sprenge bort, skyte avhan fikk skutt av seg\/sprengt vekk to fingreblow off steam slippe ut damp ( overført) gi luft for sine følelser, avreagere, lette på trykketblow one's mind overvelde noen, få noen i ekstase, få noen helt i hundreblow one's nose snyte seg, pusse nesenblow one's own horn (amer.) slå på stortrommen for seg selv, snakke om hvor flink man erblow one's own trumpet slå på stortrommen for seg selv, snakke om hvor flink man erhan slo på stortrommen for seg selv\/han snakket om hvor flink han varblow out stilne (om vind) slukke, slukne, blåse utbombe i stykker, blåse ut( om dekk) eksplodere ( elektronikk) ryke, gåblow over blåse over ende (om f.eks. uvær) dra forbi, gå over, legge seg ( om skyer også) spres ( overført) roe seg, gå overblow sky-high sprenge i luften ( overført) gjendrive fullstendig, skyte i senk, slakte, knuseblow someone's brains out skyte noen i hodet, drepe noen, blåse hodet av noenblow somebody to dinner (amer., slang) by noen på middagblow the bellows dra belgen, passe belgenblow the gaff sludre, maseblow the organ tråkke orgelblow the whistle on sette en stopper forblow up blåse opp, pumpe opp( også overført) eksplodere, fly i luften sprenge, få til å eksplodere ( hverdagslig) bruse opp, miste tålmodigheten ( hverdagslig) skjelle ut, gi en overhaling (om bilder\/tekst) blåse opp, forstørre (opp)( hverdagslig) blåse opp, gjøre et stort nummer av ( også overført) blusse opp, få til å flamme opp, få til å blusse oppblow up the wind bli tatt av vinden, bli spredt for alle vinder vingle hit og dit, ombestemme seg ofte, være uten egne meningerblown with ( også overført) oppblåst av, oppsvulmet avpuff and blow puste og peseV(gammeldags, poetisk) stå i blomst, slå ut i blomst -
102 noon
-
103 на
præp. for, i, i, med, på, til, til, ved* * *Ipræpm akk1 от retningen: (hen, ind, ned, om, op, over, ud) på; til; mod; iвыйти на улицу gå udenfor; gå ud på gadenлечь на диван lægge sig (hen, ned etc.) på sofaenуехать на Урал tage til Ural, tage op i Ural2 om for; per; til; ell. udelades ved overs.на следующий день den følgende dag, næste dagна утро om morgenen, næste morgenположение на сегодняшний день situationen ell. status per dags dato3 ved sammenligning, mål med; ell. udelades (hyppigst) ved overs.возрасти на 40°7C - oe stige med 40°7C4 om formålet til; for; på; ell. udelades ved overs.испытать на прочность afprøve for holdbarhed, styrketesteна всякий случай for alle eventualiteters ell. tilfældes skyld, for en sikkerheds skyldна его счастье til alt held for ham, til hans (store) heldпригласить на обед byde på middag, invitere til middag5 om kvantiteten for6 vetf regning, deling i; med7 om måden på; til; udelades ved overs.верить кому-н. на слово tro ngn på ordetвзять что-н. на память tage ngt til mindeдействовать кому-н. на нервы gå ngn på nerverneна голодный желудок på fastende hjerte, på en tom maveопереться на что-н. støtte sig til ngtхромать на одну ногу - halte på det ene ben.IIpræpm præp1 om stedet: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) på; i; ved; tilдол* на улице Герцена et hus i Herzengadeна 25-ом километре 25 km. ude (ad...-vejen), ved 25 km-stenenна 70-оы минуте матча i kampens 70. minutна (этих) днях 1) en af dagene, 2) fornylig3 om måden i; forна всём скаку i fuld galop, for fuldt drøn4 om transportmidlet medехать на поезде rejse med tog, tage toget5 om tilvirkningen i; med; ell. udelades ved overs.жарить на масле stege i olie ell. smørразвести на воде opløse, opslemme, udrøre i vand6 om musikinstrumentet på7 visse udtryk påдыра на дыре hul på hul.IIIнате her! værsgo! der kan man bare se! tak skal du have!на тебе! værsgo!IV partf eksкакой ни на есть en hvilken som helst. -
104 обед
sb. middag, middagsmad* * *sb m adjобеденныйmiddagпосле -al) efter middag 2) i eftermiddag; 3) om eftermiddagen. -
105 a.m.
ante meridiem (voor de middag), voor twaalf uur in de middag; de tijd tussen middernacht en twaalf uur 's middags; bijnaam voor ochtendkrant (geleverd om 12 uur in de nacht), a.m.A.M. (ante meridiem)a.m.〈 afkorting〉1 [ante meridiem] voor de middag ⇒ a.m.♦voorbeelden: -
106 noon
-
107 dine
v. äta middag, dinera; bjuda på middag* * *(to have dinner: We shall dine at half-past eight.) äta middag, dinera- diner- dining-room
- dining table
- dine on
- dine out -
108 dinner
n. middag, kvällsmål; lunch; dagens huvudmål; festmåltid* * *['dinə]1) (the main meal of the day eaten usually in the evening: Is it time for dinner yet?) middag2) (a formal party in the evening, when such a meal is eaten: They asked me to dinner; He was the guest of honour at the dinner; ( also adjective) a dinner party.) officiell middag, bankett• -
109 après-midi
-
110 Mittag
morgen Mittag i morgen middag;am Mittag, mittags om middagen; -
111 mittäglich
mittäglich1 iedere middag, in de middag, middag- -
112 spise
I -n, -rуст.1) пища2) кушанье, блюдоII -te, -tесть, кушать, столоватьсяspise stort — много есть, объедаться
spise én ut av huset — съесть (у кого-л.) все съестные припасы
-
113 off
(to register or record time of arriving at or leaving work.) stemple inn/utav--------bort--------friIverb \/ɒf\/1) stikke av2) avlyse3) (amer.) drepeIIverb \/ɒf\/(amer., slang) knerte, drepeIIIadj. \/ɒf\/1) bortre, lengst bort, andre2) ( spesielt om kjøring med hest) høyre3) fri-4) ( om mulighet) svak, litenhave one's off moments ha sine dårlige stunder ha sine rolige stunder, ha friperioderoff season lavsesongoff street sidegateIVadv. \/ɒf\/1) bort, i vei, av sted• off with you!• hats off!2) av• get off3) tilbake4) bort fra, vekk fra, unna• are we far off?5) fri6) ( teater) utenfor, bak7) ( sjøfart) fra land, fra vinden8) helt, til fullebe off være av, ha løsnetgi seg i vei, stikke• the horses are off!• where are you off to? - I'm off to London• now at last we're off!• be off with you!være fri, ha fri være slutt, være avblåst, være avlyst, være innstilt, være avbruttvære avstengt, være frakobletduppe av, være borte( hverdagslig) ikke være fersk, være dårlig, være halvsurvære... stilt• how are you off for money?feel off ( hverdagslig) føle seg dårligoff and on av og på, opp og ned, til og fra av og til, nå og daoff with av sted medVprep. \/ɒf\/1) bort fra, fra, ned fra, av, bort(e), ute av• take your elbows off the table!2) ved, nær, på høyde med, utenfor (spesielt sjøfart)3) fra4) på, av• 3% discount off the price3% rabatt på prisenbe off something\/somebody ( hverdagslig) ha mistet interessen for noe\/noen, ha sluttet med noedine off ha til middag, spisejust off rett ved siden av, like utenfor -
114 supper
(a meal taken at the end of the day: Would you like some supper?; She has invited me to supper.) kveldsmat, aftens; sein middagkveldsmatsubst. \/ˈsʌpə\/1) aftensmat, kveldsmat2) supé, sen middaghave\/eat one's supper spise aftens, superethe Last Supper ( bibelsk) Jesu siste måltid, nattverden ( kunsthistorie) «Nattverden» (maleri av da Vinci)the Lord's Supper Herrens nattverd, nattverdensing for one's supper slite for føden -
115 полдень
-
116 spise
* * *I. (en -r) food;( ret) dish.II. * eat ( fx bread, meat; there was nothing to eat),( uden objekt oftest) have breakfast (, dinner etc) ( fx we have dinner at eight), have a meal ( fx have a meal at a restaurant),(især am) eat;( tage næring til sig) eat ( fx he was too ill to eat),F take nourishment ( fx the prisoner refused to take nourishment);[ en restaurant hvor man spiser godt] a restaurant where the food is good;[ hvornår skal vi spise?] what time are we eating (, having dinner etc)?[ hvornår spiser I?] when do you have your meals (, dinner etc)?[ når vi spiser] at mealtimes;[ skal vi snart spise?] is dinner (etc) nearly ready?[ han spiser meget] he eats a lot, he is a great eater;[ spise sig mæt] have enough to eat, eat one's fill;[ med præp, adv:][ spise af en tallerken] eat off (el. out of) a plate;(fig) be eating out of his (, her etc) hand;[ spise en af med] fob (el. palm) somebody off with ( fx promises);[ spise hos en]( enkelt måltid) have a meal with somebody ( fx come and have a meal with us), have dinner (etc) with somebody, dine (etc) with somebody;( være på kost), se ovf;[ spise op] eat up;[ spise noget op] eat something up;(dvs bruge dem på mad) spend all the money on food;(dvs bruge den) run through a fortune;[ spise til aften (, middag)] have (one's) supper (, dinner);[ spise kylling til aften (, middag)] have chicken for supper (, dinner);[ spise en ud af huset] eat somebody out of house and home;[ spise ude](dvs ikke hjemme) eat out, dine out. -
117 dine
(to have dinner: We shall dine at half-past eight.) spise middag- diner- dining-room
- dining table
- dine on
- dine out* * *(to have dinner: We shall dine at half-past eight.) spise middag- diner- dining-room
- dining table
- dine on
- dine out -
118 dine on
(to have for one's dinner: They dined on lobster and champagne.) få til middag* * *(to have for one's dinner: They dined on lobster and champagne.) få til middag -
119 dinner
['dinə]1) (the main meal of the day eaten usually in the evening: Is it time for dinner yet?) aftensmad2) (a formal party in the evening, when such a meal is eaten: They asked me to dinner; He was the guest of honour at the dinner; ( also adjective) a dinner party.) middag; middags-•* * *['dinə]1) (the main meal of the day eaten usually in the evening: Is it time for dinner yet?) aftensmad2) (a formal party in the evening, when such a meal is eaten: They asked me to dinner; He was the guest of honour at the dinner; ( also adjective) a dinner party.) middag; middags-• -
120 midday
[mid'dei](the middle of the day; twelve o'clock: We'll meet you at midday; ( also adjective) a midday meal.) ved tolvtiden; middag; middags-* * *[mid'dei](the middle of the day; twelve o'clock: We'll meet you at midday; ( also adjective) a midday meal.) ved tolvtiden; middag; middags-
См. также в других словарях:
middag — mid|dag sb., en, e, ene, i sms. middags , fx middagspause, middagsselskab … Dansk ordbog
middag — s ( en, ar) … Clue 9 Svensk Ordbok
middag — bakana … Woordenlijst Sranan
middag om twaalf uur — brekten … Woordenlijst Sranan
Kingdom of Middag — Infobox Former Country native name = conventional long name = Kingdom of Middag common name = Kingdom of Tatu| continent = moved from Category:Asia to East Asia region = East Asia country = Taiwan status = status text = empire = government type … Wikipedia
Fika — Die schwedische Küche gilt als unkompliziert und einfach. Sie ist geprägt von ländlicher Hausmannskost (Käse, Brot, Wurst), Fischgerichten, Hackfleisch und Wild (Rentier oder Elchfleisch) und durch eine Fülle an Süßspeisen und Backwaren.… … Deutsch Wikipedia
Küche Schwedens — Die schwedische Küche gilt als unkompliziert und einfach. Sie ist geprägt von ländlicher Hausmannskost (Käse, Brot, Wurst), Fischgerichten, Hackfleisch und Wild (Rentier oder Elchfleisch) und durch eine Fülle an Süßspeisen und Backwaren.… … Deutsch Wikipedia
Schwedische Küche — Die schwedische Küche gilt als unkompliziert und einfach. Sie ist geprägt von ländlicher Hausmannskost (Käse, Brot, Wurst), Fischgerichten, Hackfleisch, Wild (Rentier oder Elchfleisch) und einer Fülle an Süßspeisen und Backwaren. Einheimische… … Deutsch Wikipedia
Timeline of Taiwanese history — This is a timeline of the History of Taiwan including the History of the Republic of China on Taiwan (1945 present).For the timeline of the History of the Republic of China on mainland China (1912 1949), see Timeline of Republic of China… … Wikipedia
Un dîner presque parfait — Genre Divertissement culinaire Pays … Wikipédia en Français
Come Dine with Me — Genre Cooking Format Game show Narrated … Wikipedia