-
1 lægge
lægge mærke til bemerken, beachten;lægge tøjet ablegen;lægge æg Eier legen;lægge øde verwüsten;lægge af ablegen; sich abgewöhnen;lægge sag an imod én gegen jemanden Klage erheben;lægge for den Anfang machen;lægge for dagen an den Tag legen;lægge fra zurücklegen, beiseitelegen;lægge fra (land) NAUT abstoßen, ablegen;lægge op Geld zurücklegen, fig auf die hohe Kante legen; Karten (auf)legen; Kleid kürzer machen; in den Ruhestand gehen; Holz nachlegen;lægge på prisen den Preis erhöhen;lægge sammen zusammenlegen, zusammenfalten; Zahlen zusammenzählen;lægge tilbage zurücklegen;lægge sig efter ngt. sich auf etwas (A) verlegen;lægge sig i spidsen SPORT in Führung gehen;lægge sig imellem sich ins Mittel legen, dazwischentreten;lægge sig til at sove sich schlafen legen;lægge sig ud fam zunehmen, dick(er) werden;lægge sig ud med én sich mit jemandem anlegen;så kan vi gå hjem og lægge os! fam dann können wir einpacken! -
2 lægge
vb.legen;lægge sig ins Bett gehen;lægge mærke til ngt etw. bemerken; ( til salg)lægge frem rauslegen;lægge sig ud med ng sich mit jmdm. überwerfen; ( penge)lægge ngt til side zurücklegen;lægge penge ud for ng für jmdn. Geld auslegen;lægge æg Eier legen -
3 sove
min arm sover der Arm ist mir eingeschlafen;lægge sig til at sove sich schlafen legen;sove som en sten wie ein Murmeltier schlafen;sov godt! schlaf gut!;sove hen, sove ind entschlafen, sterben;sove over sig verschlafen;sove på ngt. etwas überschlafen;sove til middag einen Mittagsschlaf machen;sove ud ausschlafen; -
4 ret
få ret recht behalten;give ret recht geben;have ret recht haben;det har du ret i da hast du recht;komme til sin ret zur Geltung kommen;med rette mit (vollem) Recht;finde sig til rette sich zurechtfinden;komme til rette zurechtkommen ( medmit D);lægge til rette zurechtlegen;vise til rette zurechtweisen; zurechthelfentage for sig af retterne zugreifen, zulangen, sich bedienen; fam (r)einhauen;dagens ret das Tagesgericht;ad rettens vej auf dem Rechtswegeden rette (mand) der Rechte, der rechte/richtige Mann;i rette tid rechtzeitig;to ret, to vrang ( Stricken) 2 rechts, 2 links(alle) ret! MIL stillgestanden!;ikke ret stor nicht besonders groß;ret som han kom gerade als er kam;rettere sagt besser gesagt, vielmehr -
5 sind
sind [senˀ] <-et; -> Gemüt n; Sinn m; Charakter m, Natur f; Gesinnung f; Seele f;få i sinde auf den Gedanken kommen;have i sinde beabsichtigen, vorhaben, gedenken;i sit stille sind im Stillen, bei sich;det ligger mig på sinde es liegt mir am Herzen;lægge sig ngt. på sinde etwas beherzigen;være til sinds gesonnen sein; gewillt sein;ude af øje, ude af sind aus den Augen, aus dem Sinn -
6 sag
søde sager pl Süßigkeiten pl;anlægge sag JUR klagen;det er netop sagen das ist es eben;det er mig en let sag das ist mir ein Leichtes;det er min sag das ist meine Sache;det er ingen sag das ist eine Kleinigkeit, das ist ganz einfach;for den sags skyld meinetwegen; an und für sich;med uforrettet sag unverrichteter Dinge, til sagen! zur Sache!;holde sig til sagen bei der Sache bleiben;få sin sag for fig unter die Lupe genommen werden -
7 mærke
bide mærke i ngt. sich etwas merken;være oppe på mærkerne fam den Erwartungen entsprechen, auf der Höhe ( oder fit) sein; fam auf Zack seinmærke2 ['mɛʀɡə] (be)merken; (kenn)zeichnen; spüren;mærkede kort gezinkte Karten f/pl;vel at mærke wohlgemerkt;ikke lade sig mærke med ngt. sich etwas nicht anmerken lassen;man kan ikke mærke det på ham man merkt es ihm nicht an;det har jeg ikke mærket ngt. til davon habe ich nichts gemerkt; -
8 mærke
I sb.blåt mærke blauer Fleck; ( lægge mærke til opdage fornemme) merken, bemerken, spürenII vb.1. ( ejendele (som tyveribeskyttelse) varer) zeichnen, auszeichnen;det mærkes, at... man merkt, dass...;mærke sig ngt sich etw. merken
См. также в других словарях:
til rette — til ret|te til ret|te; lægge til rette; sætte sig til rette … Dansk ordbog
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
Niels — Niels, konge af Danmark fra 1104 1134 efter sin broder Erik 1. Ejegod, der dør på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær har Erik udnævnt Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene træder sammen, vælger de i stedet den femte af… … Danske encyklopædi
Slaget på Grathe Hede — den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store. Efter at Erik Lam i 1146 trak sig tilbage blev Sven Grathe, Erik Emunes søn konge på Sjælland og Skåne, og Knud, kong… … Danske encyklopædi
Датский — Ved Martin Andersen Nexøs død i sommeren 1954 skrev Werner Thierry om hans forfatterskab og hemmeligheden ved hans magt over menneskesindene: “Til at begynde med er hemmeligheden nok, at Nexø fra sin tidligste barndom har været åben og vågen over … Определитель языков мира по письменностям
Brokk — er i nordisk mytologi bror til Sindre. De kaldes tilsammen for Ivaldebrødrene og er af dværgeslægt. De to er kendte for smede og troddomskunst. I et væddemål med Loke smedede de tre af asernes prægtigste skatte: Draupner, Gyldenbørste og Mjølner … Danske encyklopædi
Døgnflue — Døgnfluen er et insekt. Døgnfluenlarven lever nede i bækken. Den har tre haletråde og udvendige gæller langs siden af bag kroppen. Larven forvandler sig til en døgnflue, der flyver ind til bredden. Den voksne døgnflue lever kun få timer eller… … Danske encyklopædi
forskrive — for|skri|ve vb., r, forskrev, forskrevet (foran fælleskønsord forskreven el. forskrevet), forskrevne (jf. §31 34) (underlægge, afstå); en forskreven el. forskrevet sjæl; et forskrevet menneske; forskrevne sjæle; forskrive sig til Djævelen … Dansk ordbog
leje — I le|je 1. le|je sb., n, r, rne; til leje; månedlig leje; leje af bil II le|je 2. le|je sb., t, r, rne (sted hvor noget ligger); lægge sig på sit leje; i et fast leje III le|je 3. le|je vb., r, de, t; leje et sommerhus … Dansk ordbog
Danish phonology — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia