-
41 под
adv. indenunder, præp. nedenunder, præp. under* * *Imadjподовыйbund (i ovn).II(подо)præp makk1 om retningen; 1) (hen, ind, ned, om, op, over, ud) underпопасть под дождь komme ud i, blive udsat for ell. overrasket af regnvejrспрятать под замок låse ned, gemme under lås (og slå) 2) ned ad ngtспуститься под гору gå, køre ( o.l.) ned af et bjerg ell. en bakke; gå nedad 3) i, til omegnen ell. nærheden af ngt2 om tid, alder; henimod, henunder, mod, vedпод вечер henunder aften, ved aftenstid3 hensigt, mål; tilотдать под суд overlade til retsforfølgelse, stille for retten4 om måden: å mod; tilотделать под мрамор marmorere, få til at ligne marmorстихи под Пушкина digte å Pushkin.III(подо)præp minstr1 om stedet: 1) (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) underстоять под деревом stå under et træ; хранить под мком opbevare under lås (og slå) 2) i nær- heden ell. omegnen af, (nær) ved, (lige) uden for2 forskbet under (o.a.)быть под судом være for retten, få sin sag behandlet i rettenпод влиянием чего-н. under indflydelse, influeret af ngtчто под этим понимается? hvad (skal der) forstås herved?. -
42 подлезть
viпод + akkpfподлезу подлезетipfподлезатьkravle, krybe ind, ned under ngt -
43 ползти
vb. luske* * *viipf.t. ползу, ползёт; best.bev.verb.1 komme (kravlende, krybende), kravle, krybe (afsted)2 snegle sig afsted3 løbe over, koge over4 skride sammen. -
44 приползти
viк + datpfприползётipfприползать kravle, krybe, komme (kravlende, krybende) hen til ngt. -
45 пролезть
vi pfпролезу, пролезетipfпролезать1 klatre, kravle (ind) gennem2 slippe, snige sig ind -
46 проползти
vi pfпроползуipfпроползать kravle, krybe forbi, igennem ell. et sted hen. -
47 расползтись
vr pfрасползусьipfрасползаться1 kravle, krybe til alle sider2 falde fra hinanden3 flyde ud4 lægge sig ud. -
48 с
præp. af, konj. fra, præp. fra, præp. med, præp. med, præp. siden, præp. ved* * *Ipræpm gen1 от retningen: (ned) af, (ned) fra, ned (oppe) fra ngt2 om retningen: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) fraшум с улицы støj (ude, nede) fra gaden, støj udefra3 om stedet f eksс другой стороны улицы (ovre) på den anden side (af gaden); c левой стороны от вокзала på venstre side af ell. til venstre for banegården4 om herkomst o.l.: af; fra; pr.; efterрисовать c натуры tegne, male efter (levende) model ell. naturenс каждого по 20 копеек tyve kopek af hver, for hver, pro personaфрукты с юга frugter fra syden; sydfrugter5 om begyndelse i rum og tid: fra, (lige) fra; (lige) sidenс головы до ног fra top til tå, fra øverst til nederst6 om årsagen: af; i; efterустать с дороги være træt efter ell. oven på rejsen7 om måden: i; med; fraначать с чего-н. begynde, fange an med ngtс другой стороны på den anden side (set); сходу i farten; i flugten8 om tilladelse o.l.: medс Вашего разрешения med Deres tilladelse, med forlov. cIIpræpm instr1 ved parangivelser: og2 om tiden: med; ved3 oversættes ikke ved visse mængdeangivelser f eks4 i divforb: med; på; til; ell. udel. v. overs.; eksempler: броситься на когд-н. с кулаками gå løs på ngn med (knyt)næverneговорить с кем-н. tale med ngnграничить с Данией grænse, støde op til Danmarkприйти с просьбой komme med en anmodning ell. bøn; c работой дело обстоит хорошо det står godt til ell. går godt med arbejdetсвязать однд с другим forbinde det ene med det andet, knytte det ene sammen med det andetсогласиться с кем-н. erklære sig, være ell. blive enig med ngnсправиться с трудностями klare problemerne, få bugt med ell. has på vanskelighederneхлеб с маслом brød med smør. III cpræpm akk; om det omtrentlige mål: cirka, omkring, omtrent, som; ungefærмальчик с пальчик Tommeliden.-cpartgid udtr. en særlig grad af høflighed, underdanighed ell. servilitet; nu ofte ironisk. -
49 слазить
vipf.t. sem kravle (en tur). -
50 слезть
vi pfслезу, слезетipfслезать1 c + genkravle ned af ell. fra ngt2 gå, falde, skalle af3 stige af -
51 сползти
vi pfсползуipfсползать1 c + genkravle, krybe ned af ell. fra ngt2 glide ned3 к + datbevæge sig over i, havne i ngt. -
52 уползти
vt pfуползуipfуползать kravle, krybe bort. -
53 через
præp. gennem, igennem, om, over, via* * *præpmakk1 om retningen; (i)gen-nem; over; via; op over, oven overвлезть через окно kravle ind gennem ell. ad vinduet2 om tiden: om; efter, senere; hver\черезчас 1) om en time; 2) en time efter ell. senere, efter en times forløb3) hver time, med en times mellemrumприйти через час после начала собрания komme en time efter at mødet er begyndt3 om måden: gennem; ved; v.hj.afэто пишется через чёрточку det skrives med bindestreg. -
54 krybe
4по́лзать* * *cower, crawl, creep, grovel* * *vb (krøb, krøbet)( snige sig) creep;( kravle) crawl;( klatre) climb;( bevæge sig langsomt) creep, crawl ( fx the traffic was creeping (el.crawling) along),( ofte: langsomt og med besvær) inch ( fx he inched along the roof; the sun inched behind the mountains);( være underdanig) grovel, cringe ( for before),T crawl ( for to),F fawn ( for on);( blive mindre, om tøj) shrink ( fx the shirt shrinks in the wash);( om plante) creep;( i kortspil) finesse;[ det krøb i mig] I cringed,( stærkere) it made my flesh creep;( kan gengives) we might as well get it over at once;[ man må krybe før man kan gå] we must learn to walk before we can run;[ krybe op]( om tøj) ride up ( fx my shirt is riding up);[ krybe op i] climb ( fx a tree);[ krybe op på] climb onto ( fx the roof);[ krybe sammen]( bukke sig sammen) crouch,( af frygt, kulde også) cower; huddle ( fx he huddled near the fire to keep warm);( søge sammen) huddle ( fx the civilians huddled in their homes during the street fighting);(se også kors). -
55 håll
substantiv1. om retningTitta åt mitt håll!
Se mod mig!
Åt vilket håll ska jag gå för att hitta kyrkan? - Åt det här hållet!
I hvilken retning skal jeg gå for at finde kirken? - I denne her retning!
2. om afstandVi är inte släkt på långt håll, vi är faktiskt släkt på nära håll
Vi er ikke langt ude i familie, vi er faktisk i familie på nært hold
3. hold, tag, greb4. hold i overført betydning, især i kortspil5. hold i siden (sygdom, helse)På alla håll (och kanter), från alla hålla och kanter
På sina håll, här och där
-
56 korva sig
verbum1. slå folder, kravle op, gøre at noget bliver krøllet -
57 kravla
verbum1. kravle, krybe -
58 kräla
-
59 kränga sig igenom
verbum1. lykkes med kravle/arbejde/slingre sig igennem (over) noget -
60 håll
substantiv1. om retningTitta åt mitt håll!
Se mod mig!Åt vilket håll ska jag gå för att hitta kyrkan? - Åt det här hållet!
I hvilken retning skal jeg gå for at finde kirken? - I denne her retning!2. om afstandVi är inte släkt på långt håll, vi är faktiskt släkt på nära håll
Vi er ikke langt ude i familie, vi er faktisk i familie på nært hold3. hold, tag, greb4. hold i overført betydning, især i kortspil5. hold i siden (sygdom, helse)Særlige udtryk:På alla håll (och kanter), från alla hålla och kanter
På sina håll, här och där
См. также в других словарях:
kravle — krav|le vb., r, de, t … Dansk ordbog
Crawl — (kr[add]l), v. i. [imp. & p. p. {Crawled} (kr[add]ld); p. pr. & vb. n. {Crawling}.] [Dan. kravle, or Icel. krafla, to paw, scrabble with the hands; akin to Sw. kr[aum]la to crawl; cf. LG. krabbeln, D. krabbelen to scratch.] 1. To move slowly by… … The Collaborative International Dictionary of English
Crawled — Crawl Crawl (kr[add]l), v. i. [imp. & p. p. {Crawled} (kr[add]ld); p. pr. & vb. n. {Crawling}.] [Dan. kravle, or Icel. krafla, to paw, scrabble with the hands; akin to Sw. kr[aum]la to crawl; cf. LG. krabbeln, D. krabbelen to scratch.] 1. To move … The Collaborative International Dictionary of English
Crawling — Crawl Crawl (kr[add]l), v. i. [imp. & p. p. {Crawled} (kr[add]ld); p. pr. & vb. n. {Crawling}.] [Dan. kravle, or Icel. krafla, to paw, scrabble with the hands; akin to Sw. kr[aum]la to crawl; cf. LG. krabbeln, D. krabbelen to scratch.] 1. To move … The Collaborative International Dictionary of English
crawl — crawl1 crawlingly, adv. /krawl/, v.i. 1. to move in a prone position with the body resting on or close to the ground, as a worm or caterpillar, or on the hands and knees, as a young child. 2. (of plants or vines) to extend tendrils; creep. 3. to… … Universalium
Guldsmed — Guldsmedens larver er vanddyr. De adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underlæben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes masken , hvorved bytte fanges. De bruger ikke en puppe til at forvandle sig med, nymferne (som i dette… … Danske encyklopædi
Søkogleaks — er en sumpplante med trinde, svampede, bladløse stængler, der kan blive 2 3 meter lange og ender med en forgrenet top af små, rødbrune, kogleligende aks med små, tvekønnede blomster, som betyder at de kan befrugte sig selv. Den er almindelig ved… … Danske encyklopædi
Vandbænkebider — Vandbænkebideren bliver op til 18 25 millimeter. Den er smal og ret flad den ligner på nogen punkter et krebsdyr, men har intet skjold så alle dens led er synlige. Den er almindelig i Danmark, den lever mest i mindre søer og større åer. Hannen er … Danske encyklopædi
crawl — verb 1》 move forward on the hands and knees or by dragging the body close to the ground. ↘(of an insect or small animal) move slowly along a surface. ↘move at an unusually slow pace. 2》 informal behave obsequiously or ingratiatingly. 3》… … English new terms dictionary
crawl — [[t]krɔl[/t]] v. i. 1) to move in a prone position with the body close to the ground, as a worm or caterpillar, or on the hands and knees 2) to move or progress slowly or laboriously: a line of cars crawling toward the beach[/ex] 3) to behave in… … From formal English to slang
crawl — I. /krɔl / (say krawl) verb (i) 1. to move by dragging the body along the ground, as a worm, or on the hands and knees, as a young child. 2. to progress slowly, laboriously, or timorously: *Time crawls in deliberate collusion with the speed of… …