-
1 Hand
jemandem die Hand drücken trykke én i hånden;alle Hände voll zu tun haben have fuldt op at gøre, have travlt;an die Hand geben give i hænde;jemandem zur Hand gehen fig gå én til hånde;an der Hand haben fig have på hånden;es liegt auf der Hand fig det er tydeligt nok;aus erster Hand på første hånd;von der Hand in den Mund leben fig leve fra hånden (og) i munden;bei der Hand, zur Hand ved hånden;unter der Hand ÖKON under hånden;zu Händen des (til) hr. X personlig, att; -
2 klämma
I substantiv1. klemme (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)2. knibe, trængt situationbyxklämma; hårklämma; tvättklämma
II verbumcykelklemme; hårspænde; tøjklemme
1. klemme, presse, trykkeMan undersøger en avocado ved at klemme lidt forsigtigt på den (for at se om den er moden)
2. klemme, udsætte for hårdt pres eller tryk (om kropsdel)Erika klämde handen i en arbetsolycka, hon fick handen i kläm
E. klemte hånden i en arbejdsulykke
3. spise, drikke (hverdagssprog/slang)I weekenden drikker L. bajere med vennerne
4. klæmme, kramme (hverdagssprog/slang) -
3 klämma
I substantiv1. klemme (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)2. knibe, trængt situationSammensatte udtryk:byxklämma; hårklämma; tvättklämma
cykelklemme; hårspænde; tøjklemmeII verbum1. klemme, presse, trykkeMan undersøger en avocado ved at klemme lidt forsigtigt på den (for at se om den er moden)2. klemme, udsætte for hårdt pres eller tryk (om kropsdel)Erika klämde handen i en arbetsolycka, hon fick handen i kläm
E. klemte hånden i en arbejdsulykke3. spise, drikke (hverdagssprog/slang)I weekenden drikker L. bajere med vennerne4. klæmme, kramme (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk: -
4 smula
I substantiv1. krumme2. smule, lille mængdeII verbum1. smuldre i små bidder/stykkerTorkad salvia doftar inte så mycket men om man smular sönder den i handen framträder den goda doften
Tørret salvie dufter ikke af så meget, men hvis man smuldrer (knuser) den i hånden, så kan man mærke den gode duft
-
5 smula
I substantiv1. krummeMata inte fåglarna med mögliga brödsmulor!
Du må ikke fodre fuglene med mugne brødkrummer!2. smule, lille mængdeJag önskar mig bara en smula trygghet och kärlek! - Det är väl inte så bara!
Jeg ønsker mig bare en smule tryghed og kærlighed! - Det kan man ikke kalde bare!Særlige udtryk:En smule, lidtII verbum1. smuldre/gå i små bidder/stykker, blive til krummer m.m.Torkad salvia doftar inte så mycket men om man smular (sönder) den i handen framträder den goda doften
Tørret salvie dufter ikke af så meget, men hvis man knuser den i hånden, så kan man mærke den gode duft -
6 mössa
substantiv1. huekockmössa; påvemössa; tomtemössa
kokkehue; pavehat; nissehue
Stå med hatten i hånden, gøre præcis det som andre har besluttet, være tilbageholdende
Forvirret, uklar
-
7 mössa
substantiv1. hueSammensatte udtryk:kockmössa; påvemössa; tomtemössa
kokkehue; pavehat; nissehueSærlige udtryk:Stå med hatten i hånden, gøre præcis det som andre har besluttet, være tilbageholdendeForvirret, uklar -
8 kall
I substantiv1. kald(else), gerningläkarkall; lärarkall; prästkall
II adjektivlægekald; lærerkald; præstekald
1. kold, med lav eller ingen temperatur2. ufølsomVores adm. direktør er en kold og arrogant type
golvkall; smällkall; svinkall
gulvkold; bidende kold; hundekold
Få kolde fødder, fortryde noget, blive betænkelig
Få (mötas med) kalla handen, ge någon kalla handen, vinka med kalla handen
Få en kold skulder, blive afvist (affærdiget)
Holde hovedet koldt, bevare roen og fornuften
-
9 till hands (tillhands)
adverbium1. i nærheden, så man kan bruge den/detHar du kameran till hands?
Har du kameraet ved hånden (i nærheden)?
Være ved hånden, være til rådighed, have ved hånden
-
10 kall
I substantiv1. kald(else), gerningSammensatte udtryk:läkarkall; lärarkall; prästkall
lægekald; lærerkald; præstekaldII adjektiv1. kold, med lav eller ingen temperatur2. ufølsomVores adm. direktør er en kold og arrogant typeSammensatte udtryk:golvkall; smällkall; svinkall
gulvkold; bidende kold; hundekoldSærlige udtryk:Få kolde fødder, fortryde noget, blive betænkeligFå (mötas med) kalla handen, ge någon kalla handen, vinka med kalla handen
Få en kold skulder, blive afvist (affærdiget)Holde hovedet koldt, bevare roen og fornuften -
11 till hands (tillhands)
adverbium1. i nærheden, så man kan bruge den/detHar du kameran till hands?
Har du kameraet ved hånden (i nærheden)?Sekretæren er jo altid i nærheden og kan hjælpe (gi´ en hånd)Særlige udtryk:Være ved hånden, være til rådighed, have ved hånden -
12 känsla
substantiv1. fysisk følelse/fornemmelseNär hon räckte mig handen, upplevde jag en stor känsla av lycka
Da hun rakte mig hånden, fornemmede jeg en stor lykkefølelse
2. intutiv/spontan evne til at forstå/kunne nogetsmärtkänsla; olustkänsla; skräckkänsla
smertefornemmelse; følelse af ubehag; skrækfølelse
Ha en känsla av att...
Ikke vide det, men have en fornemmelse af at...
-
13 känsla
substantiv1. fysisk følelse/fornemmelseNär hon räckte mig handen, upplevde jag en stor känsla av lycka
Da hun rakte mig hånden, fornemmede jeg en stor lykkefølelse2. intutiv/spontan evne til at forstå/kunne nogetSammensatte udtryk:smärtkänsla; olustkänsla; skräckkänsla
smertefornemmelse; følelse af ubehag; skrækfølelseSærlige udtryk:Ha en känsla av att...
Ikke vide det, men have en fornemmelse af at... -
14 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
15 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
II uregelmæssigt verbummåleredskab; lyspind; svovlstik
1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen
4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brand
Ikke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå ud
III verbumIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på noget
1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje?
-
16 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigII præpositionMed stor valgfrihed, inden for vide rammer
1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tiden
På det tidspunkt af dagen sover R. til middag
Sif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li' sin svigerfar
III adverbiumTage nogen ved næsen, narre, vildlede nogen
-
17 palettkniv
substantiv1. paletkniv, kniv med bøjeligt blad som en kunstmaler bruger til at skrabe farverne af paletten, blande dem m.m. (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Du bör veta att en dansk palettkniv kan användas både i en ateljé och i ett kök, där den är ett vanligt, praktiskt redskap!
Du bør vide at en dansk paletkniv kan bruges både i et ateljé og i et køkken, hvor den er et almindeligt praktisk redskab! -
18 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)Sammensatte udtryk:mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
måleredskab; lyspind; svovlstikSærlige udtryk:II uregelmæssigt verbum1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brandIkke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå udIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på nogetIII verbum1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje? -
19 vid
I adjektiv1. vid, vidtstrakt, stor og bred, omfangsrigMed stor valgfrihed, inden for vide rammerSærlige udtryk:II præposition1. ved, ved siden af, i, på2. omkring/cirka/omtrent ved (om tidspunkt)Ingegerd dök upp vid 7-tiden (udt. ingejärd)
I. kom (uventet) ved 7-tidenPå det tidspunkt af dagen sover R. til middagSif är mycket fäst vid sin svärfar (udt. siv)
S. kan meget godt li´ sin svigerfarSærlige udtryk:Tage nogen ved næsen, narre, vildlede nogenIII adverbiumSærlige udtryk: -
20 vänster
I adjektivGøre noget på en sjusket eller uengageret måde, gøre venstrehåndsarbejdeJ. kan ikke skelne mellem sin venstre og højre fodSærlige udtryk:Den venstre hånd ved ikke hvad den højre gør, manglende kommunikationII ubøjeligt substantiv1. se eks.!Særlige udtryk:III substantivPå något (nån) vänster, nåt jävla vänster!
Vänster är ett negativt ord i de flesta språk. Vänster är lika med onormal, oskicklig, bakvänd m.m. Vänster i de nordiska språken är besläktat med ordet vän, så ursprungligen var det faktiskt lika med något positivt
Venstre er et negativt ord i de fleste sprog. Venstre er det samme som unormal, udygtig, bagvendt m.m. Venstre i de nordiske sprog er i familie med ordet ven, så oprindeligt var det faktisk det samme som noget positivt2. socialistiske/politiske grupperingerEn röst på vänstern?
En stemme på det socialistiske parti?3. slag med venstre knytnæve (sport, spil og leg)
См. также в других словарях:
Jemandem unter den Händen zerrinnen \(auch: zerfließen, schmelzen\) — Jemandem unter den Händen zerrinnen (auch: zerfließen; selten: schmelzen) Wenn jemandem etwas unter den Händen zerrinnt, wird es laufend weniger und kann nicht zusammengehalten werden: Das Vermögen zerrann ihm unter den Händen. Marion Gräfin… … Universal-Lexikon
Mit den Händen \(auch: mit Händen und Füßen\) reden — Wer »mit den Händen« oder »mit Händen und Füßen« redet, gestikuliert heftig beim Reden: Der italienische Wirt redet mit Händen und Füßen … Universal-Lexikon
Jemandem zuckt es in den Händen — Wenn es jemandem in den Händen zuckt, dann würde er am liebsten zuschlagen: Es zuckte ihm in den Händen, als er sah, wie die beiden Burschen den Hund quälten … Universal-Lexikon
Jemandem die Trümpfe aus den Händen nehmen — Jemandem die Trümpfe aus den Händen nehmen; einen Trumpf (oder: alle Trümpfe) aus der Hand geben »Jemandem die Trümpfe aus den Händen nehmen« bedeutet »jemandes Vorteile zunichte machen«: Lassen Sie sich die Trümpfe nicht aus den Händen nehmen … Universal-Lexikon
alle Trümpfe in der Hand \(auch: in (den) Händen haben — [K]einen Trumpf [mehr] in der Hand haben; alle Trümpfe in der Hand (auch: in [den] Händen haben Wer [k]einen Trumpf [mehr] in der Hand hat, hat [k]einen Vorteil [mehr] für sich: Nachdem der Entlastungszeuge seine Aussage widerrufen hatte, hatte … Universal-Lexikon
Auf den Händen sitzen — Die scherzhafte Redewendung stammt aus dem Theaterjargon und besagt, dass das Publikum nicht Beifall klatscht: Das Publikum saß mal wieder auf den Händen … Universal-Lexikon
Etwas unter den Händen \(auch: unter der Hand\) haben — Die Redewendung bedeutet »etwas in Arbeit haben, mit etwas längere Zeit beschäftigt sein«: Der Künstler hatte eine Wandmalerei für die neue Oper unter den Händen. In Joachim Maass Roman »Der Fall Gouffé« findet sich der Beleg: »(...) über… … Universal-Lexikon
Etwas gegen jemanden in der Hand \(auch: in (den) Händen\) haben — Etwas gegen jemanden in der Hand (auch: in [den] Händen) haben »Etwas gegen jemanden in der Hand haben« bedeutet »etwas haben, worauf man seine Angriffe gegen jemanden, seine Forderungen o. Ä. stützen kann: die Staatsanwaltschaft hat neues… … Universal-Lexikon
Handen — Hilfe zu Wappen … Deutsch Wikipedia
Auf Händen tragen — Das dieser Redewendung zugrunde liegende Bild, mit dem heute ausgedrückt wird, dass man jemanden, dem man sehr zugetan ist, in jeder Hinsicht verwöhnt, findet sich schon in der Bibel. Im Psalm 91, der den unter dem Schutz des allmächtigen… … Universal-Lexikon
Völkermord an den Tutsi — Schädel von Opfern des Völkermordes in der Gedenkstätte von Nyamata Als Völkermord in Ruanda werden umfangreiche Gewalttaten in Ruanda bezeichnet, die am 6. April 1994 begannen und bis Mitte Juli 1994 andauerten. Sie kosteten zirka 800.000 bis… … Deutsch Wikipedia