-
81 ligge
4лежа́ть; находи́тьсяhvor lígger...? — где нахо́дится...?
* * *lie, sit, stand* * *vb (lå, ligget) lie; be;( have sit natteleje) sleep ( fx he sleeps in the drawing room);(mil.: være indkvarteret) be stationed;( om høne) sit;( om hus, by etc) stand ( fx the house stands on a hill), be ( fxIreland is to the west of England), be situated ( fx the house is beautifully situated),( strække sig) lie ( fx the desert lay to the west of us; the valley lay before us);(merk: om stof etc) come ( fx the material comes one metre wide);(om børspapirer etc) rule ( fx wheat rules firm);[ lade ligge] let lie ( fx let the dog lie), leave ( fx I left the book on the table),(fig) leave (alone), pass over ( fx the details),( glemme) forget ( fx let us forget it);(se også III. rede);[ med præp, adj & adv:](fig) lie (el. be) behind ( fx I don't know what lies (el. is) behind his refusal);F underlie ( fx personal problems underlie his behaviour; the idea underlying the poem);( ved dette) there is something at the bottom of this;[ der ligger en bil lige bag os] there is a car just behind us (el. sitting on our tail);[ ligge bi](mar) lie to, lie by;[ ligge dybt](mar) be low in the water, draw a great deal of water;[ det ligger dybt i ham] it is deeply ingrained in him;[ ligge fast] be firm,( være fastgjort) be firmly fixed;[ min beslutning ligger fast] my decision is unalterable;[ det ligger ikke for ham] it is not his strong point;[ den sag som nu ligger for] the matter now before us;[ det ( spørgsmål) ligger ikke for] that is not a present issue; that is not the point; that is not relevant;[ det ligger lige for] it is obvious;(se også anker, I. død);( sport) lead;[ ligge hen]( ufuldendt) be awaiting completion;( forsømt) be neglected;[ ligge hos]( kvinde) sleep with;[ magten ligger hos dem] the power lies with them;(se også skyld);(mar) ride high on the water;[ ligge i]( findes) lie in ( fx the difficulty lies in their lack of skill);[ jeg ved ikke hvad der ligger i det ord] I don't know what that word implies;[ deri ligger at] this implies that;[ fejlen ligger i at] what is wrong (, the mistake) is that;[ det ligger deri at] it is due to the fact that;(dvs nutiden) it is characteristic of our time;[ ligge et barn ihjel] overlie a child;[ ligge inde med] hold, have in one's possession;( have på lager) have on hand, have in stock;[ ligge inde som soldat] do one's national service;[ ligge ned] be lying down;[ vi ligger på 50 ( km i timen)] we are doing fifty;[ det ligger til ham] it is (in) his nature;[ det ligger til familien] it runs in the family;[ det ligger lang tid tilbage] it is a long time ago;[ ligge under for] yield to,F succumb to ( fx a temptation);[ huset ligger ved floden] the house stands by (el. on) the river; -
82 tilkomme
vb:[ det tilkommer ham at] it is up to him to, it is for him to,F it rests with him to;[ det tilkommer ikke ham at] it is not for him to ( fx tell us how to run our affairs),T he has no business to;[ der tilkommer ham en andel] he is entitled to a share;[ give enhver hvad der tilkommer ham] give everyone his due. -
83 realist
substantiv1. realist, person der fortår hvad der er muligt/umuligt2. kunstner/forfatter der beskriver tingene på en realistisk måde -
84 dalslänning
substantiv1. person der bor/lever i DalslandDalslands Gille i Stockholm är en samlingspunkt för dalslänningar och människor som intresserar sig för dalsländsk natur och kultur - allt som är dalsländskt
D's G. i S. er et samlingspunkt for personer fra Dalsland og mennesker, der interesserer sig for dalslændsk natur og kultur - alt hvad der er dalslændsk (Dalsland, landskab vest for Vänern) -
85 välfärdsanalfabet
substantiv1. 'velfærdsanalfabet' (udtryk der bruges bl.a. af lederskribenter)I Sverige produceras funktionella välfärdsanalfabeter: yngre personer som har så usla språkkunskaper att de varken kan läsa eller skriva, som inte vet vad som är relevant, och som inte orkar inte läsa facklitteraturen, ifall dom vill gå på universitetet
I S. produceres funktionelle velfærdsanalfabeter: yngre personer der har så dårlige sprogkundskaber, at de næsten ikke kan læse eller skrive, som ikke ved hvad der er relevant, og som ikke orker at læse faglitteraturen, hvis de vil læse på universitetet -
86 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
87 народность
sb. folkeslag* * *sb f1 folk, folkeslag2 folkelighed, folkeligt indhold3 det at et kunstværk fremtræder som talerør for, hvad der rører sig i befolkningen. -
88 høre
21) слу́шатьhǿre på nógen — слу́шать кого́-л.
2) слы́шатьhǿre op — прекраща́ть
hǿre til — име́ть отноше́ние, относи́ться
* * *catch, hear* * ** hear ( fx I don't hear well; I heard him speak; I hear from England every week);( lytte) listen,( lytte til) listen to ( fx the music, the radio, his speech),( bønhøre) hear ( fx hear my prayer);( erfare) hear, learn;( i skole: eksaminere) examine;( forhøre sig) enquire;( rådspørge) consult;[ hør!](dvs hør engang) look here!( bifaldsråb = det er hørt!) hear, hear!(dvs hør efter) listen![ lade en noget høre] throw something in somebody's teeth;[ de har ikke noget at lade hinanden høre] there is nothing to choose between them;( ofte =) it is the pot calling the kettle black;T that's something like;[ man havde aldrig hørt ham le] he had never been heard to laugh; nobody had ever heard him laugh;[ høre tale om], se I. tale;[ med præp og adv:][ høre ad] enquire;[ nu skal jeg høre ad] I will enquire;[ jeg har hørt det af min søster] I (have) heard it from my sister;[ høre dårligt] be hard of hearing ( med højre øre in the right ear);[ høre efter hvad der bliver sagt] listen to what is said;[ høre efter telefonen (, døren)] answer the telephone (, the door);[ høre sig for] enquire;[ høre fra en] hear from somebody;[ hvor hører disse ting hen?] where do these things belong?[ høre hjemme], se hjemme;(etc) test somebody in history (etc);[ høre ind under] come within, fall under;[ det hører med til bestillingen] it is all part of the job; it is all in the (el. a) day's work;[ nu har jeg hørt det med!] well, I never![ høre om] hear about ( fx I have heard a lot about you);( erfare at noget eksisterer) hear of ( fx have you ever heard of Clive? have you heard of their new house? I first heard of it a week ago);[ høre op] stop, leave off;[ høre op med at] stop (el. leave off) -ing;[ høre på] listen to;(med.) auscultate;[ jeg kan høre på dig at] I can tell by your voice (, by what you say) that;[ høre sammen] belong together;[ høre til]( være en ( del) af, høre ind under) belong to ( fx this belongs to a different category, to my favourite reading),( være en af) be among ( fx this question is among the mostimportant problems of today); be one of ( fx this cup is one ofa new tea set; the lion is one of the carnivores);( høre om) hear of ( fx I haven't heard anything of that),( høre fra) hear from;( spørge til) ask (, F: enquire) after;[ der hører meget mod (, tålmodighed) til at] it takes (, F: requires) a lot of courage (, patience) to;[ det hører sig til] it is always done; it is customary;T it is the done thing;[ høre til dagens orden], se dag;[ høre tilfældigt] happen to hear, overhear;fx this falls under the next item on the agenda). -
89 stikke
jab, plunge, poke, prick, slip, stab, stick, sting, thrust* * *vb( putte) put ( fx one's hands in one's pockets; one's hand out),T stick,( voldsomt, F) thrust ( fx one's hands into one's pockets),T shove,( ubemærket) slip ( fx a letter into one's pocket);( stikke med spids genstand) stick,( voldsomt) thrust ( fx a bayonet into somebody),( let) prick ( fx oneself on a needle, a hole in something);( med finger, stok etc) prod, poke ( fx he prodded (el. poked) me in the ribs);( med kniv, dolk etc) stab;(slagte fx en gris) stick;( om bi, hveps etc) sting;( om solen) burn;( i metal) engrave;( om syning) stitch,( om vatteret arbejde) quilt;( med bold) hit;( i kortspil) cover;(mar: om dybgående) draw;T ( overgå) beat ( fx can you beat that?);( løbe) run, nip ( fx nip across to the baker's);( angive) inform against,S grass on;[ med sb & pron:][ stikke asparges] cut asparagus;[ jeg ved ikke hvad der stikker ham] I don't know what is biting him (el.what has got into him);[ det stak ham at] he took it into his head to;[ han gør det når det stikker ham] he does it when he feels like it (el.when he chooses);[ stikke sig] prick oneself (på on, fx on a needle);[ stikke sig i fingeren] prick one's finger;(se også I. hul, ild);[ med præp & adv:][ stikke `af]( forsvinde) be off,T clear out,( især når man er uønsket) take oneself off ( fx I think I'll take myself off now),( flygte) bolt, cut and run;( for at undgå noget ubehageligt) make oneself scarce,( i hemmelighed) skip off ( fx without paying one's bill);(mar: fraslå sejl) unbend;[ stikke af fra kone og børn] desert one's wife and family;[ stikke af imod] form a glaring contrast to, clash with;(dvs hugge etc) go off with, run away (el. off) with ( fx somebody else's wife, the jewels, the profit);(se også I. hale);[ stikke dybt](mar) draw a great deal of water;[ skibet stikker for dybt] the vessel draws too much water;[ han stikker ikke dybt] he is pretty shallow, there is not much in him;[ stikke efter](med stok etc) prod at,( med våben) stab at;[ stikke frem]( rage frem) stick out,F project,( iøjnefaldende, generende) jut out,F protrude,( ses) peep out,( med objekt) put out ( fx he put out his hand), stick out,( med kraft) thrust out;( om noget ubehageligt) raise (el. rear) its (ugly) head ( fx Nazism reared its ugly head);( vove pelsen) stick one's neck out;[ stikke hen til en] nip round to somebody;[ stikke i noget] prod (at) something;[ stikke i at hyle] start howling;[ stikke i at le] burst out laughing;[ stikke noget i brand] set something on fire, set fire to something;[ han stak det i lommen] he put (, slipped, thrust) it into his pocket,(dvs tilvendte sig det) he pocketed it ( fx he pocketed theprofits);[ stikke en fornærmelse i lommen] swallow an insult;[ stikke sin næse i], se næse;[ stikke penge i] invest money in;[ stikke i rend] start (el. set off) running;[ stikke i søen] put (out) to sea;[ solen stikker mig i øjnene] the sun is in my eyes;(fig) it struck (el. caught) her eye;[ stikke én ihjel] stab somebody to death;[ han stak hovedet ind ad døren] he put his head in at the door;[ stikke noget ind i noget] put (, thrust) something into something;[ stikke noget ind imellem noget] insert something between something;[ jeg stak min arm ind under hans] I slipped my arm through his;[ stikke ned]( dolke) stab;[ stikke op]( rage op) stick up;[ han stikker ikke op for nogen] he is afraid of no man;[ stikke ham på næven] shake hands with him;[ stikke sig på], se ovf;[ de stak hovederne sammen] they put their heads together;(dvs prikke, støde) prod (at) somebody,( stadig kritisere) get at somebody ( fx he was getting at me all the time);[ stikke noget til en] slip something into somebody's hand;[ stikke til maden] peck at (el. toy with) one's food;[ stikke til side] conceal;( gemme til senere) put by, put away,( reservere) put aside ( fx for a good customer), put on one side;[ stikke til sig] pocket;( om skib) put to sea,( om person) go to sea,( løbe bort og stikke til søs) run away to sea;[ stikke ud], se ovf: stikke frem;[ stikke én ud](dvs fortrænge en) cut somebody out;[ stikke et glas ud] toss off (el. gulp down) a glass;(dvs prakke en noget på) palm (el. fob) something off on somebody;[ stikke hovedet ud ad døren (, vinduet)] put one's head out of the door (, the window);[ stikke øjnene ud på én] put out somebody's eyes;[ der stikker noget ` under] there is more in this than meets the eye;(dvs en fælde etc) there is a catch in it somewhere; -
90 long
Et udtryk, der anvendes om en værdipapir- eller en valutadealer, hvis beholdning overstiger, hvad der kræves til afdækning af hans position. Modsat short. -
91 filosofi
substantiv1. filosofi, filosofisk videnskab (filosofi)Begreppet rönnbärsfilosofi är en slags vardagsfilosofi som refererar till den gamla fabeln om räven och rönnbären ("surt sa räven...")
Begrebet rönnebærsfilosofi er en slags hverdagsfilosofi, der refererer til den gamle fabel om ræven og rønnebærrene ("surt sa'ræven...")
nyttofilosofi; rättsfilosofi; språkfilosofi; upplysningsfilosofi; värdefilosofi
nyttefilosofi; retsfilosofi; sprogfilosofi; oplysningsfilosofi; værdifilosofi
-
92 koll
substantiv1. kontrol (hverdagssprog/slang)Jeg har nøjagtig styr på, hvor mange vi er
2. godt kendskab til noget (hvad der er moderne/rigtigt) (hverdagssprog/slang)Her er piger, der ved noget om tingene
3. kig, kik -
93 modemedveten
adjektiv1. modebevidst, bevidst om hvad der er på mode, især inden for tøjDet er de modebevidste, der går til modeshow(s)
-
94 täcka
verbum1. (over)dække, skjule noget under/bagved noget2. dække, svare tilSkattepengar täcker upp mejeriskandal (fra eng. cover up)
3. dække, rapportere fra nogetS. dækker også, hvad der foregår (af begivenheder) i København (Sydsvenskan, uafhængig, liberal sydsvensk avis)
Du täcker Nisse, han är farlig!
Du dækker Nisse, han er farlig!
-
95 vindböjtel
substantiv1. vindbøjtel, karakterløs person der let skifter standpunkt, oftest efter hvad der betaler sig bedst2. vandbakkelse (kogekunst, mad m.m.) -
96 värre
I adjektiv komparativ1. værre, dårligere, vanskeligere, mere ondskabsfuld m.m.2. bedre (hverdagssprog/slang)Ja, Ulla ska då alltid var värre (värst)!
II adverbiumJa, U. skal absolut altid være bedre end alle andre, være den bedste!
1. værre, dårligereHustrun klarar sig, men det är värre ställt med mannen
Hustruen klarer sig, men det står værre til med manden
2. megetDet var virrigt (kaotiskt) värre på klimatkonferensen!
Det var meget kaotisk på klimakonferensen!
Etter värre, sju resor värre
Meget, meget værre
-
97 fatalism
substantiv1. fatalisme, skæbnetro, tro på at alt hvad der sker er forudbestemt/uafvendeligtIdén om den fria viljan står i skarp motsättning till fatalismen som beskriver människans handlingar som förutbestämda
Idéen om den frie vilje står i skarp modsætning til fatalismen der beskriver menneskets handlinger som forudbestemte -
98 filosofi
substantiv1. filosofi, filosofisk videnskab (filosofi)"Begreppet rönnbärsfilosofi är en slags vardagsfilosofi som refererar till den gamla fabeln om räven och rönnbären ("surt sa räven...")
Begrebet rönnebærsfilosofi er en slags hverdagsfilosofi, der refererer til den gamle fabel om ræven og rønnebærrene ("surt sa´ræven...")Sammensatte udtryk:nyttofilosofi; rättsfilosofi; språkfilosofi; upplysningsfilosofi; värdefilosofi
nyttefilosofi; retsfilosofi; sprogfilosofi; oplysningsfilosofi; værdifilosofiSærlige udtryk: -
99 koll
substantiv1. kontrol (hverdagssprog/slang)Jeg har nøjagtig styr på, hvor mange vi er2. godt kendskab til noget (hvad der er moderne/rigtigt) (hverdagssprog/slang)Her er piger, der ved noget om tingene3. kig, kikSærlige udtryk: -
100 kropp
substantivAnette har ingen skam i kroppen, hon gör precis som hon vill
A. har ikke skam i livet, hun gør lige hvad der passer hende6. krop, fyldighed, styrke (om vin)Særlige udtryk:Med kropp och själ, helhjärtat
Med krop og sjæl, uden forbehold, helhjærtetDet bliver over mit lig, det vil jeg forhindre med al magt
См. также в других словарях:
Der er et Yndigt Land — Español: Hay una hermosa tierra Partitura de Der er et Yndigt Land … Wikipedia Español
Der Er Et Yndigt Land — Der er et yndigt land (da) Il est un pays charmant Part … Wikipédia en Français
Der er et yndigt land — Der er et yndigt land (da) Il est un pays charmant Partition de l hymne … Wikipédia en Français
Hvad vil De ha'? — Infobox Film name = Hvad vil De ha ? image size = caption = director = Jens Henriksen Preben Neergaard producer = Aage Stentoft writer = Tao Michaëlis Arvid Müller Børge Müller narrator = starring = Dirch Passer music = cinematography = editing … Wikipedia
Der er et yndigt land — Die Hymne als Audiodatei Der er et yndigt land (Es gibt ein liebliches Land) ist der Titel und die erste Zeile der Landeshymne Dänemarks, einer der zwei dänischen Nationalhymnen. Der Text wurde 1819 von Adam Oehlenschläger geschrieben, die… … Deutsch Wikipedia
Der er et yndigt land — For the 1983 film, see Der er et yndigt land (film). Der er et yndigt land English: There is a Lovely Country Civil anthem of … Wikipedia
Liste der Nummer-eins-Hits in Dänemark (2001) — Singles Alben Eminem feat. Dido Stan 3 Wochen (1. Januar 21. Januar) Safri Duo Played A Live (The Bongo Song) 5 Wochen (22. Januar 25. Februar, insgesamt 11 Wochen) Rollo King Der Står Et Billede 1 Woche (26. Februar 4. März) DJ Encore I See… … Deutsch Wikipedia
Reiche (der) — 1. Ain Reicher dünckt sich weise sein, aber ain Armer verstendiger mercket jn. – Agricola II, 229. 2. Auch der Reiche kriegt nur ein Tuch als Leiche. Frz.: Le plus riche n emporte qu un linceul. (Bohn I, 33.) 3. Auf den Reichen wie den Armen sind … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Blinde (der) — 1. Befehlen die Blinden, so wird sich viel zu tadeln finden. Lat.: Caeci praescriptio. (Erasm., 125.) 2. Bis ein Blinder verstopft ein Fass, ist schon der ganze Boden nass. 3. Blinde tragen die Nase hoch. 4. Blinde und Lahme kommen zuletzt. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Todte (der) — 1. A Toda is no net z ruck kema. (Wien.) 2. A Todten trugt män nit zurück. (Jüd. deutsch. Warschau.) Nämlich vom Friedhof. 3. An einem Todten muss man ein Schwert nicht versuchen. Abwesende und Todte nicht in verleumderischer Weise angreifen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Deutsche (der) — 1. Auch vom Deutschen kann der Russe lernen. (Russ.) Sehr charakteristisch für die russische Bescheidenheit und Selbstkenntniss. 2. Bei drei Deutschen findet man zwei Soldaten, bei drei Engländern zwei Hurenhengste, bei drei Franzosen zwei Köche … Deutsches Sprichwörter-Lexikon