-
101 mur
substantiv1. mur, tyk vægV's ringmure stammer fra 1200-tallet (V. på Gotland, gammel hansestad)Sammensatte udtryk:skiljemur; säkerhetsmur; yttermur
skillemur; sikkerhedsmur; ydermurSærlige udtryk:Stille nogen mod muren, henrette nogen ved skydningTiga som muren, vara tyst som muren
Være helt tavs, holde inde med en hemmelighed -
102 mätt
I Se: mäta II adjektiv1. mæt, tilfreds, ikke sulten mere"Den mätta dagen, den är aldrig störst. Den bästa dagen är en dag av törst..."
" Den mætte dag, den er aldrig størst. Den bedste dag er en dag af tørst..." (Digt fra "Härdarna" af Karin Boye 1900-41, lyriker og novellist)Oj, va' vi blev mätta!
Ih, hvor blev vi mætte, hvor har vi spist meget!Jeg kan ikke få nok af den lille skat, kan ikke holde op med at kigge på hendeJag är mätt på alla våra museumsbesök!
Jeg har fået nok af nok af alle vores museumsbesøg!Sammensatte udtryk:proppmätt; stockmätt; stoppmätt; övermätt
propmæt; stopmæt; stopmæt; overmæt -
103 paja
I verbum1. gå i stykker, holde op med at fungere (hverdagssprog/slang)2. få noget til at gå i stykker/bryde sammen (hverdagssprog/slang)Det er din skyld, at projektet er brudt sammen3. betale (fra eng. pay) (hverdagssprog/slang)II Se: paya -
104 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
105 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
106 hålla
uregelmæssigt verbum1. holde (fast i), gribe"... Tag mig, Håll mig, Smek mig sakta...", linjer från dikt av finlandssvenskan Harriet Löwenhjelm
"Ta' mig, Hold om mig, Kærtegn mig sagte...", linjer fra digt af finlandssvenske H. L. (1887-1918, lyriker, kunstner)
Håll i ratten med bägge händerna!
Hold begge hænder på rattet!
2. holde, ikke gå i stykker eller visneTallriken föll i golvet, men höll
Tallerknen faldt på gulvet, men gik ikke i stykker
3. sørge for at nogen/noget bliver ved med at være på en vis måde eller på et vist sted4. holde (om teori, forklaring)5. holde, gøre som man har lovethålla bröllop; hålla gudstjänst; hålla möte; hålla predikan; hålla tal
holde bryllup; holde gudstjeneste; holde møde; holde prædiken; holde tale
Hålla på slantarna, hålla hårt om penningpungen
-
107 hålla
uregelmæssigt verbum1. holde (fast i), gribe"... Tag mig, Håll mig, Smek mig sakta...", linjer från dikt av finlandssvenskan Harriet Löwenhjelm
"Ta' mig, Hold om mig, Kærtegn mig sagte...", linjer fra digt af finlandssvenske H. L. (1887-1918, lyriker, kunstner)Håll i ratten med bägge händerna!
Hold begge hænder på rattet!2. holde, ikke gå i stykker eller visneTallriken föll i golvet, men höll
Tallerknen faldt på gulvet, men gik ikke i stykker3. sørge for at nogen/noget bliver ved med at være på en vis måde eller på et vist sted4. holde (om teori, forklaring)5. holde, gøre som man har lovetSammensatte udtryk:hålla bröllop; hålla gudstjänst; hålla möte; hålla predikan; hålla tal
holde bryllup; holde gudstjeneste; holde møde; holde prædiken; holde taleSærlige udtryk:Hålla på slantarna, hålla hårt om penningpungen
-
108 bära
uregelmæssigt verbum1. bære, holde i noget2. bære, have med (fx i lommen)E. bærer altid kniv (har en kniv i bæltet/i lommen)
Hun bar på en tung koffert, havde en tung taske med
3. bære, have på (om fx tøj, smykker)4. holde5. bære, føre (et sted hen)Det går rigtig skidt for hele familien, det går ned ad bakke med dem
Bære et navn, hedde noget
Bære frugt, lykkes, blive realiseret
Det traf sig så uheldigt, at regnen begyndte at styrte ned
Vart bär det hän?
Hvor er du/I på vej hen?; Hvad er der ved at ske?; Hvordan mon det her vil ende?
-
109 bära
uregelmæssigt verbum1. bære, holde i noget2. bære, have med (fx i lommen)E. bærer altid kniv (har en kniv i bæltet/i lommen)Hun bar på en tung koffert, havde en tung taske med3. bære, have på (om fx tøj, smykker)4. holde5. bære, føre (et sted hen)Det går rigtig skidt for hele familien, det går ned ad bakke med demSkulle du själv kunna bära någon annans barn i nio månader och sedan sälja det?
Ville du selv kunne bære en andens barn i ni måneder og siden sælge det?Særlige udtryk:Bære et navn, hedde nogetBære frugt, lykkes, blive realiseretGå ad helvede, noget ender frygtelig galtBære sit kors, tålmodigt finde sig i prøvelser m.m.Det traf sig så uheldigt, at regnen begyndte at styrte nedVart bär det hän?
Hvor er du/I på vej hen?; Hvad er der ved at ske?; Hvordan mon det her vil ende? -
110 undan
adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig væk
Du skal ikke tro, at du undslipper
2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!
Lægge til side, spare op
S. skaffede alle sine våben af vejen
Lidt efter lidt, efterhånden
-
111 undan
I adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig vækDu skal ikke tro, at du undslipper2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!Lægge til side, spare opS. skaffede alle sine våben af vejenSærlige udtryk:Lidt efter lidt, efterhåndenII præposition1. bort/væk fra (ikke så almindeligt)Særlige udtryk: -
112 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
113 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Særlige udtryk:Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøbGøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogenGøre noget ud af noget, overdrive nogetKomme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentligeTage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælpIkke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på detDet är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolleDet hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du retDet ligger i sagens natur, det er indlysendeSaken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?En given sag, noget indlysendeNoget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligtI virkeligheden, i realiteten, i saglig henseendeTill saken!
Til sagen! -
114 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder
2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreTage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligt
II uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker
2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang) -
115 nypa
I substantiv1. hånd (mest i plur.)Kvinder i Dalarna, der arbejder på ammunitionsfabrik, dygtige dalakvinder2. knivspids, gran, eller det man kan holde mellem to fingreSærlige udtryk:Tage noget med et gran salt, ikke tage noget alt for alvorligtII uregelmæssigt verbumHa hårda nypor, vara hård i nyporna
1. nappe, knibe, klemme"Han nöp henne i stjärten" är en bok om könsklichéer i ordböcker och grammatikor
"Han kneb hende i bagen" er en bog om kønsklichéer i ordbøger og grammatikker2. hurtigt gribe fat i nogen/noget (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk: -
116 tand
substantiv1. tand2. tak (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)När du ska såga, använd en såg med fina tänder!
Når du skal save, så brug en sav med fine tænder!
framtand; hörntand; mjölktand
fortand; hjørnetand; mælketand
Bide tænderne sammen, ikke lade sig slå ud selv om det er vanskeligt
Få blodad tand; Ge någon blodad tand
Få blod på tanden; Inspirere nogen til at hellige sig noget på en mere aktiv måde
Hakke tænder, fryse så meget at man hakker tænder
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, være forsigtig med hvad man siger
Skære tænder, være (meget) vred
Vise tænder, optræde truende
Væpnet (rustet) til tænderne, stærkt bevæbnet
Alle sejl er sat til (påklædning, makeup osv.)
-
117 tand
substantiv1. tand2. tak (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)När du ska såga, använd en såg med fina tänder!
Når du skal save, så brug en sav med fine tænder!Sammensatte udtryk:framtand; hörntand; mjölktand
fortand; hjørnetand; mælketandSærlige udtryk:Bide tænderne sammen, ikke lade sig slå ud selv om det er vanskeligtFå blodad tand; Ge någon blodad tand
Få blod på tanden; Inspirere nogen til at hellige sig noget på en mere aktiv mådeHakke tænder, fryse så meget at man hakker tænderHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, være forsigtig med hvad man sigerSkære tænder, være (meget) vredVise tænder, optræde truendeVæpnet (rustet) til tænderne, stærkt bevæbnetAlle sejl er sat til (påklædning, makeup osv.) -
118 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
II uregelmæssigt verbummåleredskab; lyspind; svovlstik
1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen
4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brand
Ikke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå ud
III verbumIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på noget
1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje?
-
119 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)Sammensatte udtryk:mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
måleredskab; lyspind; svovlstikSærlige udtryk:II uregelmæssigt verbum1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brandIkke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå udIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på nogetIII verbum1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje? -
120 rygg
substantiv1. ryg, (kroppens) bagside (anatomi m.m.)Ligga på ryggen, simma på ryggen, vrida på ryggen
Ligge på ryggen, svømme på ryggen, dreje i ryggenStolens armstöd sitter fast med fyra skruvar, två i ryggen och två i sitsen
Stolens armlæn sidder fast med fire skruer, to i ryggen og to i sædetSammensatte udtryk:korsrygg; krokrygg; svankrygg
lænd; kroget ryg; svajryggetSærlige udtryk:Holde hånden over nogen, beskytte (forsvare) nogenTage benene på nakken, løbe væk i en fart, stikke afVända någon ryggen, vända ryggen till
Vende nogen ryggen, vende ryggen tilMed ryggen mot väggen, vara i svårt trångmål och behov av omedelbar hjälp
Med ryggen mod muren, være i en trængt situation, have stærkt begrænsede handlemuligheder
См. также в других словарях:
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Fenrisulven — stammer fra den nordiske mytologi. Loke er far til Fenrisulven og Angerboda er dens mor. Dens to søskende er Midgårdsormen og Hel. Alle tre monstre skal ifølge Vølvens spådom slås mod og slå nogle af de stærkeste aseguder ved Ragnarok.… … Danske encyklopædi
Arme (der) — 1. Allein der Arme thut unrecht und hat das Kalb ins Auge geschlagen. 2. An des Armen Barte lernt der Junge scheren. – Körte, 264. 3. An der Armen Truh wischt jedermann die Schuh. Holl.: Aan den arme will ieder zijne schoenen afwisschen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Lernen — 1. As (wenn) dü lernst, Chasergüt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Wortspiel mit Chaser = Schwein, und dem Zeitworte chasern = wiederholen. 2. Bat me lärt hiät, dat friet iäm kain Brot af. (Iserlohn.) – Woeste, 72, 184. 3. Bei was man ist, das lernt… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon