-
61 droppa
verbum1. dryppe, falde i dråber2. dryppe, lade noget falde drypvis4. holde op med at omgås nogen/at kunne li' nogenN. møder masser af piger, men dropper dem hurtigt5. sløjfe, holde op med noget (fx idé, projekt)V. har sløjfet sit gamle efternavnSærlige udtryk:Nævne kendte navne, prale med dem (se, namedroppa!) -
62 lämna
verbumGive et bidrag til B. ('Børns Vilkår')Mange forlader S. om vinterenMoren efterlod sig et husmandssted (lille feriehus) i S.4. forladeG. forlod sin kone for to år siden5. følge/køre børn til børnehavenVem ska lämna Stefan idag?
Hvem afleverer S. i børnehaven idag?6. gå af, trække sig tilbage m.m.Många vd:ar har tvingats lämna efter bonusskandalerna
Mange administrerende direktører er blevet tvungne til at trække sig tilbage efter bonusskandalerneJag tror vi ska lämna den här diskussionen, det går visst inte att komma överens
Jeg tror, at vi skal holde op med denne diskussion, vi kan vist ikke blive enigeSærlige udtryk:Lade ligge, lade være usagt -
63 stöt
substantiv1. (kraftigt) stød, pufAktas för stötar!
Forsigtig! (advarsel på (post)pakker)3. noget tungt/vanskeligt der sker enDet var mor, der måtte tage det største skrald, de ubehagelige følger4. kort lyd5. indbrud, kup, brækNågra företagsamma lymlar har gjort en stöt hos Perssons i den stora villan
Sammensatte udtryk:armbågsstöt; biljardstöt; dolkstöt
albuestød; billardstød; dolkestødSærlige udtryk:Stå stöten, stå rycken
Holde ud, holde stand, klare sigVære i stødet, i god formEn i stöten, två i stöten, tre i stöten osv.
En ad gangen, to ad gangen, tre ad gangen osv. -
64 rygg
substantiv1. ryg, (kroppens) bagsideLigga på ryggen, simma på ryggen, vrida på ryggen
Ligge på ryggen, svømme på ryggen, dreje i ryggen
korsrygg; krokrygg; svankrygg
lænd; kroget ryg; svajrygget
Holde hånden over nogen, beskytte (forsvare) nogen
Tage benene på nakken, løbe væk i en fart, stikke af
Vända någon ryggen, vända ryggen till
Vende nogen ryggen, vende ryggen til
-
65 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
66 matta
I substantiv1. tæppe, gulvbelægningSammensatte udtryk:bönematta; gångmatta; hängmatta
bedetæppe; løber; hængekøjeSærlige udtryk:Holde sig på måtten, opføre sig ordentligtRulle den røde løber ud, tage imod nogen på en høflig og højtidelig mådeBesejre nogen, vinde over nogenII verbum1. svække, gøre mindre intensiv2. gøre mat i skak (sport, spil og leg)3. mattere -
67 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
68 hålla tätt
uregelmæssigt verbum1. holde tæt, ikke lade nogen væske slippe igennemEtt par bra vinterstövlar ska kunna hålla tätt, dvs. hålla barnens fötter varma och torra
Et par rigtige vinterstøvler skal kunne holde tæt, dvs. holde børnenes fødder varme og tørre
-
69 speja
I verbum2. holde udkig efter nogen/nogetEn kretsande kungsörn som spejar efter ripa, hare eller lämmel
II verbumEn kredsende kongeørn, der kigger efter rype, hare eller lemming
-
70 undan
adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig væk
Du skal ikke tro, at du undslipper
2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!
Lægge til side, spare op
S. skaffede alle sine våben af vejen
Lidt efter lidt, efterhånden
-
71 hålla tätt
uregelmæssigt verbum1. holde tæt, ikke lade nogen væske slippe igennemEtt par bra vinterstövlar ska kunna hålla tätt, dvs. hålla barnens fötter varma och torra
Et par rigtige vinterstøvler skal kunne holde tæt, dvs. holde børnenes fødder varme og tørre -
72 speja
verbum2. holde udkig/lede efter nogen/nogetEn kretsande kungsörn som spejar efter ripa, hare eller lämmel
En kredsende kongeørn, der kigger efter rype, hare eller lemming -
73 undan
I adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig vækDu skal ikke tro, at du undslipper2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!Lægge til side, spare opS. skaffede alle sine våben af vejenSærlige udtryk:Lidt efter lidt, efterhåndenII præposition1. bort/væk fra (ikke så almindeligt)Særlige udtryk: -
74 god
adjektiv1. god, udmærket m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven
2. velsmagende, som smager godtI:s lagkage er lækrere, smager bedst
3. rigelig4. god, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!
Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kan
Holde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre det
Værge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende person
-
75 matta
substantiv1. tæppe, gulvbelægningbönematta; gångmatta; hängmatta
bedetæppe; løber; hængekøje
Holde sig på måtten, opføre sig ordentligt
Rulle den røde løber ud, tage imod nogen på en høflig og højtidelig måde
Besejre nogen, vinde over nogen
-
76 mun
substantiv1. mundRåbe med én mund, råbe alle tilsammen
Tage munden (for) fuld, overdrive, prale
Tage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbet
Åbne munden, begynde at sige noget (tale)
Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rart
Håll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie)
-
77 peta
verbum1. pille, røre ved (fx med et tyndt redskab)Peta naglarna, peta (sig i) näsan
Rense negle, pille næse
L. sidder altid og piller med nogen dårlige mobilspil
3. tvinge nogen til at holde op, udmanøvrere/få fjernet nogenChefen petade vice VD:n
Spise meget lidt, stikke til maden
-
78 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
79 tygel
substantiv1. tøjle (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Give nogen friere (løsere) tøjler, lade nogen gøre som hun/han vil
Holde i tøjlerne, være den der bestemmer
-
80 god
adjektiv1. god, som fungerer udmærket, som er positiv m.m.En god ven er en nær og pålidelig (dejlig, rar, sympatisk) ven2. god, dygtigDen kvinnliga rapparen är både bättre och roligare än den manliga, hon är bäst och roligast
Den kvindelige rapper er både bedre og sjovere end den mandlige, hun er den bedste og den sjoveste3. rigelig4. god, rar, sympatisk, som tænker på andre og vil gøre det godeEn god människa (tydelig udt. af d)
God bättring!, God fortsättning!, God kväll! (Gokväll!)
God bedring!, Godt Nytår!, Godaften!6. velsmagende, som smager godtSærlige udtryk:Gå i god för någon/något; Lova att betala för någon, som inte själv kan
Love at man kan stole på nogen/noget; Love at betale for nogen, hvis vedkommende ikke selv kanHolde sig for god til noget, mene at noget er forkert og derfor ikke ville gøre detVærge, tilsynsførende for umyndig eller fraværende personSå god som någon: En utmaning så god som någon
Som er meget god (udmærket): En rigtig god udfordring(Være) af det gode (fordelagtig, positiv)
См. также в других словарях:
er noget i ave = styre og kontrollere nogen eller noget; = beherske, holde nede, spæge; holde sig i ave; holde sin hidsighed i ave; holde ukrudtet i ave — bajads subst., en, er, erne 1. = gavtyv 2. en klovn i en gøglertrup; = klovn … Danske encyklopædi
ller noget i ave = styre og kontrollere nogen eller noget; = beherske, holde nede, spæge; holde sig i ave; holde sin hidsighed i ave; holde ukrudtet i ave — bajads subst., en, er, erne 1. = gavtyv 2. en klovn i en gøglertrup; = klovn … Danske encyklopædi
ave — holde nogen eller noget i ave = styre og kontrollere nogen eller noget; = beherske, holde nede, spæge; holde sig i ave; holde sin hidsighed i ave; holde ukrudtet i ave … Danske encyklopædi
stang — sb., en, stænger, stængerne; holde nogen stangen (holde nogen på afstand) … Dansk ordbog
jerngreb — jern|greb sb., et (et meget fast greb); holde nogen i et jerngreb … Dansk ordbog
selskabsdame — sel|skabs|da|me sb., n, r, rne (kvinde der er ansat til at holde nogen med selskab) … Dansk ordbog
skruestik — skrue|stik sb., ken, ker, kerne (et redskab til fastspænding af genstande; meget fast greb), i sms. skruestik el. skruestiks , fx skruestik(s)bænk; holde nogen i en skruestik … Dansk ordbog
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
møde — I mø|de 1. mø|de sb., t, r, rne, i sms. møde , fx mødebord, mødekultur, mødereferat; holde møde; gå nogen i møde; komme nogen i møde II mø|de 2. mø|de vb., r, mødte, mødt; møde tidligt; møde op … Dansk ordbog
Liste Swadesh Du Danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français