-
1 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
2 for
I sb.lige ned i foret geradewegs in (die) eigene TascheII adv.1. davor, dafür;er du for eller imod? bist du dafür oder dagegen?;hænge ngt for etw. davor hängen;trække for vorziehen2.alt for zu, allzu;alt for stor allzugroß;de er for små sie sind zu klein;for meget zu viel3.har De noget for i aften? haben Sie heute Abend schon etwas vor?4.uden for außerhalb (+ gen.)III præp.1. für; (styrer akk.)bøger for børn Bücher für Kinder;chef for et firma Leiter eines Unternehmens2. vor; (styrer dat. ved sted, akk. ved retning)frem for alt vor allem;for tre dage siden vor drei Tagen3.det berettede hun for mig das hat sie mir erzählt;for eksempel zum Beispiel;for Guds skyld! um Gottes willen!;hun kom for at hente mig sie kam, um mich zu holoen;hun låste døren, for at ingen skulle komme ind sie schloss (die) Tür ab, damit niemand hereinkommen konnteIV konj.denn; weil;han kom ikke for han var syg er kamm nicht denn er war krank -
3 fare
fare1 ['fɑːʀə] <-n; -r> Gefahr f; Gefährdung f;udsætte for fare gefährden;med fare for, at … auf die Gefahr hin, dass …fare af sted davonrasen, -sausen;fare frem vorwärtsstürzen;fare frem mod én gegen jemanden vorgehen;fare løs på én auf jemanden losfahren;fare sammen zusammenfahren, zusammenzucken;fare ud herausstürzen, hinausstürzen;fare vild sich verirren;komme farende herangestürzt kommen; -
4 køre
køre i bil (mit dem) Auto fahren;køre en tur spazieren fahren;komme godt/slemt op at køre fam fig in der Patsche sitzen;køre ihjel totfahren;køre ned, køre over Fußgänger überfahren;kør på! fam los!, weitermachen!;det kører helt rundt for mig fam ich bin ganz durcheinander;han kører let træt er ist leicht ermüdbar;han er godt kørende fam er macht sich gut -
5 se
se [seːˀ] <så; set> v/i sehen, blicken, schauen, gucken; ersehen; v/t sehen; erblicken, schauen;se, se! sieh mal an!;der kan du (bare) se! siehst du!;se (så) at komme væk! fam mach, dass du fortkommst!;vi må se at få det gjort wir müssen (zu)sehen, dass es fertig wird;lade sig se sich blicken lassen;se ad nachsehen, nachschauen;se sine folk an erst mal sehen, mit wem man es zu tun hat;se tiden an abwarten, die Dinge auf sich zukommen lassen;se bort fra ngt. von etwas absehen;se efter nachsehen;se sig for sich vorsehen;se igennem durchsehen;se sig om sich umsehen;se op aufblicken;se på zusehen, zugucken;se til zusehen;se til børnene nach den Kindern sehen;se til, at du kommer væk! mach, dass du fortkommst!;have meget at se til viel zu tun haben, fam viel um die Ohren haben;se sig tilbage sich umsehen, zurückblicken;vi ses ofte wir sehen uns oft
См. также в других словарях:
frem — adv.; frem ad vejen (jf. fremad); komme frem efter hinanden (jf. fremefter); læne sig frem over bordet (jf. fremover); træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. fremfor) … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Stor bredpande — findes over det meste af Danmark, undtagen på Bornholm, Anholt og Ærø. Den findes over det meste af Europa og breder sig østpå helt til Japan. Den store bredpande findes ofte i lysninger i skove og i skovbryn, hvor den dukker op i slutningen af… … Danske encyklopædi
Sociologi — Samfundslære. Videnskaben om det sociale. Sociologiens fokus eller genstand, som man siger, er relationerne mellem mennesker; individer eller grupper. Sociologiens opgave er en beskrivelse af de sociale relationers struktur, funktioner og… … Danske encyklopædi
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Københavnsk — (deutsch: „Kopenhagenisch”) ist ein regionaler Dialekt der dänischen Sprache, der in Kopenhagen, der Hauptstadt Dänemarks, gesprochen wird. Aus der vom Bürgertum gesprochenen Variante der Öresundsdialekte Malmös und Kopenhagens[1], der als Norm… … Deutsch Wikipedia
Dyrets tal — (666) er en dunkel henvisning til et kendemærke hos et uhyre i de sidste tider. Tallet forekommer i Johannes Åbenbaring (13,11 18), hvor det hedder: 10Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage.… … Danske encyklopædi