-
81 personlig
adjektiv1. personlig, som hører til en vis person, som kun gælder en enkelt personKörkort, månadskort och pass är personliga dokument
Kørekort, månedskort og pas er personlige dokumenter2. om noget privat/intimt3. udtryk for personligheden, noget karakteristisk/typiskI vår individualistiska tid har det blivit vanligt att anlita personliga rådgivare av alla de slag, välj själv: personlig astrolog, personlig coach, personlig dietist, personlig shoppare, personlig tränare m.m.
I vores individualistiske tid er det blevet almindeligt at henvende sig til alle mulige personlige rådgivere, vælg selv: personlig astrolog, personlig coach, personlig diætist, personlig shopper, personlig træner m.m.5. personlig (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.) -
82 trötta
verbum1. trætte, udmatte, gøre led og ked af noget -
83 lider
[l'i:der]verbстрадатьha smärtor, plågas (även allmänt bära följderna (av), vara drabbad (av))du ska inte behöva bli lidande på saken--ты не должен понести ущерб из-за этого————————[l'i:der]verbтечь -
84 slutled
substantiv1. afsluttende led (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)Tuna är slutledet i namnen på en del svenska byar och orter, t.ex. Sigtuna
'Tuna' er det afsluttende led i navnene på mange svenske landsbyer og steder, fx S. (Sigtuna, by i Stockholms amt)
2. slutning, slutfase m.m. -
85 utledsen
adjektiv1. dødtræt, led og ked (af) -
86 slutled
substantiv1. afsluttende led (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Tuna är slutledet i namnen på en del svenska byar och orter, t.ex. Sigtuna
'Tuna' er det afsluttende led i navnene på mange svenske landsbyer og steder, fx S. (Sigtuna, by i Stockholms amt)2. slutning, slutfase m.m. -
87 slutsteg
substantivSlutsteget är den del av effektförstärkaren som omvandlar signalspänningen till den ström som driver lasten (fx högtalaren)
Det sidste led er den del af effektsforstærkeren som forvandler signalspændingen til den strøm som driver lasten (fx højtaleren) -
88 utledsen
adjektiv1. dødtræt, led og ked (af) -
89 Poulsen, Valdemar
[br]b. 23 November 1869 Copenhagen, Denmarkd. 23 July 1942 Gentofte, Denmark[br]Danish engineer who developed practical magnetic recording and the arc generator for continuous radio waves.[br]From an early age he was absorbed by phenomena of physics to the exclusion of all other subjects, including mathematics. When choosing his subjects for the final three years in Borgedydskolen in Christianshavn (Copenhagen) before university, he opted for languages and history. At the University of Copenhagen he embarked on the study of medicine in 1889, but broke it off and was apprenticed to the machine firm of A/S Frichs Eftf. in Aarhus. He was employed between 1893 and 1899 as a mechanic and assistant in the laboratory of the Copenhagen Telephone Company KTAS. Eventually he advanced to be Head of the line fault department. This suited his desire for experiment and measurement perfectly. After the invention of the telegraphone in 1898, he left the laboratory and with responsible business people he created Aktieselskabet Telegrafonen, Patent Poulsen in order to develop it further, together with Peder Oluf Pedersen (1874– 1941). Pedersen brought with him the mathematical background which eventually led to his professorship in electronic engineering in 1922.The telegraphone was the basis for multinational industrial endeavours after it was demonstrated at the 1900 World's Exhibition in Paris. It must be said that its strength was also its weakness, because the telegraphone was unique in bringing sound recording and reproduction to the telephone field, but the lack of electronic amplifiers delayed its use outside this and the dictation fields (where headphones could be used) until the 1920s. However, commercial interest was great enough to provoke a number of court cases concerning patent infringement, in which Poulsen frequently figured as a witness.In 1903–4 Poulsen and Pedersen developed the arc generator for continuous radio waves which was used worldwide for radio transmitters in competition with Marconi's spark-generating system. The inspiration for this work came from the research by William Duddell on the musical arc. Whereas Duddell had proposed the use of the oscillations generated in his electric arc for telegraphy in his 1901 UK patent, Poulsen contributed a chamber of hydrogen and a transverse magnetic field which increased the efficiency remarkably. He filed patent applications on these constructions from 1902 and the first publication in a scientific forum took place at the International Electrical Congress in St Louis, Missouri, in 1904.In order to use continuous waves efficiently (the high frequency constituted a carrier), Poulsen developed both a modulator for telegraphy and a detector for the carrier wave. The modulator was such that even the more primitive spark-communication receivers could be used. Later Poulsen and Pedersen developed frequency-shift keying.The Amalgamated Radio-Telegraph Company Ltd was launched in London in 1906, combining the developments of Poulsen and those of De Forest Wireless Telegraph Syndicate. Poulsen contributed his English and American patents. When this company was liquidated in 1908, its assets were taken over by Det Kontinentale Syndikat for Poulsen Radio Telegrafi, A/S in Copenhagen (liquidated 1930–1). Some of the patents had been sold to C.Lorenz AG in Berlin, which was very active.The arc transmitting system was in use worldwide from about 1910 to 1925, and the power increased from 12 kW to 1,000 kW. In 1921 an exceptional transmitter rated at 1,800 kW was erected on Java for communications with the Netherlands. More than one thousand installations had been in use worldwide. The competing systems were initially spark transmitters (Marconi) and later rotary converters ( Westinghouse). Similar power was available from valve transmitters only much later.From c. 1912 Poulsen did not contribute actively to further development. He led a life as a well-respected engineer and scientist and served on several committees. He had his private laboratory and made experiments in the composition of matter and certain resonance phenomena; however, nothing was published. It has recently been suggested that Poulsen could not have been unaware of Oberlin Smith's work and publication in 1888, but his extreme honesty in technical matters indicates that his development was indeed independent. In the case of the arc generator, Poulsen was always extremely frank about the inspiration he gained from earlier developers' work.[br]Bibliography1899, British patent no. 8,961 (the first British telegraphone patent). 1903, British patent no. 15,599 (the first British arc-genera tor patent).His scientific publications are few, but fundamental accounts of his contribution are: 1900, "Das Telegraphon", Ann. d. Physik 3:754–60; 1904, "System for producing continuous oscillations", Trans. Int. El. Congr. St. Louis, Vol. II, pp. 963–71.Further ReadingA.Larsen, 1950, Telegrafonen og den Traadløse, Ingeniørvidenskabelige Skrifter no. 2, Copenhagen (provides a very complete, although somewhat confusing, account of Poulsen's contributions; a list of his patents is given on pp. 285–93).F.K.Engel, 1990, Documents on the Invention of Magnetic Re cor ding in 1878, New York: Audio Engineering Society, reprint no. 2,914 (G2) (it is here that doubt is expressed about whether Poulsen's ideas were developed independently).GB-N -
90 frampå
I advвперёд, впередиII prep1) в пространственном значении указывает на продвижение по какой-л. плоскости, на2) во временном значении указывает на отрезок времени внутри какого-л. периода, к или переводится описательно:frampå dagen — во второй половине дня, после обеда
-
91 nok
adv.1. ( tilstrækkeligt) genug; ( er led ved det)jeg har fået nok ich habe es satt!2. ( formodentlig) wohl;han kommer nok snart er wird schon kommen -
92 abandonment
noun Lack of money led to the abandonment of this plan.) oppgivelse, det å gi oppsubst. \/əˈbændənmənt\/1) ( om en plan e.l.) oppgivelse, skrinleggelse2) ( jus) abandonering, oppgivelse av eiendomsrett, avståelse fra eiendomsrett3) hengivelse, løssluppenhet -
93 behind
1. preposition1) (at or towards the back of: behind the door.) bak, bakpå2) (remaining after: The tourists left their litter behind them.) etter, tilbake, igjen3) (in support: We're right behind him on this point.) bak2. adverb1) (at the back: following behind.) bak (etter)2) ((also behindhand -hænd) not up to date: behind with his work.) på etterskudd, baketter3) (remaining: He left his book behind; We stayed behind after the party.) tilbake; (noe som er) gjenglemt3. noun(the buttocks: a smack on the behind.) bakende, rumpebak--------bakpå--------ende--------grunnIsubst. \/bɪˈhaɪnd\/( hverdagslig) bak, ende, rumpeIIadv. \/bɪˈhaɪnd\/1) bak, baketter, bakom, etter• Annie led the way, with her brother following behind2) bakpå, baktil3) forsinket, på etterskuddfall behind sakke akterutfrom behind bakfraleave something behind legge noe igjen, glemme igjen noe(somewhere) ( om person) bli igjen (et sted)IIIprep. \/bɪˈhaɪnd\/1) bak, bakom, bakenfor2) etterbe behind someone støtte noen, stå bak noenbe behind the times være gammeldags, være etter sin tidbe behind time komme for sent, være forsinkethands behind one's back (med) hendene på ryggen -
94 defeat
di'fi:t 1. verb(to win a victory over: They defeated our team by three goals; We will defeat the enemy eventually.) beseire, vinne over2. noun(the loss of a game, battle, race etc: His defeat in the last race depressed him; We suffered yet another defeat.) tap, nederlag- defeated- defeatism
- defeatistnederlag--------slåIsubst. \/dɪˈfiːt\/1) nederlag, tap2) beseiring, tilbakeslag3) tilintetgjøring, forkastingIIverb \/dɪˈfiːt\/1) beseire, slå2) overvinne3) slå tilbake4) kullkaste, forpurre5) tilintetgjøre6) ( jus) annullere, opphevedefeat a bill forkaste et lovforslagit defeats me jeg blir ikke klok på det -
95 dull
1) (slow to learn or to understand: The clever children help the dull ones.) treg i oppfatningen, tungnem2) (not bright or clear: a dull day.) grå, tung, overskyet3) (not exciting or interesting: a very dull book.) kjedelig, trist•- dully- dullnesskjedelig--------matt--------sløvIverb \/dʌl\/1) sløve, gjøre sløv, bli sløv2) gjøre stump, avstumpe3) gjøre trøtt, bli trøtt, gjøre matt, bli matt4) dempe, dulme, lindreIIadj. \/dʌl\/1) matt, glansløs2) grågråvær \/ mørkt og tungt vær3) langtekkelig, trist, kjedelig, ensformig4) stille, død5) sløv, treg, treg i oppfatningen, dum• dull brain\/mind6) langsom (i bevegelser e.l.), tung, treg, sløv7) nedsatt, svak8) dump, murrende9) dyster, tungsindig10) sløv, stump12) (handel, om vare e.l.) vanskelig å selge, uten etterspørseldull of hearing tunghørtdull sound klangløs og dump lydhave a dull time of it ha det kjedeligstocks opened dull ( børs) aksjer åpnet svakt -
96 imprisonment
noun fengsling, fangenskapfengslingsubst. \/ɪmˈprɪ(zə)nmənt\/1) fengsling, frihetsberøvelse2) ( om straff) fengsel, fengselsstraff3) innesperring, fangenskapimprisonment with hard labour straffarbeid, tvangsarbeid -
97 obscure
əb'skjuə 1. adjective1) (not clear; difficult to see: an obscure corner of the library.) uklar, utydelig2) (not well-known: an obscure author.) ukjent, upåaktet3) (difficult to understand: an obscure poem.) dunkel2. verb(to make obscure: A large tree obscured the view.) formørke, skjule- obscuritydunkel--------mørk--------uforståelig--------uklar--------vagIverb \/əbˈskjʊə\/1) fordunkle, formørke, skygge2) ( overført) fordunkle, tilsløre, forvirre, tåkelegge3) ( overført) stille i skyggen4) (språkvitenskap, om vokal) redusereIIadj. \/əbˈskjʊə\/1) dunkel, mørk, matt, obskur2) utydelig, uklar3) vanskelig, uklar4) ubemerket, ukjent, lite kjent, obskur5) ubetydelig, lav, ringe6) avsides, avsidesliggende, bortgjemt, skjult7) ( språkvitenskap) redusert -
98 orchestra
'o:kəstrə(a (usually large) group of musicians playing together, led by a conductor.) orkesterorkestersubst. \/ˈɔːkɪstrə\/, \/ˈɔːkestrə\/1) orkester2) ( også orchestra pit) orkestergrav3) (amer., i teater) parkett4) ( i konserthus) musikktribune5) ( historisk) orkester (i det gammel-greske teater, halvrund plass mellom scene, bygning og tilskuerplassene hvor korene danset og sang) -
99 suffer
1) (to undergo, endure or bear pain, misery etc: He suffered terrible pain from his injuries; The crash killed him instantly - he didn't suffer at all; I'll make you suffer for this insolence.) lide, ta skade2) (to undergo or experience: The army suffered enormous losses.) gjennomgå, lide tap3) (to be neglected: I like to see you enjoying yourself, but you mustn't let your work suffer.) ta skade, lide under4) ((with from) to have or to have often (a particular illness etc): She suffers from stomach-aches.) lide av•bære--------lide--------tillate--------tåleverb \/ˈsʌf(ə)\/1) lide2) plages, ha vondt3) (få) utstå, gjennomlide, få tåle, utholde4) rammes av, undergå, gjennomgå5) lide skade, ta skade6) tåle, finne seg i, tolerere7) tillate, la8) lide tap9) ( gammeldags) lide (martyr)døden, bli henrettet10) lide straff, bli straffet11) bøte, unngjelde, ta støytennot suffer fools gladly ikke ha særlig tålmodighet med idioter, ikke tåle dumskallersuffer damage lide skade, ta skadesuffer fools gladly ha en engels tålmodighetsuffer for få unngjelde for, få bøte forlide forsuffer for one's sins lide for sine syndersuffer from something lide av noesuffer from want of lide (av) mangel på(oh, God,) suffer little children! milde makter!suffer (the) little children to come unto me ( bibelsk) la de små barn komme til megsuffer pain lide, ha smertersuffer under lide under, lide avsuffer under something være offer for noe -
100 sustain
sə'stein1) (to bear (the weight of): The branches could hardly sustain the weight of the fruit.) bære, holde (oppe)2) (to give help or strength to: The thought of seeing her again sustained him throughout his ordeal.) støtte, nærelide--------støtteverb \/səˈsteɪn\/1) bære, holde oppe, tåle belastningen av• will the shelf sustain the weight of all these books?2) understøtte, støtte, bistå, akseptere3) opprettholde, holde i gang, holde oppe, holde i live4) tåle5) ( jus) opprettholde6) lide, pådra seg7) (musikk, om tone) holde, forlenge8) ( teater) fylle, spillefylle\/spille en rolle9) ( gammeldags) forsvareobjection sustained ( jus) innsigelsen tas til følge
См. также в других словарях:
Det gör ont en stund på natten men inget på dan — Studio album by Lena Philipsson Released August … Wikipedia
Det Ny Theater — Det Ny Teater The theatre seen from Vesterbrogade Address Vesterbro City Copenhagen Country … Wikipedia
DET — or Det may refer to: Detroit, Michigan The Detroit Tigers, a baseball team in the MLB The Detroit Lions, a football team in the NFL The Detroit Red Wings, a hockey team in the NHL The Detroit Pistons, a basketball team in the NBA Detroit (Amtrak… … Wikipedia
Det Liberale Folkeparti — can refer to: Liberal People s Party (Norway) Liberal People s Party (Norway, 1972) This disambiguation page lists articles associated with the same title. If an internal link … Wikipedia
Det Radikale Venstre — Infobox Political Party name english = Danish Social Liberal Party name native = Det Radikale Venstre party colorcode = #007FFF leader = chairman = spokesperson = leader1 title = Organizational leader leader1 name = Søren Bald leader2 title =… … Wikipedia
led — I led 1. led sb., den, der, derne (side; retning); på den led; på alle ledder og kanter; langt af led (ÆLDRE på el. til et sted langt væk) II led 2. led sb., det, led, dene; have ondt i leddene; ordet har to led; husk at lukke leddet! III led 3.… … Dansk ordbog
knæled — knæ|led sb., det, knæled, dene, i sms. knæleds , fx knæledsoperation … Dansk ordbog
Så ska det låta — is a very popular Swedish game show, based on the Irish The Lyrics Board . The show was introduced in 1997 and led by Peter Harryson until Peter Settman took over in 2006 … Wikipedia
Følge(led)sætning — Adverbial ledsætning hvor indlednings ordet er en følgekonjunktion. Syn. konsekutivsætning, følgebisætning. Ex: han mumlede, så at jeg ikke hørte det … Danske encyklopædi
Hensigts(led)sætning — Adverbial ledsætning hvor indlednings ordet er en hensigtskonjunktion. Syn. finalledsætning, hensigtsbisætning. Ex: han mumlede, for at jeg ikke skulle høre det … Danske encyklopædi
Mådes(led)sætning — Adv. ledsætning hvor indledningsordet er en mådeskonjunktion. Syn. modalsætning, mådesbisætning. Ex: han tog uret, uden at man så det … Danske encyklopædi