-
1 beføjelse
sg - befǿjelsen, pl - befǿjelserполномо́чие с; пра́во с* * *(en -r)( ret) right,( bemyndigelse) authority ( til to);[ beføjelser] powers ( fx the Act gives the Minister extensive powers);[ overskride sine beføjelser] exceed one's powers;[ uden beføjelse] unauthorized. -
2 kompetence
(en)( beføjelse) powers pl, authority,(jur) competence;( dygtighed) competence,( kvalifikationer) qualifications;(dvs kvalificere til) qualify for;[ have kompetence til] have powers (el. authority) to, be competent to (fx the Union is competent to negotiate with its employers),( være kvalificeret) be qualified to;[ overskride sin kompetence] exceed one's powers,F act ultra vires. -
3 mandat
(et -er)( beføjelse) authority;(pol.) mandate ( fx have a mandate from the electors),( plads i folketinget, parlamentet) seat ( fx the party won (, lost) 30 seats);( som styrer af et landområde) mandate;[ give én mandat til] authorize somebody to; give somebody a mandate to;[ nedlægge sit mandat] resign one's seat;( om underhusmedlem) apply for (, accept) the (Stewardship of the) Chiltern Hundreds.
См. также в других словарях:
beføjelse — be|fø|jel|se sb., n, r, rne (ret til at træffe visse beslutninger) … Dansk ordbog
