-
1 бросать вызов
udfordre -
2 вызывать
udfordre -
3 открыто не повиноваться
udfordre -
4 вызвать
vt pfвызову, вызоветipfвызывать1 tilkalde; tilsige; fremkalde; alarmere2 нa +akk, +infudfordre, opfordre, indbyde til ngt3 fremkalde, forvolde; vækkeчем это вызвано? hvad skyldes det? -
5 провоцировать
vb. gejle, provokere, udfordre, udløse* * *vt pf - ipf pfogså c-(frem)provokere\провоцироватькогд-н. на что-н. provokere ngn til ngt. -
6 требовать
vb. afkræve, fordre, forlange, kræve, opfordre, rykke, udbede, udfordre* * *ipf1 vi+ genpfпотребоватьforlange, kræve, fordre; betinge sigтребовать чего-н. у когд-н. kræve ngt af ngn, afkræve ngn ngt2 vtpfпо- (til)kalde, bede komme;3 vi+ gen + om + gen ipf.t. forlange, vente sig ngt af ngt. -
7 бросать вызов
vb. udfordre
См. также в других словарях:
udfordre — ud|for|dre vb., r, de, t … Dansk ordbog
stridshandske — strids|hands|ke sb., n, r, rne; kaste stridshandsken (udfordre til kamp); tage stridshandsken op (acceptere en udfordring) … Dansk ordbog
udæske — ud|æs|ke vb., r, de, t (udfordre, provokere; afkræve); udæske til kamp … Dansk ordbog
