-
101 suckulent
I adjektiv1. sukkulent, som har tykke, vandholdige blade/stængler/rødder (botanik)Suckulenta växter kännetecknas av köttiga och tjocka stammar och blad. Dom klarar lång torka
Sukkulente planter har kødfulde og tykke stammer og blade. De kan klare lang tørkeII substantiv1. sukkulent, plante med tykke/vandholdige blade, stængler eller rødder og som derfor kan tåle udtørring (fx kaktus, agave) (botanik)Växter som kan magasinera vatten kallas suckulenter. Kaktusar t.ex. är suckulenter
Planter der kan opmagasinere vand kaldes sukkulenter. Kaktusser er fx sukkulenter -
102 svavelticka
substantivSvaveltickan växer på trädstammar - särskilt ekar. Den kan nå en vikt av upp till 10 kilo
Den svovlgule sporsvamp vokser på træstammer - især egetræer. Den kan nå en vægt på op mod 10 kilo -
103 terrigen
adjektiv -
104 tjänis
ubøjeligt adjektiv1. hej!Uttrycket tjänis går tillbaka till den gamla hälsningsformen '(jag är) Er ödmjuka tjänare'
Udtrykket 'tjänis' stammer fra en ældre form for hilsen '(jeg er) Deres ydmyge tjener'Tja, tjen, tjena, tjena moss, tjenare, tjenis, tjenixen, tjäna och tjänare bettyder det samma som tjänis
Særlige udtryk: -
105 tölpig
adjektivJerker beskylls för at vara tölpig, okänslig och hänsynslös och det stämmer faktiskt!
J. bliver beskyldt for at være ubehøvlet, ufølsom og hensynsløs, og det passer faktisk! -
106 valfrändskap
substantiv1. valgslægtskab, følelse af intellektuelt/åndeligt fællesskab (en smule højtideligt)"Goethes roman "Valfrändskap" (Wahlverwandtschaften) har många dubbeltydigheter och ironiska inslag och har föranlett vitt skilda tolkningar
G's roman "Valgslægtsskab" (W.) har mange dobbelttydigheder og ironiske indslag og har foranlediget vidt forskellige tolkninger (W. fra 1809 af J.W. Goethe)2. valgslægtskab (fysik, kemi)Ordet valfrändskap är hämtat från den svenske kemisten Torbern Bergman som använde det för att beteckna kemisk affinitet som bara uppstår under vissa villkor
Ordet valgslægtskab stammer fra den svenske kemiker T. B. der brugte det for at betegne kemisk affinitet som kun opstår under visse vilkår (T.B. 1735-84) -
107 växtrike
substantiv1. planterige
См. также в других словарях:
Stammer — ist der Familienname folgender Personen: Eberhard Stammer (1888–1966), deutscher Politiker (GB/BHE) Erich Stammer (* 1925), deutscher Radrennfahrer Karl Stammer (1828–1893), luxemburgisch deutscher Chemiker Martin Otto Stammer (1883–1966),… … Deutsch Wikipedia
stammer — vb Stammer, stutter both mean to speak in a faltering, hesitating, or stumbling manner. Stammer usually implies a proximate cause (as fear, embarrassment, or a sudden shock) which deprives one for the time being of control over his vocal organs… … New Dictionary of Synonyms
Stammer — Stam mer (st[a^]m m[ e]r), v. i. [imp. & p. p. {Stammered} ( m[ e]rd); p. pr. & vb. n. {Stammering}.] [OE. stameren, fr. AS. stamur, stamer, stammering; akin to D. & LG. stameren to stammer, G. stammeln, OHG. stammal[=o]n, stamm[=e]n, Dan. stamme … The Collaborative International Dictionary of English
stammer — (v.) O.E. stamerian, from W.Gmc. *stamrojan (Cf. O.N. stammr, O.H.G. stam, Goth. stamms stammering, M.Du. stameren, Ger. stammeln to stammer, O.Fris., Ger. stumm dumb ), from PIE root *stam , *stum check, impede (see … Etymology dictionary
stammer — ► VERB 1) speak with sudden involuntary pauses and a tendency to repeat the initial letters of words. 2) say in such a way. ► NOUN ▪ a tendency to stammer. DERIVATIVES stammerer noun. ORIGIN Old English, related to ST … English terms dictionary
Stammer — Stam mer (st[a^]m m[ e]r), v. t. To utter or pronounce with hesitation or imperfectly; sometimes with out. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
Stammer — Stam mer, n. Defective utterance, or involuntary interruption of utterance; a stutter. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
Stammer — may refer to stuttering or:People * Notker of St Gall Notker the Stammerer (840 912) * Louis the Stammerer (846 879) * Kay Stammers (1914 2005), British tennis player * Keith Stammers (b. ?), 20th century English politician * Stan Stammers (b.… … Wikipedia
stammer — [v] stutter in speech falter, halt, hammer, hem and haw*, hesitate, jabber, lurch, pause, repeat, splutter, sputter, stop, stumble, wobble; concepts 47,266 Ant. enunciate, pronounce … New thesaurus
stammer — [stam′ər] vt., vi. [ME stameren < OE stamerian, akin to Du stameren, freq. formation < IE base * stem , to stumble in speech, halt > STEM2, STUMBLE, Ger stumm, dumb] to speak or say with involuntary pauses or blocks, often with rapid… … English World dictionary
stammer — stammerer, n. stammeringly, adv. /stam euhr/, v.i. 1. to speak with involuntary breaks and pauses, or with spasmodic repetitions of syllables or sounds. v.t. 2. to say with a stammer (often fol. by out). n. 3. a stammering mode of utterance. 4. a … Universalium
