-
41 gahala
-
42 glas
substantiv1. glas2. (drikke)glasEtt glas jos (juice), ett glas mjölk, ett glas vatten
Et glas juice, et glas mælk, et glas vandGæsterne slog hendes fine O.glas i stykker (O., gammelt svensk glasbrug)Vi besøgte vores gamle moster, og der blev budt på et glas likør4. halv time (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:förstoringsglas; kristallglas; nubbeglas
forstørrelsesglas; krystalglas; snapseglasSærlige udtryk:Tømme glasset i en slurk, på en gang -
43 grepe
-
44 hugga
uregelmæssigt verbum1. hugge (ofte med 'av, ner, sönder, upp, ut'), slå med skarpt våben eller redskab, skadeKommunen har hugget de syge træer i parken ned, har fældet demJag ska hugga dig!
Jeg vil slå dig ihjel!2. hakke, bide, nappe (med klør, tænder og lign.)Schæferen bed L. i benet3. stjæle (hverdagssprog/slang)Det var en kvindelig lommetyv, der huggede min tegnebog4. få fat i, fangeSærlige udtryk:Ramme forkert, tage fejlDet er hip som hap, det er lige meget -
45 huvudstupa
adverbium1. hovedkulds, på hovedetServitrisen föll huvudstupa ner nedför trappan. Hon stukade foten och glasen på brickan gick naturligvis sönder
Servitricen faldt på hovedet ned ad trappen. Hun forstuvede foden og glassene på bakken gik naturligvis i stykker2. hurtigt/pludseligt -
46 kull
I ubøjeligt substantiv1. let slagSærlige udtryk:II adverbium1. omkuld (mest i sammensætn.)Efter stormen havde vi en masse fyrretræer, der var blæst omkuldAlla har vi väl blivit tillsagda, kullpratade eller utskällda
Vi er vel alle blevet irettesat, snakket sønder og sammen eller skældt udIII substantiv1. kuld af unger (dyr, børn)K. tilhører studenterårgangen fra 1995 -
47 kåpa
substantiv1. kåbe, kappeSammensatte udtryk:imkåpa; skyddskåpa; ugnskåpa
emhætte; cylindrisk beskyttelseskappe; emfang -
48 köra ihop sig
verbum1. blive for meget/for kompliceret/for anstrengende (hverdagssprog/slang)Ungarna är sjuka, snickaren har ringt återbud, bilen har gått sönder och det har helt enkelt kört ihop sig
Ungerne er syge, snedkeren har meldt afbud, bilen er gået i stykker, og det hele er bare for meget -
49 lyckad
adjektiv1. vellykketEn vellykket børnefødselsdag - ingenting gik i stykker og ingen blev ked af det2. passende, egnetDet er vist ikke så godt (passende), hvis nogen finder ud af at vi kender hinanden -
50 nöta
verbum1. slideSærlige udtryk:Sidde på bænken, være reserveSlidte fraser, udtryk der bruges så tit, at de mister deres betydning -
51 pelare
substantiv1. pille, søjle, støtte (arkitektur m.m.)Kungliga slottets fasader måste repareras för en kvarts miljard kronor. Skulpturer och pelare vittrar sönder och nu väntar de största renoveringarna sedan Oscar II
Det kongelige svenske slots facader skal repareres for en kvarts milliard kroner. Skulpturer og søjler forvitrer, og nu venter de største renoveringer siden O. II (O II, regent i Sverige 1872-1907)Sammensatte udtryk:affischpelare; strävpelare; stöttepelare
reklamesøjle; stræbepille; støttepillepelarhall; pelarrad; pelarvalv
søjlehal; søjlerække; søjlehvælving -
52 postament
substantiv1. postament, sokkel -
53 prata
I substantiv1. kort scenisk dialog, 'hverdagsdialog'På Det Lille Teater spilles der to korte stykker, der har fået fine anmeldelserII verbum1. snakke, taleVi behöver prata, vi måste pratas vid
Vi må have en snak, vi må snakke sammenKan du inte prata ihop dig med henne?
Ku' du ikke prøve at blive enig med hende om hvordan og hvorledes?2. sladre, sige noget vrøvlLyssna inte på henne, hon pratar bara smörja!
Lyt ikke til hvad hun siger, det er bare noget vrøvl!Særlige udtryk:Snakke over sig, afsløre en hemmelighedPrata persilja, prata i vädret
Du pratar!
Sikke noget sludder!Det siges, det forlyder, det påstås, rygtet siger at … -
54 propeller
substantiv1. propel, (skibs)skrue (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)J. E. fra Värmland opfandt propellen (J.E. 1803-89, svensk-amerikansk opfinder og ingeniør)Piloten ødelagde propellen, mens han trænede landing -
55 ringa
I verbum1. ringe, telefonereRing (upp) Göranssons, är du snäll!
Vær sød og ring til G's!Telefonen ringde hela dagen i går. Familj och vänner ville gratulera (gratta) oss
Telefonen ringede hele dagen i går. Familie og venner ville gratulere os2. ringe, klinge (lyde fra klokker og lign.)Kirkeklokkerne ringer, når der er begravelse3. bruges i upersonlige konstruktioner/udtrykDet ringer, det ringer till gudstjänst, det ringde på dörren, det ringde i öronen
Det ringer, det ringer til gudstjeneste, det ringede på døren, det ringede i ørerneSærlige udtryk:II adjektivDet ringer in (t.ex. till första lektionen)
1. ringe, fattig, ubetydeligM. har slet ingen chancer hos T.III verbum1. udringe, lave en halsudskæring (håndarbejde, tekstiler m.m.)Klänningen ska ringas lite mer i halsen, tycker jag!
Kjolen skal være lidt mere udringet, synes jeg! -
56 riva
uregelmæssigt verbum1. rive (fx med kløer, negle), kradseVargen, som hade rivit alla fåren, jagades av bönderna
Ulven, der havde revet (angrebet) alle fårene, blev jagtet af bønderne (i Sverige er ulven fredet, må ikke skydes)2. rive i dele/i stykker (ofte med 'av, upp, ur')3. rive (kogekunst, mad m.m.)4. rive ned, fjerne (fx om bygninger)5. flytte noget med heftige/hurtige bevægelser6. rive ned (om forhindring) (sport, spil og leg)Særlige udtryk: -
57 samman
adverbium1. sammen, som forener2. sammen (noget fælles, gensidig deltagelse)4. som angiver en retning indad, mod et midtpunkt m.m.Særlige udtryk: -
58 sekundvisare
-
59 skalla
verbum1. give genlydRopen skalla, vårdkö åt alla!
Råbene giver genlyd, behandlingsgaranti til alle! (folkelig slogan)2. skalle, give en skalleJ. gav dørvogteren en ordentlig (dansk) skalle og brækkede hans næseSærlige udtryk:Meget ubegavet, fladpandet -
60 skalm
substantiv1. rørlig, skaftlignende del på (mindre) genstand (arm, stang m.m.)
См. также в других словарях:
Sonder- — Sonder … Deutsch Wörterbuch
sonder — [ sɔ̃de ] v. tr. <conjug. : 1> • 1382; de sonde 1 ♦ Reconnaître au moyen de la sonde, soumettre à un sondage. Machine à sonder les fonds marins. ⇒ sondeur. Absolt « Le chenal n a pas assez de profondeur. Lui réplique : “Il faut sonder” »… … Encyclopédie Universelle
sonder — SONDER. v. a. Tascher de reconnoistre la qualité du fond, ou la profondeur d un lieu couvert, où l on ne peut penetrer par la veüe. Sonder le rivage. sonder la coste. sonder un port de mer. sonder l entrée d un havre. sonder un gué. sonder une… … Dictionnaire de l'Académie française
Sonder — ist der Familienname folgender Personen: Justin Sonder (* 1925), deutscher Auschwitz Überlebender Otto Wilhelm Sonder (1812–1881), deutscher Botaniker und Apotheker Siehe auch: Wiktionary: sonder – Bedeutungserklärungen, Wortherkunft,… … Deutsch Wikipedia
sonder — sonder: Das gemeingerm. Adverb mhd. sunder, ahd. suntar, got. sundrō, engl. a sunder, schwed. sönder bedeutet »abseits, für sich, auseinander«. Außerhalb des Germ. entsprechen ihm aind. sanu tár »abseits, weit weg« und griech. áter »ohne«.… … Das Herkunftswörterbuch
sonder — la riviere, C est tenter la profondeur, Canari, Tentare. Sonder le gué, qu autrement nous disons, Tenter le gué, Tentare vadum. Il faut sonder plus avant, ou plus bas, Altius expiscandum. B … Thresor de la langue françoyse
sonder — Präp. erw. obs. (9. Jh.), mhd. sunder, ahd. suntar, mndd. sunder, andfrk. sundir Stammwort. In Wendungen wie sonder Zahl. sondern1. deutsch s. sondern … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
Sönder — (Söndre, dän.), so v.w. Süd, daher Districte, mit S. zusammengesetzt, die südliche Lage desselben anzeigen … Pierer's Universal-Lexikon
Sonder — * Sonder, adj. & adv. von andern Dingen abgesondert; ein im Hochdeutschen veraltetes Wort, wofür das zusammen gesetzte besonder üblich ist. Es sammle sich das Wasser an sondere Örter, 1 Mos. 1, 1. Lege dein Almosen an einen sondern Ort, Sir. 29,… … Grammatisch-kritisches Wörterbuch der Hochdeutschen Mundart
Sönder — Sönder, Söndre, dän., südl., daher z.B. Söndre Bergenhuus, norweg. Amt, in welchem Bergen liegt; Söndre Trondhjem, norweg. Amt, mit der Hauptstadt Drontheim … Herders Conversations-Lexikon
Sonder- — eparat … Das große Fremdwörterbuch
