-
101 колебаться
vb. flagre, svinge, tøve, vakle* * *vr ipfколеблюсь etcpfпоколебаться1 bevæge sig, svinge, vugge, vaje frem og tilbage; vibrere2 svinge; vakle3 ipf.t.в + præpvakle, tøve med, vige tilbage for, tvivle på ngt. -
102 сдержать
vt pf ipf til 1-3 сдерживать1 holde igen på ell. tilbage, bremse op2 holde tilbage, undertrykke; tøjle, lægge bånd på3 holde (ord o.l.); 4: - экзамен bestå en eksamen. -
103 glömma
verbum1. glemmeDen aften vil vi aldrig glemme, den aften glemmer vi aldrig
2. glemme at tage med, lade blive tilbageA. glemte tegnebogen i banken
3. undlade at gøre noget, fordi man ikke tænker på detGlöm inte att borsta tänderna efter maten!
Glem ikke at børste dine tænder, når du har spist!
Stjæle, hugge
Gøre noget dumt, fordi man ikke tænker sig om
-
104 skatt
substantiv1. skat, rigdom2. skat, obligatorisk afgift til stat/kommunebolagsskatt; fastighetsskatt; gåvoskatt
aktieselskabsskat; ejendomsskat; gaveafgift
Direkte skatter, indkomsskat og formueskat
Indirekte skatter, skat på varer og tjenester
Flad skat, proportionalskat
Overskydende skat, skat som man får tilbage
-
105 vapen
substantiv1. våben (våben m.m.)Hur många kvinnor finns det i flygvapnet?
Hvor mange kvinder er der i flyvevåbnet?
4. heraldisk symbol for slægt, stat, by og lign.Malmö stadsvapen går tillbaka till 1437. Det föreställer ett rött griphuvud med en gyllene krona, en hjälm och strutsfjädrar i silver
M. stadsvåben går tilbage til 1437. Det forestiller et rødt grifhoved med en gylden krone, en hjelm og strudsefjer i sølv
eldvapen; kärnvapen; skjutvapen
skydevåben; atomvåben; skydevåben
Gribe til våben, starte en krig
Lägga ner (sträcka) vapen, nedlägga vapnen
Strække våben, nedlægge våbnene, overgive sig, indrømme sit nederlag
Strida med blanka vapen (t.ex. ett svärd), strida på ett ärligt sätt
Kæmpe med blanke våben (fx et sværd), kæmpe på en ærlig måde
Tunge våben, våben der ikke kan bæres af én person alene
-
106 återstå
uregelmæssigt verbum1. stå/være/blive tilbage, restereDet vil vise sig, det vil fremtiden vise
Nu mangler jeg, vi (m.m.) kun at pakke kufferten
-
107 blomma upp
verbum1. blomstre op, blive glad og fuld af energi, føle sig ungMånga kvinnor blommar upp när dom gifter sig, andra när dom blir änkor
Mange kvinder blomstrer op, når de gifter sig, andre når de bliver enker2. blive intensiv, komme tilbage igen -
108 glömma
verbum1. glemmeDen aften vil vi aldrig glemme, den aften glemmer vi aldrig2. glemme at tage med, lade blive tilbageA. glemte tegnebogen i banken3. undlade at gøre noget, fordi man ikke tænker på detGlöm inte att borsta tänderna efter maten!
Glem ikke at børste dine tænder, når du har spist!Særlige udtryk:Stjæle, huggeGøre noget dumt, fordi man ikke tænker sig om -
109 kors
I adverbium1. se eks.!Særlige udtryk:Kors och tvärs, korsan och tvärsan
I alle mulige retninger, på kryds og tværs, frem og tilbageII interjektion1. korsSærlige udtryk:Kors i all sin dar!, Kors i jösse namn!
Kors!, Kors i hytten m.m.Kors i taket!
Kors i hytten!, Du milde!, Jamen dog!, Det var pokkers!III substantiv1. kors, kryds, krucifixE. har et keltisk kors i en kæde om halsen2. plage, lidelse, prøve(lse)B. har været syg i lang tid, men hun bærer sin plager med sindsro3. tegn foran node, \# (musik, sang m.m.)5. del af kroppen der sidder oven over bækken og ryghvirvel hos mennesker (kun i sammensætninger) (anatomi m.m.)Har man ont i korsryggen är det bra att fortsätta röra sig så att man håller musklerna igång
Hvis man har ondt i lænden, er det kun godt at bevæge sig, sådan at man får gang i musklerneSammensatte udtryk:gatukors; gravkors; hakkors
gadekryds; gravkors; hagekorsSærlige udtryk:Krybe til korset, ydmyge sigSe i kors, skela
-
110 mark
I substantiv1. mark, måleenhed i et ældre vægtsystem2. jeton, spillebrik, pengelignende spillemærke (bruges som indsats ved fx kort- og roulettespil)Jag kommer, jag ska bara växla in mina marker (jetonger)!
Jeg kommer, jeg skal bare ha' vekslet mine jetoner!II substantivVill tyskarna ha tillbaka D-marken?
Vil tyskerne ha' D-marken tilbage?III substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der3. bruges i overført betydning (fx om større eller mindre indflydelse, især i udtryk for konflikt)Läraren insåg att hon var ute på minerad mark när hon ifrågasatte rektorns kompetens
Læreren forstod at hun bevægede sig i et mineret område, da hun satte spørgsmålstegn ved rektors kompetenceSammensatte udtryk:barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; moseSærlige udtryk:Falde til jorden, mislykkes i den grad med nogetFå fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigtKänna marken bränna under fötterna; Känna marken gunga under fötterna
Føle (mærke) at jorden brænder under sine fødder; Føle at situationen er uholdbar -
111 skatt
substantiv1. skat, rigdom2. skat, obligatorisk afgift til stat/kommuneSänkt skat i sikte?
Nedsat skat i sigte?Sammensatte udtryk:bolagsskatt; fastighetsskatt; gåvoskatt
aktieselskabsskat; ejendomsskat; gaveafgiftSærlige udtryk:Direkte skatter, indkomsskat og formueskatIndirekte skatter, skat på varer og tjenesterFlad skat, proportionalskatOverskydende skat, skat som man får tilbage -
112 vapen
substantiv1. våben (våben m.m.)När tystnar vapnen?
Hvornår tier våbnene stille, hvornår holder krigen op?Hur många kvinnor finns det i flygvapnet?
Hvor mange kvinder er der i flyvevåbnet?4. heraldisk symbol for slægt, stat, by og lign.Malmö stadsvapen går tillbaka till 1437. Det föreställer ett rött griphuvud med en gyllene krona, en hjälm och strutsfjädrar i silver
M. stadsvåben går tilbage til 1437. Det forestiller et rødt grifhoved med en gylden krone, en hjelm og strudsefjer i sølvSammensatte udtryk:eldvapen; kärnvapen; skjutvapen
skydevåben; atomvåben; skydevåbenSærlige udtryk:Gribe til våben, starte en krigLägga ner (sträcka) vapen, nedlägga vapnen
Strække våben, nedlægge våbnene, overgive sig, indrømme sit nederlagStrida med blanka vapen (t.ex. ett svärd), strida på ett ärligt sätt
Kæmpe med blanke våben (fx et sværd), kæmpe på en ærlig mådeTunge våben, våben der ikke kan bæres af én person alene -
113 återstå
uregelmæssigt verbum1. stå/være/blive tilbage, restere (fx om tid)Det vil vise sig, det vil fremtiden viseNu mangler jeg, vi (m.m.) kun at pakke kuffertenSærlige udtryk: -
114 восходить
-
115 остановиться
vr pf ipfостанавливаться1 standse (op), gøre holdt; gå i stå; holde op, bryde af\остановитьсяна полуслове gribe, tage sig i (at sige) ngt2 gøre ophold3 на +præpopholde sig, dvæle ved ngt4 на + +præplade sit valg falde på ngn. -
116 расходиться
I se разойтись. II vrpf.t.1 gå sig frisk ell. varm2 give sig til at gå ell. skridte frem og tilbage3 tage fart, komme i (stærkt) op- rør. -
117 уступить
vt pf ipfуступать1 i-dat afstå, overlade ngt til ngn; vige for ngnуступить дорогу кому-н. gå af vejen, give plads for ngn2 + dat+ e + +præp bøje sig for, give efter for ngn, give indrømmelser til ngn;se sig besejret af ngn i ngt3 + dat+ e + +præp stå tilbage for ngn i henseende til ngt4 + datafhænde til ngn5 slå af (på pris) -
118 dröja
verbumDet varede en måned, før de nedlod sig til at svare
2. blive (tilbage), vente (lidt)Var god dröj!, Dröj ett tag!
Vent et øjeblik! (fx besked i tel., når der skal stilles om)
Det trækker ud, det tager lang tid, det varer længe
Ikke (ville) gå, ikke (ville) forsvinde
-
119 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
120 hejda
verbum1. standse, stoppe, forhindrePolisen hejdade honom, innan han fick upp pistolen
Politiet fik standset ham, før han fik fat i pistolen
2. holde tilbage, beherske sigTøve, standse op, bryde af
См. также в других словарях:
Kryptozoologi beskæftiger sig med tre dyregrupper — 10 Velkendte dyr på mærkelige steder, f.eks. løven på Fyn og lossen i Stænderrupskovene ved Kolding. Officielt uddøde dyr, f.eks. den tasmanske pungulv, der officielt uddøde i 1936. Eller den mystiske dinosaur lignende Mokele Mbembe, der skulle… … Danske encyklopædi
Benito Juarez — Benito Júarez (21. marts 1806 18. juni 1872) var en zapotekisk indianer, som i to perioder (1861 1863 og 1867 1872) var Mexicos præsident. Júarez anses ofte som Mexicos største og mest populære leder. Benito Pablo Júarez blev født i landsbyen San … Danske encyklopædi
Marsvin — Marsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bevæger sig igennem vandet med sin hale (halen slår op og ned). Det kan veje omkring 20 25 kilogram. Dens værste fjende er mennesket, fordi vi forurener… … Danske encyklopædi
Moctezuma II — eller Montezuma II (1466 1520; aztekisk kejser fra omkring 1502 til 1520), omtales nogle gange kun som Moctezuma. Brugen af romertallet i navnet, stammer fra moderne tid, for at kunne skelne ham fra den anden Moctezuma, Moctezuma I. En anden måde … Danske encyklopædi
Spækhugger — Spækhuggerne hører til tandhvalerne. De bliver også kaldt havets ulve . For de jager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop spækhuggeren et af de farligste rovdyr du kan møde i havet. I bugten ud for Paihia i New Zealand kan man… … Danske encyklopædi
Dyndsnegl — Dyndsneglen er 5 7 millimeter. Man ser tit rigtig mange ad gangen på strand og slikvaderne nede på havbunden i de mere salte af vore farvande. Den findes tit sammen med slikkrebsen. I Vadehavet på Sønderjyllands vestkyst har man fundet indtil… … Danske encyklopædi
Isaac Newton — (25. december 1642 31. marts 1727), engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (1687), som… … Danske encyklopædi
Slaget på Grathe Hede — den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store. Efter at Erik Lam i 1146 trak sig tilbage blev Sven Grathe, Erik Emunes søn konge på Sjælland og Skåne, og Knud, kong… … Danske encyklopædi
Rapmus And — er en figur i Disney s tegneserier. Han blev født i Andeby, Calisota, USA i 1875. Hans forældre var Andtonius And og Andrea Blisand (også kaldet Bedstemor And). Fra en tidlig alder, var det tydeligt, at han havde et meget modbydeligt temperement … Danske encyklopædi
Anders Bille — Rigsmarsk; (f 19. marts 1600 † 10. november 1657). Søn af Erik Jensen Bille til Rønnowsholm og hustru Mette Banner Andersdatter. Som ung i udenlandsk krigstjeneste han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4 … Danske encyklopædi
Fyrst Metternich — med det fulde navn Klemens Wenzel Nepomuk Lothar, Fürst von Metternich winneburg beilstein (15. maj 1773 11. juni 1859) var østrigsk statsmand og udenrigsminister. Regnes af mange for at have været en af de vigtigste diplomater i sin tid. Han… … Danske encyklopædi