sammenhængen

См. также в других словарях:

• § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …   Dansk ordbog

• Astrometeorologi — (græsk) er læren om sammenhængen mellem vejrliget og himmellegemerne (Månen og stjernerne). Læren rettedes så at sige udelukkende mod det bestemte mål at kunne forudsige vejret …   Danske encyklopædi

• Hertzsprung-Russell diagrammet — Diagram som viser sammenhængen mellem stjernernes spektraltype og absolutte lysstyrke …   Danske encyklopædi

• Konnektiver — Forbinder(ord) (adverbier, konjunktioner og pronominer) som markerer sammenhængen mellem sætninger og perioder. Se Kohæsion …   Danske encyklopædi

• Rune — Gammel germansk og nordisk skrifttegn. Muligvis stammer runerne oprindeligt fra Danmark. Rune er også et drengenavn. Mange bøger siger at runer betyder hemmelig. Fordi ordet bruges i den betydning i en bibeloversættelse. Men ud fra sammenhængen… …   Danske encyklopædi

• Skalerbarhed — I IT terminologi betegnelsen for sammenhængen mellem systemets ydeevne og størrelse . I et lineært skalerende system vil dobbelt så mange processorer give et dobbelt så hurtigt system …   Danske encyklopædi

• arbejdsmedicin — ar|bejds|me|di|cin sb., en (gren af lægevidenskaben der omhandler sammenhængen mellem arbejde og helbredstilstand) …   Dansk ordbog

• derudfra — der|ud|fra adv.; derudfra kunne de så forstå sammenhængen (jf. derud) …   Dansk ordbog