-
1 круг
sb. cirkel, kreds, kreds, runde, rundkreds* * *sb m adjtil 1-3 круговой1 cirkel, kreds; rundkreds2 в, на кругу rund plads; ring3 om rund, cirkelformet genstand, f eks: krans; ringспасательный круг - redningsbælte ell. -krans4 kreds, lukket ell. sluttet hele; kredsløb, cyklus5 kreds (venne- o.a.)в правительственных \кругax i regeringskredse6 eksкруговая порука 1) gensidig ståen inde ell. borgen for hinanden 2) gensidig dækken over hinandenпорочный круг - 1) ond cirkel 2) cirkelbevis; bevis som bider sig selv i halenходить по кругу vandre i rundkreds; sv.t. hen til kommoden og tilbage igen. -
2 круговое движение
sb. rundkørsel
См. также в других словарях:
rundkørsel — rund|kør|sel sb., rundkørslen, rundkørsler, rundkørslerne … Dansk ordbog
