-
1 lovovertræder
-
2 lovovertræder fk
offender -
3 forbryder
sg - forbrýderen, pl - forbrýdereпресту́пник м* * *criminal, crook, felon* * *(en -e) criminal;( nøgternt) offender;( straffefange) convict;(jur, litt) felon;[ forbryderen](dvs den skyldige) the culprit ( fx who is the culprit?). -
4 færdselssynder
traffic offender. -
5 gerningsmand
-
6 misdæder
-
7 overtræder
(en -e) offender. -
8 skyldig
culpable, at fault, guilty, owing* * *adj guilty;( tilbørlig) due ( fx with due respect);( som skyldes bort) owed;[ den skyldige] the culprit, the offender;[ det skyldige beløb] the amount owing;[ han blev hende svar skyldig] he could not think of an answer;[ han blev aldrig nogen svar skyldig] he was never at a loss for an answer;[ dømme én skyldig] find somebody guilty;[ gøre sig skyldig i] be (, render oneself) guilty of, commit;[ med skyldigt hensyn til] with due regard to;[ ikke skyldig] not guilty;[ nægte sig skyldig] deny the charge,( i retten) plead not guilty;[ være én tak skyldig], se II. tak. -
9 straffe
chastise, discipline, penalize, penalty, punish* * *[ en tidligere straffet person] a previously convicted person, a person with previous convictions;[ en ikke tidligere straffet person] a first offender;[ tidligere straffet for vold] previously convicted of assault, with previous convictions for assault;[ et straffende blik] a reproving look. -
10 synder
* * *(en -e) sinner;[ synderen](dvs den skyldige) the culprit ( fx who is the culprit?), theoffender;[ jeg arme synder] a poor sinner like me. -
11 ungdomsforbryder
young offender,F juvenile delinquent. -
12 vaneforbryder
См. также в других словарях:
offender — of·fend·er /ə fen dər/ n: one that commits an offense a repeat offender Merriam Webster’s Dictionary of Law. Merriam Webster. 1996. offender … Law dictionary
offender — of‧fend‧er [əˈfendə ǁ ər] noun [countable] 1. LAW someone who is guilty of a crime: • Repeat offenders (= people who do something illegal several times ) will face higher fines. • the sentencing of first time offenders … Financial and business terms
Offender — Of*fend er, n. One who offends; one who violates any law, divine or human; a wrongdoer. [1913 Webster] I and my son Solomon shall be counted offenders. 1 Kings i. 21. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
offender — (n.) mid 15c., agent noun from OFFEND (Cf. offend) (v.) … Etymology dictionary
offender — [n] perpetrator con*, convict, criminal, crook, culprit, delinquent, felon, guilty party, guilty person, jailbird*, lawbreaker, malefactor, sinner, suspect, transgressor, wrongdoer; concept 91 … New thesaurus
offender — of|fend|er [əˈfendə US ər] n 1.) someone who is guilty of a crime ▪ Community punishment is used for less serious offenders. ▪ At 16, Scott was already a persistent offender (=someone who has been caught several times for committing crimes) .… … Dictionary of contemporary English
offender — [[t]əfe̱ndə(r)[/t]] offenders 1) N COUNT: oft supp N An offender is a person who has committed a crime. The authorities often know that sex offenders will attack again when they are released. 2) N COUNT You can refer to someone or something which … English dictionary
offender — noun 1 person who commits a crime ADJECTIVE ▪ alleged ▪ convicted ▪ first, first time ▪ As a first offender, he received a lenient sentence. ▪ … Collocations dictionary
offender — n. a chronic; first offender * * * [ə fendə] first offender a chronic … Combinatory dictionary
offender — noun (C) 1 someone who is guilty of a crime: an institute for young offenders | first offender (=one who has done a criminal action for the first time) 2 someone or something that is the cause of something that is bad: Among causes of air… … Longman dictionary of contemporary English
offender */*/ — UK [əˈfendə(r)] / US [əˈfendər] noun [countable] Word forms offender : singular offender plural offenders 1) someone who has committed a crime sex offenders 2) something that is causing a problem Older houses cost a lot to maintain and… … English dictionary