-
41 gris
substantiv2. politibetjent (hverdagssprog/slang)3. grim, usympatisk, overvægtig, snavset m.m. person (hverdagssprog/slang)Grise (usympatiske mænd), der læser pornoblade
'Morsgrisar ä' vi allihopa, allihopa, allihopa' är en svensk sånglek
'Mors kæledægger er vi alle sammen, alle sammen, alle sammen' er en svensk sangleg
Kom hit min lilla gris, så ska jag läsa en saga för dig!
Kom her min lille skat, så vil jeg læse et eventyr for dig!
gödgris; julgris; spädgris
fedegris; julegris; pattegris
-
42 göra
I substantiv II uregelmæssigt verbum1. gøre, udføre en handlingGöra sina läxor, göra sin plikt, göra motstånd
Lave sine lektier, gøre sin pligt, gøre modstand
Vad gör du på kvällarna?
Hva'laver du om aftenen?, hvad er du beskæftiget med?
Jag hinner inte komma, jag har för mycket att göra
Jeg kan ikke nå at komme, jeg har for meget at lave
3. skabe/lave/producere noget4. fremkalde noget, der har en vis effektStress bidrager til, at jeg altid har ondt i maven
5. bruges i st. for et andet verbum, der lige er blevet brugt, eller som kan være underforståetJag hinner inte städa, kan du göra det (=städa)?
Jeg kan ikke nå at gøre rent, vil du gøre det?
Vad ska du här att göra?
Hva' vil du her?
Det har du inte med att göra!
Det angår dig ikke! Det rager ikke dig!
Hur gör man? Så här!
Hvordan gør man? Sådan!
-
43 hugga
uregelmæssigt verbum1. hugge, slå med skarpt våben eller redskabJag ska hugga dig!
Jeg vil slå dig ihjel!
2. hakke, bide, nappe (med klør, tænder og lign.)Schæferen bed L. i benet
3. stjæle (hverdagssprog/slang)Det var en kvindelig lommetyv, der huggede min tegnebog
4. få fat i, fangeRamme forkert, tage fejl
Det er hip som hap, det er lige meget
-
44 hundra
I talord1. hundred, hundredeHur mycket är jag skyldig dig, två hundra eller fyra hundra kronor?
II ubøjeligt adjektivHvor meget skylder jeg dig, to hundrede eller fire hundrede kroner?
1. helt sikker (hverdagssprog/slang)Jeg er helt sikker på at hun klarer den!
-
45 inne
adverbium1. inde, indeni, det indreEn bold, der rammer linjen, er inde (fx i badminton)
Stäng inte inne det du har varit med om, prata om det!
Luk dig ikke inde i dig selv med det du har oplevet, snak om det!
2. som kender til, som har særlig viden om nogetA. er god til at holde på en hemmelighed
3. tilgængelig, på lager4. indendørs (modsat ude, udendørs)Sidde hjemme; Sidde i fængsel
Nu er det tid, nu er det på tide
-
46 kraft
substantiv1. fysisk/psykisk kraft, styrke, evneS. anstrengte sig til det yderste for at få døren op (Stickan, kælenavn for Stig)
Ska vi klara det här, får vi ta i av alla krafter
Hvis vi skal klare det her, så må vi lægge alle kræfter i opgaven (arbejdet m.m.)
Jag tycker du ska be nån (någon) om att hjälpa dig - du mår bättre om du sparar på krafterna!
Jeg synes du skal be' nogen om at hjælpe dig - du har (får) det bedre, hvis du sparer på kræfterne!
2. gruppe i samfundet som udgør en afgørende faktor, gruppe som vil forandre noget m.m.Vilka konsekvenser får de kommerciella krafterna för en stads fysiska miljö?
Hvilke konsekvenser kan de kommercielle kræfter få for byens fysiske miljø?
A. M. - en dygtig og kapabel person i firmaet
4. kraft, energi, naturens krafterHar Sverige tillräckligt med vattenkraft?
Har S. tilstrækkeligt med vandkraft?
handkraft; sprängkraft; tyngdkraft
håndkraft; sprængkraft; tyngdekraft
Sætte kraft bag ordene, støtte sine ord med magtmidler
Lægge kræfterne i noget, gøre en kraftanstrengelse
Træde i kraft, gælde fra... (om fx en lov)
Af alle kræfter, så meget man orker
I kraft av...
I kraft af...
I någons krafts dagar: På 90-talet var Johanna i sin krafts dagar
I nogens fulde kraft: I 90'erne var J. i sin fulde kraft
-
47 lexikon
substantiv1. leksikon, opslagsbogEtt tryckt lexikon refererar till en bok, ett levande lexikon refererar till en person som vet mycket om en massa saker
Et trykt leksikon refererer til en bog, et levende leksikon refererer til en person der ved meget om en masse ting
2. ordbogEtt grekiskt-svenskt lexikon. Lexikon är ett grekiskt ord
En græsk-svensk ordbog. Leksikon er et græsk ord
ficklexikon; rimlexikon; uttalslexikon
lommeordbog; rimordbog; udtaleordbog
-
48 lite
I pronomen1. lidt, en ringe mængde og lign.II adverbiumLidt, noget, en smule
1. lidt, ikke megetF. er lidt for ung
Kör lite fortare, annars hinner vi inte!
Kør lidt hurtigere, ellers når vi det ikke!
Lugna dig lite!
Tag det lidt roligt!, Hids dig lidt ned!
-
49 liten
adjektiv1. lille, ubetydelig (om alder, størrelse m.m.)En liten flicka, en mindre flicka, den minsta flickan, den lilla flickan
En lille pige, en mindre (ikke så stor) pige, den mindste (eller yngste) pige, den lille pige
2. kort3. om mængdeKan du komma på lördag? Vi ska ha en liten fest!
Kan du komme på lørdag? Vi holder en lille fest (ikke ret mange gæster)!
Usch, nu har det uppstått ett litet problem!
Åh, nu har vi et lille problem!
5. lille i tiltale (noget nedsætt.)Men lilla du, hur är det du uppför dig!
Men lille du, hvordan i alverden er det du opfører dig!
Stor i orden, men liten på jorden
Det er kun store ord og fedt flæsk, store ord uden dækning, selvsikker men i virkeligheden uduelig
-
50 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
51 rå om
verbum1. ejeVem rår om Gripsholms slott? Det gör staten
Hvem ejer G's slot? Det gør staten (turistattraktionen G's slot (borg) blev bygget i 1300-tallet)
2. være (meget) sammen med nogen, beholde nogen hos sigFår vi rå om dig i kväll eller är du bortbjuden?
Må vi beholde dig i aften, eller er du inviteret ud?
-
52 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
53 springa
I substantiv1. (dør)sprække, revne, åbningdörrspringa; fönsterspringa; golvspringa
II uregelmæssigt verbumdørsprække; vinduessprække; gulvsprække
1. løbe, rende, fareSkynda dej, spring ifatt henne!
Skynd dig, løb efter hende!
Spring iväg och hämta bilen!
Skynd dig og hent bilen!
P. er (pludselig) gået hen og har giftet sig
J. løb rundt uden en trævl på kroppen
2. ofte gøre noget, eller ofte gå et eller andet sted hen3. eksplodereHave travlt, løbe hurtigt og meget
-
54 sälja
uregelmæssigt verbum1. sælge, skille sig af medDet var mig, der rådede L. til at sælge huset
Kan du sälja dig själv, t.ex. när du söker jobb?
Kan du sælge dig selv, fx når du søger job?
Sælge sin krop, prostituere sig
-
55 ut
adverbium1. ud, væk fra (retning)R. (Robert) flytter ud og A. flytter ind
2. fuldstændigt, færdigt, til slutKommer de europeiska folken att dö ut?
Vil de europæiske folk uddø?
3. sammen med verber der betyder at noget bliver bredere/længereVær sød at regne ud hvor meget jeg skylder dig!
På vrangen, forkert m.m.
Det kommer ud på ét, det har ingen betydning hvad man vælger
-
56 vettig
adjektiv1. fornuftig, klog, som tænker klart2. meningsfuld, meningsfyldtDu som kan och vet så mycket måste skaffa dig ett vettigt jobb!
Du, som kan og ved så meget, må sørge for at få dig et meningsfyldt arbejde!
-
57 vältra sig
verbum1. vælte sig, boltre sig, rulle sigLigg inte där och vältra dig i sängen, din tjockis!
Du skal ikke ligge der og boltre dig i sengen, din tyksak!
F. er typen, der interesserer sig voldsomt meget for andres følelser og problemer
-
58 ämne
substantiv1. emne, substans, stof2. (abstrakt) område, noget man snakker/skriver om, noget man undersøgerHåll dig till ämnet!
Hold dig til sagen!
"Idrott och pengar" är ett bra uppsatsämne
"Idræt og penge" er et godt stilemne
3. (skole)fagSvensk og matematik er de vanskeligste fag, synes jeg
B. ville være en udmærket kone
grundämne; näringsämne; råämne
grundstof; næringsstof; råstof
huvudämne; sidoämne; valfritt ämne
hovedfag (univ.); bifag (univ.); valgfrit fag
-
59 åtskillig
adjektiv1. adskillig, flere, en hel delNu har vi varnat dig åtskilliga gånger - nästa gång smäller det!
Nu har vi advaret dig ganske mange gange - næste gang falder fars hammer!
-
60 önska
verbum1. ønske, længes efter2. ønske, bede omJeg ville ønske R. hen hvor peberet gror
Det lader meget tilbage at ønske, det er utilfredsstillende
Vi önskar dig lycka till i ditt nya jobb!
Vi ønsker dig held og lykke med dit nye job!
См. также в других словарях:
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 30. Imperativ — (1) HOVEDREGEL Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt e, ved at fjerne e et: Skriv snart igen! Hils fra mig! Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8 … Dansk ordbog
Sprechen — (s. ⇨ Reden und ⇨ Zunge). 1. Anders spricht der Herr, anders der Knecht. Lat.: Alia Leucon, alia Leuconis asinus portat. (Philippi, I, 18.) 2. Bann me sprecht: Adjé, Kaffée, Schossée, doa hoat me ke gât Zeit. (Henneberg.) – Frommann, III, 410, 96 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Adjektiv-substantiv — Substantiv dannet af et adjektiv. Syn. nomina qualitatis. Ex: svaghed, kulde, længde. Adjektivsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adjektiv. Syn. adjektivgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: adverbial grad kerne adled… … Danske encyklopædi
Der Schatten — (dänisch: Skyggen) ist ein Märchen des dänischen Dichters und Schriftstellers Hans Christian Andersen. Das Märchen wurde erstmals 1847 veröffentlicht. Inhaltsverzeichnis 1 Inhalt 2 Interpretation 3 Film 4 … Deutsch Wikipedia
Leben (Verb.) — 1. Allens, wat liewet, dat liewet gêrn. (Waldeck.) Holl.: Al, wat leven heeft ontvangen, gaat op losse en looze gangen. (Harrebomée, II, 19.) 2. Anders lebt man bei uns, anders zu Rom. 3. Aso lang man lebt, thur (darf) män nit reden; as män… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Versprechen (Verb.) — 1. Auf blosses Versprechen ist wenig zu rech(n)en. 2. Die am meisten versprechen, haben (pflegen) am wenigsten (zu halten). Frz.: Grand prometteur, petit donneur. (Prov. dan., 394.) Holl.: Groote belovers, slechte betalers. (Harrebomée, I, 46.)… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon