-
81 destination
substantiv1. destination, mål -
82 dubbelbottnad
adjektiv -
83 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
84 flacka
verbum1. flakke, rejse rundt uden noget specielt målEn orolig själ, han har flackat omkring hela sitt liv
En urolig sjæl, han har flakket rundt i hele sit liv
2. flagre, bevæge sig frem og tilbageFlacka med blicken, ha en flackande blick
Flakke med blikket, have et flakkende blik
-
85 form
I substantiv1. formNår vi skal bage til jul, skal vi bruge bageforme til kagemændene
gjutform; strutform; stöpform
II substantivstøbeform; kræmmerhusform; støbeform
2. tilstand, måde at være på3. form, etikette4. form, fysisk tilstandMånga svenskar är inte i form (är ur form, håller sig inte i form), de väger för mycket
Mange svenskere er ikke i form, de vejer for meget
5. form, bøjning (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)ackusativform; böjningsform; presensform
akkusativform; bøjningsform; præsensform
Det tager form, man begynder at se, hvordan det vil komme til at se ud
Under ordnede forhold, på en ordentlig måde
Bunden form, poesi, verse()mål
Ubunden form, prosa
-
86 fotparad
substantiv1. fodparade (målmand redder et skud på mål med foden) (sport, spil og leg) -
87 för
I substantiv1. forende, forstavn (maritim)II konjunktion1. for, thiAnna-Gretas plats är tom, för hon är nämligen sjuk
III præpositionA.-G:s plads er tom, for hun er nemlig syg
1. for, til (hensigt, mål, årsag m.m.)Dag Hammarskjöld var generalsekreterare för FN (var FN:s generalsekreterare)
D.H. var FN:s generalsekretær (D.H. 1905-61, forf., medlem af det Svenske Akademi)
3. ved hjælp af m.m.Strindberg använde inte dator, han skrev för hand
S. brugte ikke computer, han skrev i hånden (August S. 1849-1912, medlem af det Svenske Akademi)
4. for, i forbindelse med ord som betyder, glad, ked og lign.Man kan vara irriterad, ledsen, lycklig, rasande, rädd, ängslig för något
Man kan være irriteret over, ked af, lykkelig for, rasende over, bange for, bekymret (ængstelig) for noget
5. for, foranFör... sedan: för två månader sedan
For... siden: for to måneder siden
Vad säger du (ni) så för?, Varför säger du (ni) så?
IV adverbiumHvorfor siger du (I, De) sådan?
1. (alt) forJag är för trött för att gå med på konserten (utt.: kånsären)
2. for, foranNaboen spiller så højt, at man næsten må holde hænderne for ørerne
-
88 gå ut
uregelmæssigt verbum2. gå i byen (på bar og lign.)3. gå, løbe ud (om fx tid)4. gå ud med en melding om, informere om noget og lign.Regeringen går ud med et forslag om højere alkoholskat (starter en kampagne)
Gå ut skolan, bli färdig med sina studier
Gå ud af skolen, være færdig med skolen
Gå ud på, have noget som mål
Gå ud over nogen, ramme nogen (der er uskyldig)
-
89 hörna
substantiv1. hjørne, vinkel, krog (kan udtrykke nærhed, trivsel m.m.)B. var krøbet ind i sit sædvanlige hjørne, sad sammenkrøbet der
2. hjørne (sport, spil og leg)läshörna; myshörna; soffhörna
læsekrog; hyggekrog; sofahjørne
-
90 innermått
substantiv -
91 inre
-
92 inrikta
verbum1. rette (mod)Rette kikkerten mod T. T's øverste etage (T.T., meget høj bygning i Malmö)
2. have som mål, koncentrere sig omR. koncentrerer sig om de nye studier
-
93 kalas
I substantiv1. fest, gildeOhlssons er bare nogen vi møder til fester, vi kender dem ikke særlig godt
2. også i overført betydning om en stor mængde af noget godt/festligtfemtioårskalas; knytkalas; pusskalas
II præfiks (forstavelse, forled)halvtredsårsfest; sammenskudsgilde; (overdrevent) kysseri
1. forstærkningsord, se eks.! (hverdagssprog/slang)Det der var utrolig (fantastisk m.m.) godt
2. udmærket, pæn m.m. (brugt som en slags adjektiv) (hverdagssprog/slang)Kalas!
Supergodt!, Kæmpeflot!
-
94 kasse
substantiv1. bærepose (papir/plastik)2. mål i ishockey (hverdagssprog/slang) -
95 klacka
verbum1. sætte hæle på, bagflikke2. sparke med bagsiden af skoen (sport, spil og leg) -
96 klagomål
substantiv1. klage(mål), klagesag -
97 konsensus
substantiv1. konsensus, enighed mellem personer/partier som egtl. har forskellige idéer eller mål -
98 krokväg
-
99 kryss
I substantiv II substantiv1. kryds, kors, X-tegnLagen är lika starka (jämnstarka), så vi tippar kryss
Holdene er lige stærke, så vi tipper uafgjort
2. krydsogtværs3. 'trekanten', et af de øverster hjørner i et mål (sport, spil og leg) -
100 kuska
verbum1. køre, rejse, færdes (uden noget direkte mål)
См. также в других словарях:
mal — mal … Deutsch Wörterbuch
Mal- — Mal … Deutsch Wörterbuch
MAL — Le propre du mal tient en ceci qu’il ne peut être nommé, pensé, vécu qu’en relation avec une certaine idée du bien. Qu’il n’y ait pas de bien en soi, que ce que les hommes appellent le bien soit relatif aux situations et aux cultures, et le mal… … Encyclopédie Universelle
mal — mal, ale (mal, ma l ; au pluriel, maux, qu on prononce mô ; l x se lie : des mô z affreux) 1° Adj. Quinuit, qui blesse. 2° S. m. Ce qui nuit, ce qui blesse. 3° La part de mal qui, aux yeux de l homme, règne dans l univers. 4° Ce qui est… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
mal — mal·a·bar; mal·a·can·thid; mal·a·cob·del·lid; mal·a·cop·te·ryg·ian; mal·a·ga; mal·a·gasy; mal·a·pert; mal·a·prop; mal·ap·ro·pos; mal·content; mal·dan·id; mal·div·i·an; mal·e·dict; mal·function; mal·ice; mal·le·ate; mal·lee; mal·let; mal·odor·ant; … English syllables
mal — MAL, male. adj. Meschant, mauvais. Il n est en usage que dans quelques mots composez qui se trouveront chacun dans leur ordre sous leur simple, comme, Malheur. maltalent. malencontre. maladventure. à la maleheure, &c. Mal. s. m. Ce qui est… … Dictionnaire de l'Académie française
mal — adjetivo 1. (antepuesto a s. m. o infinitivo) Malo: Es un mal amigo. Tiene un mal despertar. sustantivo masculino 1. Contrario al bien o a la razón: Las fuerzas del mal se aliaban contra el héroe de la película. 2. Daño moral: Le puedo hacer… … Diccionario Salamanca de la Lengua Española
mal — Mal, Malum, Maleficium. Un mal qui vient soudain, Maturum malum. Quand le mal infini croissoit de plus en plus, Quum serperet in vrbe infinitum malum. Le vent m a fait mal en la teste, Mihi de vento condoluit caput, B. ex Plauto. Ce mal est entré … Thresor de la langue françoyse
mal — 1. Adjetivo, apócope de malo. → malo, 1. 2. Como adverbio de modo significa ‘incorrecta o inadecuadamente’: Pedro se comporta siempre mal; Esta ventana cierra mal; ‘insatisfactoriamente’: La estratagema salió mal; Últimamente duermo mal;… … Diccionario panhispánico de dudas
mal — MAL, maluri, s.n. 1. Margine (îngustă) de pământ situată (în pantă) de a lungul unei ape; ţărm; p.ext. regiune de lângă o apă. ♢ expr. A ieşi la mal = a duce ceva la bun sfârşit, a o scoate la capăt. A se îneca (ca ţiganul) la mal = a renunţa sau … Dicționar Român
Mal — bezeichnet: ein mathematisches Zeichen für die Multiplikation, siehe Malzeichen einen deutschen Begriff für die Base im Baseballfeld den Künstlernamen des britischen Sängers Paul Bradley Couling, siehe Mal (Sänger) ein bestimmtes Zeichen oder ein … Deutsch Wikipedia
