-
1 jord
jord [joːˀʀ] <-en; -er> Erde f; Erdboden m; Boden m, Land n;jorder Ländereien f/pl;komme ned på jorden (igen) fig ernüchtern, Vernunft annehmen;jord-og-betonarbejder Tiefbauarbeiter m
См. также в других словарях:
jord- og betonarbejder — jord og be|ton|ar|bej|der sb., en, e, ne … Dansk ordbog
struktør — struk|tør sb., en, er, erne (jord og betonarbejder), i sms. struktør , fx struktøruddannelse … Dansk ordbog
