-
1 intremo
intremo, ĕre, intremui - intr. et tr. - [st2]1 [-] frissonner, trembler. [st2]2 [-] redouter. - alicui intremere: trembler devant qqn.* * *intremo, ĕre, intremui - intr. et tr. - [st2]1 [-] frissonner, trembler. [st2]2 [-] redouter. - alicui intremere: trembler devant qqn.* * *Intremo, intremis, penul. corr. intremui, intremere. Plin. Trembler.\Hannibalem senectus intremit. Sil. Craint. -
2 intremo
-
3 intremo
-
4 intremo
-
5 intremo
intremere, -, - Vtremble, quake -
6 intremo
in-trĕmo, ŭi, 3, v. n. and a.I.Neutr., to tremble, shake, quake:II.totum corpus intremit,
Cels. 3, 3:omnem Murmure Trinacriam,
Verg. A. 3, 581:intremuit malus,
id. ib. 5, 505; so,tellus,
Ov. M. 1, 284:quercus,
id. ib. 7, 629:genua intremuere,
id. ib. 10, 458;2, 180: quo (clamore) intremuere undae,
Verg. A. 3, 672.— -
7 intremo
, -, -, ereзадрожать, затрепетать -
8 intremisco
intremīsco, tremuī, —, ere [inchoat. к intremo ]задрожать, дрогнуть (manu intremiscente CC; totum triclinium intremuit Pl); затрястись ( intremiscunt terrae PM) -
9 intremefactus
intremefactus, a, um (intremo u. facere), erzittern gemacht, erzitternd, plectra, Publil. Optat. organ. 50 = 20b, 24. p. 23 M.
-
10 intremisco
intremīsco (intremēsco), tremuī, ere (Inchoat. v. intremo), erzittern, erbeben, v. leb. Wesen, Plin.: manu stabili nec umquam intremiscente sit (v. Chirurgen), Cels.: genua timore intremuere, Ov.: illa (terra) intremuit, Ov.: intremiscunt terrae, Plin.: malus (Mastbaum) intremuit, Verg. – m. Acc., vor etw. erzittern, erbeben, qui intremuit regum eventus, Sil. 8, 60.
-
11 intremefactus
intremefactus, a, um (intremo u. facere), erzittern gemacht, erzitternd, plectra, Publil. Optat. organ. 50 = 20b, 24. p. 23 M.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > intremefactus
-
12 intremisco
intremīsco (intremēsco), tremuī, ere (Inchoat. v. intremo), erzittern, erbeben, v. leb. Wesen, Plin.: manu stabili nec umquam intremiscente sit (v. Chirurgen), Cels.: genua timore intremuere, Ov.: illa (terra) intremuit, Ov.: intremiscunt terrae, Plin.: malus (Mastbaum) intremuit, Verg. – m. Acc., vor etw. erzittern, erbeben, qui intremuit regum eventus, Sil. 8, 60.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > intremisco
-
13 intremisco
intrĕmisco, 3, v. n. inch. [intremo], to begin to tremble or quake (post-Aug.):insidiarum metu,
Plin. 8, 4, 5, § 9:terrae,
id. 2, 79, 81, § 192:manu intremiscente,
Cels. 7 praef. med. -
14 intremulus
Перевод: с латинского на все языки
со всех языков на латинский- Со всех языков на:
- Латинский
- С латинского на:
- Все языки
- Английский
- Немецкий
- Русский
- Французский