-
1 imperátor
imperator -
2 imperator
impĕrātor ( inp-), ōris (archaic form induperator, Enn. Ann. v. 86; 332; 350; 552 Vahl.; Lucr. 4, 967; 5, 1227; cf. 1. init.; but in Enn. also imperator, Trag. v. 34 Vahl.), m. [id.].I.Orig., milit. t. t., a commander-in-chief, general, = stratêgos (cf.: dux, ductor).A.In gen.: si forte quaereretur, quae esset ars imperatoris, constituendum putarem principio, quis esset imperator: qui cum esset constitutus administrator quidam belli gerendi, tum adjungeremus de exercitu, de castris, etc.... de reliquis rebus, quae essent propriae belli administrandi: quarum qui essent animo et scientia compotes, eos esse imperatores dicerem, utererque exemplis Africanorum et Maximorum;B.Epaminondam atque Hannibalem atque ejus generis homines nominarem,
Cic. de Or. 1, 48, 210:aliae sunt legati partes, aliae imperatoris: alter omnia agere ad praescriptum, alter libere ad summam rerum consulere debet,
Caes. B. C. 3, 51, 4:sapiens et callidus imperator,
Cic. Inv. 1, 34, 58:bonus ac fortis,
id. de Or. 2, 44, 187; cf.:egregie fortis et bonus,
id. ib. 2, 66, 268:eosdem labores non aeque esse graves imperatori et militi,
id. Tusc. 2, 26, 62:ego sic existimo in summo imperatore quatuor has res inesse oportere, scientiam rei militaris, virtutem, auctoritatem, felicitatem, etc.,
id. de Imp. Pomp. 10, 28:unum ad id bellum imperatorem deposci,
id. ib. 2, 5:nomen invicti imperatoris,
id. Verr. 2, 4, 38, § 82:Themistocles... imperator bello Persico,
id. Lael. 12, 42:cum pro se quisque in conspectu imperatoris... operam navare cuperet,
Caes. B. G. 2, 25 fin.: insece, Musa, manu Romanorum induperator Quod quisque in bello gessit cum rege Philippo, Enn. ap. Gell. 18, 9, 3 (Ann. v. 332 Vahl.):induperatores pugnare ac proelia obire,
Lucr. 4, 967.—As a title, placed after the name:M. Cicero S. D. C. Antonio M. F. Imp.,
Cic. Fam. 5, 5 inscr.:Cn. Pompeio Cn. F. Magno Imperatori,
id. ib. 5, 7 inscr.:Vatinio Imp. S.,
id. ib. 5, 11 et saep. —In partic., pregn., in the times of the republic, a title of honor conferred on a general after any important victory:II.his rebus gestis Curio se in castra ad Bagradam recepit, atque universi exercitus conclamatione Imperator appellatur,
Caes. B. C. 2, 26, 1; cf.:Pompeius eo proelio Imperator est appellatus,
id. ib. 3, 71, 3; Cic. Phil. 14, 4, 11; 14, 5, 12; Caes. B. C. 3, 31, 1; Liv. 27, 19, 4; Inscr. Orell. 542; 3417 sq. (cf. also Plin. Pan. 12, 1).—Transf. beyond the milit. sphere.A.In gen., a commander, leader, chief, director, ruler, master:B.(Romani) immutato more annua imperia, binos imperatores sibi fecere,
i. e. consuls, Sall. C. 6, 7:(vis venti) Induperatorem classis super aequora verrit,
admiral, Lucr. 5, 1227:imperator histricus,
director, manager, Plaut. Poen. prol. 4:di te servassint semper... salus interioris hominis amorisque inperator,
id. As. 3, 3, 66:familiae,
id. Capt. 2, 2, 57: nolo eundem populum imperatorem et portitorem esse terrarum, Cic. Fragm. ap. Non. 24, 22 (Rep. 4, 7 Mos.):dux et imperator vitae mortalium animus est,
Sall. J. 1, 3:vitae nostrae necisque,
Plin. 29, 1, 5, § 11.—In partic.1.An epithet of Jupiter, Cic. Verr. 2, 4, 58, § 129:2.signum Jovis Imperatoris,
Liv. 6, 29, 8.—The conqueror at a game of chess, Vop. Proc. 13, 2.—3.The title of the Roman emperors, placed either before or after the name (cf. I.);before it,
Suet. Caes. 76; Claud. 12; 26:IMP. CAESARI DIVI IVLI F.,
Inscr. Orell. 596; so ib. 597; 600; 602; 604 sq.;after it,
Suet. Oth. 2; Plin. 5, 2, 1, § 20; Plin. Ep. 3, 5, 9; 4, 17, 8; 4, 22, 4.—Hence afterwards absol.:Imperator,
a Roman emperor, Tac. A. 3, 74:velut praesagium insequentis casus, quo medius inter utriusque filios exstitit Imperator,
Suet. Galb. 6; id. Claud. 13; 29; id. Galb. 3, 6, 20; id. Vit. 3 et saep. -
3 imperator
impĕrātŏr, ōris, m. [impero] [st2]1 [-] celui qui commande, chef, maître. [st2]2 [-] chef d'armée, général en chef. [st2]3 [-] impérator (titre d’honneur donné par les soldats au général victorieux). [st2]4 [-] empereur (depuis Jules César, titre du chef de l'Etat). - arch. induperator.* * *impĕrātŏr, ōris, m. [impero] [st2]1 [-] celui qui commande, chef, maître. [st2]2 [-] chef d'armée, général en chef. [st2]3 [-] impérator (titre d’honneur donné par les soldats au général victorieux). [st2]4 [-] empereur (depuis Jules César, titre du chef de l'Etat). - arch. induperator.* * *Imperator, pen. prod. imperatoris. Plaut. Qui a droict et puissance ou authorité de commander, Chef de guerre, Empereur, Imperateur, Chef d'armee.\Imperatores. Cic. Touts chefs d'armes, qui avoyent ce tiltre ou par l'ordonnance du peuple, ou par l'authorité du Senat, ou par une joyeuse acclamation de leur armee apres avoir faict quelque beau faict de guerre sur les ennemis.\Victor et imperator omnium gentium Populus Romanus. Cic. Dominateur.\Imperator viate et necis. Plin. Gouverneur, Qui ha en sa puissance nostre vie et nostre mort. -
4 imperator
imperator imperator, oris m повелитель, полководец -
5 imperator
imperator imperator, oris m император -
6 Imperator
Imperator m -s, ..toren импера́тор (б.ч. в дре́внем Ри́ме); повели́тель; Imperator Rex (сокр. I. R.) ист. импера́тор и коро́ль -
7 imperator
imperātor, ōris m. [ impero ]1) повелитель, властелин (vitae Sl; gentium C); хозяин, глава (i. familiae Pl); директор, руководитель, начальник (i. histricus Pt)2) полководец, главнокомандующий C, Cs etc.3) победитель ( почетный титул военачальника) (Pompejus eo proelio i. est appellatus Cs)4) поздн. император Su, PJ etc. -
8 imperator
imperātor, ōris, m. (impero), jeder Befehlshaber, Vorgesetzte, Gebieter, I) eig.: A) im allg.: familiae (des Hausgesindes), Plaut.: imp. histricus, Direktor der Schauspieler, Plaut.: imp. populus, Tac.: populus est imp. omnium gentium, Cic.: vitae, Sall.: vitae necisque, Plin.: im Wortspiel mit imperare provinciam (ein Amt anweisen), Plaut. mil. 1159 u. 1160. – B) insbes., der oberste Befehlshaber beim Heere, der Feldherr, griech. στρατηγός, Caes., Cic. u.a. – dah. ein Ehrentitel, den ein Feldherr nach einem ansehnlichen Siege vom Heere und Senate erhielt, Caes., Cic. u.a.: als Titel gew. dem Namen nachgesetzt, Cn. Pompeio Cn. F. Magno Imperatori, Cic. ep. 5, 7 lemm. – II) übtr.: A) Beiname Jupiters, Cic. Verr. 4, 129. – B) der Sieger im Schachspiele, Vopisc. Proc. 13, 2. – C) seit Cäsar (s. Suet. Caes. 76, 1) ein Titel der Herrscher u. dem Namen bald vor-, bald nachgesetzt (vgl. no. I, B), der Herrscher, Gebieter, Gewalthaber (s. Nipp. Tac. ann. 1, 3), imp. Augustus, Suet.: Otho imp., Suet.: Vespasianus imp., Plin. ep.: imp. Nerva, Plin. ep. – dann absol. = röm. Kaiser, Suet. u. Plin.: scaenicus (auf der Bühne auftretender), von Nero, Plin. pan. – / inpeirator, Corp. inscr. Lat. 2, 5041. – Nbf. induperator, s. bes.
-
9 Imperator
-
10 imperator
imperātor, ōris, m. (impero), jeder Befehlshaber, Vorgesetzte, Gebieter, I) eig.: A) im allg.: familiae (des Hausgesindes), Plaut.: imp. histricus, Direktor der Schauspieler, Plaut.: imp. populus, Tac.: populus est imp. omnium gentium, Cic.: vitae, Sall.: vitae necisque, Plin.: im Wortspiel mit imperare provinciam (ein Amt anweisen), Plaut. mil. 1159 u. 1160. – B) insbes., der oberste Befehlshaber beim Heere, der Feldherr, griech. στρατηγός, Caes., Cic. u.a. – dah. ein Ehrentitel, den ein Feldherr nach einem ansehnlichen Siege vom Heere und Senate erhielt, Caes., Cic. u.a.: als Titel gew. dem Namen nachgesetzt, Cn. Pompeio Cn. F. Magno Imperatori, Cic. ep. 5, 7 lemm. – II) übtr.: A) Beiname Jupiters, Cic. Verr. 4, 129. – B) der Sieger im Schachspiele, Vopisc. Proc. 13, 2. – C) seit Cäsar (s. Suet. Caes. 76, 1) ein Titel der Herrscher u. dem Namen bald vor-, bald nachgesetzt (vgl. no. I, B), der Herrscher, Gebieter, Gewalthaber (s. Nipp. Tac. ann. 1, 3), imp. Augustus, Suet.: Otho imp., Suet.: Vespasianus imp., Plin. ep.: imp. Nerva, Plin. ep. – dann absol. = röm. Kaiser, Suet. u. Plin.: scaenicus (auf der Bühne auftretender), von Nero, Plin. pan. – ⇒ inpeirator, Corp. inscr. Lat. 2, 5041. – Nbf. induperator, s. bes.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > imperator
-
11 imperator
-
12 imperator
-
13 imperator
imperátor, császár -
14 imperator
imperator {fk} -
15 imperator fk
imperator -
16 Imperator
-
17 Imperator
m; -s, -en imperator* * *der Imperatoremperor* * *Im|pe|ra|tor [ɪmpe'raːtoːɐ]m -s, Imperatoren (HIST)emperor; (MIL) general* * *Im·pe·ra·tor<-s, -en>[ɪmpeˈra:to:ɐ̯, pl ɪmperaˈto:rən]m HIST imperator, emperorImperator Rex King Emperor* * *der; Imperators, Imperatoren (hist.)1) (Feldherr) imperator2) (Kaiser) emperor* * ** * *der; Imperators, Imperatoren (hist.)1) (Feldherr) imperator2) (Kaiser) emperor -
18 imperator
* * *mpThe New English-Polish, Polish-English Kościuszko foundation dictionary > imperator
-
19 imperator·o
ист. император (у древних римлян, — провозглашаемый армией за военные заслуги); ср. imperiestro \imperator{}{·}o{}{·}a императорский \imperator{}{·}o{}ec{·}o императорский титул; императорская власть. -
20 imperator
См. также в других словарях:
IMPERATOR — À Rome, à l’origine, l’imperator est celui qui commande (imperat , étymologiquement: «préparer pour», d’où «ordonner») ou qui possède l’imperium ; celui ci est le pouvoir souverain, délégué par Jupiter (?), dont la volonté se manifesterait (au… … Encyclopédie Universelle
Imperator — (lateinisch) bezeichnete in der Römischen Republik ursprünglich den Träger einer militärischen Gewalt (imperium). Ab dem späten 3. Jahrhundert v. Chr. (Scipio Africanus) aber wurde die Bezeichnung zunehmend speziell für einen militärischen… … Deutsch Wikipedia
Impérator — Imperator Cette page d’homonymie répertorie les différents sujets et articles partageant un même nom. Monarchie romaine 753 – 509 av. J. C. République rom … Wikipédia en Français
imperator — IMPERÁTOR, imperatori, s.m. Titlu onorific care se conferea generalilor romani de către soldaţi sau de către senat după repurtarea unei mari victorii; persoană care purta acest titlu. – Din lat. imperator. Trimis de gall, 22.11.2007. Sursa: DEX… … Dicționar Român
imperator — {{/stl 13}}{{stl 8}}rz. mos I, Mc. imperatororze; lm M. imperatororzy || owie {{/stl 8}}{{stl 20}} {{/stl 20}}{{stl 12}}1. {{/stl 12}}{{stl 7}} dawniej: tytuł dziedzicznego władcy w niektórych monarchiach; cesarz, car (w Rosji); także osoba… … Langenscheidt Polski wyjaśnień
Imperator — (Ним,Франция) Категория отеля: 4 звездочный отель Адрес: 15 rue Gaston Boissier, 30900 Ним … Каталог отелей
Imperator — (Ницца,Франция) Категория отеля: Адрес: 6 bld Gambetta/39 bld Promenade des Anglais, 0600 … Каталог отелей
impèrātor — (imperȃtor) m 1. {{001f}}pov. u Rimu nositelj vrhovne vlasti: a. {{001f}}atribut najviših bogova (Jupitera), kraljeva i vrhovnih vojskovođa b. {{001f}}naslov rimskih careva 2. {{001f}}pren. publ. onaj koji vlada kršeći demokratsku proceduru;… … Veliki rječnik hrvatskoga jezika
imperator — impèrātor (imperȃtor) m DEFINICIJA 1. pov. u Rimu nositelj vrhovne vlasti: a. atribut najviših bogova (Jupitera), kraljeva i vrhovnih vojskovođa b. naslov rimskih careva 2. pren. publ. onaj koji vlada kršeći demokratsku proceduru; diktator… … Hrvatski jezični portal
Imperator — Im pe*ra tor, n. [L. See {Emperor}.] (Rom. Antiq.) A commander; a leader; an emperor; originally an appellation of honor by which Roman soldiers saluted their general after an important victory. Subsequently the title was conferred as a… … The Collaborative International Dictionary of English
Imperātor — (röm. Ant.), 1) Befehlshaber, Gebieter; 2) mit dem Oberbefehl (Imperium) Bekleideter, oberster Befehlshaber einer Armee, Ehrentitel, den ein Feldherr nach einem Siege von der Armee u. dem Senate erhielt u. den er seinem Namen nachsetzte; später… … Pierer's Universal-Lexikon