-
1 have/keep (something) up one's sleeve
(to keep (a plan etc) secret for possible use at a later time: I'm keeping this idea up my sleeve for the time being.) holde oppe i ærmet* * *(to keep (a plan etc) secret for possible use at a later time: I'm keeping this idea up my sleeve for the time being.) holde oppe i ærmetEnglish-Danish dictionary > have/keep (something) up one's sleeve
-
2 have/keep (something) up one's sleeve
(to keep (a plan etc) secret for possible use at a later time: I'm keeping this idea up my sleeve for the time being.) holde oppe i ærmet* * *(to keep (a plan etc) secret for possible use at a later time: I'm keeping this idea up my sleeve for the time being.) holde oppe i ærmetEnglish-Danish dictionary > have/keep (something) up one's sleeve
-
3 palla
verbum1. støtte, holde oppe, afstive2. stå imod, have kræfter til (hverdagssprog/slang)3. stjæle (fx æbler) (hverdagssprog/slang)Alle unger har stjålet æbler, har været på æbleskud
-
4 stödja
verbum1. støtte, læne2. støtte, holde oppe, bære, afstive5. vise at noget stemmer, begrunde, forklare -
5 palla
verbum1. støtte, holde oppe, afstive (ofte med 'under, upp')2. stå imod, have kræfter til (hverdagssprog/slang)3. stjæle (fx æbler) (hverdagssprog/slang)Alle unger har stjålet æbler, har været på æbleskud -
6 stödja
verbum1. støtte, læne2. støtte, holde oppe, bære, afstive5. vise at noget stemmer, begrunde, forklare -
7 bear up
(to keep up courage, strength etc (under strain): She's bearing up well after her shock.) klare sig; holde ud; holde modet oppe* * *(to keep up courage, strength etc (under strain): She's bearing up well after her shock.) klare sig; holde ud; holde modet oppe -
8 hålla uppe
uregelmæssigt verbumHolde sig oppe, holde sig vågen, anstrenge sig for at blive ved
-
9 hålla uppe
uregelmæssigt verbumSærlige udtryk:Holde sig oppe, holde sig vågen, anstrenge sig for at blive ved -
10 vaka
I substantiv1. vågentilstand, nattevagtAftenen (og natten) før Lucia sidder vi oppe og hygger os med gamle venner
En vaka (visning) av den döde/döda är en viktig del av sorgearbetet. Man kan då ta ett sista farväl av den avlidne
En fremvisning af den døde er en vigtig del af sorgarbejdet. Man kan der sige et sidste farvel til den afdøde
I Irland håller man vakor för personer som emigrerar - man tror inte att man ska få se dem mera
I I. våger man for personer der emigrerer - man tror ikke, at man vil få dem at se mere
julvaka; midsommarvaka; valvaka
II verbumdet at være vågen julenat, det at være vågen sankthansnat; sidde oppe på valgaftenen
1. holde sig vågen, sidde oppe2. våge, være til stede hos en syg eller døende person -
11 vaka
I substantiv1. vågentilstand, nattevagtAftenen (og natten) før Lucia sidder vi oppe og hygger os med gamle vennerEn vaka (visning) av den döde/döda är en viktig del av sorgearbetet. Man kan då ta ett sista farväl av den avlidne
En fremvisning af den døde er en vigtig del af sorgarbejdet. Man kan der sige et sidste farvel til den afdødeI Irland håller man vakor för personer som emigrerar - man tror inte att man ska få se dem mera
I I. våger man for personer der emigrerer - man tror ikke, at man vil få dem at se mere3. sangdrossel (fugl m.m.)Sammensatte udtryk:julvaka; midsommarvaka; valvaka
det at være vågen julenat, det at være vågen sankthansnat; sidde oppe på valgaftenenII verbum1. holde sig vågen, sidde oppe2. våge, være til stede hos en syg eller døende person -
12 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
13 бодриться
vripf.t. holde modet oppe -
14 humör
substantiv1. humør, temperament, sindsstemningFatta (ha, visa) humör
Vise humør, let blive vred
Være (blive) i dårligt humør, blive vred (irriteret)
På gott humör, på dåligt humör
I godt humør, i dårligt humør
-
15 mod
substantiv1. mod, tapperhedDet är skillnad på vemod och svårmod, - jag vill säja (säga) att Tor lider av sjukligt svårmod
Der er forskel på vemod og tungsind - jeg mener, at T. lider af sygeligt tungsind
Fatta mod; Hålla modet uppe; Tappa modet
Fatte mod; Holde modet oppe; Miste modet
Med velberåd hu, forsætligt
-
16 sken
I substantiv1. skin, lys, skær2. falsk indtryk, illusionlampsken; norrsken; återsken
lampeskær; nordlys; genskær
II Se: skinaSkinnet bedrager, man kan ikke dømme ud fra det ydre
-
17 upp
adverbium1. op, oppe, opad, mod nord m.m.Två trappor (tr.) upp
2. sal
Stille dåsen omvendt, med bunden i vejret
Resa upp till Stockholm, Kiruna, Haparanda
Rejse (op) til S., K., H. (hvis man befinder sig syd for disse steder)
Hinna upp, mjuka upp, sluta upp, stiga upp, äta upp
Indhente, varme op (blødgøre), holde op, stå op, spise op
Det är upp till er, det betämmer ni
Det er op til jer (til dig, til dem osv.), det bestemmer I (du, de osv.)
Upp till: Det kan bli upp till 30 grader där
Så meget som: Det kan blive så meget som 30 grader der
Se upp!
Pas på!
-
18 humör
substantiv1. humør, temperament, sindsstemningSærlige udtryk:Fatta (ha, visa) humör
Vise humør, let blive vredVære (blive) i dårligt humør, blive vred (irriteret)På gott humör, på dåligt humör
I godt humør, i dårligt humør -
19 mod
substantiv1. mod, tapperhedDet är skillnad på vemod och svårmod, - jag vill säja (säga) att Tor lider av sjukligt svårmod
Der er forskel på vemod og tungsind - jeg mener, at T. lider af sygeligt tungsindSærlige udtryk:Fatta mod; Hålla modet uppe; Tappa modet
Fatte mod; Holde modet oppe; Miste modetMed velberåd hu, forsætligt -
20 sken
I substantiv1. vildt/ukontrolleret løb/firspring/galop (især om hest)Hestene styrtede afsted, de løb løbskSærlige udtryk:II substantiv1. skin, lys, skær2. falsk indtryk, illusionSammensatte udtryk:lampsken; norrsken; återsken
lampeskær; nordlys; genskærSærlige udtryk:Skinnet bedrager, man kan ikke dømme ud fra det ydreIII Se: skina
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Natdyr — Natdyr, betegnelse for de dyr, der væsentligst er aktive og søger deres føde om natten, mens de bruger dagen til at sove i eller i hvert fald holde sig i skjul den meste del af den tid, Solen er oppe. Udprægede natdyr er af pattedyrene en del… … Danske encyklopædi
Rødbenet seriema — Fugl, der er halvt så stor som en nandu, har et rovfuglelignende næb, ser ud som en sekretærfugl, løber lige så hurtigt som en struds og har et gennemtrængende skrig, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver, der befinder sig i… … Danske encyklopædi
moral — I mo|ral 1. mo|ral sb., en (opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert; disciplin, kampgejst), i sms. moral , fx moralbegreb, moralfilosofi; prædike moral; holde moralen oppe II mo|ral 2. mo|ral (el. morale) sb., en, er, erne (lære som man kan… … Dansk ordbog
nattesæde — nat|te|sæ|de sb., t, r, rne; holde nattesæde (sidde længe oppe om natten) … Dansk ordbog
pacer — pa|cer sb., en, e, ne (person der hjælper en deltager i et løb med at holde farten oppe) … Dansk ordbog