-
41 mån
I ubøjeligt substantiv1. grad, måde, forhold, stykke, udstrækning m.m.Biblioteket erbjuder i mån av utrymme gratis utställningsplats till organisationer, föreningar och skolor
Biblioteket tilbyder så vidt pladsen tillader det gratis udstillingsplads til organisationer, foreninger og skolerSærlige udtryk:I den mån som...: I den mån pengarna räcker
Bare hvis...: Hvis pengene rækker, i den udstrækning der er penge nokII adjektiv1. magtpåliggende, nøje med, betænksom, omhyggelig, ivrig efter m.m.Særlige udtryk:Vara mån om sig, vara mån om slantarna
-
42 ready
'redi1) ((negative unready) prepared; able to be used etc immediately or when needed; able to do (something) immediately or when necessary: I've packed our cases, so we're ready to leave; Is tea ready yet?; Your coat has been cleaned and is ready (to be collected).) klar, ferdig2) ((negative unready) willing: I'm always ready to help.) klar, parat, rede3) (quick: You're too ready to find faults in other people; He always has a ready answer.) snar, rede4) (likely, about (to do something): My head feels as if it's ready to burst.) klar, i ferd med å•- readily
- ready cash
- ready-made
- ready money
- ready-to-wear
- in readinessferdig--------klar--------villigIthe subst. \/ħəˈredɪ\/ ( hverdagslig)1) kontanter, rede penger2) (penge)kasse3) ferdigstilling, skytestillingcome to the ready ( militærvesen) innta skytestillingIIverb \/ˈredɪ\/1) ha parat, holde klar2) gjøre i stand, ordne, forberede3) (slang, gammeldags) holde igjenready about ( sjøfart) klar til å vendeready up fikse, ordne (til) på forhånd (ofte for å svindle)IIIadj. \/ˈredɪ\/1) ferdig, klar, rede, parat, beredtjeg\/vi venter bare på deg\/dere• he has always got a ready excuse\/answer2) (bered)villig3) snar, rask, ivrig, på nippet, snar-4) bekvem, grei, lett, enkelget ready eller get\/make oneself ready gjøre seg klarget ready, get set, go! eller ready, steady, go! klar, ferdig, gå!have a ready pen ha en effektiv skrivestil, skrive brahave a ready example ha et eksempel for håndenready assets likvider, likvide midlerready cash rede penger, kontanter, cashready for action\/battle ( også overført) kampklar, stridsklarready for dispatch ( om leveranse) avgangsklar, utleveringsklarready for sail eller ready to sail seilklar, klar for avgangready for something klar for noe, beredt til noeready money rede penger, kontanter, cashready to leave ( om transportmiddel) klar for avgang, avgangsklarready with\/at excuses snar til å komme med bortforklaringerIVadv. \/ˈredɪ\/ferdig- -
43 leva
verbum1. leve, være i liveT. levede yderligere i to år efter sin hjerteinfarkt
2. leve et godt liv, nyde livetSvennis W. har tjänat mycket pengar, nu lever han livet i Sydfrankrike
S. W. har tjent mange penge, nu forlyster han sig i Sydfrankrig
3. være fuld af liv/bevægelse/kraft5. leve et bestemt sted, bo6. leve, ikke blive glemtKommer Strindbergs dramer alltid att leva? Många stora svenska författare är ju nu bortglömda
Vil S's dramaer leve videre? Mange store svenske forfattere er jo nu glemte (August S. 1849-1912)
Lave ballade, holde et farligt hus
Den der lever får se, man må se hvordan det går
Hur lever livet med dig?
Hvordan går det?
-
44 mån
I ubøjeligt substantiv1. grad, måde, udstrækning m.m.I den mån som...: I den mån pengarna räcker
II adjektivBare hvis...: Hvis pengene rækker, i den udstrækning der er penge nok
1. magtpåliggende, nøje med, betænksom, omhyggelig, ivrig efterVara mån om sig, vara mån om slantarna
-
45 sjö
substantiv1. sø, indsøR. er en indsø i S.
2. sø, hav, vandI hård (grov, hög, krabb) sjö
Hjälp, en hel sjö av vatten på köksgolvet!
Hjælp, en hel masse vand på køkkengulvet!
fjällsjö; fågelsjö; skossjö
fjeldsø; fuglesø; skovsø
Ikke være udsat for nogen fare, have det godt
-
46 över
I præposition1. over, ovenoverBokia har forretninger i hele landet (Bokia = boghandel, boglade)
3. via, gennem, til den anden side af nogetFamilien har lejet huset (fritidshuset, torpet) i sommer
5. om positionE.H. är ny chef över SVT
E.H. er ny chef for Sveriges Television
6. angående m.m.Fundera över saken är du snäll!
Vær sød og tænk lige over det!
7. i sammensætn. med adjektiver og verber, se eks.!Besviken över, glad över, upprörd över
II adverbiumSkuffet over, glad over, oprørt over
1. over (retning, eller ud over en vis grænse)Vill du räcka över brödet!
Vil du række mig brødet!
2. mere end3. omme, forbi, færdigGudskelov, det är över
4. tilovers5. i sammensætn. med verber, se eks.!Arbeta över, koka över, måla över, rinna över, sova över
Arbejde over, koge over, male over, løbe over, overnatte hos nogen
-
47 betala
verbum1. betale"Betalda räkningar; obetalda räkningar
Regninger, der er betalt; regninger, der ikke er betalt2. bruges især med 'igen, in, ut' (om måden eller formålet)M. er den type, der gerne låner penge af andre, men sjældent betaler dem tilbageSærlige udtryk:Betala med ränta, ge igen
Det ska ni få betalt!
Det skal I få betalt!De tager sig godt betalt for maden, det koster virkelig meget at spise på denne her restaurantBetalt kvitteras!, Betalt kvitterat!
Revanche, hævn! -
48 leva
verbum1. leve, være i liveT. levede yderligere i to år efter sin hjerteinfarkt2. leve et godt liv, nyde livetSvennis W. har tjänat mycket pengar, nu lever han livet i Sydfrankrike
S. W. har tjent mange penge, nu forlyster han sig i Sydfrankrig3. være fuld af liv/bevægelse/kraft5. leve et bestemt sted, bo6. leve, ikke blive glemtKommer Strindbergs dramer alltid att leva? Många stora svenska författare är ju nu bortglömda
Vil S's dramaer leve videre? Mange store svenske forfattere er jo nu glemte (August S. 1849-1912)Særlige udtryk:Lave ballade, holde et farligt husLeve på en stor fod, leve dyrtDen der lever får se, man må se hvordan det gårHur lever livet med dig?
Hvordan går det? -
49 över
I præposition1. over, ovenoverBokia har forretninger i hele landet (Bokia = boghandel, boglade)3. via, gennem, til den anden side af nogetFamilien har lejet huset (fritidshuset, torpet) i sommer5. om positionE.H. är ny chef över SVT
E.H. er ny chef for Sveriges Television6. angående m.m.Fundera över saken är du snäll!
Vær sød og tænk lige over det!7. i sammensætn. med adjektiver og verber, se eks.!Besviken över, glad över, upprörd över
Skuffet over, glad over, oprørt overSærlige udtryk:II adverbium1. over (retning, eller ud over en vis grænse)Vill du räcka över brödet!
Vil du række mig brødet!2. mere end3. omme, forbi, færdigGudskelov, det är över
4. tilovers5. i sammensætn. med verber, se eks.!Arbeta över, koka över, måla över, rinna över, sova över
Arbejde over, koge over, male over, løbe over, overnatte hos nogen -
50 gøre
der er ikke andet for ham at gøre es bleibt ihm nichts anderes übrig;ja jeg gør! gewiss!, natürlich!;det gør mig ondt es tut mir leid;det gør ikke ngt. das macht ( oder schadet) nichts;hvad har du at gøre her? was hast du hier zu suchen?;det kan gøres, det lader sig gøre das lässt sich machen;gøre det af i en fart es schnell erledigen;gøre det af med én jemanden erledigen;hun kan ikke gøre for det sie kann nichts dafür;gøre i bukserne pl fam in die Hose(n) machen;gøre ngt. i penge etwas zu Geld machen;gøre én imod jemandem zuwiderhandeln;gøre en tur med einen Ausflug mitmachen;gøre om ändern, nochmal(s) machen;gøre omkring kehrtmachen;gøre til skamme beschämen;gøre sig til af ngt. sich einer Sache rühmen;det har du ikke gjort meget ud af da hast du nicht viel draus gemacht;det er der ikke ngt. at gøre ved dagegen kann man nichts tun, das ist nicht zu ändern;ikke kunne gøre ved at … nichts dafürkönnen, dass …;gjort gemacht, getan;få ngt. gjort etwas schaffen;det er godt gjort! (das ist ja) allerhand!; das ist die Höhe!;som sagt, så gjort! gesagt, getan!;hvor har du gjort af det? wo hast du es gelassen? -
51 лишний
adj1 ekstra; overflødig, overskydende2 unødig, unødvendig3 eksлишний раз endnu engang, en gang ekstraлишний расход unødig, unødvendig udgiftне \лишнийe(e) +inf det ville ikke skade (med) atпозволить себе \лишнийee tillade sig mere end man kan; gå over stregenрубль с \лишнийим godt (og vel) en rubelсказать \лишнийее sige mere end man burde ell. skulle have gjort. -
52 bruge
2употребля́ть, применя́тьbrúge bríller — носи́ть очки́
brúge op — расхо́довать, испо́льзовать; изна́шивать
brúge (beskídt) mund — руга́ться
* * *apply, employ, expend, give up, spend, use, wield* * ** use ( fx an axe, one's eyes, one's head, force; did you use all the sugar?);(bringe i anvendelse F) apply ( fx the brake; a sum of money to the payment of a debt);( gå med) wear ( fx glasses, spectacles, a wig);( skulle have, fx om skonummer etc) take ( fx she took a five in shoes; do you take sugar?);( pleje) be in the habit of;[ det bruger vi ikke her] we don't do that here;[ bruge mund], se mund;[ bruge af] use some of ( fx the sugar), spend some of ( fx the money),( om noget der skulle gemmes) break into ( fx the reserves of food, one's capital);[ bruge op] use up;[ skulle bruge] need;[ bruge sin tid godt] make good use (el. make the most) of one's time;[ den tid jorden bruger om at gå rundt om solen] the time the earth takes to go round the sun;[ bruge sin tid til (, til at)] spend one's time on (, (in) -ing) ( fxspend one's time on studies (, (in) reading));[ bruge til] use for (el. as) ( fx use the box for (el. as) a chair; use my suitcase for your things);[ bruge til at] use to (el. for -ing) ( fx use a knife to cut (el. for cutting) the rope; use oil for frying);[ vi brugte to dage til at] it took us two days to;[ han bruger en stor del af sin bog til at] he devotes a large part of his book to -ing. -
53 borta
I ubøjeligt adjektiv1. væk, uden bevidsthedII adverbium2. ikke hjemme/tilstede, udeHun var desværre ikke til stede ved mødet, da der skulle stemmes om forslaget
3. væk, forsvundetTyven havde smidt tasken ind mellem buskene, men penge og kort var væk
4. ubehagelig, skør, høj, fuld m.m. (hverdagssprog/slang)Borta bland molnen (borta med vinden, borta i dimman)
bortamatch; bortaplan; bortaseger
udekamp; udebane; sejr på udebane
Vara borta från skolan (arbetet, träningen m.m.)
Være væk fra skolen, ikke være i skole, være syg
Være forvirret, ikke forstå noget, være uvidende
Ude godt, hjemme bedst
-
54 hus
substantiv1. hus, bygning, konstruktionSygt hus (hvor fugt, mug og lign. forårsager mange problemer, fx hud- og øjenproblemer)
2. hjem, bolig3. berømt hus/slægtSlægten B. er fransk
gästhus; läkarhus; stärbhus
gæstehus; lægehus; dødsbo
Hålla hus: Var har ni hållit hus?
Opholde sig: Hvor har I været henne?, opholdt jer?
Det som man har i huset, det som man kan byde på (servere)
-
55 solsida
substantiv1. solsideLeve på solsiden, et godt liv med fx mange penge
-
56 sopåkare
substantiv1. skraldemand (fag, profession)Att vara sopåkare är bra för låren och konditionen och man tjänar bra med pengar
At være skraldemand er godt for lårmusklerne og kondien, og man tjener gode penge
-
57 borta
I ubøjeligt adjektiv1. væk, uden bevidsthedII adverbium2. ikke hjemme/tilstede, udeHun var desværre ikke til stede ved mødet, da der skulle stemmes om forslaget3. væk, forsvundetTyven havde smidt tasken ind mellem buskene, men penge og kort var væk4. ubehagelig, skør, høj, fuld m.m. (hverdagssprog/slang)Borta bland molnen (borta med vinden, borta i dimman)
Sammensatte udtryk:bortamatch; bortaplan; bortaseger
udekamp; udebane; sejr på udebaneSærlige udtryk:Vara borta från skolan (arbetet, träningen m.m.)
Være væk fra skolen, ikke være i skole, være sygVære forvirret, ikke forstå noget, være uvidendeUde godt, hjemme bedst -
58 grov
adjektiv1. grov, kraftig, tyk m.m.2. grov, med store korn, ru m.m.Jag gillar grovt bröd (grovbröd), t.ex. ett riktigt gott fullkornsbröd
Jeg kan godt li' groft brød (mørkt brød), fx et rigtigt velsmagende fuldkornsbrød3. grov, som ikke er lavet særlig nøjagtigt (uden de fine detaljer)4. grov/fræk /obskønO. og hans grovkornede jokes5. alvorlig/svær/uforskammet m.m.Særlige udtryk:Det var det grövsta!
Hvor var det frækt!I grove træk, på en forenklet måde -
59 sköta
verbum1. passe, pleje, tage sig afSköta hemmet, sköta kassan, sköta maskinerna
Passe hjemmet, sidde i kassen, passe maskinerneDet skulle inte skada om du skötte skolan lite bättre!
Det ville ikke være nogen skade til, hvis du passede din skole lidt bedre!3. passe (på), varetage, forvalte, være omhyggelig med noget (fx sin økonomi)Nu har vi sett att den ekonomiska överklassen inte kan sköta förvaltningen av pengar
Nu har vi set, at den økonomiske overklasse ikke kan varetage forvaltningen af pengeSærlige udtryk:Sørge for at nogen har det godt, får mad m.m.Sköt om dig!
Pas på dig selv! -
60 solsida
См. также в других словарях:
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liebe — 1. Ade, Lieb , ich kann nicht weine, verlier ich dich, ich weiss noch eine. Auch in der Form: Adieu Lieb, ich kan nit weinen, wilt du nit, ich weiss schon einen. (Chaos, 60.) »Wenn dir dein Liebchen untreu war, musst du dich nur nicht gleich… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Beutel — 1. Alte beüdel schliessen übel. – Tappius, 8a; Lehmann, II, 26, 22; Henisch, 357; Simrock, 1060; Tunn., 20, 1; Grimm, I, 1751; Sutor, 646. Holl.: Olde budelen sluten qualic. (Fallersleben, 577.) – Oude beurzen sluiten niet wel. (Harrebomée, I, 53 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mund — 1. A Müs as iar sat üsh a Uugan. (Nordfries.) – Johansen, 58. Der Mund ist früher satt als die Augen. 2. Alles im Munde, in den Händen nichts. Frz.: Il a dit cela de bouche, mais le coeur n y touche. – Il ne dit ou promet que des lèvres. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon