-
1 gladiator
gladiator -
2 gladiátor
-
3 gladiator
• gladiator -
4 gladiátor
-
5 gladiátor
gladiator -
6 gladiator
glădĭātor, ōris, m. [gladius; cf. digladior], a swordsman, fighter in the public games, a gladiator (cf.: lanista, mirmillo, secutor, retiarius, bestiarius, pugil, athleta).I.Lit.:B.athletae et gladiatores,
Cic. Or. 68, 228:gladiatorum spectaculum,
id. Tusc. 2, 17, 41:ut emat gladiatores,
id. Sull. 19, 55:ut gladiatoribus imperari solet,
id. Sest. 37, 80:nobiles,
id. Phil. 3, 14, 35:tam bonus gladiator rudem tam cito accepisti,
id. ib. 2, 29, 74:quis tota Italia veneficus, quis gladiator, quis latro, quis sicarius, etc.,
id. Cat. 2, 4, 7.—As a term of reproach:Gracchorum potentiam majorem fuisse arbitramini quam hujus gladiatoris (i. e. Antonii) futura sit?
Cic. Phil. 5, 12, 32; 7, 6, 17; id. Verr. 2, 3, 62, § 146:vetus proverbium est, gladiatorem in arena capere consilium,
Sen. Ep. 22, 1:(gladiatorum) emptio et venditio, an locatio et conductio,
Gai. Inst. 3, 146.—Transf., in plur., a combat of gladiators, gladiatorial exhibition: rumor venit datum iri gladiatores; populus convolat, Ter. Hec. prol. alt. 32; Cic. Sest. 64, 133 and 135; Suet. Tit. 7:* II.edere,
id. Aug. 45; id. Dom. 4:edendis gladiatoribus praesedit,
Tac. A. 1, 76:locum gladiatoribus dare,
Cic. Att. 2, 1, 5; id. Phil. 9, 7, 16; abl. absol.:gladiatoribus,
at a show of gladiators, id. ib. 2, 19, 3; cf.: ut Romam vitet gladiatoribus, Lucil. ap. Non. 165, 14; Asin. Poll. ap. Cic. Fam. 10, 32, 3; cf.:gladiatores, quod spectaculum inter epulas erat, eo ornatu armarunt (Campani), etc.,
Liv. 9, 40, 17.—A swordcutler:carpentarii, scandularii, gladiatores, aquilices, tubarii, etc.,
Dig. 50, 6, 6. -
7 gladiator
glădĭātŏr, ōris, m. [gladius] - voir hors site gladiatores. [st1]1 [-] gladiateur. - Cic. Or. 228, etc. - gladiatores dare, Cic. Sest. 133: donner un combat de gladiateurs. --- cf. Ter. Hec. 32 ; Cic. Att. 2, 1, 5 ; Phil. 9, 16. [st1]2 [-] [t. injurieux] spadassin. - Cic. Verr, 3, 146 ; Amer. 17 ; 118 ; Phil. 5, 32. [st1]3 [-] fabricant d'épées. - Dig. 50, 6, 6.* * *glădĭātŏr, ōris, m. [gladius] - voir hors site gladiatores. [st1]1 [-] gladiateur. - Cic. Or. 228, etc. - gladiatores dare, Cic. Sest. 133: donner un combat de gladiateurs. --- cf. Ter. Hec. 32 ; Cic. Att. 2, 1, 5 ; Phil. 9, 16. [st1]2 [-] [t. injurieux] spadassin. - Cic. Verr, 3, 146 ; Amer. 17 ; 118 ; Phil. 5, 32. [st1]3 [-] fabricant d'épées. - Dig. 50, 6, 6.* * *Gladiator, pen. prod. gladiatoris. Cic. Joueur d'espee, Escrimeur.\Gladiatores. Cic. Serfs, ou autres apprins à l'escrime, qu'on faisoit combattre pour recreation deux à deux en presence du peuple à oultrance, Gladiateurs. -
8 gladiātor
gladiātor ōris, m [gladius], a swordsman, gladiator, fighter (in public games): gladiatorum spectaculum: gladiatoribus imperari: in ludo habere, Cs.: potentia huius gladiatoris, cutthroat.— Plur., a combat of gladiators, gladiatorial exhibition: rumor venit Datum iri gladiatores, T.: gladiatoribus, at a show of gladiators: gladiatores, quod spectaculum, etc., L.* * * -
9 gladiator
gladiator gladiator, oris m гладиатор -
10 gladiator
gladiātor, ōris, m. (gladius), I) der mit dem Schwerte Bewaffnete (s. Prisc. 8, 91), der Fechter in den Gladiatorenkämpfen (s. gladiātōrius), der Gladiator (entweder Sklaven, Gefangene od. Verbrecher, zuw. auch Freie, die sich gegen ein Kaufgeld [auctoramentum, dah. auctorati gen.] anwerben ließen und in Truppen, familia, unter einem Lehrer, lanista, magister, standen, der sie zu den Kämpfen einübte; vgl. Friedländer Darstell. aus der Sittengesch. Roms8 2, 359 ff. Marquardt Römische Staatsverwaltung2 3, 559 ff. A) eig., Cic. u.a.: als Schimpfname, Klopffechter, Bandit, Cic. Verr. 3, 146; Rosc. Am. 17 u. 118; Phil. 5, 32 u. 7, 17. – B) meton., gladiatores = Gladiatorenkämpfe, -spiele, gladiatores dare, Ter. u. Cic., edere, Suet.: gladiatoribus, bei den Gladiatorenspielen, Cic. u.a. – II) der Schwertmacher, Schwertfeger, Tarrunt. dig. 50, 6, 6.
-
11 gladiator
-
12 gladiator
gladiātor, ōris, m. (gladius), I) der mit dem Schwerte Bewaffnete (s. Prisc. 8, 91), der Fechter in den Gladiatorenkämpfen (s. gladiatorius), der Gladiator (entweder Sklaven, Gefangene od. Verbrecher, zuw. auch Freie, die sich gegen ein Kaufgeld [auctoramentum, dah. auctorati gen.] anwerben ließen und in Truppen, familia, unter einem Lehrer, lanista, magister, standen, der sie zu den Kämpfen einübte; vgl. Friedländer Darstell. aus der Sittengesch. Roms8 2, 359 ff. Marquardt Römische Staatsverwaltung2 3, 559 ff. A) eig., Cic. u.a.: als Schimpfname, Klopffechter, Bandit, Cic. Verr. 3, 146; Rosc. Am. 17 u. 118; Phil. 5, 32 u. 7, 17. – B) meton., gladiatores = Gladiatorenkämpfe, -spiele, gladiatores dare, Ter. u. Cic., edere, Suet.: gladiatoribus, bei den Gladiatorenspielen, Cic. u.a. – II) der Schwertmacher, Schwertfeger, Tarrunt. dig. 50, 6, 6.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > gladiator
-
13 gladiator
-
14 gladiátor
-
15 gladiátor
-
16 Gladiator
-
17 gladiator
gladiator [ˊglædɪeɪtə] nгладиа́тор -
18 gladiator
gladiātor, ōris m. [ gladius ]1) гладиатор (раб, военнопленный или вольнонаемный), цирковой боец C etc.2) бран. головорез, душегуб C3) pl. гладиаторские боиgladiatores dare Ter, C (edere Su, T) — устраивать гладиаторские бои (игры)4) сабельный мастер, оружейник Dig -
19 Gladiator
Gladiator etc., s. Fechter etc.
-
20 gladiator
gladiator* * *pendekar jaman romawi
См. также в других словарях:
gladiator — GLADIATÓR, gladiatori, s.m. (În Roma antică) Bărbat (sclav) care se lupta în arenă cu un alt luptător sau cu fiare sălbatice. [pr.: di a ] – Din fr. gladiateur, lat. gladiator, oris. Trimis de gall, 15.06.2002. Sursa: DEX 98 GLADIATÓR s. (ist.) … Dicționar Român
Gladiator — Sm Kämpfer in den Zirkusspielen des alten Roms erw. exot. (18. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus l. gladiātor, einer Ableitung von l. gladius Schwert . Ebenso nndl. gladiator, ne. gladiator, nfrz. gladiateur, nschw. gladiator, nnorw. gladiator;… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
GLADIATOR — GLADIATOR, professional fighter in Roman public games. Little information is available about the gladiatorial contests held in the Middle East under Roman imperial rule. The performances were arranged by the authorities of cities with a… … Encyclopedia of Judaism
gladiator — mid 15c., Roman swordsman, from L. gladiator, lit. swordsman, from gladius sword, supposedly from Gaul. *kladyos (Cf. O.Ir. claideb, Welsh cleddyf, Breton kleze sword; see CLAYMORE (Cf. claymore)) … Etymology dictionary
Gladiator — Glad i*a tor, n. [L., fr. gladius sword. See {Glaive}.] 1. Originally, a swordplayer; hence, one who fought with weapons in public, either on the occasion of a funeral ceremony, or in the arena, for public amusement. [1913 Webster] 2. One who… … The Collaborative International Dictionary of English
Gladiātor — (lat.), 1) Fechter, Kämpfer, s. Gladiatoren; 2) Säugethier, so v.w. Butzkopf, s.u. Delphin 1) D) a) … Pierer's Universal-Lexikon
gladiator — gladiator. m. gladiador … Enciclopedia Universal
Gladiator — Film d aventures de Ridley Scott, avec Russell Crowe, Joaquin Phœnix, Connie Nielsen, Oliver Reed, Derek Jacobi. Pays: États Unis Date de sortie: 2000 Technique: couleurs Durée: 2 h 35 Prix: Oscar du meilleur film ; Oscar du meilleur … Dictionnaire mondial des Films
gladiator — [n] combatant boxer, contender, fighter; concepts 358,366,412 … New thesaurus
gladiator — {{/stl 13}}{{stl 8}}rz. mos I, Mc. gladiatororze; lm M. gladiatororzy {{/stl 8}}{{stl 7}} w starożytnym Rzymie: zawodnik walczący publicznie z innymi zawodnikami lub ze zwierzętami <łac.> {{/stl 7}} … Langenscheidt Polski wyjaśnień
gladiator — m. gladiador … Diccionario de la lengua española