-
1 Gaffel
-
2 gaffel
[g'af:el]subst.вилкаredskap att äta med som har två eller flera spetsar fästa vid ett skaft (även om föremål med liknande utseende)kniv och gaffel--нож и вилка, нож с вилкой -
3 Gaffel
-
4 Gaffel
Gaffel f =, -n1. мор. га́фель;2. рейнск. ист. цех;3. диал. ви́лка; ви́лы;4. спорт. род боково́го прыжка́ -
5 gaffel
-
6 gaffel
-
7 gaffel
substantiv1. gaffel, værktøj (også om genstande der ligner en gaffel) (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Kan du hantera kniv och gaffel?
Kan du bruge kniv og gaffel?2. kort mast der bærer gaffelsejl (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:eldgaffel; framgaffel; stämgaffel
ildrager; forgaffel; stemmegaffelfiskgaffel; serveringsgaffel; stekgaffel
fiskegaffel; serveringsgaffel; stegegaffel -
8 gaffel
-
9 Gaffel
-
10 gaffel
вилка-en, gafler, gaflene* * ** * *subst. [ spiseredskap] fork subst. [ åregaffel] rowlock subst. [ på telefon] cradle, receiver, hook subst. [ stemmegaffel] tuning fork subst. (sjøfart) [ til bom] crutch subst. (sjøfart) [ til seil] gaff subst. (teknologi) [ ved leddorbindelse] yoke subst. (teknologi) prong, clevis, gaff (tennene på en gaffel) the prongs of a fork -
11 gaffel
substantiv1. gaffel, værktøj (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)eldgaffel; framgaffel; stämgaffel
ildrager; forgaffel; stemmegaffel
-
12 gaffel
-
13 Gaffel
-
14 Gaffel
сущ.1) мор. гафель2) диал. вилка3) спорт. род бокового прыжка4) рейнск. цех5) террит. вилы (деревянные с двумя зубьями)6) дер. деревянные вилы (с двумя зубьями) -
15 gaffel
-
16 Gaffel
-
17 gaffel
-
18 gaffel
-
19 gaffel
вилкагАфель вилка* * *[gafəl] sb. -len, -ler, -lerneвилка -
20 gaffel
sg - gáffelen, pl - gáflerви́лка ж* * ** * *(en, gafler) fork;(mar) ( til sejl) gaff,( åregaffel) rowlock;( telefongaffel) cradle,( til vægtelefon) receiver hook.
См. также в других словарях:
Gaffel — (de) … Kölsch Dialekt Lexikon
Gaffel — Gaffel, ein in der Längsrichtung des Schiffes achtern am Mast angebrachtes Rundholz, zum Ausbringen und Befestigen des Gaffelsegels im Gegensatz zur querschiffs hängenden Raa. Die Gaffel besteht aus Holz, wird am Mast bei großen Schiffen durch… … Lexikon der gesamten Technik
Gaffel — Gaffel, 1) so v.w. Gabel; daher Gaffelknecht, so v.w. Stiefelknecht; 2) Gaffelamt, so v.w. Zunft; daher Gaffelherren. Rathsherren, bei den Zunftversammlungen, u. Gaffelknecht, so v.w. Jungmeister od. Diener einer Zunft; Gaffelmeister, so v.w.… … Pierer's Universal-Lexikon
Gaffel [1] — Gaffel, in Oberdeutschland Abgabe, besonders Abzugsgeld (vgl. Gabella); dann Zunft, Gilde; daher Gaffelbruder, Zunftmitglied; Gaffelherren, Ratsherren, die den Zunftversammlungen beiwohnen; Gaffelknecht, Jungmeister der Zunftdiener; Gaffelmeister … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Gaffel [2] — Gaffel, Segelstange hinter dem Maste, dient dazu, die obere Seite eines Gaffelsegels auszuspannen; ihr Innenende umfaßt gabelförmig den Mast. Die G. wird seitwärts durch die Geeren bewegt; vgl. Boot … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Gaffel — Gaffel, in der Längsrichtung des Schiffs schräg nach oben stehende Segelstangen, mit ihrem innern und stärkern gabelförmigen Ende (Klau) den Mast umfassend und an ihm auf und abgleitend; das äußere dünne Ende heißt Pik; die Gaffelsegel sind… … Kleines Konversations-Lexikon
Gaffel [2] — Gaffel (von mittellat. gabella), am Niederrhein s.v.w. Abgabe, Steuer, dann auch Gilde, Zunft; daher Gaffelbruder, Zunftmitglied; Gaffelmeister, Zunftältester … Kleines Konversations-Lexikon
Gaffel — Gaffel, altdtsch., dasselbe was Zunft … Herders Conversations-Lexikon
Gaffel — Sf Segelstange mit gabelförmigem Rundholz, das den Mast von hinten umfaßt per. Wortschatz fach. (18. Jh.) Stammwort. Mittelniederdeutsche und mittelniederländische Form von Gabel. deutsch s. Gabel … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
Gaffel — ↑ Gabel … Das Herkunftswörterbuch
gaffel — gaffel(l var. of gaffle, Obs … Useful english dictionary