-
41 חוטא
sinner, evil-doer, wrongdoer, misdoer, misfeasor, peccant -
42 Übeltäter
* * *der Übeltätermalefactor; evildoer; offender* * *Übel|tä|ter(in)m(f) (geh)wrongdoer* * *(a wicked or sinful person.) evil-doer* * *Übel·tä·ter(in)m(f) wrongdoer* * *der wrongdoer; (Verbrecher) criminal; (Verantwortlicher) culprit* * ** * *der wrongdoer; (Verbrecher) criminal; (Verantwortlicher) culprit -
43 bæst
-
44 djævel
devil, evil-doer, fiend* * *(en, djævle) devil,(litt) fiend;( ond person) devil,( stærkere) fiend;[ en stakkels djævel] a poor devil;[ en djævel i menneskeskikkelse] a fiend in human shape, the devil incarnate;[ han ville med djævelens vold og magt rejse] he was hellbent on going; come hell or high water he was going;[ han er en ren djævel til at arbejde] he is a demon for work. -
45 злочинець
maledictionfactor, malfeasant, perpetrator, baddy, bandit, crime perpetrator, evil-doer, miscreant, outlaw -
46 अकार्य _akārya
अकार्य a. [न. त] Improper, not fit to be done.-र्यम् An improper, unworthy or bad act, a criminal or sinful action; मा नाम वैक्लव्यादकार्यं कुर्यात् Mk.3. (आत्मघातादिरूपम्).-Comp. -कारिन् a.1 an evil-doer, one who commits a misdeed; महापातकिनश्चैव शेषाश्चाकार्यकारिणः Ms.11.239 one that neglects one's duty; दानेनाकार्यकारिणः (शुध्यन्ति) 5.17. -
47 अपकारक _apakāraka _कारिन् _kārin
अपकारक कारिन् a. Injuring, doing harm or wrong to, mischievous, offending, harmful, hurtful, injurious; मूषिका गृहजातापि हन्तव्या सापकारिणी Pt.1.95, Śi.2.37.-कः, -री An evil-doer (opp. उपकारी), enemy; अपकारिषु यः साधुः स साधुः सद्भिरुच्यते H.1; अन्˚ harmless, not harmful.Sanskrit-English dictionary > अपकारक _apakāraka _कारिन् _kārin
-
48 illgjerningsmann
subst. criminal, evil-doer, malefactor -
49 ugjerningsmann
subst. evil-doer, malefactor -
50 лиходей
-
51 грішник
ч; ж - грішницяsinner, transgressor, offender, wrongdoer, evil-doer -
52 zločinec
criminal; evil-doer; felon* * *criminal -
53 suçlu
adj. guilty, culpable, delinquent--------n. offender, criminal, culprit, con, convict, delinquent, evil doer, felon, malefactor, misdemeanant, transgressor* * *1. criminal 2. culpable 3. delinquent 4. felon 5. guiltily 6. guilty 7. offender 8. accused (adj.) -
54 kötülük eden kimse
n. evil doer, rascal, mischief-maker, malefactor, malfeasant -
55 κακορρέκτηι
κακορρέκτῃ, κακορρέκτηςevil-doer: masc dat sg (attic epic ionic) -
56 κακορρέκτης
κακορρέκτηςevil-doer: masc nom sg -
57 κακορρέκτησιν
-
58 κακορρέκτῃσιν
-
59 악행자
n. evil doer -
60 грешник
sinner* * *грѐшник,м., -ци; грѐшниц|а ж., -и sinner.* * *evil-doer; trespasser{`trespxsx}* * *sinner
См. также в других словарях:
evil-doer — evil .doer n old fashioned someone who commits crimes or does evil things … Dictionary of contemporary English
Evil doer — (Roget s Thesaurus) >Maleficent being. < N PARAG:Evil doer >N GRP: N 1 Sgm: N 1 evil doer evil doer evil worker Sgm: N 1 wrongdoer wrongdoer &c. 949 Sgm: N 1 mischief maker mischief maker marplot Sgm: N 1 oppressor oppressor … English dictionary for students
evil-doer — eˈvil doer noun A person who does evil • • • Main Entry: ↑evil … Useful english dictionary
evil-doer — noun a person who commits evil deeds. Derivatives evil doing noun … English new terms dictionary
evil-doer — n. Sinner, criminal, malefactor, culprit, offender, delinquent, wrong doer … New dictionary of synonyms
evil doer — person who does evil, wicked and corrupt person … English contemporary dictionary
evil-doer — noun (C) old fashioned someone who does evil things … Longman dictionary of contemporary English
evil-doer — see evildoer … English dictionary
Evil — E*vil ([=e] v l) a. [OE. evel, evil, ifel, uvel, AS. yfel; akin to OFries, evel, D. euvel, OS. & OHG. ubil, G. [ u]bel, Goth. ubils, and perh. to E. over.] 1. Having qualities tending to injury and mischief; having a nature or properties which… … The Collaborative International Dictionary of English
Evil eye — Evil E*vil ([=e] v l) a. [OE. evel, evil, ifel, uvel, AS. yfel; akin to OFries, evel, D. euvel, OS. & OHG. ubil, G. [ u]bel, Goth. ubils, and perh. to E. over.] 1. Having qualities tending to injury and mischief; having a nature or properties… … The Collaborative International Dictionary of English
Evil speaking — Evil E*vil ([=e] v l) a. [OE. evel, evil, ifel, uvel, AS. yfel; akin to OFries, evel, D. euvel, OS. & OHG. ubil, G. [ u]bel, Goth. ubils, and perh. to E. over.] 1. Having qualities tending to injury and mischief; having a nature or properties… … The Collaborative International Dictionary of English