-
1 sch
interjektion1. hys!, tys! -
2 sch
interjektion1. hys!, tys! -
3 Alsatian [Br.]
schæfer {fk} -
4 schäfer
substantivschäferhatt; schäferhund; schäfertik
hyrdindehat med bred skygge; schæferhund; schæfertæve
-
5 schäfer
substantiv1. schæfer (zoologi m.m.)Sammensatte udtryk:schäferhatt; schäferhund; schäfertik
hyrdindehat med bred skygge; schæferhund; schæfertæve -
6 skäkta
verbum1. schæchte, slagte et dyr på rituel, jødisk visSkäkta kommer från tyskans schächten, jiddisch schechtn, avlett av ett hebreisk ord som betyder slaktare
Schæchte kommer fra tysk schächten, jiddisch schechtn, afledt af et hebraisk ord med betydningen 'slagter'
2. skætte, fjerne den yderste, ikke brugbare del af stænglerne på fx hør ved at skrabe eller slå så taverne bliver tilbage -
7 skäkta
verbum1. schæchte, slagte et dyr på rituel, jødisk visSkäkta kommer från tyskans schächten, jiddisch schechtn, avlett av ett hebreisk ord som betyder slaktare
Schæchte kommer fra tysk schächten, jiddisch schechtn, afledt af et hebraisk ord med betydningen 'slagter'2. skætte, fjerne den yderste, ikke brugbare del af stænglerne på fx hør ved at skrabe eller slå så taverne bliver tilbage -
8 апчхи
interjati(sch)! -
9 немецкий
-
10 овчарка
-
11 eftermiddag
substantiv1. eftermiddagPå eftermiddagarna går jag en lång runda med med Hektor, min schäfer
Om eftermiddagen går jeg en lang tur med H., min schæfer
-
12 hugga
uregelmæssigt verbum1. hugge, slå med skarpt våben eller redskabJag ska hugga dig!
Jeg vil slå dig ihjel!
2. hakke, bide, nappe (med klør, tænder og lign.)Schæferen bed L. i benet
3. stjæle (hverdagssprog/slang)Det var en kvindelig lommetyv, der huggede min tegnebog
4. få fat i, fangeRamme forkert, tage fejl
Det er hip som hap, det er lige meget
-
13 vakta
verbum1. vogte, holde vagt, sørge for at der ikke sker noget eller at nogen ikke stjæler, slås eller lign.Vi har to dygtige schæferhunde der vogter huset, når vi er væk
W. vogter over sine døtres moral
-
14 eftermiddag
substantiv1. eftermiddagPå eftermiddagarna går jag en lång runda med med Hektor, min schäfer
Om eftermiddagen går jeg en lang tur med H., min schæfer -
15 hugga
uregelmæssigt verbum1. hugge (ofte med 'av, ner, sönder, upp, ut'), slå med skarpt våben eller redskab, skadeKommunen har hugget de syge træer i parken ned, har fældet demJag ska hugga dig!
Jeg vil slå dig ihjel!2. hakke, bide, nappe (med klør, tænder og lign.)Schæferen bed L. i benet3. stjæle (hverdagssprog/slang)Det var en kvindelig lommetyv, der huggede min tegnebog4. få fat i, fangeSærlige udtryk:Ramme forkert, tage fejlDet er hip som hap, det er lige meget -
16 korsning
substantiv1. kryds, gadekryds, vejkryds, knudepunktEn korsning mellan schäfer och labrador - hur ser den ut?
En krydsning mellem en schæfer og en labrador - hvordan ser den ud?Særlige udtryk: -
17 vakta
verbum1. vogte, holde vagt, sørge for at der ikke sker noget eller at nogen ikke stjæler, slås eller lign.Vi har to dygtige schæferhunde der vogter huset, når vi er vækW. vogter over sine døtres moralSærlige udtryk: -
18 vallhund
substantiv1. hyrdehund, hund der er optrænet til at vogte/drive får (zoologi m.m.) -
19 valpa
-
20 Schäferhund
Schäferhund m schæfer(hund)
- 1
- 2
См. также в других словарях:
SCHŒLCHER (V.) — SCHŒLCHER VICTOR (1804 1893) Né à Paris, fils d’un fabricant de faïence alsacien, Victor Schœlcher s’engagea dans les principaux débats sociaux du XIXe siècle, donnant à son œuvre un caractère multidimensionnel. Son nom est associé à… … Encyclopédie Universelle
Sch, sch — Sch, sch, deutsche Bezeichnung eines einfachen Reibelauts, s. Lautlehre. Es gibt ein stimmloses (tonloses) und ein stimmhaftes (tönendes) sch; letzteres wird jedoch in Deutschland nur in Fremdwörtern, wie Kourage, Blamage, gehört; in den… … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Schœlcher (Martinique) — Pour les articles homonymes, voir Schoelcher (homonymie). Schœlcher Statue de Schoelcher Administration … Wikipédia en Français
SCH Phase Display — SCH (Subcarrier to Horizontal) phase refers to the phase relationship between the leading edge of horizontal sync (at the 50% amplitude point) and the zero crossings of the color burst (by extrapolating the color burst to the leading edge of… … Wikipedia
Schœneck — Schœneck … Deutsch Wikipedia
Sch — (trigramme) Sch sch Alphabet latin A B C D E … Wikipédia en Français
Schœnau — Schœnau … Deutsch Wikipedia
Sch (trigramme) — SCH Graphies Capitale SCH Bas de casse sch Utilisation Alphabets Ordre … Wikipédia en Français
Sch — Sch, der volle oder grobe Zischlaut, welcher vornehmlich Oberdeutschen, Mundart, und auch hier manchen Provinzen mehr als andern eigen ist, obgleich die Niederdeutschen ihn auch nicht ganz vermissen. Indessen gebrauchen ihn diese nur vor einem… … Grammatisch-kritisches Wörterbuch der Hochdeutschen Mundart
Schœlcher — Schœlcher … Deutsch Wikipedia
sch — <Interj.>: 1. ruhig!, still!: sch, da kommt jemand!; sch (kein Wort darüber), das darf er nicht wissen. 2. Ausruf, mit dem man jmdn., ein Tier verscheucht: sch, weg da! * * * sch: 1. ruhig!, still!: sch, da kommt jemand!; sch (kein Wort… … Universal-Lexikon