-
1 detrecto
dētrecto, āvi, ātum, āre [de + tracto] - tr. - - forme detracto souvent d. les mss. [st1]1 [-] écarter, rejeter, repousser, refuser. - detractare militiam, Caes. BG. 7, 14, 9: se dérober au service militaire. - detractare pugnam, detractare certamen, Liv. 3, 60 ; 37, 39: refuser le combat. - instruitur acies, nec Veiens hostis Etruscaeque legiones detractant, Liv. 2, 46, 1: l'armée est rangée en bataille, et les Véiens et les légions Etrusques ne refusent pas [le combat]. - tutelam administrare detrectans, Paul. Dig. 37, 14, 19: refusant d'exercer la tutelle. [st1]2 [-] abaisser qqn ou qqch, ravaler, déprécier. - advorsae res etiam bonos detrectant, Sall. J. 53, 8: l'insuccès déprécie même les braves. - alicujus gloriam detrectare, Tac. D. 12: rabaisser la gloire de qqn. - abst detrectare, Ov. Tr. 2, 337: médire.* * *dētrecto, āvi, ātum, āre [de + tracto] - tr. - - forme detracto souvent d. les mss. [st1]1 [-] écarter, rejeter, repousser, refuser. - detractare militiam, Caes. BG. 7, 14, 9: se dérober au service militaire. - detractare pugnam, detractare certamen, Liv. 3, 60 ; 37, 39: refuser le combat. - instruitur acies, nec Veiens hostis Etruscaeque legiones detractant, Liv. 2, 46, 1: l'armée est rangée en bataille, et les Véiens et les légions Etrusques ne refusent pas [le combat]. - tutelam administrare detrectans, Paul. Dig. 37, 14, 19: refusant d'exercer la tutelle. [st1]2 [-] abaisser qqn ou qqch, ravaler, déprécier. - advorsae res etiam bonos detrectant, Sall. J. 53, 8: l'insuccès déprécie même les braves. - alicujus gloriam detrectare, Tac. D. 12: rabaisser la gloire de qqn. - abst detrectare, Ov. Tr. 2, 337: médire.* * *Detrecto, detrectas, detrectare, Frequentatiuum: vt Detrectare militiam. Caesar. Reculer ou refuser d'aller à la guerre, ou de faire autre chose.\Imperium detrectare. Liu. Refuser obeissance, ou d'obeir.\Onus. Claud. Refuser la charge.\Principem. Sueton. Refuser aucun à seigneur, Ne le point vouloir recevoir pour prince et seigneur.\Taurus detrectat aratrum. Ouid. Refuse la charrue, Ne veult tirer à la charue, Il tire le cul arriere, Il ne veult joindre.\Aduersae res etiam bonos detrectant. Sallust. Les descrient et abbaissent leur reputation.\Caeca inuidia est, nec quicquam aliud scit, quam detrectare virtutes. Liu. Envie l'aveuglee ne scait autre chose faire sinon detracter et mesdire des vertus.\Ingenium magni liuor detrectat Homeri. Ouid. Envie detracte et mesdit de l'ingeniosité du grand Homere. -
2 detrecto
dē-trecto, āvī, ātum, āre [ tracto ]1) отклонять, отказываться, отвергать (militiam Cs; pugnam L; jussa alicujus T)2) унижать, уменьшать, умалять (laudes alicujus O; aliquem Sl etc.) -
3 detrecto
dē-trecto (dē-tracto, was auch gute Hdschrn. haben), āvī, ātum, āre, eig. etwas »wegzubringen suchen«, I) von sich = etwas von der Hand weisen, ablehnen, von etw. sich lossagen, verweigern, nicht gelten lassen, militiam, Caes.: pugnam, certamen, Liv.: officia sua, Quint.: foederis pactum, Flor.: iudicandi munus, Suet.: imperata, Suet.: alcis iussa, den Gehorsam verweigern, Tac.: principem, Tac.: vim eius equos regentis (seine Kunstfertigkeit im Rosselenken), Tac.: vincla pedum, Tibull.: m. folg. Infin., ICt. u. Spät.: absol., Liv. u.a. – II) jmds. Vorzüge schmälern, verkleinern, herabsetzen, in Schatten stellen, virtutes, Liv.: bene facta, Ov.: bonos, Sall.: m. Dat., Pompeio, Flor. 4, 2, 9 H. (al. Pompeium): absol., Ov. trist. 2, 337.
-
4 detrecto
dē-trecto (dē-tracto, was auch gute Hdschrn. haben), āvī, ātum, āre, eig. etwas »wegzubringen suchen«, I) von sich = etwas von der Hand weisen, ablehnen, von etw. sich lossagen, verweigern, nicht gelten lassen, militiam, Caes.: pugnam, certamen, Liv.: officia sua, Quint.: foederis pactum, Flor.: iudicandi munus, Suet.: imperata, Suet.: alcis iussa, den Gehorsam verweigern, Tac.: principem, Tac.: vim eius equos regentis (seine Kunstfertigkeit im Rosselenken), Tac.: vincla pedum, Tibull.: m. folg. Infin., ICt. u. Spät.: absol., Liv. u.a. – II) jmds. Vorzüge schmälern, verkleinern, herabsetzen, in Schatten stellen, virtutes, Liv.: bene facta, Ov.: bonos, Sall.: m. Dat., Pompeio, Flor. 4, 2, 9 H. (al. Pompeium): absol., Ov. trist. 2, 337.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrecto
-
5 detrecto
detrectare, detrectavi, detrectatus V TRANSrefuse (to undertake/undergo), decline, reject, evade, recoil from; disparage/belittle, speak/write slightenly of; reduce/depreciate, detract from -
6 detrecto
I.Orig., to decline, refuse, reject any thing; and hence, to decline, refuse to do any thing (not in Cic.—for syn. cf.: nego, infitias eo, infitior, diffiteor, denego, recuso, abnuo, renuo, defugio).(α).With acc.: militiam, * Caes. B. G. 7, 14, 9; Liv. 2, 43; Front. Strat. 4, 1, 25; 43; Flor. 1, 22, 2; Ov. M. 13, 36 al.; cf.(β).pugnam,
Liv. 3, 60; 4, 18:proelium,
Just. 13, 5, 8; Front. Strat. 1, 11, 1:certamen,
Liv. 37, 39; Tac. H. 4, 67; Curt. 3, 8:officia sua,
Quint. 2, 1, 5:judicandi munus,
Suet. Aug. 32 et saep.:imperata,
Suet. Caes. 54: [p. 564] dominationem, id. ib. 80; cf.principem,
id. Tib. 25:patris jussa,
Tac. A. 3, 17:vincla pedum,
Tib. 1, 6, 38; cf.juga,
Verg. G. 3, 57:aratrum,
Ov. Pont. 3, 7, 15.—With inf. (late Lat.):(γ).tutelam administrare,
Dig. 37, 14, 19:dicere,
Arn. 6, p. 201.—Absol., Liv. 2, 45 fin.; 3, 38, 12; Suet. Ner. 47.—II.To pull down with violence; hence, trop. (cf. detraho, no. II. B.), to lower in estimation, to depreciate, detract from:advorsae res etiam bonos detractant,
Sall. J. 53 fin.:poëtas,
Tac. Or. 11:antiquos oratores,
id. ib. 26:Pompeium,
Flor. 4, 2, 9 al.:virtutes,
Liv. 38, 49:Ciceronis, Vergilii gloriam,
Tac. Or. 12:ingenium Homeri,
Ov. R. Am. 365:laudes,
id. M. 5, 246:maligne benefacta,
id. ib. 13, 271.—With dat.: sibi primo, mox omnibus detrectaturus, Suet. Vit. Pers. fin. —With de:de vobis tamquam de malefactoribus,
Vulg. 1 Pet. 2, 12.— Absol., Ov. Tr. 2, 337. -
7 dētrectō or dē-trāctō
dētrectō or dē-trāctō avī, ātus, āre, to decline, refuse, reject, shirk: militiam, Cs.: pericula, Ta.: certamen, L.: iuga, V.: vincla pedum, Tb.: alcuius iussa, Ta.: num consulto detrectarent, L. —Fig., to lower in estimation, depreciate, disparage: bonos, S.: virtutes, L.: bene facta maligne, O. -
8 detrectatio
dētrectātĭo, ōnis, f. [detrecto] [st1]1 [-] refus. - detractatio militiae, Liv. 3, 69: refus de s'enrôler. - detractatio heredis, Plin. 18, 37: renonciation à une succession. [st1]2 [-] dénigrement. - Cassian. Coll. 9, 3, 1.* * *dētrectātĭo, ōnis, f. [detrecto] [st1]1 [-] refus. - detractatio militiae, Liv. 3, 69: refus de s'enrôler. - detractatio heredis, Plin. 18, 37: renonciation à une succession. [st1]2 [-] dénigrement. - Cassian. Coll. 9, 3, 1.* * *Detrectatio, Verbale. Liu. Reculement et refus qu'on fait de faire quelque chose. -
9 detrectator
dētrectātŏr, ōris, m. [detrecto] [st1]1 [-] celui qui refuse. --- Petr. 117, 11. [st1]2 [-] détracteur. --- Liv. 34, 15, 9.* * *dētrectātŏr, ōris, m. [detrecto] [st1]1 [-] celui qui refuse. --- Petr. 117, 11. [st1]2 [-] détracteur. --- Liv. 34, 15, 9.* * *Detrectator, pen. prod. Verbale masc. Liu. Qui fuit et refuse de faire quelque chose, Qui ne veult joindre, ne venir au poinct.\Detrectator laudum suarum. Liu. Qui refuse à estre loué. -
10 detrectatio
dētrectātio, ōnis f. [ detrecto ]1) отклонение, отказ (militiae L; heredis PM)2) принижение, умаление Eccl -
11 detrectator
dētrectātor, ōris m. [ detrecto ]1) уменьшающий, умаляющий (d. laudum suarum L) -
12 detrectatio
dētrectātio (dētractātio), ōnis, f. (detrecto), I) die Ablehnung, Verweigerung, militiae, Liv.: sine detrectatione, Liv. – II) die Herabsetzung, Verkleinerung, Plur. bei Cassian. coll. 9, 3, 1. – dah. als rhet. Fig. = διασυρμός, die Herabsetzung durch Spott, die Verspottung, Auct. schem. dian. § 34. p. 75, 8 H.
-
13 detrectator
dētrectātor (dētractātor), ōris, m. (detrecto), I) der Ablehner, Verweigerer, ministerii, Petron. 117, 11. – II) der Verkleinerer, laudum suarum, Liv. 34, 15, 9: honorum, Auson. edyll. 2, 51. p. 34, 15 Schenkl: eorum, Tert. ad nat. 2, 7.
-
14 detracto
dē-tracto, s. detrecto.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detracto
-
15 detrectatio
dētrectātio (dētractātio), ōnis, f. (detrecto), I) die Ablehnung, Verweigerung, militiae, Liv.: sine detrectatione, Liv. – II) die Herabsetzung, Verkleinerung, Plur. bei Cassian. coll. 9, 3, 1. – dah. als rhet. Fig. = διασυρμός, die Herabsetzung durch Spott, die Verspottung, Auct. schem. dian. § 34. p. 75, 8 H.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrectatio
-
16 detrectator
dētrectātor (dētractātor), ōris, m. (detrecto), I) der Ablehner, Verweigerer, ministerii, Petron. 117, 11. – II) der Verkleinerer, laudum suarum, Liv. 34, 15, 9: honorum, Auson. edyll. 2, 51. p. 34, 15 Schenkl: eorum, Tert. ad nat. 2, 7.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrectator
-
17 dētrāctō
dētrāctō see dētrectō.* * *detractare, detractavi, detractatus V TRANSrefuse (to undertake/undergo), decline, reject, evade, recoil from; disparage/belittle, speak/write slightenly of; reduce/depreciate, detract from -
18 dētrectātiō (dētrāct-)
dētrectātiō (dētrāct-) ōnis, f [detrecto], a declining, refusing: militiae, L.: sine detrectatione, L. -
19 dētrectātor (detrāct-)
dētrectātor (detrāct-) ōris, m [detrecto], a diminisher, disparager: laudum suarum, L. -
20 denego
dē-nĕgo, āvi, ātum, 1, v. a.I.To deny a thing, to say it is not so (very rare):II.datum denegant, quod datum est,
Plaut. Men. 4, 2, 12:objecta,
Tac. A. 15, 57.—Far more freq. and class. (cf., on the contrary, abnego).—To reject, refuse, deny a request, entreaty, etc. (for syn. cf.: nego, infitias eo, infitior, diffiteor, recuso, abnuo, renuo, detrecto).(α).With acc.:(β).si tibi denegem, quod me oras,
Plaut. Trin. 5, 2, 47:cum id quod antea petenti denegasset, ultro polliceretur,
Caes. B. G. 1, 42; cf. id. B. C. 1, 32, 6:auxilia,
Hirt. B. G. 8, 45:praemium dignitatis, quod populus Romanus, cum hujus majoribus semper detulisset, huic denegaret,
Cic. Fl. 1; id. Verr. 2, 5, 14; cf. id. Phil. 11, 8, 19:sperata gaudia Nymphae Denegat,
Ov. M. 4, 369 et saep.;with ellipsis of object: duo rogavi te: ne deneges mihi,
Vulg. Prov. 30, 7.— Poet. of subjects not personal:undas amnis, afflatus ventus,
Ov. Ib. 107 sq.:oratorium ingenium alicui,
Tac. Or. 10.—With inf. or acc. and inf. ( poet.):(γ).denegavit, se dare granum tritici,
Plaut. Stitch. 4, 1, 52; Ter. And. 1, 5, 6; Prop. 2, 24, 28 (3, 19, 12 M.):dare denegaris,
Ter. Heaut. 3, 1, 78; Hor. Od. 3, 16, 38.—Absol., Ter. And. 1, 1, 131; 4, 1, 6; 9; Cic. Fam. 5, 12, 2; id. Att. 1, 1; Suet. Caes. 1 al.—(δ).With se, to deny one's self, i. e. subject his own will to another's (eccl. Lat.), Vulg. Marc. 8, 34.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
ԽՐԱԿԱՄԱՏԵՄ — ( ) NBH 1 0992 Chronological Sequence: 5c ն. ԽՐԱԿԱՄԱՏԵԼ. ἁφηνιάζω habenas detrecto, excutio; fraenum non patior. Խեռութեամբ հատանել զկամ, այսինքն զլկամ, զսանձ. սանձակոտոր լինել. անսաստել. հեստել. *Խրակամատելն եւ հակառակ ասել՝ բազում չարեաց ցոյց… … հայերեն բառարան (Armenian dictionary)
ՀՐԱԺԱՐԵՄ — (եցի.) NBH 2 0129 Chronological Sequence: Unknown date, Early classical, 5c, 6c, 7c, 8c, 9c, 12c Տ. ՀՐԱԺԱՐԵՑՈՒՑԱՆԵԼ. եւ Ի ՀՐԱԺԵՇՏԻ ԿԱՑՈՒՑԱՆԵԼ. *Հրաժարեաց զձեզ յաւուր շաբաթու գործել ինչ: Հրաժարեաց զնոսա յորդիութեան պայմանէն. Նանայ.: *Հրաժարեսջի՛ր… … հայերեն բառարան (Armenian dictionary)
ՍՏՈՒՆԳԱՆԵՄ — (եցի.) NBH 2 0755 Chronological Sequence: Unknown date, Early classical, 6c, 7c, 10c, 12c ն.չ. ՍՏՈՒՆԳԱՆԵՄ կամ ԸՍՏՈՒՆԿԱՆԵՄ. παρακούω audire detrecto παρασιωπάω tacendo praetereo. Ըստ ունկն թողուլ անցանել, այսինքն անունկնդիր լինել. պատուիրանազանց… … հայերեն բառարան (Armenian dictionary)