Перевод: с латинского на все языки

со всех языков на латинский

detrecto

  • 1 detrecto

    dētrecto, āvi, ātum, āre [de + tracto] - tr. -    - forme detracto souvent d. les mss. [st1]1 [-] écarter, rejeter, repousser, refuser.    - detractare militiam, Caes. BG. 7, 14, 9: se dérober au service militaire.    - detractare pugnam, detractare certamen, Liv. 3, 60 ; 37, 39: refuser le combat.    - instruitur acies, nec Veiens hostis Etruscaeque legiones detractant, Liv. 2, 46, 1: l'armée est rangée en bataille, et les Véiens et les légions Etrusques ne refusent pas [le combat].    - tutelam administrare detrectans, Paul. Dig. 37, 14, 19: refusant d'exercer la tutelle. [st1]2 [-] abaisser qqn ou qqch, ravaler, déprécier.    - advorsae res etiam bonos detrectant, Sall. J. 53, 8: l'insuccès déprécie même les braves.    - alicujus gloriam detrectare, Tac. D. 12: rabaisser la gloire de qqn.    - abst detrectare, Ov. Tr. 2, 337: médire.
    * * *
    dētrecto, āvi, ātum, āre [de + tracto] - tr. -    - forme detracto souvent d. les mss. [st1]1 [-] écarter, rejeter, repousser, refuser.    - detractare militiam, Caes. BG. 7, 14, 9: se dérober au service militaire.    - detractare pugnam, detractare certamen, Liv. 3, 60 ; 37, 39: refuser le combat.    - instruitur acies, nec Veiens hostis Etruscaeque legiones detractant, Liv. 2, 46, 1: l'armée est rangée en bataille, et les Véiens et les légions Etrusques ne refusent pas [le combat].    - tutelam administrare detrectans, Paul. Dig. 37, 14, 19: refusant d'exercer la tutelle. [st1]2 [-] abaisser qqn ou qqch, ravaler, déprécier.    - advorsae res etiam bonos detrectant, Sall. J. 53, 8: l'insuccès déprécie même les braves.    - alicujus gloriam detrectare, Tac. D. 12: rabaisser la gloire de qqn.    - abst detrectare, Ov. Tr. 2, 337: médire.
    * * *
        Detrecto, detrectas, detrectare, Frequentatiuum: vt Detrectare militiam. Caesar. Reculer ou refuser d'aller à la guerre, ou de faire autre chose.
    \
        Imperium detrectare. Liu. Refuser obeissance, ou d'obeir.
    \
        Onus. Claud. Refuser la charge.
    \
        Principem. Sueton. Refuser aucun à seigneur, Ne le point vouloir recevoir pour prince et seigneur.
    \
        Taurus detrectat aratrum. Ouid. Refuse la charrue, Ne veult tirer à la charue, Il tire le cul arriere, Il ne veult joindre.
    \
        Aduersae res etiam bonos detrectant. Sallust. Les descrient et abbaissent leur reputation.
    \
        Caeca inuidia est, nec quicquam aliud scit, quam detrectare virtutes. Liu. Envie l'aveuglee ne scait autre chose faire sinon detracter et mesdire des vertus.
    \
        Ingenium magni liuor detrectat Homeri. Ouid. Envie detracte et mesdit de l'ingeniosité du grand Homere.

    Dictionarium latinogallicum > detrecto

  • 2 detrecto

    dē-trecto, āvī, ātum, āre [ tracto ]
    1) отклонять, отказываться, отвергать (militiam Cs; pugnam L; jussa alicujus T)
    2) унижать, уменьшать, умалять (laudes alicujus O; aliquem Sl etc.)

    Латинско-русский словарь > detrecto

  • 3 detrecto

    dē-trecto (dē-tracto, was auch gute Hdschrn. haben), āvī, ātum, āre, eig. etwas »wegzubringen suchen«, I) von sich = etwas von der Hand weisen, ablehnen, von etw. sich lossagen, verweigern, nicht gelten lassen, militiam, Caes.: pugnam, certamen, Liv.: officia sua, Quint.: foederis pactum, Flor.: iudicandi munus, Suet.: imperata, Suet.: alcis iussa, den Gehorsam verweigern, Tac.: principem, Tac.: vim eius equos regentis (seine Kunstfertigkeit im Rosselenken), Tac.: vincla pedum, Tibull.: m. folg. Infin., ICt. u. Spät.: absol., Liv. u.a. – II) jmds. Vorzüge schmälern, verkleinern, herabsetzen, in Schatten stellen, virtutes, Liv.: bene facta, Ov.: bonos, Sall.: m. Dat., Pompeio, Flor. 4, 2, 9 H. (al. Pompeium): absol., Ov. trist. 2, 337.

    lateinisch-deutsches > detrecto

  • 4 detrecto

    dē-trecto (dē-tracto, was auch gute Hdschrn. haben), āvī, ātum, āre, eig. etwas »wegzubringen suchen«, I) von sich = etwas von der Hand weisen, ablehnen, von etw. sich lossagen, verweigern, nicht gelten lassen, militiam, Caes.: pugnam, certamen, Liv.: officia sua, Quint.: foederis pactum, Flor.: iudicandi munus, Suet.: imperata, Suet.: alcis iussa, den Gehorsam verweigern, Tac.: principem, Tac.: vim eius equos regentis (seine Kunstfertigkeit im Rosselenken), Tac.: vincla pedum, Tibull.: m. folg. Infin., ICt. u. Spät.: absol., Liv. u.a. – II) jmds. Vorzüge schmälern, verkleinern, herabsetzen, in Schatten stellen, virtutes, Liv.: bene facta, Ov.: bonos, Sall.: m. Dat., Pompeio, Flor. 4, 2, 9 H. (al. Pompeium): absol., Ov. trist. 2, 337.

    Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrecto

  • 5 detrecto

    detrectare, detrectavi, detrectatus V TRANS
    refuse (to undertake/undergo), decline, reject, evade, recoil from; disparage/belittle, speak/write slightenly of; reduce/depreciate, detract from

    Latin-English dictionary > detrecto

  • 6 detrecto

    dē-trecto (in the best MSS. also dē-tracto), ăvi, ātum, 1, v. a.
    I.
    Orig., to decline, refuse, reject any thing; and hence, to decline, refuse to do any thing (not in Cic.—for syn. cf.: nego, infitias eo, infitior, diffiteor, denego, recuso, abnuo, renuo, defugio).
    (α).
    With acc.: militiam, * Caes. B. G. 7, 14, 9; Liv. 2, 43; Front. Strat. 4, 1, 25; 43; Flor. 1, 22, 2; Ov. M. 13, 36 al.; cf.

    pugnam,

    Liv. 3, 60; 4, 18:

    proelium,

    Just. 13, 5, 8; Front. Strat. 1, 11, 1:

    certamen,

    Liv. 37, 39; Tac. H. 4, 67; Curt. 3, 8:

    officia sua,

    Quint. 2, 1, 5:

    judicandi munus,

    Suet. Aug. 32 et saep.:

    imperata,

    Suet. Caes. 54: [p. 564] dominationem, id. ib. 80; cf.

    principem,

    id. Tib. 25:

    patris jussa,

    Tac. A. 3, 17:

    vincla pedum,

    Tib. 1, 6, 38; cf.

    juga,

    Verg. G. 3, 57:

    aratrum,

    Ov. Pont. 3, 7, 15.—
    (β).
    With inf. (late Lat.):

    tutelam administrare,

    Dig. 37, 14, 19:

    dicere,

    Arn. 6, p. 201.—
    (γ).
    Absol., Liv. 2, 45 fin.; 3, 38, 12; Suet. Ner. 47.—
    II.
    To pull down with violence; hence, trop. (cf. detraho, no. II. B.), to lower in estimation, to depreciate, detract from:

    advorsae res etiam bonos detractant,

    Sall. J. 53 fin.:

    poëtas,

    Tac. Or. 11:

    antiquos oratores,

    id. ib. 26:

    Pompeium,

    Flor. 4, 2, 9 al.:

    virtutes,

    Liv. 38, 49:

    Ciceronis, Vergilii gloriam,

    Tac. Or. 12:

    ingenium Homeri,

    Ov. R. Am. 365:

    laudes,

    id. M. 5, 246:

    maligne benefacta,

    id. ib. 13, 271.—With dat.: sibi primo, mox omnibus detrectaturus, Suet. Vit. Pers. fin. —With de:

    de vobis tamquam de malefactoribus,

    Vulg. 1 Pet. 2, 12.— Absol., Ov. Tr. 2, 337.

    Lewis & Short latin dictionary > detrecto

  • 7 dētrectō or dē-trāctō

        dētrectō or dē-trāctō avī, ātus, āre,    to decline, refuse, reject, shirk: militiam, Cs.: pericula, Ta.: certamen, L.: iuga, V.: vincla pedum, Tb.: alcuius iussa, Ta.: num consulto detrectarent, L. —Fig., to lower in estimation, depreciate, disparage: bonos, S.: virtutes, L.: bene facta maligne, O.

    Latin-English dictionary > dētrectō or dē-trāctō

  • 8 detrectatio

    dētrectātĭo, ōnis, f. [detrecto] [st1]1 [-] refus.    - detractatio militiae, Liv. 3, 69: refus de s'enrôler.    - detractatio heredis, Plin. 18, 37: renonciation à une succession. [st1]2 [-] dénigrement.    - Cassian. Coll. 9, 3, 1.
    * * *
    dētrectātĭo, ōnis, f. [detrecto] [st1]1 [-] refus.    - detractatio militiae, Liv. 3, 69: refus de s'enrôler.    - detractatio heredis, Plin. 18, 37: renonciation à une succession. [st1]2 [-] dénigrement.    - Cassian. Coll. 9, 3, 1.
    * * *
        Detrectatio, Verbale. Liu. Reculement et refus qu'on fait de faire quelque chose.

    Dictionarium latinogallicum > detrectatio

  • 9 detrectator

    dētrectātŏr, ōris, m. [detrecto] [st1]1 [-] celui qui refuse. --- Petr. 117, 11. [st1]2 [-] détracteur. --- Liv. 34, 15, 9.
    * * *
    dētrectātŏr, ōris, m. [detrecto] [st1]1 [-] celui qui refuse. --- Petr. 117, 11. [st1]2 [-] détracteur. --- Liv. 34, 15, 9.
    * * *
        Detrectator, pen. prod. Verbale masc. Liu. Qui fuit et refuse de faire quelque chose, Qui ne veult joindre, ne venir au poinct.
    \
        Detrectator laudum suarum. Liu. Qui refuse à estre loué.

    Dictionarium latinogallicum > detrectator

  • 10 detrectatio

    dētrectātio, ōnis f. [ detrecto ]
    1) отклонение, отказ (militiae L; heredis PM)
    2) принижение, умаление Eccl

    Латинско-русский словарь > detrectatio

  • 11 detrectator

    dētrectātor, ōris m. [ detrecto ]
    1) уменьшающий, умаляющий (d. laudum suarum L)

    Латинско-русский словарь > detrectator

  • 12 detrectatio

    dētrectātio (dētractātio), ōnis, f. (detrecto), I) die Ablehnung, Verweigerung, militiae, Liv.: sine detrectatione, Liv. – II) die Herabsetzung, Verkleinerung, Plur. bei Cassian. coll. 9, 3, 1. – dah. als rhet. Fig. = διασυρμός, die Herabsetzung durch Spott, die Verspottung, Auct. schem. dian. § 34. p. 75, 8 H.

    lateinisch-deutsches > detrectatio

  • 13 detrectator

    dētrectātor (dētractātor), ōris, m. (detrecto), I) der Ablehner, Verweigerer, ministerii, Petron. 117, 11. – II) der Verkleinerer, laudum suarum, Liv. 34, 15, 9: honorum, Auson. edyll. 2, 51. p. 34, 15 Schenkl: eorum, Tert. ad nat. 2, 7.

    lateinisch-deutsches > detrectator

  • 14 detracto

    dē-tracto, s. detrecto.

    Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detracto

  • 15 detrectatio

    dētrectātio (dētractātio), ōnis, f. (detrecto), I) die Ablehnung, Verweigerung, militiae, Liv.: sine detrectatione, Liv. – II) die Herabsetzung, Verkleinerung, Plur. bei Cassian. coll. 9, 3, 1. – dah. als rhet. Fig. = διασυρμός, die Herabsetzung durch Spott, die Verspottung, Auct. schem. dian. § 34. p. 75, 8 H.

    Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrectatio

  • 16 detrectator

    dētrectātor (dētractātor), ōris, m. (detrecto), I) der Ablehner, Verweigerer, ministerii, Petron. 117, 11. – II) der Verkleinerer, laudum suarum, Liv. 34, 15, 9: honorum, Auson. edyll. 2, 51. p. 34, 15 Schenkl: eorum, Tert. ad nat. 2, 7.

    Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > detrectator

  • 17 dētrāctō

        dētrāctō    see dētrectō.
    * * *
    detractare, detractavi, detractatus V TRANS
    refuse (to undertake/undergo), decline, reject, evade, recoil from; disparage/belittle, speak/write slightenly of; reduce/depreciate, detract from

    Latin-English dictionary > dētrāctō

  • 18 dētrectātiō (dētrāct-)

        dētrectātiō (dētrāct-) ōnis, f    [detrecto], a declining, refusing: militiae, L.: sine detrectatione, L.

    Latin-English dictionary > dētrectātiō (dētrāct-)

  • 19 dētrectātor (detrāct-)

        dētrectātor (detrāct-) ōris, m    [detrecto], a diminisher, disparager: laudum suarum, L.

    Latin-English dictionary > dētrectātor (detrāct-)

  • 20 denego

    dē-nĕgo, āvi, ātum, 1, v. a.
    I.
    To deny a thing, to say it is not so (very rare):

    datum denegant, quod datum est,

    Plaut. Men. 4, 2, 12:

    objecta,

    Tac. A. 15, 57.—Far more freq. and class. (cf., on the contrary, abnego).—
    II.
    To reject, refuse, deny a request, entreaty, etc. (for syn. cf.: nego, infitias eo, infitior, diffiteor, recuso, abnuo, renuo, detrecto).
    (α).
    With acc.:

    si tibi denegem, quod me oras,

    Plaut. Trin. 5, 2, 47:

    cum id quod antea petenti denegasset, ultro polliceretur,

    Caes. B. G. 1, 42; cf. id. B. C. 1, 32, 6:

    auxilia,

    Hirt. B. G. 8, 45:

    praemium dignitatis, quod populus Romanus, cum hujus majoribus semper detulisset, huic denegaret,

    Cic. Fl. 1; id. Verr. 2, 5, 14; cf. id. Phil. 11, 8, 19:

    sperata gaudia Nymphae Denegat,

    Ov. M. 4, 369 et saep.;

    with ellipsis of object: duo rogavi te: ne deneges mihi,

    Vulg. Prov. 30, 7.— Poet. of subjects not personal:

    undas amnis, afflatus ventus,

    Ov. Ib. 107 sq.:

    oratorium ingenium alicui,

    Tac. Or. 10.—
    (β).
    With inf. or acc. and inf. ( poet.):

    denegavit, se dare granum tritici,

    Plaut. Stitch. 4, 1, 52; Ter. And. 1, 5, 6; Prop. 2, 24, 28 (3, 19, 12 M.):

    dare denegaris,

    Ter. Heaut. 3, 1, 78; Hor. Od. 3, 16, 38.—
    (γ).
    Absol., Ter. And. 1, 1, 131; 4, 1, 6; 9; Cic. Fam. 5, 12, 2; id. Att. 1, 1; Suet. Caes. 1 al.—
    (δ).
    With se, to deny one's self, i. e. subject his own will to another's (eccl. Lat.), Vulg. Marc. 8, 34.

    Lewis & Short latin dictionary > denego

См. также в других словарях:

  • ԽՐԱԿԱՄԱՏԵՄ — ( ) NBH 1 0992 Chronological Sequence: 5c ն. ԽՐԱԿԱՄԱՏԵԼ. ἁφηνιάζω habenas detrecto, excutio; fraenum non patior. Խեռութեամբ հատանել զկամ, այսինքն զլկամ, զսանձ. սանձակոտոր լինել. անսաստել. հեստել. *Խրակամատելն եւ հակառակ ասել՝ բազում չարեաց ցոյց… …   հայերեն բառարան (Armenian dictionary)

  • ՀՐԱԺԱՐԵՄ — (եցի.) NBH 2 0129 Chronological Sequence: Unknown date, Early classical, 5c, 6c, 7c, 8c, 9c, 12c Տ. ՀՐԱԺԱՐԵՑՈՒՑԱՆԵԼ. եւ Ի ՀՐԱԺԵՇՏԻ ԿԱՑՈՒՑԱՆԵԼ. *Հրաժարեաց զձեզ յաւուր շաբաթու գործել ինչ: Հրաժարեաց զնոսա յորդիութեան պայմանէն. Նանայ.: *Հրաժարեսջի՛ր… …   հայերեն բառարան (Armenian dictionary)

  • ՍՏՈՒՆԳԱՆԵՄ — (եցի.) NBH 2 0755 Chronological Sequence: Unknown date, Early classical, 6c, 7c, 10c, 12c ն.չ. ՍՏՈՒՆԳԱՆԵՄ կամ ԸՍՏՈՒՆԿԱՆԵՄ. παρακούω audire detrecto παρασιωπάω tacendo praetereo. Ըստ ունկն թողուլ անցանել, այսինքն անունկնդիր լինել. պատուիրանազանց… …   հայերեն բառարան (Armenian dictionary)

Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка:
Нажмите правой клавишей мыши и выберите «Копировать ссылку»