-
1 bekendt
bekendt1 [be'kɛnˀd] <-en; -e> Bekannte(r) m, Bekannte fbekendt2 [be'kɛnˀd] bekannt;som bekendt bekanntlich;så vidt mig bekendt soviel ich weiß;det kan du ikke være bekendt das ist nicht nett von dir;han vil ikke være det bekendt er will es nicht wahrhaben; er steht nicht dazu;det kan man ikke være bekendt (at gøre) das kann man nicht (tun);det kan du ikke være bekendt overfor ham das kannst du ihm nicht antun;jeg kan ikke være andet bekendt ich kann nicht umhin -
2 være
at være eller ikke være Sein oder Nichtsein;to og to er fire zwei und zwei ist ( oder macht) vier;det er mig (dig) ich bin es (du bist es);der er folk, som … es gibt Leute, die …;vær så artig! bitte!;det kan (godt/gerne) være! mag sein;hvor(dan) kan det være? wie kommt das?;der kan ikke være flere i bilen mehr passen nicht ins Auto;det kan nok være, at vi løb! dann sind wir aber gelaufen!;lad mig være (i fred)! lass mich (in Ruhe oder in Frieden)!;lad være med at græde lass das Weinen (sein)!, hör auf zu weinen ( oder mit dem Weinen)!;det skal du lade være med! das solltest du bleiben lassen!;hvad vil du være? was willst du werden?;være af den mening der Ansicht ( oder Meinung) sein;hvad er den af? fam was soll das bedeuten?;være af med ngt. etwas (A) los sein;være efter én hinter jemandem her sein;det er jeg ikke meget for davon halte ich nicht viel;der er ikke andet for es bleibt nichts anderes übrig;hvor er han henne? wo steckt er?;være for/imod ngt. für/gegen etwas sein;hvordan er det med dig? wie sieht es bei dir aus?;er du med? verstanden?, verstehst du?;være om sig unternehmend ( oder eifrig) sein;være længe om ngt. viel Zeit zu etwas brauchen;det var du længe om! das dauerte aber lange!;der er ngt. om det da ist (et)was (Wahres) dran;min måde at være på meine Art;være til (da) sein; existieren;der er mange idioter til es gibt viele Idioten;skal det være, så lad det være! wenn schon, denn schon!;være ude aus sein; draußen sein;det er ude med ham es ist um ihn geschehen;selv være ude om ngt. etwas selbst verschuldet haben;være ved at gå beim Gehen sein;det er der ikke ngt. ved das macht keinen Spaß;han vil ikke være at … er will es nicht eingestehen ( oder wahrhaben), dass …;dermed være ikke sagt … damit sei nicht gesagt … -
3 gøre
der er ikke andet for ham at gøre es bleibt ihm nichts anderes übrig;ja jeg gør! gewiss!, natürlich!;det gør mig ondt es tut mir leid;det gør ikke ngt. das macht ( oder schadet) nichts;hvad har du at gøre her? was hast du hier zu suchen?;det kan gøres, det lader sig gøre das lässt sich machen;gøre det af i en fart es schnell erledigen;gøre det af med én jemanden erledigen;hun kan ikke gøre for det sie kann nichts dafür;gøre i bukserne pl fam in die Hose(n) machen;gøre ngt. i penge etwas zu Geld machen;gøre én imod jemandem zuwiderhandeln;gøre en tur med einen Ausflug mitmachen;gøre om ändern, nochmal(s) machen;gøre omkring kehrtmachen;gøre til skamme beschämen;gøre sig til af ngt. sich einer Sache rühmen;det har du ikke gjort meget ud af da hast du nicht viel draus gemacht;det er der ikke ngt. at gøre ved dagegen kann man nichts tun, das ist nicht zu ändern;ikke kunne gøre ved at … nichts dafürkönnen, dass …;gjort gemacht, getan;få ngt. gjort etwas schaffen;det er godt gjort! (das ist ja) allerhand!; das ist die Höhe!;som sagt, så gjort! gesagt, getan!;hvor har du gjort af det? wo hast du es gelassen? -
4 tænke
at tænke sig!, tænk bare ( oder engang)! stell dir das mal vor!, stellen Sie sich das mal vor!; das ist ja ein Ding!;det tænkte jeg nok, tænkte jeg det ikke nok das habe ich mir gleich gedacht;jeg kunne godt tænke mig en ny bil ich hätte gern ein neues Auto;hvem skulle have tænkt det wer hätte das gedacht;tænke sig om nachdenken, sich besinnen;tænke efter nachdenken;tænke igennem durchdenken;hvad tænker du på? woran denkst du?;hvad tænker du dog på? wo denkst du hin?, was fällt dir ein?;han kom til at tænke på ngt. etwas fiel ihm ein;jeg har andet at tænke på ich habe anderes zu tun;han tænker på at rejse i morgen er gedenkt ( oder beabsichtigt) morgen abzureisen;jeg kan tænke mig (til), hvordan … ich kann mir denken, wie …;tænke sig tilbage til barndommen sich in die Kindheit zurückversetzen;jeg tænker mit ved det ich denke mir mein(en) Teil dabei;hun er den sødeste pige, der tænkes kan sie ist das netteste Mädchen, das man sich vorstellen kann;som tænkt, så gjort gedacht, getan
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
§ 41. Slutpunktum — (1) MELLEM SÆTNINGER OG INDE I SÆTNINGER Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger): Jeg tager som regel med bussen.… … Dansk ordbog
Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det … Danske encyklopædi
Politisk parti — Partierne er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end… … Danske encyklopædi